1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. 1.2 Fagets profil Undervisningen på grundforløb 2 veksler mellem teori og praksis. Målet er, at du bliver klar til at starte på dit hovedforløb. Grundforløb 2 varer som hovedregel 20 uger. Det kan dog blive kortere, hvis du er fyldt 25 år og har relevant erhvervserfaring. Indhold på grundforløb 2, og noget af det, du skal lære er: At finde fejl på de mekaniske, elektroniske og elektriske dele af bilen. At lave enkle justerings- og reparationsopgaver på biler. Hvordan en diesel- og en benzinmotor er bygget op. Hvilket værktøj du skal bruge til at løse bestemte opgaver. Regler omkring miljø. Derudover skal du have dansk, matematik, fysik og engelsk.
2.2 Certifikater Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy Du erhverver Arbejdstilsynets bevis for "Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater" Brandbekæmpelse Kursus i elementær brandbekæmpelse, hvor du får et bevis efter gennemførelse. Førstehjælp Førstehjælpskursus, godkendt til køreprøve. Gevind, gevindskæring Undervisningen tager sigte på at eleven kan identificere, og kende forskel på gevindtyper, og vælge det rigtige gevindskæreværktøj. Der indgår øvelse i at løsne rustne, eller irrede samlinger, samt at udtage knækkede bolte. 2.3 Faglige indhold som skal indgå i grundforløb 2 (Auto) Motor Indhold: Benzin & Diesel motorens opbygning Dansk, engelsk, matematik og fysik Bremser Indhold: Arbejde med elektriske systemer Dansk, engelsk, matematik og fysik Styretøj Indhold: Styretøj og undervogn Dansk, engelsk, matematik og fysik Elektriske systemer Indhold: Hydrauliske og mekaniske bremser Dansk, engelsk, matematik og fysik D.A.P. Indhold: Repetition og afsluttende praktisk prøve Grundforløb 2 20 uger. 8 uger grundfag og 12 uddannelsesspecifikke fag (auto) Benzin og Dieselmotor Undervisningen og arbejdet giver eleven et bredt kendskab til brændstofmotoren og dens komponenter. Der arbejdes ligeledes med fejlfinding og målinger. Der arbejdes teoretisk og praktisk med såvel benzin-, som dieselmotorers forskellige virkemåder. Reparation af topstykke og udskiftning af toppakning: Lækage- og kompresionsmåling (før og efter reparation.). Afrensning af gammel pakning, rengøring af pakflader og bolthuller. Måling af planhed med rette skinne, på topstykke og motorblok. Justering af ventilspillerum. Slibning af ventiler med udskiftning af olie deflektorer (kun ved reparation af topstykke). Indhentning af data på alt der kan udskiftes og justeres, herunder tilspændings momenter (Autodata, Tolerance Dada). Kontrol af kølesystem:
Trykmåling af kølesystem, som tæthedskontrol eller ved defekt toppakning. Kontrol af åbningstryk på kølerdæksel. Kontrol af termostat: o Afmonter termostaten, derefter opvarmes i en gryde med vand og ifølge temperaturmåleren, kan der aflæses hvornår den åbner. o Termostaten kan også afprøves under opvarmning af motoren, ved at holde øje med motortemperaturen og føle på slangerne, for at se hvornår der er cirkulation i kølesystemet. Kontrol af ventilator: o Mekanisk ventilator, remmen. o Elektrisk ventilator, termokontakten. Kontrol af smøresystem: Kontrol af olietrykslampen. Måling af olietryk. Kontrol af ydre oliespild, ved pakninger, herunder kontrol af PCV- ventil (krumptaphusventilation). Kontrol af indre olieforbrug, ved lækagemåling og måling af udstødnings-emission (4-gastest). Kontrol af tændingsanlæg: Måling gennemgang i tænd kabler og tænd spole (ohm måling). Kontrol og justering af tændrør, med data på glødetal, elektrode afstand og tilspændingsmoment. Kontrol af tændspolens opladning (transformation): o Måling af lukkevinkel (mekanisk, elektronisk tænding). o Afprøves med prøvetændrør. Kontrol og justering af tændingstidspunkt med prøvelampe og tændingspistol. Kontrol af tændingsavancering med tændingspistol, ved ØD mærket: o Kontrol af hastighedsforstilling, i forhold til omdrejningstal (mekanisk centrifugalregulator med svingklodser). o Kontrol af belastningsforstilling, vakuumregulatoren kan evt. aktiveres med en vakuumpistol eller ved lidt gasgivning afprøves der med og uden slange. Kontrol af benzinanlæg: Kontrol af benzinslanger. Kontrol af luftfilter. Kontrol og justering af CO og tomgang, ifølge data og lovkrav (4-gastest). o Herunder betydningen af at suge falsk luft, ved en defekt indsugningspakning eller en defekt PCV- ventil. o Herunder betydningen for målingen af emissionen, ved en defekt udstødningsmanifoldspakning. Hydrauliske Bremser Undervisningen og arbejdet giver eleven et bredt kendskab til bilens bremsesystem. Der arbejdes med hydrauliske og mekaniske bremser.
