Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Infektionsmedicinsk afdeling Q modtager studerende i sengeafsnit Q1 og Q2 samt Q-ambulatorium. Afdelingen består desuden af et laboratorium og en forskningsafdeling. Q1 har 16 sengepladser heraf 2 observationssenge. Q2 har 15 sengepladser. Hovedparten af sengepladserne på Q1 er indrettet med særlige isolationsfaciliteter. Afdeling Q har landsdelsfunktion og som en del af et universitetshospital fungerer afdeling Q som centrum for det infektionsmedicinske speciale i Region Midt. Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Sygeplejen i afsnittene ledes af en afdelingssygeplejerske. Forskellige nøglepersoner har særlige ansvarsområder eksempelvis i forhold til ernæring, hygiejne, patienter med cystisk fibrose og dokumentation. Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Begge sengeafsnit har social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende i Modul 1 og 4 samt i Modul 11 og 12. Ambulatoriet modtager sygeplejestuderende i. I ambulatoriet tilrettelægges arbejdet i forskellige teams med et fast samarbejde mellem sygeplejerske og læge. Kvalitetsudvikling i afdelingens behandlings- og plejetilbud sikres blandt andet via arbejdet i forskellige tværfaglige diagnoseteams (hiv/immundefekt, hepatitis, CNS-infektioner, bakterielle infektioner, importerede sygdomme og cystisk fibrose). Yderligere information om afdelingen kan findes på Århus Universitetshospitals, Skejbys hjemmeside: http://www.skejby.rm.dk/ Samarbejdsrelationer Q-ambulatoriet samarbejder bredt tværfagligt omkring patientens pleje og behandling. Der samarbejdes med sengeafdelingerne Q1 og Q2 omkring patienter, der har brug for opfølgning efter et indlæggelses forløb, eller når kroniske patienter, der går til kontrol i Q-amb, har behov for indlæggelse. Der kan være behov for at samarbejde med andre undersøgelses- og behandlingsafdelinger som billeddiagnostisk afdeling og mikrobiologisk afdeling. Desuden samarbejder Q-ambulatoriet omkring hepatitispatienter med afdeling V (gastroenterologisk) på Århus Sygehus, med gastroenterologisk afdeling i Viborg og med medicinsk afdeling i Silkeborg. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8
Der samarbejdes med primærsektor herunder hjemmeplejen. I sjældne tilfælde samarbejdes der med det palliative team samt Hammel Neurocenter i forbindelse med rehabilitering. Patient/borger kategorier I Q-ambulatoriet har de fleste patienter en kronisk sygdom, som de går til kontrol for. Det er eksempelvis hiv-patienter, som har et livslangt forløb med kontrol ca. hver 4 måned, patienter med kronisk hepatit B eller C, der bliver fulgt regelmæssigt med henblik på at følge sygdommens udvikling og behov for behandling eller patienter med medfødt immundefekt. Derudover følges patienter i langvarige behandlingsforløb som eksempelvis patienter med tuberkulose eller furunkulose. Endelig modtages patienter, der bliver visiteret til udredning på grund af langvarig feber eller til opfølgning efter et indlæggelsesforløb i sengeafdelingen. Centrale kliniske problemstillinger Behandlingen af infektionsmedicinske sygdomme kan ofte være langvarig eller livslang og kan indebære et stort indgreb i patienternes dagligdag. At skulle tage medicin på meget fastlagte tidspunkter kan være en stor belastning, ligesom patienternes behandling ofte vil indebære en del bivirkninger. At have en kronisk eller længerevarende smitsom sygdom som eksempelvis hiv, hepatit eller TB vil også kunne udgøre en psykisk og social belastning. Det spiller ofte en rolle, at mange af patienterne kommer med en anden social og kulturel baggrund, og dermed vil repræsentere forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser. Derudover kan patientens mestring af sygdommen ofte være kompliceret af en misbrugsproblematik. Disse forhold kan alle på forskellig vis kræve en særlig sygeplejefaglig indsats og omsorg. Patientens mestring af sygdommen har derfor stor opmærksomhed både i forhold til akut opstået sygdom og kronisk sygdom. Patientinformation er en stor tværfaglig opgave i afdelingen og mange patienter er selv meget aktive i forhold til at søge information. Patienter med kronisk sygdom som eksempelvis hiv og hepatit kan have et særligt behov for vejledning og undervisning, og der er ofte behov for at arbejde målrettet på at fremme patienternes adherence og finde muligheder, der kan støtte patienten i at leve så normalt som muligt. Specielt, når