Udskrift af dombogen Den 12. juni 2002 blev i sag nr. BS 1-2125/2001: S mod Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk afsagt DOM Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte var berettiget til at afbryde vandforsyningen til sagsøgerens ejendom som følge af manglende betaling af et af sagsøgtes skønnet vandforbrug på sagsøgers ejendom. Påstande: Sagsøgeren, S, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk, tilpligtes at anerkende, at sagsøgte uberettiget har afbrudt vandforsyningen til sagsøgers ejendom i perioden den 14. maj 2001 til ca. 3. juli 2001 samt at tilbagebetale 2.669,05 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Sagens nærmere omstændigheder: Den 11. april 1999 overtog sagsøger ejendommen beliggende E1. I forbindelse med overtagelsen aflæste han den 1. april 1999 målerstanden på vandmåleren til ca. 412 m3. Den årlige aflæsning af vandmåleren sker i august - september måned, og den tidligere ejer havde ved den sidste årsaflæsning den 20. september 1998 aflæst vandmåleren til 402 m3. Første gang, sagsøgeren skulle foretage den årlige aflæsning af vandmåleren, var i august - september 1999. På selvaflæsningskortet, som sagsøgte underskrev og fremsendte til sagsøgte, angav han målerstanden på vandmåleren til at være 476 m3. Ved den følgende årsaflæsning i august - september 2000 aflæste sagsøgeren målerstande på vandmåleren til 478 m3. Som følge af, at den aflæste måling kun viste 2 m3 højere, end angivet af sagsøger det foregående år, tog sagsøgte skridt til at udskifte vandmåleren, idet det var sagsøgtes opfattelse, at måleren måtte være gået i stå. Som følge af udskiftning af vandmåleren fastsatte sagsøgte ved det afsluttende regnskabsår skønsmæssigt sagsøgerens forbrug af vand for det pågældende år til 80 m3. Et beregnet gennemsnit af de sidste 5 års vandforbrug dannede grundlag for skønnet.
Det var sagsøgers opfattelse, at det skønsmæssigt fastsatte vandforbrug på 80 m3 vedrørende år 2000 var for højt fastsat, hvorfor sagsøger den 12. marts 2001 indbetalte et beløb til sagsøgte, svarende til et forbrug på 40 m3 i år 2000. Som følge af manglende betaling af det fulde beløb afbrød sagsøgte den 14. maj 2001 vandtilførslen til sagsøgers ejendom. Den 2. juli 2001 betalte sagsøger kr. 2.178,75 til sagsøgte til dækning af det resterende beløb samt diverse påløbne gebyrer. Betaling skete via sagsøgers advokat, der tog forbehold for tilbagesøgning af kravet. Betalingen var ligeledes betinget af genåbning af vandtilførslen til sagsøgers ejendom inden 3 dage. Beløbet kr. 2.178,75 var nærmere sammensat af et restancegebyr på 125 kr., et inkassogebyr på 312,50 kr., et genåbningsgebyr på 1.250 kr., samt 491,25 kr., hidhørende fra restancen vedrørende det skønnede forbrug på 80 m3, hvoraf sagsøger alene havde betalt et beløb svarende til 40 m3. I umiddelbar forlængelse af indbetalingen, blev vandforsyningen til sagsøgers ejendom genåbnet af sagsøgte. I medfør af 55 i bekendtgørelse nr. 337 af 4. juli 1985 af lov om vandforsyning med videre (vandforsyningsloven) er der af Greve Konernune efter forhandling med Karlslunde Strands Vandforsyning udfærdiget et regulativ for Karlslunde Strands Vandværk. Følgende fremgår af regulativet: Punkt 7. Vandmålere. Punkt 7,1. Der anbringes vandmåler i enhver ejendom hvortil der leveres vand. Der må normalt kun anbringes en måler i hver ejendom. Punkt 7,2. Måleren anbringes på ejerens bekostning. Den stilles til rådighed af vandforsyningen og forbliver vandforsyningens ejendom. Anbringelsen skal foretages af vandforsyningen eller af en autoriseret vandmester på et sted der er godkendt af vandforsyningen. Måleren skal til stadighed være let tilgængelig, let udskiftelig og bekvem at aflæse. Punkt 7,4. Hvis måleren ikke passer til. forbruget, kan vandforsyningen kræve målerinstallationen ændret og måleren byttet med en måler af passende størrelse på ejerens bekostning. Punkt 7.5... Vandforsyningen er berettiget til når som helst for egen regning at foretage udskiftning af måleren.
