Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen) Dansk Miljøteknologis opfordrer miljøministeren til: at miljøministeren skal arbejde for en markant opprioriteret dansk indsats bilateralt og internationalt, herunder også i EU, for at få et tilstrækkeligt antal lande til at ratificere ballastvandkonventionen, så den kan træde i kraft hurtigst muligt. Fokus foreslås at være på såvel de EU-lande omkring Østersøen og Nordsøen, der endnu ikke har ratificeret konventionen som øvrige EU-lande med stor skibstonnage, som f.eks. Grækenland og Malta at miljøministeren skal arbejde for, at Danmark støtter de foreslåede ændringer for at sikre den hurtigst mulige ikrafttræden af konventionen, men samtidig tilkendegiver i en aftale eller forståelse med de lande, der står bag forslaget om at udsætte indfasningen af reglerne, at Danmark støtter forslaget under forudsætning af, at disse lande så også vil ratificere konventionen, så den hurtigst muligt vil træde i kraft at miljøministeren skal arbejde for at skabe opbakning til denne position gennem en aktiv koalition med andre lande og med relevante organisationer, der repræsenterer både rederier, leverandører af udstyr og grønne organisationer. Baggrund Ballastvandkonventionen er en global aftale under FN s Søfartsorganisation IMO (International Maritime Organization). Danmark vedtog sammen med 73 andre lande i 2004 konventionen, der skal være med til at forhindre, at skadelige marine organismer transporteres og spredes med skibes ballastvand og sedimenter. I medfør af konventionen stilles der en række krav til skibenes håndtering af ballastvand, herunder udstyr ombord til rensning af ballastvand. Kravene til udstyr er afhængig af byggedato og ballastvandkapacitet for ethvert skib. Regler om udstyr til behandling af ballastvand ombord på skibe I konventionen fra 2004 blev der fastsat følgende regler for installering af behandlingsudstyr ombord på ethvert skib:
For skibe bygget før 2009 med en ballastvandkapacitet mellem 1500 og 5000 m3 skal behandlingsudstyr være installeret inden 2014 For skibe bygget før 2009 med en ballastvandkapacitet under 1500 eller større end 5000 m3 skal behandlingsudstyr være installeret inden 2016 For skibe bygget efter 2009 men før 2012 med en ballastvandkapacitet under 1500 eller større end 5000 m3 skal behandlingsudstyr være installeret inden 2016 For skibe bygget efter 2012 skal behandlingsudstyret mindst opfylde standarderne for ballastvandudledning, dvs at udstyret skal være installeret på alle nye skibe bygget efter 2012. Til at sikre at kravene er opfyldt, er der i konventionen bestemmelser om, at myndighederne i de enkelte lande skal sikre, at udstyret er ombord ved det periodiske system, der skal foretages af alle skibe. Det periodiske system skal i henhold til konventionen foretages mindst hvert 5. år. For at sikre en hurtigere indfasning af udstyret indgår det i konventionen, at der skal foretages et mellemsyn 2 eller 3 år efter konventionens ikrafttræden. Herved skulle sikres, at udstyret er installeret på skibe 2 eller 3 år efter at konventionen er trådt i kraft. Efter bestemmelserne i konventionen skulle alle skibe, eksisterende og nye, således have udstyr til ballastvandudledning i 2016. Disse tidsmæssige krav blev fastsat i 2004 i forventning om, at konventionen hurtigt ville træde i kraft. Ikrafttræden af konventionen Konventionen er imidlertid endnu ikke trådt i kraft. Den træder først i kraft 12 måneder efter, at 30 lande med tilsammen 35 % af verdens handelsflåder (bruttotonnage) har ratificeret den. Status for ratifikationen er, at i alt 36 lande med 29,07 % af verdenstonnagen har ratificeret konventionen, se bilag 1. Danmark ratificerede som land nummer 36 den 11.9.2012. Det fremgår af listen over lande, der har ratificeret konventionen, at der kun er 5 EU lande, der har ratificeret (Danmark, Sverige, Frankrig, Spanien og Holland). Endvidere har Norge og Rusland ratificeret. Det krævede antal lande, der skal ratificere, er opfyldt, men der mangler endnu lande med ca. 6 % af bruttotonnagen for at konventionen kan træde i kraft. En række lande, f.eks. Tyskland med 1,38 % af verdenstonnagen, har tilkendegivet, at de nu vil gå i gang med ratifikationsprocessen i deres Parlamenter. Landene, herunder Danmark, der har ratificeret konventionen, håber nu, at konventionen kan træde i kraft i løbet af 2015. I bilag 2 fremgår de 20 lande, der har den største andel af skibstonnage i verden. Udskydelse af tidsfrister for indfasning af konventionen Da konventionen fra 2004 endnu ikke er trådt i kraft, har man i IMO i flere omgange drøftet hvordan man skulle forholde sig til de i konventionen fastsatte tidsfrister, der jo ikke mere er realistiske. Samtidig har man af hensyn til både rederierne og leverandørerne af det tekniske udstyr ønsket, at ikke alle skibe skulle have udstyret leveret på samme tid.
