Efterårsafrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen)

Transkript

1 Efterårsafrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) Foreliggende afrapportering beskriver status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats, i daglig tale uddannelsesplanen. De enkelte initiativer og aktiviteter præsenteres samlet under syv indsatsområder, hvor tilhørende indikatorer beskriver de målbare resultater på indsatsområderne. I afrapporteringerne til efterårssamlingerne ses primært fremad på indeværende samt næste års initiativer og aktiviteter, hvorfor de afleveres i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslag. I afrapporteringerne til forårssamlingerne ses primært tilbage på det foregående år, hvorfor de afleveres i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Afrapporteringerne udarbejdes i samarbejde med styregruppen for sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats.

2 Resume Uddannelsesplanen er opdelt i to faser. Første fase er i gang og løber frem til 2013 og fokuserer på gruppen af unge der forlader folkeskolen, ikke mindst den dobbelte folkeskoleårgang, samt gruppen af ufaglærte over 50 år. I anden fase frem mod 2020 fokuseres der på de videregående uddannelser. Uddannelsesplanen modtager finansiel støtte fra EU. I 2009 er støtten budgetteret til godt 200 mio. kr. Godt 800 elever forlod folkeskolen i To permanente efterskoler er etableret i Søgningen har været stor og der er optaget 80 elever på hver skole og flere er på venteliste. På efterskolerne i Danmark er der optaget 242 elever. Den dobbelte folkeskoleårgang er nu slået igennem på de studieforberedende uddannelser (GU, HHX og HTX), hvor det samlede optag var 615 elever, svarende til en stigning på 17 % i forhold til året før. Gymnasierne arbejder på at reducere frafaldet. Også på de erhvervsfaglige grunduddannelser ses stigning i elevantallet, men den dobbelte folkeskoleårgang er her slået mindre igennem. Der er betydelig variation på tværs af de erhvervsfaglige grunduddannelser: Største stigninger er sket indenfor handel og kontor samt bygge- og anlægsuddannelserne. Mindste stigninger indenfor levnedsmiddel- og sundhedsuddannelserne De videregående uddannelser under Illimmarfik noterede sig for et samlet optag på 150 studerende. Størst var optaget på læreruddannelsen med 47 nyoptagne. Presset på undervisningsbygninger og kollegier er stigende. I 2009 er der budgetteret med ca. 186 mio. kr. på dette område og der budgetteres med yderligere betydelige beløb i de kommende år. Piareersarfiit arbejder på flere fronter med kompetenceudvikling. I foråret 2009 aflagde 336 kursister prøve på AEU-kurserne. Gennemsnitsalderen er 23 år og der en betydelig overvægt af kvindelige kursister. Evaluering af uddannelsesplanen kræver hurtig og valid statistik, der kan danne grundlag for beslutninger. Tre medarbejdere i KIIIN arbejder med planen og den løbende afrapportering til EU, som er en forudsætning for at EU s støtte udbetales. På statistikområdet er man i tæt samarbejde med Grønlands Statistik. I løbet af 2010 forventes det statistiske analyseapparat at blive væsentligt udbygget. Side 2

3 Indhold BAGGRUND OG FAKTA... 4 TAL OG STATISTIK... 5 OVERBLIK... 6 FORTSAT FREMGANG... 6 DEN DOBBELTE FOLKESKOLEÅRGANG... 7 LÆSEVEJLEDNING KLARGØRENDE UDDANNELSESFORLØB OG UNGDOMSUDDANNELSER KLARGØRENDE UDDANNELSESFORLØB UNGDOMSUDDANNELSER KOMPETENCEUDVIKLINGSKURSER, PIAREERSARFIIT OG UFAGLÆRTE I ARBEJDSSTYRKEN BAGGRUND PIAREERSARFIIT KOMPETENCEUDVIKLINGSKURSER VIDEREGÅENDE UDDANNELSER OG STRATEGISKE SEKTORER BAGGRUND VIDEREGÅENDE UDDANNELSER STRATEGISKE SEKTORER TVÆRGÅENDE INITIATIVER FRAFALD BAGGRUND BYGNINGER OG BOLIGER BAGGRUND BYGNINGER OG VEDLIGEHOLD KOLLEGIER STRUKTUROVERVÅGNING, PERSPEKTIVERING OG UDVIKLINGSPOTENTIALER BAGGRUND BILAG HENVISNINGSLISTE Side 3

4 Baggrund og fakta Denne afrapportering følger på et forår, der har oplevet en stor omvæltning i det grønlandske samfund. Den 21. juni blev der indført selvstyre oven på 30 års hjemmestyre, hvilket blev markeret med en række festligheder på tværs af det ganske land. Overgangen fra hjemmestyre til selvstyre medførte ligeledes indførelsen af en ny sproglov, der satte det grønlandske sprog øverst som det officielle sprog. I samme periode fortsatte den finansielle krise sin gang over det internationale marked og har ved udgangen af august stadig ikke til fulde sluppet sit tag i verdens største økonomier. Grønlands Selvstyre har stadig fokus på de ressourcer, der kan bære landet sikkert igennem den finansielle krise, hvad enten disse er de potentielle olie- og mineralforekomster eller de menneskelige ressourcer. Således har der igen i 2009 været tryk på uddannelsessektoren, hvor der blandt andet er opstartet et forbedret samarbejde omkring uddannelsesplanen og ikke mindst den partnerskabsaftale, der er indgået med EU på området. Arbejdet med uddannelsesplanen har fået tilført flere ressourcer i 2009, hvor 2 nye medarbejdere blev ansat, så der nu er en gruppe på 3 medarbejdere der som deres primære opgave har at sikre de løbende afrapporteringer til EU og samtidig sikre, at der sker en fortsat udvikling af statistikker og analysemetoder vedrørende uddannelsessektoren. Opbyggelsen af forbedret indsats på samarbejdet har ført til en opbygning af banker med information, der skal sikre bedre oplysningskampagner og forståelse for det program, der er sat i verden. Målet er således stadig for den samlede plan at sørge for, at der er en tydelig sammenhæng imellem samfundet og arbejdsstyrkens kompetencer, samt det, samfundet og ikke mindst erhvervslivet siger, at der er behov for. Udfordringen er først og fremmest at fokusere på de ufaglærte og ungdommen, hvor det er nødvendigt at sikre den nødvendige opkvalificering og videreuddannelse af begge segmenter. Kun der igennem kan man sikre den stadige strøm af kvalificeret arbejdskraft som et selvstyre får brug for i det stadigt voksende globale samfund. Uddannelse skal være fokuspunkt og målestok for Grønland i den globale verden. I foråret 2006 tilsluttede Landstinget og Landsstyret en uddannelsesplan. Hovedformålet var, at øge den andel af arbejdsstyrken, der besad en kompetencegivende uddannelse til 2/3 i Uddannelsesplanen, der får betragtelig støtte fra EU, er delt op i to faser, fordelt over årrækken Den første fase, der løber i perioden , har fokus på overgangen fra folkeskolen til et videre uddannelsesforløb, samt at ufaglærte bliver sluset ind i et kompetenceudviklende forløb. Derved er målet at mindske ledigheden og samtidigt sikre veluddannet arbejdskraft til erhverv med udtalte behov for arbejdskraft, herunder bygge og anlæg, turisme, samt socialområdet. Den anden fase af uddannelsesplanen løber i perioden og fokuserer stadig på de foregående elementer, men bygger videre og tager fat på opgraderingen af de længere videregående uddannelser, der i takt med implementeringen af fase et, vil opleve væsentligt flere uddannelsessøgende. Uddannelsesplanen er en bredt forankret og støttet proces, der gavner Grønland som en helhed i mange år fremover. Projektet er således iværksat bredt og realiseringen og implementeringen af Uddannelsesplanen og den ekstraordinære uddannelsesindsats foregår med støtte fra de påvirkede departementer og KANUKOKA gennem deres deltagelse i styregruppen for sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats. For yderligere materiale henvises til: - Finansloven Tidligere afrapporteringer - Landsstyrets forslag til Uddannelsesplan, december 2005 Side 4

5 - Rapporten Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling - Greenland Education Program - Annual Implementation Report 2008 (AIR 2008) - Greenland Education Program - Annual Work Plan 2009 (AWP 2009) I tabel 1 nedenfor gives et samlet overblik over uddannelsesreserven Fra hovedkonto udmøntes uddannelsesreserven på de forskellige initiativer, eksempelvis hovedkonto , og i takt med, at det sker, nedskrives reserven tilsvarende. Da en række initiativer (udmøntninger) strækker sig over flere år, er der i budgetoverslagsårene afsat midler i de enkelte hovedkonti på de forskellige landsstyreområder. Som det ses af tabel 1 er der igangværende initiativer, der lægger beslag på en majoritet af uddannelsesreserven frem til og med 2011, hvilket bl.a. skyldes bygge- og anlægsprojekter. Tal og statistik Der har været en omfattende udvikling inden for monitorering, registrering og statistik på uddannelsesområdet foreløbigt i I forhold til den ekstraordinære uddannelsesindsats har det været nødvendigt at fokusere på at effektivisere adgangen til og behandlingen af oplysninger gennem en til stadighed mere omfattende systematisering af information og en mere tilbundsgående registrering af data. En naturlig følge af dette har været en forbedring af strukturovervågningen og arbejdsværktøjerne for at kunne følge effekterne af uddannelsesplanen, samt de processer, der leder op til disse for at sikre, at tiltag til nye aktiviteter sker på basis af en solid viden på området. It-systemerne fra Piareersarfiit, er endnu ikke indkørt, men ventes at være fuldt ud operativt fra starten af Værktøjet vil være en fast del af det daglige arbejde på centrene og være et bærende element i sagsbehandlingen og udarbejdelsen af handlingsplaner, samt forløb for deltagerne. Det er således et værktøj med omfattende potentiale og gennemslagskraft, der ventes implementeret i slutningen af indeværende år og opstartet i begyndelsen af Side 5

6 Overblik Hvad angår Uddannelsesplanens overordnede mål med de to målgrupper, så er det til stadighed besværligt at måle på dem, der går direkte fra folkeskolen videre i uddannelse. Der er dog initiativer i gang, der ventes at gøre det lettere at måle og følge årgangene fra Målgruppe 2 og dermed de ufaglærte mellem 25 og 50 er i fokus igennem Piareersarfiit og PKU-kurser, hvilke begge oplever en stigende tilstrømning i 2009, som følge af den dobbelte folkeskoleårgang, der med efterskolen afsluttet, søger nye udfordringer. 1 Emner som lærermangel og e-læring er højt på dagsordnen i Samtidigt har det forøgede uddannelsesog kursusvolumen givet behov for større kapacitet på uddannelsesinstitutioner og boliger. Nye bygninger og boliger er flere steder en forudsætning for at kunne øge uddannelsesaktiviteten. Allerede nu er manglen på kollegier og lokaler til stede i mange byer. På den baggrund har styregruppen for sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats prioriteret anlægsprojekter på uddannelses- og kollegieområdet i Finanslov Andelen af frafald set i forhold til antallet af aktive studerende faldt fra 24,0 % i 2005 til 20,5 % i Det er svært at pege på, hvad faldet skyldes, men de hidtidige vurderinger peger i retning af de intensiverede frafaldsinitiativer på forbedret vejledning. Der vil derfor fortsat blive arbejdet med decentrale frafaldsinitiativer, lige som der vil blive sat et øget fokus overordnet på frafald og vejledning. Erfaringerne med de forskellige frafaldsinitiativer skal samles til inspiration for andre, og der vil blive set på relevansen af at gøre yderligere tiltag har også været året med en stadig udvikling på Piareersarfiit-området, hvor blandt andet det andet hold af AEU kom igennem prøverne i juni med positive resultater. 2 Derudover så har der været fokus på en fortsat indsats i udviklingen af Piareersarfiit, hvor det gode samarbejde imellem Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, samt Departementet for Erhverv og Råstoffer vil fortsætte i det nye år. Fortsat fremgang Som det har været tendensen i de foregående afrapporteringer er udmeldingen positiv på langt de fleste områder. Den positive udvikling ses blandt andet på et stigende optag, og en nedgang i frafald. Der er således på trods af et stigende optag sket et procentvis fald i frafaldet, siden opstarten af Uddannelsesplanen. En stor del af problematikken omkring frafaldet er de fysiske og psykiske distancer i forbindelse med uddannelse, hvor en række initiativer har taget fat i vigtige elementer som venner og familie. Det er således essentielle områder, der spiller en kritisk rolle i situationer, hvor den uddannelsessøgende har brug for den sociale opbakning, der kræves for at gennemføre uddannelsen og håndtere tiden væk fra de vante omgivelser. En stor del af vejledningen går således også på de sociale kontaktflader, der eksisterer, hvorved fora for diskussion og luftning af fælles problemstillinger har fået lettere ved at blive etableret. Med den positive udvikling kræves der dog samtidigt også en forebyggende indsats for at imødekomme de problemstillinger, der dukker op i fremtiden i og med at flere og flere studerende bliver færdige. Disse færdiguddannede er alle med til at tage det fælles skridt på Grønlands vej mod at nå målet om, at 2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse, hvilket kræver vedvarende indsigt og handlekraft fra Selvstyret for at bevare den positive udvikling og forebygge de problemer, der kan vise sig i fremtiden. 1 De tilgængelige tal for disse områder findes under afsnit 2. 2 Tallene på prøven gennemgås mere uddybende i afsnit 2. Side 6

7 Den dobbelte folkeskoleårgang Overgangen fra 2007 til 2008 viste, som følge af den dobbelte årgang 3, et voldsomt spring i antallet af studerende, der gik ud af folkeskolen. De næste 3-4 år præges uddannelsessektoren af folkeskolereformen Atuarfitsialak ( Den gode skole ), der blandt andet medførte en fjernelse af det 11. skoleår, hvorfor 2008 så to årgange forlade folkeskolen samtidigt. Det har i den forbindelse været nødvendigt at tage hånd om lokalemangel, lærekræfter, materialer og andet. Indtil videre har man i 2009 kunnet følge den dobbelte skoleårgang som den fortsatte igennem de midlertidige efterskoler, men over sommeren har den bredt sig mere ud over alle de forskellige uddannelsesmuligheder. Det er dog stadigt muligt at følge dem rundt på gymnasierne og på de videregående uddannelser i Danmark, hvor man kan se en let stigning ud over den ventede stigning i antallet af ansøgere. Et af de steder, der ligeledes oplever det øgede pres på efterspørgsel af undervisning, har været Piareersarfiit-centrene, hvor de hjemvendte efterskolelever i stigende grad møder op for at modtage vejledning om fremtidige studievalg, samt opkvalificering af folkeskoleafgangseksamen. De første meldinger fra Piareersarfik i Nuuk henviser til, at den dobbelte årgang talstærkt møder frem og vil uddannes, hvilket, på trods af det pres på vejledningscentrene det er ensbetydende med, er en positiv udvikling, der viser de unges lyst til at uddanne sig og erhverve flere kompetencer før de vender blikket mod arbejdsmarkedet. Et af de områder, der har vedvarende fokus på i starten af 2009 og henover sommerperioden har været etableringen af permanente efterskoler i Grønland. Der har været overvældende tilmelding til pladserne, der således har udvidet mulighederne for de herboende folkeskoleelever for at fortsætte deres skolegang i Grønland. Det ventes at dette yderligere vil mindske frafaldet inden for efterskoleårgangene, da de årsager, der typisk hæftes på frafaldet fra efterskoler, er afstanden til familie og social omgangskreds, samt den dansksprogede undervisning. Ud over den ekstra efterskolekapacitet er der også udvidet med ekstra spor på de gymnasiale uddannelser i Grønland. Den dobbelte årgang er en stor udfordring for det grønlandske uddannelsessystem, der vil blive ved med at efterlade sig spor igennem udviklingen, men ligeledes til stadighed være en test af systemets bevågenhed og handlekraft som helhed. Idet følgende vil de syv indsatsområder i Uddannelsesplanen blive gennemgået med hensyn til udviklingen indtil videre og kort komme ind på de initiativer og projekter, der er i støbeskeen for det kommende år. Der vil blive henvist til en række tabeller og figurer, hvor data har været tilgængeligt, men det faktum, at de er blevet indsamlet midt i året uden større afslutning på forløbet gør, at konklusioner skal ske med en vis varsomhed. Dog er de stadig i stand til at tegne et øjebliksbillede, der, hvis manglerne tages i betragtning, vil kunne bruges til at forstå, hvor udviklingen inden for uddannelsesplanen bevæger sig hen her i midten af Læsevejledning Afrapporteringens indhold afviger fra tidligere efterårsafrapporteringer, hvilket sker i tråd med udviklingen af en mere omfattende statistik database, men ligeledes et ønske om en mere systematisk gennemgang og bedre sammenhæng med forårsafrapporteringen. Denne proces gør arbejdet i forhold til de rapporter, der afleveres til EU, lettere og mere struktureret. Denne fremgangsmåde sikrer gennemsigtighed i databehandlingen og afrapporteringen igennem en direkte sammenlignelighed med de øvrige data fra tidligere rapporter. Stadig vil afrapporteringerne i forbindelse med efterårssamlingerne dog have et mindre omfang og være af mere beskrivende karakter omhandlende de mest relevante emner i relation til implementeringen af uddannelsesplanen i 2008 samt de vigtigste initiativer planlagt i det kommende finansår. Der vil være de indledende tal fra de forskellige 3 Den dobbelte folkeskoleårgang refererer til, at der fra og med sommeren 2008 kun er 10 års obligatorisk folkeskolegang. I 2008 måtte ungdomsuddannelserne derfor være klar til at modtage de elever, der både afsluttede 10. og 11. klassetrin. Side 7

8 institutioner og områder, hvor det er muligt, men det fulde billede over uddannelsessituationen er ikke muligt før forårsafrapporteringen og landskassens regnskab er afsluttet. Nedenstående skema viser en oversigt over det samlede budget for den ekstraordinære uddannelsesindsats. 4 Tabel 1. Budgetallokeringer for den ekstraordinære uddannelsesindsats Budget (mio. kr.) Udmøntet i Budgettet 384,9 331,3 244,1 224,8 Uddannelsesreserven 1,8 3,7 3,6 170,3 Samlet budget, ekstraordinær uddannelsesindsats 386,7 335,0 247,7 395,1 Som det ses af tabel 1 er der igangværende initiativer, der lægger beslag på en majoritet af uddannelsesreserven frem til og med 2011, hvilket bl.a. skyldes bygge- og anlægsprojekter. 5 Den kommende afrapportering på uddannelsesplanen i forbindelse med forårssamlingen 2010 vil i tal og ord se tilbage på hele En oversigt over uddannelsesplanens samlede aktiviteter i 2009 findes i bilag I. I Landsstyrets oplæg til uddannelsesplanen fra december 2005 nævnes følgende syv indsatsområder: 1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser 2. Kompetenceudviklingskurser, Piareersarfiit og ufaglærte i arbejdsstyrken 3. Videregående uddannelser og strategiske sektorer 4. Tværgående initiativer 5. Frafald 6. Bygninger og boliger 7. Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer. I denne afrapportering vil de ovenstående syv indsatsområder blive beskrevet. I forbindelse med flere af indsatsområderne er der indsat en række indikatorer jf. tabellerne, der viser en udvikling inden for indsatsområdet. Tegnforklaring: Data er ikke tilgængeligt på nuværende tidspunkt eller aktivitet ikke aktuel det pågældende år. 4 Jf. Finanslov Jf. afsnit 6. Bygninger og boliger. Side 8

9 1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser Af Landstyrets uddannelsesplan fra 2005 fremgår det, at 85 % af de unge direkte fra folkeskolen af forskellige årsager ikke er kvalificerede til at begynde (eller afslutte) et uddannelsesforløb. Det leder ofte unge over i klargørende forløb, der forbedrer folkeskolefærdighederne. Ad den vej er optaget på erhvervs- eller studieforberedende uddannelse øget. Ved klargørende uddannelsesforløb forstås efterskoler og de såkaldte 1-årigt gymnasiale adgangskurser, hvor personer, der opfylder bestemte adgangskriterier 6, kan opnå studiekompetence i løbet af et år til bestemte videregående uddannelser i Grønland. Ved ungdomsuddannelser forstås de erhvervsfaglige grunduddannelser, GU og de erhvervsgymnasiale uddannelser, HTX og HHX. 1.1 Klargørende uddannelsesforløb Et af de mest presserende behov, der har været inden for de sidste mange år i det grønlandske uddannelsessystem har været den grønlandske efterskole. Mange af de grønlandske unge vælger efter endt folkeskole at bevæge sig videre over i en efterskole, der typisk har ligget i Danmark. I 2008 blev der oprettet fire midlertidige efterskoler, der skulle hjælpe til med at klare presset efter den dobbelte folkeskoleårgang. Men initiativet dokumenterede ligeledes et behov, der havde ligget latent i uddannelsessystemet og nu fik lov til at komme til udtryk. Etableringen af de permanente efterskoler i Grønland har ved opstarten her i august vist deres fulde berettigelse ved at kunne fremvise fulde sale og lokaler af unge, der ønsker opholdet og uddannelsen. De to efterskoler har til sammen optaget 160 elever, hvilket har bekræftet at efterskolekvoten er kraftigt stigende, ikke kun pga. den dobbelte folkeskoleårgang, men ligeledes forbedret vejledning i skolerne og hos Piareersarfiit. Indtil videre har der ikke været nogen indikationer på, hvor de unge bevæger sig hen efter efterskolen, men de første forsigtige gæt peger i retning af opkvalificering af folkeskolefagene hos Piareersarfiit og i endnu højere grad de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser Ungdomsuddannelser I forbindelse med den dobbelte folkeskoleårgang blev der oprettet en række nye klasser ved GU og de erhvervsgymnasiale uddannelser (herefter forkortet SFU de studieforberedende uddannelser). Dertil kommer, at optaget på SFU i en længere årrække er steget med ca. 5 % om året også som følge af de voksende ungdomsårgange, der forventes at toppe i 2009 og På de erhvervsfaglige grunduddannelser blev der åbnet for muligheden for skolepraktik, idet man ikke forventede at kunne skaffe praktikpladser til alle, der søgte ind på en erhvervsuddannelse. GU-reformen I forbindelse med GU-reformen, der skal bringe den grønlandske undervisningsform ind i Gymnasiet, blev der oprette tre arbejdsgrupper, der skulle aflevere deres anbefalinger i slutningen af april Arbejdsgruppen for 6 Personen skal blandt andet være fyldt 23 år, have en udvidet afgangseksamen fra folkeskolen med karakteren 7 i de relevante fag og tre års erhvervserfaring. Ordningen er p.t. ved at blive evalueret med blandt med inddragelse af de videregående uddannelser. 7 Disse to områder vil blive behandlet separat nedenfor. 8 Grønlands Statistiks befolkningsprognose. Side 9

10 struktur har i forløbet blandt andet besøgt gymnasier i Norge, Island og Danmark i januar for at se på de forskellige landes struktur på ungdomsuddannelser og gymnasier. Arbejdet med gymnasiereformen fortsætter igennem efteråret, hvor der er planlagt besøg hos de forskellige institutioner. Hensigten er at præsentere de forskellige indstillinger som arbejdsgruppen er kommet med i sine anbefalinger og starte en dialog med institutionerne om det videre arbejde. Hvad angår undervisningsmateriale, så er fagkonsulenten, Eva Møller Thomassen sammen med Pia Heilmann ved at færdiggøre undervisningsmateriale til faget grønlandsk som fremmedsprog på gymnasial niveau. Det bliver trykt i år, og i forbindelse med workshoppen for gymnasielærere, underviser Pia Heilmann og Eva Møller Thomassen grønlandsklærerne i brugen af det nye materiale. Sideløbende vil fagkonsulenten arbejde videre med planerne om at udbygge mængden af undervisningsmateriale på grønlandsk et område, der har hårdt brug for opmærksomhed inden for gymnasieuddannelserne. Et andet område, der ligeledes arbejdes intensivt på er oprettelsen af en elektronisk platform for de enkelte fag og undervisere. Arbejdet med denne del af reformen skal opstartes til efteråret, i forbindelse med opstart af nogle nye arbejdsgrupper. Sideløbende skal der opstartes under-arbejdsgrupper til udarbejdelse af forslag til nye læreplaner til reformen. I oktober 2008 i Nuuk blev der afholdt workshop for de forskellige aktører i gymnasieinstitutionerne. Den næste afholdes i Ilulissat oktober Her skal arbejdsgruppernes anbefalinger diskuteres, lærerne og lederne skal på efteruddannelse, bl.a. i fremmedsprogspædagogik og gymnasiepædagogik. Gymnasiereformen er selvsagt et vigtigt initiativ, hvilket også vises gennem den informationskampagne, der ligger forude, hvor indstiksavisen, der fortæller om reformen og de nye tiltag, udkom i AG torsdag den 24. september og i Sermitsiaq fredag den 25. september. Avisen er en debatavis, der præsenterer aspekter af arbejdsgruppernes anbefalinger, og indeholder interviews og statistik, samtidigt er der givet interviews til KNRradio, og skrevet artikler til aviserne. Samlet status Som det fremgår af det ovenstående, så er der et kæmpe arbejde i gang på ikke kun efterskoleområdet, men ligeledes på gymnasieområdet, hvor reformen opererer for fuld kraft. Det er et stort område, hvor der er en intensiv indsats på frafaldsområdet, men ligeledes på udvikling af nye muligheder for de mange studerende, der viser interesse for det gymnasiale område blev således både året, der så en stigning i antallet af dimittender, samt et godt optag på alle afdelinger af GU-området. Side 10