man som ung selv skal til at tage ansvaret for at leve med en kronisk sygdom, kan der være nogle udfordringer, som kræver særlig opmærksomhed. Opgaverne i sygeplejen er meget alsidige og kræver individuel planlægning af plejen. For plejepersonalet indebærer det selvstændig planlægning og udførelse af plejeopgaver samt koordinering af den tværfaglige indsats. Det kræver også varetagelse af delegerede opgaver som observation, monitorering, medicingivning eller vejledning i forbindelse med undersøgelser. Derudover har sygeplejerskerne en vigtig opgave i forhold til at vejlede patienter, pårørende eller kollegaer i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8
forbindelse med forebyggelse af smitte eksempelvis i forbindelse med håndhygiejne, stik/skæreuheld eller seksuelt overførte sygdomme. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejepersonalet i ambulatoriet er sygeplejersker. De kroniske patienter har en kontaktsygeplejerske og en kontaktlæge. Internt vil der dagligt være et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienten mellem plejepersonale, læger, bioanalytikere og sekretærer. Ambulatoriet samarbejder med hiv-rådgiver, psykolog, diætist, præst og socialrådgiver. Derudover har ambulatoriet et samarbejde med misbrugscentre, gadesygeplejerske og patientforeningen "Hiv- Danmark". Af uddannelsessøgende modtager ambulatoriet sygeplejestuderende, lægestuderende og sekretærelever. Derudover kan der i perioder være erhvervspraktikanter og praktikanter inden for andre faggrupper. I forhold til vejledning af uddannelsessøgende inden for plejen, er der på afdelingen ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, og hvert afsnit har ansat en klinisk vejleder. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Patienter med hepatitis, hiv eller medfødte immunsygdomme har typisk et længere eller livslangt forløb i ambulatoriet. Patienterne kan få behov for behandling der kræver indlæggelse. I ambulatoriet fortages der undersøgelser på både indlagte og ambulante patienter. Patienter med hepatitis bliver af hensyn til forberedelse til og efterfølgende kontrol i forbindelse med leverbiopsi indlagt på afsnit Q2. Der udføres sygepleje i forbindelse med undersøgelser som knoglemarv og lumbalpunktur af både ambulante og indlagte patienter. Sygeplejen retter sig mod information, planlægning og udførelse af sygeplejen ud fra patientens behov og ressourcer med fokus på sydomsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Der inddrages evidensbaseret viden. Som studerende vil du deltage i forskellige patientsituationer som opfølgning efter indlæggelse og sygepleje til den kroniske patient. Sygeplejen til den kroniske patient retter sig mod mestring af kronisk sygdom og adherence-begrebet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8
Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejen i ambulatoriet vil særligt fokusere på den korte kontakt og opgaver. Der er vejledning til patienten og formidling af information eksempelvis i forbindelse med opstart eller skift af hivbehandling, oplæring af patienten i hepatitisbehandling og injektionsteknik og forberedelse til leverbiopsi samt information til patient og pårørende om forskellige sygdomsforløb og muligheder for sygdomsforebyggelse. I ambulatoriet er der desuden opgaver knyttet assistance ved diagnostiske undersøgelser. Der er fokus på det tværfaglige samarbejde herunder eksempelvis videregivelse af observationer omkring virkning og bivirkning af behandlingen. De opgaver den studerende primært vil få mulighed for at deltage i vil ligge inden for: Observation, planlægning, prioritering, udførelse og vurdering af sygeplejeinterventioner inden for korttidssygepleje til den ambulante patient. Vurdering af behov for vejledning og information til patienten vedrørende behandling. Den studerende vil kunne opnå et rimeligt selvstændighedsniveau inden for eksempelvis opgaver knyttet til oplæring af patienter, der skal starte hepatitis-behandling, behandling af immundefekt, planlægning af pleje- og behandlingsforløb og information til patienter, der skal have foretaget leverbiopsi. Vejledning og information til patient og pårørende om sygdomsforløb og sygdomsforebyggelse med fokus på patientens situation, sundheds- og sygdomsopfattelse og sygdomserfaringer. Deltagelse i forskellige formaliserede tiltag med henblik på at fremme patientens adherence. Udførelse af praktiske sygeplejehandlinger eksempelvis i forbindelse med diagnostiske undersøgelser (forberedelse, assistance og afslutning) eller delegerede sygeplejeopgaver. Dette kan eksempelvis være lungefunktionsundersøgelser, knoglemarvsundersøgelser, lumbalpunktur, vaccination samt anden medicingivning. Fremme håndelag, anvendelse af hygiejniske principper, omsorg, integration af patientens behov samt opmærksomhed på patientens sikkerhed og egen ergonomi. Samarbejde omkring patienten med andre faggrupper herunder videregivelse af observationer. Drøftelse af faglige og etiske problemstillinger med andre samarbejdspartnere eksempelvis læge, hivrådgiver eller psykolog. Dokumentation af sygeplejen, herunder dokumentere observationer og udarbejde anamnese, status, plejeplaner samt sygeplejefaglige epikriser. Dokumentationen i ambulatoriet foregår primært elektronisk eller via diktat. Ledelsesopgaver vil forekomme i form af koordinering af ambulatoriets opgaver og sikring af et tværfagligt samarbejde omkring patientens pleje og behandling. Den studerede vil få lejlighed til at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af afdelingens aktiviteter i forbindelse med kvalitetsudvikling. Disse aktiviteter vil have forskelligt indhold, og kan eksempelvis dreje sig om afvikling af sygeplejekonference, implementering af Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8
elektronisk dokumentation, udvikling og implementering af afdelingens instrukser eller implementering af kliniske retningslinier, nye forskningsresultater eller fx standarder i forbindelse med den danske kvalitetsmodel. Dette arbejde kan indebære, at den studerende i samarbejde med relevante nøglepersoner deltager i en nærmere identifikation af behovet for kvalitetsudvikling, deltager i gennemførelse af audits eller forestår formidling til det øvrige personale. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Udviklingstiltag: Dokumentation med fokus på fremadrettede plejeplaner, overgange og elektronisk dokumentation Implementering af E-doc og revision af afdelingens instrukser Udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser (er udarbejdet vedrørende leverbiopsi samt udredning og behandling af tuberkulose) Udarbejdelse af klinisk retningslinie vedr. adherence hos hiv-patienten EPJ HIV og "ungegruppen" HIV-skole Hygiejne (Kliniske retningslinie) Patientsikkerhed (UTH - utilsigtede hændelser) Tildeling af kontaktperson/kontaktteam og udlevering af kontaktkort Forskningsprojekter vedrørende sygeplejen: HIV og depression (ph d-projekt) Forskningsprojekt omkring ernæring Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder udarbejdelse af plejeplaner samt brug af fortrykte plejeplaner Screeninger for ernæringsrisiko Fremme af patienternes adherence (ved hjælp af samtaler og adherencejournal ved start og skift i HIV-behandling) Kliniske retningslinier eksempelvis temperaturmåling, håndhygiejne og trykskade Afdelingsinstrukser Dokumentation, fx sygeplejejournal inkl. plejeplaner, tjeklister og EPJ Refleksionsmetoder: Sygeplejekonferencer Tværfaglige konferencer Følgeskab Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8
Sparring og overlevering Udviklings- og forskningsmetoder: Kvalitetsudvikling Projektarbejdsformen Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Undervisningens organisering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen Den kliniske vejleder i hvert afsnit har det direkte ansvar for den enkelte studerendes uddannelse samt ansvar for uddelegering af vejlederfunktionen til ad hoc vejledere Sygeplejelæreren samarbejder med den studerende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske om tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning. Sygeplejelæreren godkender den individuelle kliniske studieplan og deltager ved den interne kliniske prøve Undervisningens tilrettelæggelse. Perioden opdeles i tre perioder på henholdsvis ca. 2, 4 og 4 uger: 1. Introduktion til specialet og de sygeplejefaglige opgaver i afsnittet. 2. Fokus på udvikling af den studerendes kliniske kompetencer ud fra eksemplariske patientsituationer med anvendelse af før-, under- og eftervejledning og samt med den studerendes deltagelse i faglige drøftelser 3. Fokus på den studerendes selvstændighed i forhold til den udførte sygepleje og kvalitetsudvikling af sygeplejen under anvendelse af før- og eftervejledning Klinisk undervisning: Vejledning i klinisk praksis tilrettelægges i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende Daglig vejledning tilbydes i form af før-, under- og eftervejledning af enten den kliniske vejleder eller den daglige vejleder/ad hoc-vejleder Vejledningen vil tage udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan, Studiebogen og det beskrevne læringsudbytte for modulet Klinisk undervisning vil både foregå i planlagte læringssituationer og læringssituationer, der fremkommer spontant. Klinisk undervisning vil foregå på hverdage i tidsrummet 8.00-15.00. Der arbejdes ud fra patientforløb i relation til korte afsluttede kontakter og korte gentagne kontakter i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8
den udstrækning tidsrammen tillader. Særlige læringstiltag (såfremt den studerende ikke allerede har deltaget i dette i modul 11): Deltagelse i sygehusets fælles introduktion, herunder genoplivning ved klinisk hjertestop Deltagelse i afdelingens tværfaglige introduktionsdag Deltagelse i tværfaglig hygiejneundervisning Deltagelse i dokumentationsundervisning Skriftlige opgaver: 1 patientforløb 1 udviklingsbaseret temaforløb Læringsmiljø /Studiemiljø Udvikling af et positivt studiemiljø er et fælles ansvar, og vi forventer, at den studerende bidrager ved at være aktivt opsøgende i forhold til viden samt forbereder forberede sig til de særlige læringstiltag. Det tilstræbes, at vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes aktuelle behov, og aktuelle faglige refleksioner/diskussioner i sygeplejegruppen. Vejledningen kan initieres af såvel den studerende som den kliniske vejleder eller daglige vejleder. Det vil være muligt, at flere studerende kan mødes på eller uden for patientstuen med henblik på fælles refleksioner, hvilket den studerende med fordel kan tage initiativ til. Der vil være adgang til: PC (i begrænset omfang) Internet Litteratur Bibliotekar Uforstyrret rum til refleksion (i begrænset omfang) Samarbejde med andre studerende Vejlednings- og evalueringstilbud I planlægningen vil indgå følgende samtaler mellem den studerende og klinisk vejleder: Planlægningssamtale Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtale Afsluttende evalueringssamtale Derudover vil udarbejdelsen af et udviklingsbaseret temaforløb tilrettelægges, så der indgår fælles introduktion til forløbet, fælles refleksion vedrørende valg et emne samt fremlægning af temaforløbet med andre studerende på samt de kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Evaluering af temaforløbet tilbydes individuelt. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleders sygeplejefaglig kvalifikationer: Har minimum kompetenceniveau 3 svarende til Skejbys kompetencekoncept Har indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje Flere kliniske vejledere har den infektionsmedicinske videreuddannelse (1 modul på diplomniveau) Den kliniske vejleders pædagogiske kvalifikationer: Indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen Alle kliniske vejledere har vejlederuddannelse svarende til 1 modul på diplomniveau. Flere kliniske vejledere er i gang med en hel diplomuddannelse Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Der er i følge modulbeskrivelsen krav om et pensum på 375-750 sider, hvoraf 20 procent, (75-150 sider) skal være selvvalgt. Litteraturliste udsendes sammen med velkomstbrev til den studerende før senest 14 dage før studiestart. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan indstilles til intern klinisk prøve, forventes følgende studieaktivitet. At den studerende i stigende omfang er aktiv i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sygeplejen hos udvalgte patienter. At den studerende udarbejder og løbende ajourfører den individuelle kliniske studieplan i forhold til aftaler og planer for den kliniske undervisningsperiode. At Studiebogen dagligt medbringes, anvendes til at samle de udarbejdede skriftlige materialer og således danner baggrund for vejlednings- og evalueringssamtaler. At den studerende skriftlig forbereder sig til planlægningssamtale, ugentlig evaluerings- og planlægningssamtaler samt til den afsluttende evalueringssamtale. At den studerende udarbejder et patientforløb ud fra de beskrevne kriterier i Studiebogen. At den studerende udarbejder et udviklingsbaseret temaforløb ud fra de beskrevne kriterier. At den studerende udarbejder en liste over det selvvalgte pensum. At den studerende dokumenterer anvendelsen af det opgivne og selvvalgte pensum i de skriftlige oplæg i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8