Ejeren må tåle de ulemper, der er forbundet med at vandtilførslen afbrydes ved målerudskiftning Punkt 14. Kontrol med målere. Punkt 14,1. Vandforsyningen kan forlange afprøvning af en måler, der omfattes af afsnit 7. Hvis måleren ejes af vandforsyningen, kan ejendommens ejer ved skriftlig henvendelse til vandforsyningen forlange at få måleren prøvet. Måleren regnes at vise rigtig, når dens visning ved en halv eller enfjerdedel belastning ikke afviger mere end 5 % fra den virkelige gennemløbsmængde og prøveudgifterne afholdes i så fald af den, der har ønsket afprøvningen. Hvis fejlen er større end 5 %, afholdes prøveudgifterne af målerens ejer, og vandforsyningen foretager efter forhandling med ejeren skønsmæssig nedsættelse eller forøgelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor vandforsyningen skønner, at målerens fejlvisning har fundet sted Punkt 14, 2. Viser det sig uden for de afprøvningstilfælde, som er nævnt i punkt 14.1, at en måler er kommet i uorden, fastsætter- vandforsyningen efter forhandling med ejeren forbruget ud fra et skøn over det tidsrum, hvor fejlen antages at have foreligget, og over fejlvisningens størrelse. Punkt 15. Driftsbidrag. Punkt 15,1. For alt vandforbrug fra vandforsyningens ledningsnet, bortset fra vand til brandslukningsformål, betales driftsbidrag... Punkt 17. Betaling af anlægs- og driftsbidrag m. v. Punkt 17, 2. Betales driftsbidrag ikke inden for den fastsatte frist, kan vandforsyningen lukke for vandtilførslen. Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb med en rente på 2 % over nationalbankens diskonto er betalt. Vandforsyningen kan forlange, at der for genåbning betales et gebyr, som er fastsat i takstbladet. Forklaringer: Sagsøger S har blandt andet forklaret, at han overtog den omhandlede ejendom den 20. april 1999. Her foretog han en aflæsning af vandmåleren på 412 m3. Ved vandaflæsningen ca. et ½ år forinden, havde den tidligere ejer foretaget en aflæsning svarende til 402 m3. Fra september 1998 til april 1999, var således alene forbrugt 10 m3 vand. Da sagsøgeren skulle fortage selvaflæsningen af vandmåleren i august - september 1999, opgav han et skønnet forbrug på 476 m3, idet han på grund af flytterod ikke kunne aflæse det faktiske forbrug. I
starten af år 2000, hvor sagsøgeren første gang havde lejlighed til at aflæse sin vandmåler, opdagede han, at han havde angivet et helt forkert skøn i forbindelse med selvaflæsningen året før. På den baggrund foretog han en telefonisk opringning til Karlslunde Strands Vandværk, hvor han redegjorde for hændelsesforløbet. Opkaldet blev besvaret af en person, som sagsøger fik indtryk af, var den, der normalt forestår driften af vandværket. Den pågældende beroligede ham og oplyste, at den forkerte aflæsning ikke ville give anledning til problemer, idet eventuelt for meget betalt vandafgift vil blive rettet ved næste aflæsning. Som følge af det forkert skønnede vandforbrug påbegyndte sagsøgeren i juni 2000 at foretage månedlige aflæsninger af måleren. I juni måned 2000 viste vandmåleren således efter sagsøgerens noteringer 470 m3, mens måleren i august måned 2000 viste et forbrug på 473 m3. I september måned 2000 skulle han på ny fortage årsaflæsning, og her angav han overfor sagsøgte i overensstemmelse med målerens udvisende et forbrug på 478 m3. Efter de foretagne noteringer kan sagsøger i dag konstatere, at han har et løbende forbrug på ca. 3 m3 vand om måneden. Dette svarer til et årligt vandforbrug på ca. 30-35 m3. Sagsøgeren er bekendt med, at den tidligere ejers årlige vandforbrug var gennemsnitligt 80 m3, men det er jo relevant at tage hensyn til, at sagsøgeren bor alene, hvorfor vandforbruget nødvendigvis må være mindre end en hel families. Kort tid efter sagsøgerens indsendelse af selvaflæsningen på 478 m3 i september 2000, fik han i oktober måned en opringning fra en VVS mand fra Karlslunde Strands Vandværk. Her blev han gjort bekendt med, at hans vandmåler skulle skiftes. Sagsøgeren var overrasket over dette og drøftede sagen med VVS