11 Tabel 2. Antal dimittender og optagne ved de studieforberedende uddannelser i 2009 GU- Qaqortoq GU- GU- HTX Nuuk Aasiaat (/GSK) HHX I alt Dimittender Antal dimittender den treårige GU/HHHX/HTX Antal dimittender det etårige adgangskursus (GSK/GU) Optagelser Antal optagelser i alt til den treårige GU/HTX/HHX summen af Antal optagelser til det etårige adgangskursus (GSK/GU) Antal elever fordelt på årgange 1. år år år Den etårige (pilot/gsk) Antal elever i alt I det næste halve års tid vil der via et tættere samarbejde mellem Naalakkersuisut og de enkelte institutionerne komme mere strukturerede oplysninger på GU-området. En udvikling, der ligeledes sker i takt med etableringen af de nye statistikbanker, der er under udvikling i. I samme ombæring vil der løbende komme tilbagemeldinger fra efterskolerne, hvor billedet indtil videre som omtalt ovenfor, har været positivt. Der har således været ekstraordinær stor tilstrømning til de to permanente grønlandske efterskoler og det forudses at denne udvikling vil være konstant over de næste år efterhånden som systemet udvikles mere og bliver rutineret i driften. Side 11

12 2. Kompetenceudviklingskurser, Piareersarfiit og ufaglærte i arbejdsstyrken Baggrund I 2005 blev det vurderet, at kun omkring 1/3 af den potentielle arbejdsstyrke i landet havde en kompetencegivende uddannelse. Gruppen af ufaglærte ledige under 50 i truede erhverv en er essentiel målgruppe til Landsstyrets forslag til Uddannelsesplanen af december Det er således denne gruppe, der er den primære i indsatsområde to, hvor der er iværksat to projekter Piareersarfiit og PKU (Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte), der begge startede i Projekterne har begge udviklet sig løbende siden opstarten, hvor nye ideer og kompetencer er kommet bag styringen af området. I det følgende vil de to områder blive behandlet separat, selvom der er visse sammenfaldende opgaver for de to projekter, hvor de interagerer og hjælper frem mod det fælles mål Piareersarfiit Udover indsatsen for at få flere unge i gang med en uddannelse, er der igangsat projekter for at opkvalificere den eksisterende gruppe af ufaglærte, samt yde vejledning og sparring til unge, der har forladt folkeskolen. Ved Vejlednings-, opkvalificerings- og Introduktionscentrene (Piareersarfiit) arbejdes der på tre fronter. Det første element i Piareersarfiit er vejledningen, hvor den enkelte får vejledning ved studievalg, karrierespørgsmål og videre gang ud på arbejdsmarkedet. Der ud over har Piareersarfiit-centrene ligeledes vejledningspligten overfor brancheskolelærlingene, når de er i praktikophold. Dernæst tilbyder centrene AEU-kurser inden for grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Endelig tilbydes Ikke-Boglig-Opkvalificerings-kurser 9, der søger at give kursisten en bedre forståelse for den personlige vinkel og behovet for sammenhæng i den forbindelse. Aktiviteter i 2009 Som omtalt ovenfor er AEU-kurserne blevet kørt første gang i slutningen af 2008 og i starten af sommeren De første indikationer af forløbet viser en god tilslutning til initiativet, der fokuserer på at opkvalificere de personer, der ikke har de nødvendige kvalifikationer med sig fra folkeskolen, for at kunne gå i gang med den videre uddannelsesproces, de ønsker. Beståelsesprocenten ligger pænt på omkring 75 % og gennemsnitsalderen på mellem 23 og 24 år. Tallene viser ligeledes en markant overvægt af kvindelige ansøgere, hvor det indtil videre ser ud til at være dobbelt så mange kvinder som mænd, der søger videreuddannelse og opkvalificering af kompetencer. Der er mange mulige forklaringer for dette, men det kan siges, at der er en generel tendens i det grønlandske uddannelsessystem, at det er den kvindelige del af befolkningen, der søger uddannelse og opkvalificering af kompetencer. Piareersarfiit er dog generelt målet for en stigende interesse fra hele befolkningen, hvilket blandt andet har ført til at der i visse Piareersarfik er ansøgere til kurser, der må sættes på venteliste til næste omgang. Denne udvikling kommer af den dobbelte årgang, hvor centrene mærker tilstrømningen af de unge, der vender tilbage fra efterskole. 9 Tidligere kendt som PUK (Personlig Udviklings Kurser). Side 12

13 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Tabel 2. Oversigt over 1. og 2. del af AEU-kurser 10 Efterår 08 Forår 09 Antal prøvetilmeldte kursister * Antal aflagte prøver ** Beståelsesprocent 75% 79% Gennemsnits alder Kønsbalance M/K 82/149*** 107/225 Der er også ældre med på holdene, men meldingen er, at det overvejende er de yngre, der søger uddannelse og kompetenceløft. Som det kan ses i figur 1, så er det den store gruppe omkring de årige, der dominerer i både efterår og forår, hvorefter der i de efterfølgende aldersgrupper er mellem 1 og 10 kursister. Tallene indikerer således at Piareersarfiit opfylder det intenderede mål, at tage fat i de unge, men ligeledes de fra den ældre generation, der ønsker opkvalificering. Det er således vigtigt, at initiativet formår at samle op på personer, der falder uden for det gængse uddannelsessystem og arbejdsmarked og leder dem i retning af en position, som er til gavn for det grønlandske samfund, men i endnu højere grad ligeledes for det enkelte individs selvforståelse og - respekt. Kursistantal ift. årgang Antal Årgang Efterår 2008 Forår 2009 Fig. 1. Denne figur viser antallet af kursistdeltagere fra hver årgang siden 57 og frem til 95, der er den seneste årgang det måles på. Diagrammet er opdelt i efterårs- og forårsprøven * Da der endnu ikke er indkommet karakterlister fra Narsaq og Qeqertarsuaq er antallet af kursister her baseret på antallet i efteråret 08 for at give et retmæssigt billede. **Tallet er eksklusiv det ukendte antal prøver i Narsaq og Qeqertarsuaq. ***I Aasiaat var kun fødselsdato oplyst så de indgår ikke. 11 Tallene kan iagttages i deres helhed under bilag 2 Side 13

14 Af andre initiativer, der har været iværksat i 2009, kan nævnes centerlederkonference, der blev afholdt i slutningen af april, hvor der endnu engang blev udvekslet ideer og formuleret de kompetencer, som de enkelte ledere selv følte var nødvendige for at de kunne udføre deres arbejde tilfredsstillende. Det er intentionen, at der skal være endnu en konference i løbet af efteråret, hvor der vil være fokus på uddannelse af de enkelte vejledere og undersøge tilstedeværelsen af de kompetencer, der er behov for ude i de enkelte centre. I den forbindelse vil der også blive tilknyttet en konsulent, der vil fokusere på de operationelle strukturer med henblik på personaleløft i yderdistrikterne. Det er også del af et større kompetenceløft af faglærere, hvor den første kursusrække er færdig til oktober med 30 deltagere ud af ligeså mange, der startede. Et andet element, der arbejdes på i Piareersarfiit er et database af grønlandsk-sprogede tekster og værktøjer, der vil lette undervisning og e-læring i centrene. Databasen er en del af en større satsning, men skal ikke forveksles med det samlende registreringsværktøj, der stadig forventes implementeret i starten af En af de fremtidige ideer for værktøjet er et tættere samarbejde med brancheskolerne, hvor der arbejdes intensivt på et samlet system, der vil arbejde for hele projektets bedste i fremtiden. Afslutningsvist skal det bemærkes, at området omkring Piareersarfiit stadig er præget af at være et projekt, der er i en udviklingsproces og endnu mangler en række værktøjer, Men i takt med forbedring af systemer og arbejdsgange, opkvalificering af vejledere, faglærere og øvrigt fagpersonale, samt implementering af datasystemer, er udsigterne positive. Der holdes som sagt løbende kurser for alle faggrupper i Piareersarfiit, særligt vejledere og faglærere, hvor målet er at give centerledere og personale nogle redskaber til det daglige arbejde og skabe mulighed for dialog og erfaringsudveksling på tværs af kommunerne, imellem relevante kommunale forvaltninger, med brancheskolerne, Selvstyret og KANUKOKA Kompetenceudviklingskurser Finansloven fastlægger formålet og de overordnede rammer for Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte (PKU), som er en del af Naalakkersuisuts ekstraordinære uddannelsesindsats, hvis første fase løber frem til I denne fase er der blandt andet sat fokus på: at personer i udsatte erhverv indgår i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof samt inden for daginstitutionsområdet i kommunerne. Hovedmålgruppen er således ufaglærte, der er ledige eller er beskæftigede i truede erhverv, samt personer med behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Kompetenceudviklingskurserne foregår i et tættere samarbejde imellem brancheskolerne, erhvervslivet og PKU. Der vil være et vist overlap imellem Piareersarfiit-centrene og PKU, da nogle individer og arbejdsgivere netop vil blive vejledt i Piareersarfiit til at opsøge PKU og gennemføre deres kursustilbud. PKU er forbeholdt personer over 18 år, samtidigt med at det primært er erhvervsgrundkurser til ufaglærte, der tilbydes. PKU-kurser fokuserer på, at gruppe 2 får mulighed for at erhverve sig et certifikat eller et egentlig formelt uddannelsesdiplom. I den henseende er forskellen på en formel uddannelse og en kompetence, at der på førstnævnte foreligger et eksamensbevis eller lignende, mens der ikke forelægger et papir på en kompetence. I den forbindelse er det nødvendigt at bemærke, den indsats, der ydes med henblik på det tættere samarbejde imellem erhvervslivet og Inatsisartut. Der er således fokus på sammenhængen imellem opkvalificering og akkreditering af medarbejderen fra arbejdsgiverens side. I den forbindelse er der således også lydhørhed fra Inatsisar- Side 14

15 tuts side ift. erhvervslivets behov, hvad angår kurser og efteruddannelse af medarbejdere. I den langsigtede proces, der er påbegyndt, er der også fokus på den differentierede værdi af de kurser, der udbydes og hvilken sammenhæng denne skal have med medarbejderens anciennitet og generelle kompetencebeskrivelse. 12 Kompetenceudviklings-kurser, er som skrevet ovenfor et samarbejde imellem brancheskolerne og de enkelte arbejdsgivere, hvor der fokuseres på at opkvalificere medarbejderen gennem nye kvalifikationer eller certificering af dennes ucertificerede kompetencer. Kompetenceudviklingen sker gennem udbud af en vifte af PKU-kurser, der generelt er kendetegnede ved: At de tilrettelægges i form af kursusforløb, som typisk består af 3 5 moduler, oftest af 1 uges varighed At det typisk er arbejdsgiverne, der tilmelder kursisterne At alle udgifter normalt afholdes af Landskassen, herunder kursusgodtgørelse til kursisterne. Som hovedregel udbydes kurserne af brancheskolerne, men foregår i et tæt samarbejde med de lokale Piareersarfiit. Kurserne udbydes p. t. inden for 7 forskellige brancher eller fagområder. Aktiviteter i 2009 I 2008 blev der gennemført kursistuger, hvilket skønnes at stige til ca kursistuger i 2009 En kursistuge er antallet af kursister gange antallet af kursusuger. I 2009 er der desuden i stigende grad sat fokus på prioritering af kursusmidlerne med henblik på at fremme kompetenceudvikling, der retter sig mod væksterhverv, f. eks. Råstofområdet og turismeområdet. Samtidig er der lagt vægt på at udvikle nye kursustilbud inden for råstofområdet er der således taget initiativ til at udvikle et kerneboringskursus, der primært retter sig mod funktioner inden for efterforskning. Inden for turismeområdet er der taget initiativ til at udvikle nogle basiskurser, der kan danne grundlag for mere speciel eller lokal kompetenceudvikling. Der forventes stigende kursusaktivitet i 2010, samtidigt med at der sigtes efter fortsat at udvide viften af kursusudbud. Eksempelvis er der indledt undersøgelser med henblik på evt. at udvide udbuddet på bygge- og anlægsområdet. Der satses på at udvikle bedre og mere information til såvel virksomhederne som den enkelte om de eksisterende kursusmuligheder, hvilken primært skal være lokal og knyttet til kontaktsituationer, f. eks. Rådgivning og vejledning af den enkelte. Der er endvidere behov for en bedre koordinering af de forskellige typer af kursusudbud, der retter sig mod ufaglærte og faglærte. Det vil sikre en bedre gennemskuelighed for brugerne og bedre muligheder for en sammenhængende prioritering af kursusudbuddet Det overvejes at igangsætte 1 2 pilotprojekter vedrørende beskrivelse og vurdering af personers kompetencer. Man lærer på mange andre måder end gennem det formelle uddannelsessystem, f. eks. Også på arbejdspladsen og i fritidslivet. Dokumentation af en persons kompetencer kan måske give motivation og merit til at gå ind i et egentligt uddannelsesforløb og dermed øge kompetenceniveauet. I tråd med Piareersarfiit-centrenes opgaver, er der større årvågenhed og tilslutning til en gradvist intensiveret koordination og kommunikation imellem de forskellige aktører, hvor det fælles mål skal lede arbejdet. Opbakningen fra de forskellige implicerede er meget positiv og hensigten er, at udviklingen fortsætter og harmoniserer og effektiviserer processerne yderligere. 12 Her tænkes primært på pointsystemer, men dette er kun i sin spæde begyndelse. Side 15