Serviceeftersyn, reparation af hjul- og håndbremse. Udføre nødvendige justeringer og smørring af bevægelige dele. Bremsetest på bremseprøvestand, bilsyn. Kendskab til hovedcylinderens opbygning og funktion. Udmåling af bremseskiver, skivetykkelse og kast. o Herunder viden om glidende og fast kaliber ved reparation. o O-ringens betydning for frigang. Udmåling af tromlebremser, tromlediameter. Kontrol og udmåling af bremseklodser og belægning. Kontrol af bremsekraftregulator / begrænser ventil (ALB- ventil). o Herunder afprøves den på bremseprøvestand. Kontrol af vakuumforstærker og vakuumventil. Udmåling af bremsevæskens kogepunkt. Fremstilling og udskiftning af bremserør. o Herunder udluftning af bremsesystem. ABS-bremser: Kontrol og udmåling af hjulføler: o Kontrol af afstand mellem hjulføler og signalkrans. o Udmåling af modstand i hjulføler. o Udmåling af frekvens i hjulføler. o Udmåling af vekselspænding i hjulføler (AC-værdi). Ved reparation af bremsesystem med ABS. o Udluftning af bremsesystem. Elektriske systemer Undervisningen og arbejdet omhandler eftersyn, fejlfinding og reparation på køretøjers elektriske systemer, herunder lygter og tegngivnings apparater, visker- og vaskeanlæg, lade- og starteranlæg, batteri samt kontrollere ledningsnettet for afladning og spændingsfald. Eleven udfører arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger på dansk og fremmedsprog samt andre tilgængelige data, herunder myndighedernes forskrifter og det krævede mindsteudstyr. Effektformlen: P = U I Ohms lov: U = I R Trækning af ledningsnet: Udarbejdelse af ledningsdiagram og montering på lygtetavle Kontrol af akkumulator: Ved brug af en syrevægtfyldemåler, kan akkumulatorens ladetilstand bestemmes. For at sikre, at akkumulatoren er i stand til at afgive tilstrækkelig strømstyrke, uden at spændingen bliver reduceret for meget, kan der foretages en belastningsprøve med belastningstester.
Kontrol og reparation af generator: Funktion af lade lampe. Måling af generatorens max ydelse i amp. Måling af reguleringsspænding. Måling af spændingsfald på + siden. Måling af spændingsfald på siden. Kontrol for afladning i ampere ved akkumulatoren. Udskiftning af kulholder med spændingsrelæ. Kontrol og reparation af starter: Måling af styrespænding til startrelæ kl. 50. Måling af strømforbrug ved roterende starter. Måling af spændingsfald på + siden. Måling af spændingsfald på siden Kontrolleres mekanisk og elektrisk afmonteret fra motoren. Kontrol af lygter og tegngivningsapparater i henhold til lovkrav: Kontrol af lygtejustering og lysstyrke ved forlygter. Kontrol af positionslys, stoplys og baklys. Kontrol af blinklys og blinkfrekvens, herunder havariblink. Kontrol af signalhorn (lyd, styrke). Kontrol af visker/vasker Reparation af lys og lygter: Måling af spændingsfald på + siden. Måling af spændingsfald på siden. Reparation af stikforbindelser og ledninger. Udmåling af kortslutning og kontrol af sikringsholder Udmåling af afbrydelse. Kontrol for afladning. Montering af arbejdsrelæ, for eks. ved afhjælpning af spændingsfald. Styretøj Undervisningens indhold: Styretøjsgeometri med et dybere kendskab til kontrol og udmåling af styretøjet, i henhold til teknisk data. Herunder viden om styretøjet opbygning og generelle lovkrav. Sikkerhedsmæssig kontrol af styretøjet: Bolte og møtrikker skal være er låst. Gummimanchetter på styre- og bærekugler skal være tætte. Ingen slør i hjulophæng, tandstang og styre- og bærekugler. Kontrol af hjulleje, for slør og støj.