På mødet i MEPC (Miljøkomiteen) i forrige uge blev der vedtaget et udkast til Assemblyresolution, der skulle smidiggøre implementeringen af konventionen, der stadig mangler tonnage for at træde i kraft. Assembly er IMOs Generalforsamling, og den højeste instans i IMO, der formelt vedtager de beslutninger, der skal gælde i IMO. I udkast til resolution foreslås det at ændre indslusningsfasen af ballastvandsystemernes installation på skibene. Som et kompromis mellem landene blev det foreslået, at tidsfristerne på 2014 og 2016 for installering af udstyr til ballastvandudledning afhængig af byggedato og ballastvandkapacitet blev opretholdt, men man sløjfede mellemsynet efter 2 til 3 år, således at kravet om installering skal være opfyldt ved det 1. fornyelsessyn, der skal finde sted senest 5 år efter at konventionen er trådt i kraft. I udkastet til resolution indgår det også, at alle skibe bygget før konventionens ikrafttræden betragtes som eksisterende skibe. Udkastet betyder en udskydelse af anvendelsesdatoerne i konventionen. En række lande, der støttede resolutionen, gav udtryk for, at der med den foreslåede justering af anvendelsesdatoerne opnås bedre muligheder for ratificeringen af konventionen og dermed opfyldelsen af tonnagebetingelserne for at konventionen kan træde i kraft. I praksis betyder det, at der vil gå længere tid end forudsat i konventionen, før alle skibe er omfattet af konventionens regler om rensning af ballastvand. Set med danske øjne er dette ikke en optimal løsning, da det bl.a. betyder, at der går længere tid, før de nødvendige regler, der skal beskytte mod invasive arter fra skibes ballastvand, bliver gennemført. Beslutningen er også uhensigtsmæssig for rederier, der i tide har investeret i anlæg, ligesom det skaber usikkerhed for producenterne af anlæg. På mødet afgav Danmark derfor sammen med Sverige en erklæring herom, som Korea, Italien og CESA (Den europæiske skibsværftsforening) tilsluttede sig. Resolutionen videresendes nu til IMO s Assembly, der mødes i november 2013, hvor den skal vedtages endeligt. Ikrafttrædelse Udkastet til resolution skal vedtages med 2/3 af de deltagende stater på næste møde i Assembly, der finder sted i november 2013., såfremt det skal være gældende fremover. Såfremt resolutionen vedtages, vil det betyde, at alle skibe senest 5 år efter ikrafttræden af konventionen skal have installeret udstyr til ballastvandudledning. Hvis konventionen f.eks. træder i kraft i løbet af 2015 vil alle skibe senest 5 år efter, dvs senest i 2021, skulle have installeret udstyret. Hvis konventionen først træder i kraft senere, vil kravene skulle opfyldes senest 5 år efter ikrafttrædelsestidspunktet. Gennemførelsen af de tidsmæssige krav til installering af udstyr til ballastvandrensning ombord på skibe vil således stadig afhænge af, at der er et tilstrækkeligt antal lande, der ratificerer konventionen, så ballastvandkonventionen træder i kraft.
Bilag 1. Status over lande, der har ratificeret ballastvandkonventionen Opdateret 2. januar 2013 Antal lande, der har ratificeret: 36 % af verdenstonnage: 29,07 % Algeria Antigua & Barbuda Barbados Brazil Canada Cook Island Croatia Denmark (Danmark ratificerede den 11.9.2012 Folketinget godkendte konventionen den 3.5.2011) Egypt France Iran Kenya Kiribati Korea Liberia Lebanon Maldives Marshall Islands Mexico Malaysia Mongolia Montenegro Nigeria Niue Norway Palau Russia Saint Kits and Nevis Sierra Leone South Africa Spain Sweden Syrian Arab Republic The Netherlands Trinidad & Tobago Tuvalu
Bilag 2. Oversigt over de 20 største lande med den procentvise andel af verdenstonnage for de 20 største lande 1. PANAMA - 22.63 2. LIBERIA - 11.14 % 3. MARSHALL ISLANDS - 6.10 % 4. HONG KONG - 5.84 % 5. GREECE - 5.30 % 6. BAHAMAS - 5.02 % 7. SINGAPORE - 4.83 % 8. MALTA - 4.40 % 9. CHINA - 3.54 % 10. CYPRUS - 2.45 % 11. SOUTH KOREA - 1.63 % 12. NORWAY - 1.46 % 13. UNITED KINGDOM - 1.39 % 14. JAPAN - 1.39 % 15. GERMANY - 1.38 % 16. ITALY - 1.35 % 17. ISLE OF MAN - 1.31 % 18. INDIA - 1.17 % 19. DENMARK - 1.06 % 20. ANTIGUA AND BARBUDA - 1.02 % 21. UNITED STATES - 1.0 % ------------------------------------------------------ All other ship registries have less than 1 % of the total worldwide registered deadweight tonnage.