manden, der oplyste, at han havde fået besked på at den skulle skiftes af vandværkets bestyrels. I februar 2001 opdagede sagsøgeren til sin store overraskelse, at der på hans nota fra PBS var et krav om betaling for et skønnet forbrug af vand vedrørende år 2000 på 80 m3. Straks herefter, den 22. februar 2001 ringede sagsøgerens op til formanden for Karlslunde Strands Vandværk for at få en forklaring. Her fik han at vide, at sagen var sluttet og sendt til Greve Kommune, samt at han var pligtig til at betale beløbet. Dette stod sagsøgeren meget uforstående overfor, men for at vise sin gode vilje indbetalte han 491,25 kr. til sagsøgte, svarende til halvdelen af det opkrævede beløb. Han regnede med, at betalingen kunne danne grundlag for en samtale om det uheldige hændelsesforløb, samt at sagen på den baggrund kunne blive sluttet. Dette skete imidlertid ikke. Derimod kom der uanmeldt 2 personer fra Karlslunde Strands Vandværks bestyrelse på hans bopæl, formentlig i starten af april måned 2001. Formålet med deres henvendelse var at aflevere et påkrav i henhold til inkassolovgivningen. De pågældende ønskede ikke at drøfte sagen. Den 14. maj 2001 modtog han en varsling om, at såfremt det skyldige beløb ikke blev betalt, ville vandtilførslen blive afbrudt. Da der efter sagsøgers opfattelse alene var tale om manglende betaling af et lille beløb beroende på en beklagelig misforståelse, ringede sagsøgeren til Karlslunde Strands Vand-værks kasserer. De blev dog ikke enige om en afslutning på sagen. Der blev derfor lukket for vandtilførslen til hans ejendom den 14. maj 2001. Han betalte herefter det skyldige beløb med tillæg af diverse gebyrer. for at få genetableret vandforsyningen. Sagsøgeren har under sagen endvidere oplyst, at han i sit civile liv er ansat som
servicechef. Udspurgt af sagsøgtes advokat har sagsøgeren oplyst, at det er korrekt, at han ikke i forbindelse med årsaflæsningen 1999 eller 2000 skriftligt anførte, at vandforbruget vedrørende 1999 var skønsmæssigt ansat. Kasserer i Karlslunde Strands Vandværk, K, har blandt andet forklaret, at han til daglig er ansat som kundechef i Kommune Data. Siden 1987 har han været kasserer i Karlslunde Strands Vandværks bestyrelse. Nærværende sag startede først i september måned 2000, hvor de modtog selvaflæsningskortet fra sagsøger, der viste, at der kun var et forbrug på 2 m3 til forskel fra selvaflæsningen året før. På den baggrund var han enig med formanden i, at der ikke kunne være tvivl om, at måleren var i uorden, samt at den bedste løsning ville være at udskifte den. De overvejede ikke at sende måleren til afprøvning, da det er meget bekostelig i forhold til en udskiftning af denne. Desuden fandt de slet ikke anledning til at afprøve måleren, som følge af den åbenbare fejl på udvisningen. Det synes klart, at selv den mest sparsommelige person med hensyn til vandforbrug på et år ikke ville kunne nøjes med et forbrug på 2 m3. Ved udskiftning af vandmåleren handlede vandværket helt i overensstemmelse med regulativets punkt 7.5, hvoraf det fremgår, at vandforsyningen er berettiget til når som helst for egen regning at foretage udskiftning af måleren. Sagsøgeren havde heller ikke givet vandværket anledning til at tro, at aflæsning året før alene var baseret på et skøn, idet sagsøgeren aldrig havde rettet henvendelse til vandværket herom. Hvis der - i stedet for udskiftning - skulle have været foretaget en prøvelse af måleren, vil det i givet fald være skulle sket efter anmodning fra ejeren af den pågældende ejendom. Han vil anslå, at en prøvelse af vandmåleren koster ca. 1.200-1.500 kr. Under henvisning til målerfejlen samt den efterfølgende udskiftning heraf, foretog vandværket i overensstemmelse med sædvanlig procedure et skønnet forbrug over sagsøgers vandforbrug for 2000 beregnet ud fra et gennemsnit af de sidste 5 års forbrug. Dette svarede i det konkrete tilfælde til 80 m3. Den skønsmæssige ansættelse fandt sted i oktober måned 2000 i forbindelse med, at vandværket skulle lave indberetning til Greve Kommune. Greve Kommune er tilsynsmyndighed for vandværket, og K er bekendt med, at Greve Kommune tidligere har anvendt samme metode som ovennævnte til at fastsætte et skønsmæssigt forbrug. Dette svarer også til de instrukser, de har fået fra Greve Kommune. Det er korrekt, at vandværket ikke fulgte proceduren i regulativets pkt. 14.2, hvorefter det skønnede forbrug skal fastsættes efter forhandling med ejeren. Det er imidlertid klart, at såfremt man foretog en sådan forhandling med ejeren, vil det altid være vandværkets endelige beslutning, der ville være gældende i tilfælde af uenighed mellem parterne. Første gang K talte personligt med sagsøgeren var i forbindelse med et møde på sagsøgerens ejendom, med henblik på aflevering af en inkassoskrivelse. Dette fandt sted den 9. april 2001. Efterfølgende har han haft en telefonsamtale med sagsøgeren, hvor et forlig blev drøftet, men K havde - som han også oplyste over for sagsøger - ingen kompetence til at indgå forlig, da der var tale om et bestyrelsesanliggende. Sagsøgerens betaling af halvdelen af det opkrævede beløb fandt først sted 10 dage efter betalingsfristens udløb. K kan ikke huske, hvor mange gange bestyrelsen tidligere har foretaget udskiftning af en vandmåler. K kender ikke noget til, at sagsøgeren allerede i starten af år 2000 skulle have talt med vandværket. Der er ikke som sådan nogen fast person, der driver vandværket. Der er af og til en smedemester ved navn Ø på vandværket, som er ansat til at udføre forskellige opgaver for vandværket. K har ikke forud for nærværende sag undersøgt det nuværende forbrug hos sagsøgeren. Procedure:
Sagsøger har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at sagsøgte var uberettiget til ensidigt at fastsætte sagsøgers vandforbrug for år 2000, jf. regulativet for Karlslunde Strands Vandværk punkt 14,2, at sagsøgte var uberettiget til at afkræve sagsøger betaling for forbrug ud-over de 66 m3 svarende til det faktiske forbrug i perioden fra sagsøgers overtagelse af ejendommen frem til aflæsningen i efteråret 2000, at det forhold, at sagsøgte afbrød vandforsyningen til sagsøgers ejendom i perioden 14. maj 2001 til ca. 3. juli 2001, som følge heraf var uberettiget. at sagsøgte ved at skifte vandmåleren uden afprøvning og uden forudgående varsel har berøvet sagsøger muligheden for at godtgøre, at vandmåleren fungerede korrekt, at udskiftning af vandmåleren må have processuel skadevirkning for sagsøgte, at udskiftning af vandmåleren var i strid med sagsøgtes regulativ punkt 14 vedrørende kontrol med målere, at sagsøgte ikke har godtgjort, at vandmåleren ikke fungerede på tidspunktet for udskiftningen, og at det af sagsøgte fastsatte vandforbrug er baseret på målinger foretaget af den tidligere ejer af ejendommen, og at målingerne således ikke er repræsentative for sagsøgers forbrug. Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende: at den enkelte andelshaver hos sagsøgte er forpligtet til at aflæse vandforbruget en gang årligt i slutningen af august eller i starten af september måned, at det er sagsøgers egne forhold, der er skyld i nærværende sag, idet sag-søger ikke har opfyldt sin pligt til at aflæse vandmåleren, men alene har skønnet et forbrug, at sagsøgtes eventuelle forkerte skøn over sagsøgers forbrug skyldes sagsøgers egne forhold, samt sagsøger ikke har overholdt regulativet for sagsøgtes andet punkt, hvoraf det fremgår, at målere til stadighed skal være let tilgængelige, let udskiftelige og bekvemt at aflæse, at det forhold at der ved aflæsning i september måned 2000 fremkom et år-ligt forbrug på 2 m3 gav sagsøgte anledning til at antage, at sagsøgers vandmåler var i stykker, idet et årligt vandforbrug på 2 m3 er urealistisk, at det af sagsøgte foretagne skøn er beregnet på gennemsnittet af de sidste 5 års forbrug,
at det følger regulativet for sagsøgte, punkt 15, at "for alt vandforbruget af vandforsyningens ledningsnet, bortset fra vand til brandslukningsformål, betales driftsbidrag, der omfatter en afgift pr. m3 vand og tillige eventuelt en fast årlige afgift", samt at såfremt driftsbidraget ikke betales inden for den fastsatte frist, kan vandforsyningen lukke for vandtilførslen, hvilket er sket idet sagsøger var i restance, hvorfor lukningen er sket berettiget, at det forhold at sagsøger er af den opfattelse, at det fastsatte skøn er forkert, fritager ikke sagsøger for at betale for vandforbrug og driftsbidrag m.v., og da dette ikke var sket, er lukningen som ovenfor nævnt foretaget korrekt, at det ikke på nogen måder er dokumenteret, at sagsøgers faktiske forbrug af vand er ca. 40 m3 årligt, at sagsøgte havde hjemmel i regulativet til at foretage udskiftning af sagsøgers vandmåler som gjort, at sagsøgte ikke skal godtgøre at vandmåleren ikke fungerede på tidspunktet for udskiftningen, idet sagsøgte i overensstemmelse med regulativet er berettiget til når som helst for egen regning at fortage udskiftning af måle-ren, hvorfor det ikke skal tillægges processuel skadevirkning, at sagsøgte udskiftede måleren uden at sagsøger blev informeret herom, idet det er sagsøgerens egne forhold, der skyld i, at sagsøgte blev bibragt den opfattelse, at vandmåleren var i uorden, at sagsøger ikke har dokumenteret, at beløbet stort kr. 2.670 er uberettiget opkrævet, at sagsøger ikke har godtgjort, hvorledes beløbet 2.670 er fremkommet, at sagsøger ikke har dokumenteret, at sagsøgte skulle være uberettiget til at afbryde vandforsyningen i perioden 14. maj til ca. 3. juni 2001 samt at sagsøger ikke har godtgjort, at sagsøgte var uberettiget til at lukke for vandtilførslen. Sagsøgte tager endvidere forbehold om at fremsætte erstatningskrav for udgiften til opsætning af måler på sagsøgers ejendom, idet det er sagsøgers forhold der bragte sagsøgte i den overbevisning, at der var fejl ved vandmåleren. Rettens bemærkninger: Retten lægger til grund, at den af sagsøger foretagne årsaflæsning i 1999 alene var baseret på et skøn som følge af flytterod, og at sagsøger ikke på aflæsningstidspunktet informerede sagsøgte herom. Herefter, og da sagsøger i henhold til regulativet for Karlslunde Strands Vandværk pkt. 7.2, er pligtig til at holde vandmåleren let tilgængelige, sammenholdt med regulativets pkt. 7.5, hvorefter sagsøgte er berettiget til når som helst for egen regning til at foretage udskiftning af vandmåleren, finder retten
ikke, at sagsøgtes udskiftning af sagsøgers vandmåler var uberettiget. I henhold til regulativets pkt. 14.2, har sagsøgte imidlertid pligt til - i tilfælde hvor der ikke er foretaget afprøvning af en måler - at forhandle med ejeren forud for, at vandværket fastsætter et skønnet forbrug over det tidsrum, hvor fejlen antages at have foreligget. Retten lægger til grund, at sagsøgte ensidigt fastsatte sagsøgers vandforbrug for 2000 i strid med regulativets pkt. 14.2, samt at det foretagne skøn var baseret på forbrug vedrørende en anden ejer end sagsøgeren. Herefter, og idet sagsøgte ikke har godtgjort. at der gælder en anden praksis. der afviger fra det i regulativets pkt. 14.2, fastsatte, finder retten efter en samlet vurdering af de nævnte omstændigheder, at sagsøgte skulle have for-handlet med sagsøgeren forud for fastsættelsen af et skønsmæssigt forbrug, hvorfor den skete lukning af vandtilførslen findes at have været uberettiget og hvorfor et beløb svarende til de pålagte gebyrer samt halvdelen af den pålagte vandafgift, bør tilbagebetales til sagsøgeren, der alene indbetalte dette beløb for at få genetableret vandforsyningen, men uden at der var sket en forhandling som påkrævet i Karlslunde Strands Vandværks regulativ punkt 1 4,2. THI KENDES FOR RET Sagsøgte, Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk, tilpligtes at anerkende, at sagsøgte uberettiget har afbrudt vandforsyningen til sagsøger S s ejendom i perioden 14. maj 2001 til ca. 3. juli 2001. Sagsøgte, Andelsselskabet Karlslunde Strands Vandværk, skal inden 14 dage til sagsøgeren, S, betale kr. 2.178,75 med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 9. juli 2001 og til betaling sker, samt sagens omkostninger med 6.800 kr.