Kontrol af fjeder og støddæmper, herunder viden om støddæmperens betydning for køreregenskaber. Kontrol af hjul og dæk, herunder lovkrav og valg af dæk, viden om de symboler der står et dæk. Udmåling og justering af styretøjet: Kontrol af dæktryk. Udmåling af Camber, Caster, KPI, Toe-in/-out, Toe out on turns. Viden om styrerulleradius, individuel toe efter geometrisk kørelinje og beregning af den kombinerede vinkel ved køretøjsskader. Dækskift med afbalancering af hjul: Herunder brugen af dækapparat. Afbalancering med viden om statisk og dynamisk ubalance. Transmission Undervisningen og arbejdet giver eleven et begyndende kendskab til bilens transmission. Her arbejdes med transmissionssystemer, kontrol af trækaksler, og hjullejer. Eleven kan under vejledning udføre gængse reparationer på bilens undervogn, støddæmpere og ophæng. Grundfag Varighed: 4 uger Grundfag omfatter undervisning, hvor teori og problemstilling samt fagets anvendelse i praksis skal understøtte hindanden. Dansk (E-Niveau) I Dansk arbejdes der følgende: Arbejdet med fagets stof og discipliner omfatter: Strategier Danskfaglige redskaber og metoder Teksttyper og medier Sproglære og kommunikation Mundtlig og skriftlig sprogbrug Sprogrigtighed, grammatik og retstavning It Engelsk (E-Niveau) I Engelsk arbejdes der med følgende emner:
Fysik (E-Niveau) I Fysik arbejdes der med følgende emner: Kinetisk og potentiel energi Effektformlen samt regler for jævn bevægelse og acceleration Der udføres forsøg med måling af tyngdekraften El-lære, gennemgang af de el-relaterede formler (specielt effektformlen og ohms lov) Der laves forsøg med transformation og generator. Der arbejdes med tryk ligevægt og udveksling (for eksempel i gearkasser). Desuden med begrebet moment. Matematik (E-Niveau) I matematik arbejdes der med følgende emner: Tal og symbolbehandling Målestok Areal Trigonometri retvinklet trekant Rumfang Massefylde Kalkulation Procentberegning (moms spild)eventuel regnearksmodeller Tal & symbolbehandling Koordinatsystem Førstegradsfunktioner Grafisk afbildning Evt. grafer i regneark Valgfag Varighed: 4 uger Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. 3.3 Samspil med andre fag Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag i grundforløbets 2. del. 3.4 Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i faget I samarbejde med kolleger 4. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, port folio, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt. 4.1 Krav til dokumentation Dokumentation for opnåede læringsmål kan med fordel af vinkes i Elevplan. Elev og skole kan hermed altid dokumentere opnåede kompetencer også ved et evt. skoleskift. Eleven laver port folio over opgaverne i temaet. Port foliet kan indeholde fotodokumentation af praktisk arbejde, skriftligt arbejde m.m. Benyt evt. port folio delen i Elevplan. Ovenstående dokumentation danner grundlag for den standpunktskarakter, der skal gives ved Grundforløbets afslutning inden grundforløbsprøven.
Port foliet bruges ved grundforløbsprøven, så der hermed kan tages udgangspunkt i det praktiske arbejde eleven har udført. Ved fremlæggelse af port foliet, kan eleven vise sin evne til at reflektere over og redegøre for sin egen læring. 5. Evaluering og bedømmelse 5.1 Løbende evaluering Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. 5.2 Afsluttende standpunkt bedømmelse Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål. 5.3 Den afsluttende prøve Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen. Opgaven skal være praktisk funderet, men behøver ikke at bestå af en praktisk udført opgave. Prøven bedømmes bestået/ ikke bestået. Eleven medbringer bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Skolen fastsætter, hvilke digitale læremidler eleven har adgang til under prøven. Eksamen består af en praktisk prøve varighed 30 min. til 7 timer Indstilling til den afsluttende grundforløbsprøve kan ske, når skolen vurderer, at eleven har tilegnet dig de kompetencemål (overgangskrav), som du skal opfylde ved overgang fra grundforløb til hovedforløb. 5.3.1 Eksaminationsgrundlag:
Efter en kort gennemgang af de 4 områder (motor, undervogn, bremser og elektriske systemer) trækkes der lod om en opgave til det afsluttende projekt. Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen. Opgaven skal være praktisk funderet, men behøver ikke at bestå af en praktisk udført opgave. Prøven bedømmes bestået/ ikke bestået. Eleven medbringer bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Skolen fastsætter, hvilke digitale læremidler eleven har adgang til under prøven. Eksamen består af en praktisk prøve varighed 30 min. til 7 timer. Præsentation af mål: Eleven orienteres undervejs i grundforløbet og ved starten af den afsluttende grundforløbsprøve om, hvad undervisnings slutmålet er. Det skal være kendt for eleven, hvad undervisnings formål, mål og indhold er, og hvorledes den endelige vurdering finder sted. Prøvegrundlaget: Grundlaget for den afsluttende prøve består af følgende: 1. En praktisk prøve. 2. Præsentation og dialog om prøven. 3. Der gives karakteren bestået/ikke bestået 5.3.2 Bedømmelsesgrundlag Eksaminator og censor cirkulerer i værkstedet under udførelse at den praktiske prøve. De observerer og noterer sig her: 1. Den håndværksmæssige udførelse. 2. Korrekt udførsel af opgaven. 3. Korrekt brug af værktøj og materiel. 4. Orden, professionelt udseende og opførsel. 5. Ergonomiske og arbejdsmiljømæssige hensyn. 6. Hensigtsmæssig planlægning og økonomiske hensyn (herunder tidsforbrug). 7. Tolkning af måleresultater i forhold til fabriksdata. 8. Vurdering af de naturfaglige præstationer. Observationer sammen med elevens overlevering danner grundlag for en bedømmelse bestået/ikke bestået. 5.3.3 Bedømmelseskriterier Observationer sammen med elevens overlevering danner grundlag for en bedømmelse. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået.