Kirken i Søllerød. Nr. 2 Juni - september 2016 32. årg.



Relaterede dokumenter
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Carl Nielsen

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Vejlby Sogns Kirkeblad

Kirkeblad for Hjerm Sogn

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Henrik. September 2008 Side 3

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Kirke & Sogn 70. årgang Skårup SognS kirkeblad august december

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. Juni - August 2014

Dukketeater til juleprogram.

November ÅRGANG

En uge af en landsbypræsts dagbog

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

ORØ KIRKEBLAD. Nr.5 september/oktober årg. Ham takker alle vi med sang. For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang,

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl Kristian G.

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

L. A. Rings hjørne LÆS INDE I BLADET: Hvad koster et gravsted? Information fra kirkeværgen

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

S C T. M O R T E N S S O G N

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

TIL SAMTLIGE HUSSTANDE. Nr Informationer fra lokalområdet

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Sonja og Arnes sølvbryllupsfest lørdag den 31. august 2013

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Program Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Prædiken til Alle Helgen Søndag

KREDSNYT FUK AARHUS STIFTSKREDS

Flittig konfirmand på turné Pinse og lagkage Grøn brunch Menighedsrådsvalg

SOGNENYT. Vestervang Sogn KIRKEBLAD FOR VIBORG

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke

Med Jesus i båden -3

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Aktivitets- og oplevelsesplan 2016 Lions Park Søllerød Plejecenter

Forord. Julen Hej med jer!

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Transkript:

Kirken i Søllerød Nr. 2 Juni - september 2016 32. årg. Kærlighed og vielser Sommertid er også bryllupstid, selv om mange par faktisk vælger at blive viet på andre tider af året. Vores kirke er meget søgt som bryllupskirke, og derfor bliver man nødt til at have reel tilknytning til kirken for at kunne blive gift her, da vi ellers ville have flere års ventetid på de attraktive lørdage og det kan man ikke byde kærligheden. Når jeg mødes med brudeparret forud for vielsen, spørger jeg ind til, hvad der har betydning for dem i deres liv. Vi kredser om alt det, som de giver hinanden og som er med til at gøre, at de får mod og overskud til både at være noget for hinanden og også være noget for andre. For selv om vielsen er fejringen af tosomheden, så dannes der ringe i vandet ud til langt flere mennesker: familie, venner og kolleger. Jeg oplever, at mange mennesker umiddelbart betragter kærlighed som en følelse, men det er ikke helt præcist, for kærlighed er ikke kun én bestemt følelse, f.eks. den følelse af glæde, som jeg kan have, når jeg er sammen med min elskede på en ideel og god måde. Faren ved at reducere kærlighed til en følelse er, at man så ofte kun accepterer

Artikel de positive følelser som dem, der hører med til kærlighed. Jeg vil langt hellere betone, at kærlighed er en relation, som giver anledning til følelser og faktisk mange følelser. Jeg kan blive overvældet af følelsen af glæde, når jeg ser min elskede efter en lang dags arbejde, men jeg kan også blive overmandet af følelsen af tristhed, når han går. Jeg kan blive vred, når jeg bliver skuffet over, at bryllupsdagen blev glemt, eller jeg kan blive bange, når døren bliver smækket, fordi en uenighed ikke er blevet bilagt. Sådan kan alle de fire grundfølelser: glæde, sorg, vrede og frygt være kærlighedens sprog. Fællesnævneren for dem alle er, at de udtrykker, at du er vigtig for mig. Du er ikke ligegyldig, nej, du er ubetinget vigtig. Sådan gælder det i alle kærlighedsrelationer. I parkærligheden, men også i venskabskærligheden og forældre-barn kærligheden. Fælles for dem alle er, at vi kan fravælge samværet, hvis det gør for ondt at være sammen, men vi kan ikke fravælge interessen for ham eller hende. Når først ligegyldigheden indtræder, er vi ikke længere interesserede, så ligegyldigheden er kærlighedens modsætning. Kærlighed er altså et forhold, som giver anledning til mange forskellige følelser. Dette er vigtigt at huske, for jeg tror, at det er med til at gøre kærligheden mere robust, sådan at man ikke tror, at kærligheden er væk og forsvundet, bare fordi man ikke udelukkende svæver på en lyserød forelskelsessky, men mærker hverdagens undertiden barske realiteter og erfarer, at kærlighed også forandrer sig over årene. 2 Susanne Brygger har i bogen Smuler fra kærlighedens bord skrevet dette skønne citat, som egentlig illustrerer det meget godt: Det begynder med, at man elsker lyset. Så elsker man den person, der giver én mad og omsorg. Så elsker man sin bamse og en kattekilling. Så elsker man sin legekammerat og farven rød. Så elsker man en melodi og luften, man kan sjippe i. Så elsker man at danse, og man elsker sin veninde. Så elsker man en historie, og en dag elsker man sin kæreste. Så elsker man sin mand og sin kone med den kærlighed man har kendt altid og man elsker sine børn og børnebørn. En dag elsker man også månen og solen. Til sidst elsker man ALT. Inden for kristentroen tales der om, at Gud er kærlighed, og at Kristus døde og opstod i påsken af ren og skær kærlighed til mennesket. Mange - og særlig mine konfirmander - spørger ofte, hvorfor Jesus ikke bare løb sin vej, vendte Judas og alle de andre ryggen, når de opførte sig så usselt og forrådte og fornægtede ham. Men det korte svar er jo, at det valg havde han ikke, for den som elsker har ikke noget valg. Kærligheden er nemlig ikke magt, men afmagt. I Det Nye Testamente tales der ikke specifikt om kærligheden mellem to som par. Den kærlighed, der tales om, gælder i forhold til ens medmenneske. Når det i mine øjne er dybt meningsfuldt at blive viet i en kirke, så skyldes det særligt to elementer ved vielsen, nemlig bøn og velsignelse. Bønnen om, at Gud må hjælpe med til at holde kærligheden i live også på de dage, hvor det er lettest at vende sig fornærmet bort. Det faktum, at vi ved, at kærlighed ikke

er vores velfortjente ret, men den største gave i vores liv. Bønnen sætter ord på, at parret kan og skal gøre sit, og samtidig har de forstået, at den kærlighed, de erfarer, er så stor, at de også behøver Guds hjælp. Det andet element er velsignelsen, hvor parret får Guds livgivende ord med sig ud på den livsvej, de skal gå sammen. Intet par véd, hvad fremtiden vil bringe. Der vil for ethvert par komme udfordringer, misforståelser og endelig sorg. Derfor lyder velsignelsens ord om, at Gud vil bevare parrets livsfærd ud i den potentielt farlige verden. Det er alvoren, som også hører med, når der tales om kærlighed, for det hører med til ethvert menneskeliv, at tabet også vil indfinde sig. Vi skal miste den, vi elsker. Sorg er kærlighedens pris. Det 3 er den pris, vi ikke kan slippe for, og selv om sorg kan være frygtelig, så afslører den også, at det menneske havde meget stor betydning for én, og derfor er sorg den største ære, kærligheden kan få. Ved enhver kristen vielse bliver et bestemt grundlæggende menneskesyn slået fast; nemlig, at den, som man gifter sig med, i sidste ende er Guds og ikke din, han eller hun bliver givet til dig som gave, til glæde, forundring og ansvar, og det, at den anden både er ens elskede og samtidig ens medmenneske, understreger, at han eller hun altid har krav på vores næstekærlighed. Ægteskabet er et godt sted at lære livet at kende fra med alle de facetter, som et liv rummer. Tillykke til alle brudepar! Xenia Dalgaard Knutzen Artikel

Sommerfesten Med denne festlige plakat indbyder vi igen til en dejlig sommerfest i såvel kirke som sognegård, hvor alle kan møde alle ved ta -selv-bordet i Sognegården. Vel mødt til sommerfest! Aktivitetsudvalget 4

Levende billeder Koncerter Onsdag den 13. juli kl. 19.30 Orgelkoncert James Johnson, US Bl.a. Bach, Cornet, Byrd, Franck og Johnson Filmaften i Sognegården Torsdag den 15. september kl. 19. Et særkende ved filmaftenerne er, at man ikke på forhånd ved, hvad man skal se. Til gengæld kan man være sikker på, at der som altid vil være tale om en overraskelse af høj kvalitet! Har man ikke set filmen før, får man nu lejlighed til at gøre det, og har man tidligere set den, bliver en god film som regel kun bedre af at blive set igen og igen! Før filmen vises, vil der blive givet en kort introduktion til den. Bagefter drøfter vi filmen over en kop kaffe/te med kage. Liv på lærredet liv til vore tanker. Thomas Reventlow Bruun Torsdag den 18. august kl. 19.30 Rudersdal sommerkoncerter Kiev Kammerkor Musik fra den ortodokse liturgi samt ukrainske komponister Søndag den 18. sep. kl. 15 i Sognegd. 6 musikere fra den franske forening Musique et Partage byder på et program med danske og franske komponister Onsdag den 28. september kl. 19.30 Orgelforedrag Flemming Dreisig Bl.a. Otto Malling Film og koncerter 5 Søndag den 9. oktober kl. 15 i Sognegården Maria Hanke, sopran Paul Frederiksen, bas Klaus Lyngbye, klaver Lange-Müller: Sulamith-sange Hartman: Sulamith og Salomon

Sogneeftermiddag alle sporene, både blandt modstandsbevægelsens mænd og i det myrdede ægtepar Jacobsens omgangskreds. Fortællingen vrimler med mistænkte og motiver, men kun én morder som gik fri. Hør historien om, hvordan Peer Kaae kom frem til en overraskende og simpel løsningsteori på århundredets mordgåde underbygget af eksklusive fotos fra politiets arkiver og en omfattende privat efterforskning, der tog over 20 år. Efterfølgende stiller Peer Kaae gerne op til debat. Sogneeftermiddag Tirsdag den 13. september kl. 14-16 Foredrag af Peer Kaae Dobbeltmordet på Peter Bangsvej og forbindelsen til Søllerød Peer Kaae har som en af de første fået eksklusiv adgang til Landsarkivets enorme samling af hemmeligstemplet materiale fra sagen og bygger sin historie på tekniske spor, vidneforklaringer og politirapporter, som ikke tidligere har været tilgængelige. Hændelserne på morddagen dokumenteres minutiøst, og sporene følges ud i den tåge af rygter og konspirationsteorier, som politiets efterforskere siden forsøgte at trænge gennem. Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej er en efterforskningsrejse gennem Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssag. Det er en rejse, som forfølger 6 Peer Kaae, f. 1966, har en urolig journalistisk sjæl, der konstant vil i nye retninger. Han har arbejdet med dokumentarprogrammer på DR, musikudsendelser på P3, underholdningsjournalistik på SE og HØR og sportsjournalist på Eurosport. I 2009 skrev han bogen I Sandhedens Tjeneste om sin tid på SE og HØR, en bog, som Casper Christensen i øjeblikket arbejder på at filmatisere. Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej er hans fjerde bog.

Gemmesider! Kirkehøjskole for Søllerød Sogn Efterår 2016 Litteratur - Kunst - Kristendom - Musik Foredrag med diskussion under ledelse af sognepræsterne Thomas Reventlow Bruun, Xenia Dalgaard Knutzen og Rikke Vanggaard Kirkehøjskole Lørdage fra 10 til 12 17. september - 8. oktober - 19. november 7

Per Stig Møller Lørdag den 17. september kl. 10 Godhed er livets nøgle Per Stig Møller er ud over at være en af vore mest fremtrædende debattører og politikere både som partiformand, udenrigsminister, kultur- og kirkeminister også litterat og dr.phil. og har gennem mange år indgående beskæftiget sig med Kaj Munk både som forfatter og som menneske et menneske, der både var digter, præst og urostifter. Kirkehøjskole Munks herskende tema er kaldet og dets omkostninger og vigtigheden af at tage eksistentielle valg. I foredraget vil Per Stig Møller fortælle om Kaj Munks liv, virke og hvad der drev ham - en personlighed og forfatterskab, der ud over den store indflydelse på hans egen tid i høj grad stadig er aktuelt. 8

Iben Krogsdal Lørdag den 8. oktober kl. 10 Vor Gud, du mærker vores sorg Kan man være kristen i en moderne virkelighed? Og hvad længes mennesker efter i dag hvis de altså længes efter noget? Iben Krogsdal vil i dette foredrag se på kristendommen med det moderne menneskes særlige blik. Ud fra en række af sine nye salmer (som vi skal synge undervejs) vil hun beskrive, hvordan kristendommen stadig kan være dybt relevant for mennesker i dag. Også selvom mange mennesker slet ikke længere tror. Iben Krogsdal er religionsforsker, salmedigter og forfatter. Hun har en Ph.d. i religionsvidenskab fra Aarhus Universitet i 2009 og var indtil 2011 ansat på Aarhus Universitet som religionsforsker, hvor hun har arbejdet med moderne menneskers religiøsitet, deres optagethed af psykologi og deres forhold til kristendommen. Hendes forskning er blandt andet udkommet i bøgerne De nye myter og De måske kristne. I 2010 debuterede Iben Krogsdal som salmedigter med salmesamlingen Vi som er søgende. Senere har hun udgivet salmesamlingerne Fuldmagt og Vild opstandelse samt novellesamlingen Terapi og dyr i baghaven. Kirkehøjskole 9

Anna Vind Lørdag den 19. november kl. 10 Efter 500 år: Er Luthers teologiske tænkning relevant i dag? Kirkehøjskole Med udgangspunkt i en kritik af pamfletten Rechtfertigung und Freiheit (2014), der er den tyske evangeliske kirkes bud på, hvorfor vi bør fejre jubilæum den 31. oktober 2017, vil jeg give en introduktion til Luthers teologi. I lys af det vil jeg spørge til, hvad der er at fejre, når vi ser tilbage til 1500-tallet, men også hvad perspektiverne i fejringen kunne være, hvis vi vover at se frem efter 2017. Centrale elementer i Luthers tænkning vil blive berørt, såsom hans korsteologi, hans forståelse af mennesket og den kristne, og hans forestilling om tro og erfaring. Martin Luther, som han ser ud i voks hos Madame Tussaud, Vancouver Island. Foto: Poul Berg Kirkehøjskolen er oprettet af Søllerød Menighedsråd Som noget nyt har vi komprimeret kirkehøjskolen, så den tidsmæssigt strækker sig fra kl. 10-12. Det er vores opfattelse, at en del foretrækker, at kirkehøjskolen er gratis, og dette opnår vi ved at udelade frokosten og i stedet servere boller og wienerbrød. Vi håber at hyggen og snakken ved bordene vil forsætte fuldstændig som tidligere. Mange hilsener, Undervisningsudvalget, der består af: Marianne Jensen-Broby Lausten, Anna Sofie Poulsen, Anette Rechendorff, Henrik Haar, Helle Moesgaard Andersen, Kirsten Thyme, Asta Smith-Hansen, Elisabeth Riis, Xenia Dalgaard Knutzen, Thomas Reventlow Bruun og Rikke Vanggaard. 10

SORG OG SAVN Bliver man nogensinde glad igen? Der er ingen vej uden om sorgen - kun igennem den. Men der er ingen, der siger, at du skal gå vejen alene. Samtaler om sorg og savn afholdes i efteråret i Gl. Holte Kirke. Lederne i denne sæson er sognepræsterne Klaus Rosenberg Larsen, Vedbæk og Signe Ahlburg Kamstrup, Gl. Holte. Møderne finder sted mandage kl. 14-16 efter sommerferien. Tilmelding skal ske til Signe Ahlburg Kamstrup på mail: saka@km.dk 11 Arne Haugen Sørensen: Hjemkomst Vore sognepræster ved Søllerød Kirke står også til rådighed, hvis du ønsker en samtale efter at have mistet en af dine nærmeste. Thomas Reventlow Bruun Tlf. 45 80 27 00 Mail: trb@km.dk Xenia Dalgaard Knutzen Tlf. 45 80 73 00 Mail: xk@km.dk Rikke Vanggaard Tlf: 40 12 54 10 Mail: rva@km.dk Kontor- og telefontider for præsterne er oplyst bag i bladet. Samtaler om sorg og savn

Høstgudstjeneste og menighedsrådsvalg Høstgudstjeneste med høstfrokost Søndag den 25. september kl. 10.00 mødes vi til den årlige høstgudstjeneste i Søllerød Kirke. Efterfølgende samles vi til en festlig høstfrokost i Sognegården. Her vil vi synge et par af høstens sange, spise sammen og holde auktion over årstidens frugt og grønt. Kom derfor til gudstjeneste gerne med favnen eller hænderne fulde af frugt og grønt og andet der hører høsten til, som bæres ind af kirkens børnekor. Ved høstfrokosten vil der være mulighed for at byde på de indkomne høstofre til støtte for Søllerød Kirkes menighedsarbejde. Det er gratis at deltage i arrangementet, og man kan tilmelde sig hos kordegnen på telefon 45 80 22 03. Tilmeldingsfrist: Den 19. september. Husk at gøre opmærksom på, om der er brug for kirkebil efter frokostarrangementet. Vel mødt! Rikke Vanggaard Menighedsrådsvalg Til efteråret skal der afholdes valg til menighedsrådet for perioden 2016-2020. Menighedsrådet har både administrative og kirkelige opgaver: ledelse af kirkens funktionærer, økonomistyring og muligheden for at forme det liv, der er i kirken med aktiviteter for børn, unge, familier og ældre. For at stille op kræves det, at man er medlem af folkekirken, man skal være over 18 år og have dansk indfødsret eller bopæl i Danmark i et år forud for valgdagen. I løbet af sommeren vil der blive udsendt en valgavis til alle i sognet, og på vores hjemmeside vil vi ligeledes informere om valget, og hvordan det foregår. Den 13. september vil der være opstillings- og informationsaften i Sognegården kl. 19.30. Du er velkommen til at kontakte valgudvalgets formand Verner Hylby på 61292840 eller maile til verner@hylby.dk Her kan du høre mere om, hvad det vil sige at være aktiv i et menighedsråd. Venlig hilsen Menighedsrådet 12

Vil du være minikonfirmand? Det nye hold for 3. og 4. klasser begynder i slutningen af august. At være minikonfirmand er sjovt og spændende. Vi er i Sognegården, hvor vi synger, hører bibelhistorier, øver drama, ser film, tegner og går på skattejagt. Ind imellem går vi på opdagelse i kirken. Forløbet afsluttes med en festlig gudstjeneste, hvor minikonfirmanderne medvirker. Babysalmesang Alle små børn 0-12 måneder og deres forældre er hjertelig velkomne til babysalmesang, hvor vi vil synge og danse med børnene, blæse sæbebobler og lytte til klassisk musik. Det lille barn oplever med alle sanser, og ved at synge og spille for det kan man stimulere barnets musikalitet, hvilket har stor betydning for udviklingen af personligheden. Meningen med salmesang for babyer er at skabe et musikalsk samvær for og med de små børn og deres forældre og at gøre de små fortrolige med kirkerummet og med nogle af vore smukke salmer. Se nærmere oplysninger om holdet på kirkens hjemmeside. 13 I kan se nærmere oplysninger om holdet på kirkens hjemmeside. Hvis du gerne vil være med, kan dine forældre tilmelde dig via emailadressen: minikonfirmand@gmail.com Jeg glæder mig meget til at lære dig at kende. Mange venlige hilsener Jennie Maria Davidsen Tilmelding foregår via emailadressen: salmesang@gmail.com Mange venlige hilsener Jennie Maria Davidsen Det er for børn

Kirkens tre børne- og ungdomskor Kirkens kor SPIREKOR (Torsdag kl. 16.30-17.20) I spirekoret er alle sangglade børn i alderen 5-8 år velkomne. Vi synger et bredt repertoire fra børnesange og salmer over Mozart til små kirkesange. Musikkens og korsangens grundbegreber indlæres gennem leg, dans og bevægelse. Før du møder op til korprøve som ny, bør du henvende dig til korleder Susanne Hartmann Stæger på tlf. 26 15 05 86 eller mail susanne@musikbiks.dk Første korprøve er den 25. august. BØRNEKOR (Torsdag kl. 15.45-17.30) Børnekoret er for piger og drenge fra 2./3. klasse til og med 4./5. klasse. Her har vi sangmapper, synger kanons og 2-stemmige sange. Koret medvirker til flere arrangementer - f.eks. Lucia, høstgudstjeneste og koncert i kirken. Der er plads til flere børn i koret - kom og vær med og hav det sjovt, mens du samtidig lærer noget! Det er bevist, at man bliver bedre til at læse og regne, når man udfolder sig inden for musik. Første korprøve er den 25. august. Korleder Lisbet Dünnwald 14 JUNIORKOR (Onsdag kl. 16.15-18.15) Juniorkoret består af piger fra 5./6. klasse og op. Koret medvirker til familiegudstjenester, koncerter, korstævner og optræden i andre kirker m.v. Vi har forlængede lørdagsprøver et par gange om året. Vi synger 3-stemmigt. For at være med, skal man til en vejledende prøve hos Lisbet. Alle 3 kor synger både rytmiske og klassiske sange, og der er en god stemning, hvor vi lægger vægt på, at alle er en del af fællesskabet og har det sjovt. Første korprøve er den 24. august. Korleder Lisbet Dünnwald: LDkirke@hotmail.com eller tlf.: 28 68 48 85 MENIGHEDSRÅDET har fastlagt afholdelse af offentlige menighedsrådsmøder kl. 19.45 i Sognegården 7. juni og 8. september. Formand Georg Lund Agnetevej 3, 2840 Holte Tlf. 45 42 33 14 / 21 67 47 96 georg.lund@privat.dk»kirken i Søllerød«udgivet af Søllerød Sogns Menighedsråd Dette nummer er redigeret af: Xenia Dalgaard Knutzen (ansvarshavende) Deadline for næste nr. 8. august.

Sognepræster: Thomas Reventlow Bruun (Kirkebogsfører/begravelsesmyndighed) Præstegården, Søllerødvej 31, 2840 Holte Tlf. 45 80 27 00 mail: trb@km.dk Kontor- og telefontid: Tir.-fre. kl. 10-11 Torsdag tillige 16-17 samt efter aftale. Xenia Dalgaard Knutzen Søllerødgårdsvej 19 A, 2840 Holte Tlf. 45 80 73 00 mail: xk@km.dk Kontor- og telefontid: Man.- tor. kl. 10-11 Torsdag tillige 16-17 samt efter aftale. Rikke Vanggaard Præstegårdsvej 6, 2605 Brøndby Tlf. 40 12 54 10 mail: rva@km.dk Træffes bedst: Tir.-fre. kl. 10-11 Torsdag tillige 16-17 samt efter aftale. Organist: Klaus Lyngbye Tlf. 45 20 76 20-22 81 14 54 mail: klaus.lyngbye@mail.dk Organist: Lisbet Dünnwald Tlf. 45 20 76 23-28 68 48 85 mail: ldkirke@hotmail.com KIRKEKONTOR Sognegården, Søllerødvej 13, 2840 Holte Tlf. 45 80 22 03 Fax 45 80 07 80 Kontor- og telefontid: Mandag - fredag kl. 9-13. Kordegn: Kristian Kousgaard: krkou@km.dk og Nathalie Bianco: ubb@km.dk eller mail: soelleroed.sogn@km.dk Kirketjenere: Mogens T. Nielsen og Birte Thuen Tlf. 45 20 76 22 mail: soelleroed.kirketjener@gmail.com 15 FØDSEL Er man ikke gift, skal faderskab anmeldes digitalt på www.borger.dk senest 14 dage efter fødslen. DÅB Henvendelse sker til kirkekontoret. NAVNGIVNING Senest 6 mdr. efter fødslen. Kan ske ved en civil navngivning eller ved dåb i kirken. Ved civil navngivning klik på www.borger.dk og anmeld dette med brug af NemID. KONFIRMATION Konfirmation afholdes i 2017 den 6., 12. og 13. maj. VIELSE Henvendelse sker til kirkekontoret. Angående prøvelsesattest henvender man sig på rådhuset i den kommune, hvor en af parterne bor. DØDSFALD Anmeldes senest 2 dage efter dødsfaldet til kirkekontoret i bopælssognet. BEGRAVELSE / BISÆTTELSE Henvendelse til den præst, der skal foretage begravelsen/bisættelsen. SOGNEBÅNDSLØSERE bedes melde adresseforandring til kirkekontoret. RUDERSDAL KOMMUNES KIRKEGÅRDSKONTOR Kirkegårdsinspektør Keld Øder Sognegården, Søllerødvej 13, 2840 Holte Tlf. 46 11 24 90 www.sollerodkirke.dk Kirken

GUDSTJENESTER Gudstjenesteliste JUNI 5. 10.00 2. s.e. trinitatis TRB Højmesse - kirkekaffe 12. 10.00 3. s.e. trinitatis RVA Højmesse 19. 10.00 4. s.e. trinitatis XDK Højmesse 26. 10.00 5. s.e. trinitatis XDK Højmesse JULI 3. 10.00 6. s.e. trinitatis TRB Højmesse 10. 10.00 7. s.e. trinitatis RVA Højmesse 17. 10.00 8. s.e. trinitatis TRB Højmesse 24. 10.00 9. s.e. trinitatis TRB Højmesse 31. 10.00 10. s.e. trinitatis XDK Højmesse AUGUST 7. 10.00 11. s.e. trinitatis XDK Højmesse 14. 10.00 12. s.e. trinitatis RVA Højmesse 21. 10.00 13. s.e. trinitais RVA Højmesse 28. 10.00 14. s.e. trinitatis TRB Højmesse SEPTEMBER 4. 10.00 15. s.e. trinitatis XDK Højmesse - kirkekaffe 11. 10.00 16. s.e. trinitatis RVA Højmesse 18. 10.00 17. s.e. trinitatis XDK Højmesse 25. 10.00 18. s.e. trinitatis RVA Familiehøstgudstjeneste ALTERGANG Der er alkoholfri vin/saft ved det sidste alterbord i hver gudstjeneste. KIRKEBIL Henvendelse til kirkekontoret senest kl. 13 hverdagen inden den ønskede handling. Konfirmandindskrivning Konfirmandindskrivning finder sted på Kirkekontoret den 7. og 8. juni i tidsrummet 16.00-18.00. Husk at medbringe kopi af navne- eller dåbsattest. PoBe sats & repro 21 41 16 32 16 Forsiden: Brudepar af Marc Chagall