16 3. Videregående uddannelser og strategiske sektorer Baggrund Der er mangel på folk med akademiske uddannelser, og en stor andel af stillingerne er besat med tilkaldt arbejdskraft. De videregående uddannelser skal øge antallet af færdiguddannede betydeligt inden for alle retninger. Ved videregående uddannelser forstås korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. 3.1 Videregående uddannelser De videregående uddannelser er primært de akademiske uddannelser ved Ilimmarfik, men ligeledes de forskellige erhvervsuddannelser kan henføres under dette område. I den ekstraordinære uddannelsesindsats ligger fokus på de videregående uddannelser primært efter 2012, når folkeskolen og de studieforberedende uddannelser har medført, at en større gruppe er klar til at tage en videregående uddannelse. Dog er der oprettet nye uddannelser inden for fortrinsvis sundhedsuddannelserne, ligesom der er gjort tiltag for at få flere i gang med en videregående uddannelse. Det er stadig således, at de fleste kandidatuddannelser må gennemføres udenfor Grønland, men i takt med Uddannelsesplanens implementering og opstart af flere videregående uddannelser og studerende, vil dette tal givet stige. Dog vil det først påbegyndes for alvor i fase to, hvor der netop ligges op til en udvidelse af de længere videregående uddannelser og et øget kursusudbud. Dog viser de nyeste tal fra blandt andet Ilimmarfik at der er god søgning til de videregående uddannelser ved Universitetsparken. Tabel 4. Optagne studerende ved Ilimmarfiks uddannelser Uddannelse Antal Læreruddannelsen 47 HD 2. del 30 Akm. Dipl.udd. i didaktik pædagogisk psykologi 23 Sprog, Litteratur og Medier 19 Sygeplejeuddannelsen 11 Kultur og Samfundshistorie 11 Journalistuddannelsen 6 Socialrådgiveruddannelsen 6 Administrationsuddannelsen 6 Teologiuddannelsen 3 I alt 150 Inden for de mellemlange uddannelser socialrådgivere, sygeplejersker og lærere findes således stadig mange ubesatte, normerede stillinger. Manglen på sundhedspersonale er dermed et emne, der kommer til at yde indflydelse på samfundet som en helhed fremover, hvilket er et billede, der tegner sig i det meste af den vestlige verden. Der er dog gjort tiltag til at gøre de pressede sektorer mere attraktive, senest i 2008, hvor der blev sat bevillinger af til at opgradere bl.a. sygeplejerskeuddannelsen til en professionsbachelor. Der ud over er der yderligere blevet anlagt to ekstra spor på ingeniøruddannelsen i arktisk teknologi (ARTEK) ved Bygge- og An- Side 16

17 lægsskolen, samtidigt med at succesen med den decentrale socialpædagoguddannelse har betydet yderligere budgetbevillinger til opstart af flere decentrale uddannelser, hvor der nu er fire skoler Strategiske sektorer En række sektorer er defineret som strategiske sektorer, hvor der forventes vækst og varig beskæftigelse. Sektorerne omfatter bygge- og anlæg, mine- og råstof, handel og kontor, samt turisme og sundhed. På alle uddannelsesniveauer har uddannelsesindsatsen fokus på disse sektorer. 14 De strategiske sektorer er især de levende og mineralske råstoffer, turisme- eller oplevelsesindustrien er kommet markant i fokus. Sundhedssektoren vil også blive en strategisk sektor i takt med at den demografiske udvikling viser, at vi bevæger os hen imod en tilstand, hvor andelen af den ældre befolkning er stigende ift. den erhvervsaktive befolkning. Der arbejdes fortsat på at udarbejde lovgrundlaget for at gøre brancheskolerne til selvstændige offentlige institutioner, hvilket har til formål at facilitere et bedre arbejdsrum for skolerne. Derved bliver der dannet grobund for, at et øget samarbejde med arbejdsmarkedet og dermed et klarere billede af, hvad der er det aktuelle behov mht. arbejdskraft. Ideen med den udvikling har været at styrke forbindelsen mellem praktik- og skoleforløb og dermed sikre pladser til de studerende. Der er dog flere faktorer, der har indvirket på forløbet af denne proces, hvor finanskrisen og det skrøbelige erhvervsliv er en af dem. På råstofområdet er der etableret en entreprenør- og bjergværksskole, der har til formål at sikre, at kommende stillinger på området i videst muligt omfang besættes af hjemmehørende arbejdskraft. Der er ligeledes forøget fokus og udvikling bag både mine og entreprenørskolen, samt den nyanlagte Fanger og Fiskerskole i Ummanaq. Skolen har optaget 15 elever, der ikke kun udbyder undervisning indenfor fangererhvervet, men ligeledes gøres omstillingsparate til andre mindre skrøbelige erhverv, hvilket vil sikre deres eksistensgrundlag i de hårde perioder. De strategiske sektorer er som nævnt en række centrale erhverv, hvor der forventes vækst og varige beskæftigelsesmuligheder i de næste mange år, og som derfor også uddannelsesmæssigt er i fokus på alle niveauer. På kompetenceudviklingsområdet er der særligt fokus på væksterhvervene, hvor det skal bemærkes, at kurser inden for levnedsmiddel ofte knyttes an til turismeerhvervet, mens sprogkurserne og en stor del af kurserne inden for bygge- og anlægsområdet er direkte møntet på mine- og råstofsektoren. 13 Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og syd 14 Mht. mineralbranchen er det vigtigt at understrege, at det er en branche, der planlægger langsigtet, da områderne ofte har en levetid på 100 år. Det er således et arbejdsområde med et indtjeningsgrundlag, der er spredt over en længere årrække, hvorfor der kræves fremsynethed og evner til at tilpasse systemet til omskiftelige forudsætninger. Side 17

18 4. Tværgående initiativer Af tværgående initiativer henvises primært til Uddannelsesstøtten, der gennem indkomstsystemet i uddannelses- og opkvalificeringssystemet udgør en væsentlig nøgle til at realisere målsætningerne om uddannelse og opkvalificering. Manglende eller meget lav indkomst under uddannelse eller opkvalificering kan være en hindring for, at unge eller ufaglærte ønsker at søge uddannelse eller opkvalificering. Det tilstræbes, at personer under 21 år ikke modtager andre former for offentlige overførselsindkomster. For denne gruppe er det et absolut mål at være under uddannelse eller i job. Aldersgrænsen kan ændres i takt med, at udbuddet af uddannelse og kurser stiger. I takt med implementeringen af uddannelsesplanen, og dermed større optag og mindre frafald, vil udgifterne til uddannelsesstøtte stige. Stigning i uddannelsesstøtten må betragtes som afledte udgifter af mere aktivitet i uddannelsessektoren. Der er således i den forbindelse afsat flere midler til uddannelsesstøtte, hvilket også ses i Finanslov 2009, hvor der var afsat 44,8 mio. kr. udelukkende til at dække det meroptag man forventede som en følge af de mange initiativer, der er iværksat på frafaldsområdet, men ligeledes den stigende interesse i ungdommen til at lade sig uddanne. Hertil kommer en pulje på 13,4 mio. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med den dobbelte folkeskoleårgang. Side 18

19 5. Frafald Baggrund Frafald er et stort problem på uddannelserne bredt set. Et større optag på uddannelserne er derfor ikke nok, hvis flere skal have en kompetencegivende uddannelse. Udover tab af menneskelige ressourcer og nederlagsfølelse hos de unge er det også vigtigt rent samfundsøkonomisk at fastholde de unge på uddannelserne. Det er dyrere at have frafald end at bekæmpe det. Et af de vigtigste indsatsområder har således været at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Gennem Finanslov 2009 blev der afsat 5,6 mio. kr. til nedsættelse af frafaldet. hvilket ifølge de tal, der er modtaget i starten af året har haft positiv effekt. Det er dog ikke kun økonomien, der har forbedret området, men ligeledes det forøgede fokus på at forbedre den vejledning, der blev givet, samt opbygge en tættere sammenhæng imellem den enkelte elev og det sted de studerer. Der ud over er der en række initiativer, der fokuserer på at skabe tryghed om eleven gennem studenterrådgivning, madmorordninger, lektieværksteder og etableringen af socialt samvær og forbedring af studiemiljøet for de mange elever, der kommer langt hjemmefra for at studere. Frafaldsindsatsen er forankret på uddannelsesinstitutionerne, som har det bedste kendskab til eleverne/de studerende og deres situation. Der er afsat en pulje til frafaldsbekæmpelse, som uddannelsesinstitutioner, Piareersarfiit, kommuner og andre instanser kan søge til initiativer, som de mener, kan nedbringe frafaldet på deres institution. Erfaringerne samles med henblik på at overføre de succesrige initiativer til andre uddannelsesinstitutioner Vejledning anses for at have stor betydning for frafaldsniveauet, derfor er der fokus på vejledningsindsatsen i Piareersarfiit og uddannelsen af vejlederne (se indsatsområde 2). Side 19

20 6. Bygninger og boliger Baggrund Den forøgede volumen inden for uddannelse og kurser, som allerede ses nu, og som forventes at fortsætte de kommende år, stiller krav om større kapacitet af uddannelsesbygninger og kollegier. I 2009 er der afsat ca. 186 mio. kr. på uddannelsesplanen til bygninger og boliger, særligt i de større uddannelsesbyer. Det svarer til knap 50 % af uddannelsesplanens samlede budget i Den massive indsats skal ses i lyset af den dobbelte folkeskoleårgang og den generelle forventninger om et større optag i de kommende år. Hertil kommer at kollegiesituationen i forvejen er presset, hvilket i sig selv stiller krav om flere kollegier Kollegieleje i Aasiaat 0,50 0,50 0,00 0, Vedligehold af byggeri 5,70 5,70 5,70 5, Kollegiebyggeri Qaqortoq (25 enheder) 0,00 0,00 0,00 0, Kollegiebyggeri på Kysten (Fald i frafald på 188 enheder) 22,30 0,00 0,00 0, Kollegiebyggeri på Kysten (VIC,Piareersarfiit) 0,00 0,00 0,00 0, Skolebyggeri: Entreprenør- og Bjergværkskolen 28,00 0,00 0,00 0, Skolebyggeri: Fanger- og Fiskerskolen 0,00 0,00 0,00 0, Skolebyggeri: Udbygning af GU-Nuuk, 2 ekstra spor 17,50 5,50 0,50 0, Kollegiebyggeri ved udvidelse af SPS 17,80 12,00 12,00 0, Kollegiebyggeri merbehov Nuuk 3,00 8,00 0,00 0, Kollegiebyggeri merbehov Sisimiut 5,00 4,20 0,00 0, Kollegiebyggeri merbehov Ilulissat 7,00 7,30 0,00 0, Kollegiebyggeri merbehov Narsaq 5,00 3,40 0,00 0, Kollegiebyggeri merbehov Qaqortoq 0,00 5,00 3,80 0, Kollegiebyggeri Lærlinge Nuuk 10,00 10,00 0,00 0, Kollegiebyggeri lærlinge Sisimiut 0,00 5,00 4,20 0, Kollegiebyggeri lærlinge Ilulissat 7,00 8,00 0,00 0, Skolebyggeri Designuddannelsen 7,00 0,00 0,00 0, Socialpædagogisk Seminarium (anlæg) 14,00 13,00 0,00 0, Skolebyggeri udvidelse på INULI 21,00 21,00 0,00 0, Skolebyggeri: Udvidelse af B&A skolen i Sisimiut 0,00 0,00 0,00 0, Skolebyggeri: Efterskole i Grønland 15,00 2,00 0,00 0,00 I alt 185,80 110,60 26,20 5,70 * De byggerier, der er anført uden værdi er inddraget for fremtidig sammenlignelighed med tidligere reporter fremover, i det tilfælde, at de forskellige konti igen skulle blive aktuelle. Side 20

21 Bygninger og vedligehold I 2009 er der afsat ca. 109 mio. kr. til byggeri og udbygning af gymnasiet i Nuuk, de to nye efterskoler samt flere brancheskoler. Kollegier I 2009 er der afsat ca. 78 mio. kr. til udbygning af kollegiemassen. Man har i planlægningen i byggeriet søgt at tage hensyn til den byggetakt, der er vurderet muligt i de enkelte byer og således har det været nødvendigt i flere tilfælde at strække byggeriet ud over flere år. Forøgelsen af kollegiekapaciteten viser sig derfor først på lidt længere sigt. Ved semesterstarten i 2009 blev kollegiekapaciteten opgjort til 1426 værelser. I flere byer er der imidlertid flere kollegieansøgere end kollegiepladser. For at klare presset tilbydes de yngste samt de på kortere skoleophold tomandsværelser for at få plads til så mange som muligt. Enkelte steder har man måttet indgå eksterne lejemål. To uddannelsesinstitutioner oplever lige nu uløste problemer med kollegiekapaciteten hvilket har resulteret i ventelister. Det drejer sig om GU-Aasiaat og GU-Nuuk. GU-Aasiaat råder over 208 værelser. Ved semesterstarten i 2009 bor der 242 elever på kollegiet og der 17 på venteliste. Det har været nødvendigt at indlogere i hotelværelser/lejligheder, Sømandshjem og indgå private lejemål for at klare presset. GU-Nuuk råder over 52 kollegieenheder. Man har for tiden 56 indlogerende og har flere på venteliste. Side 21