Servicebeskrivelse. for. Plejeboliger med hjemmehjælp en beskyttet boligform GENTOFTE KOMMUNE OMSORGSFDELINGEN



Relaterede dokumenter
SERVICEDEKLARATION Tilrettet Personlig hjælp og pleje og støtte til praktiske opgaver

Hvis du har brug for en plejebolig

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion

Kvalitetsstandard: Skærmede boliger

PERSONLIG PLEJE & PRAKTISK HJÆLP SERVICEDEKLARATION

PLEJE & SUNDHED MYNDIGHED. Servicebeskrivelse. Praktisk og personlig hjælp og pleje samt træning i hverdagsaktiviteter

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Velkommen til Plejehjemmet Hellashøj. Hellasvej Klarup

Kvalitetsstandard: Spise og drikke

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

Velkommen til Plejehjemmet Hassinghave. Kirkevej Vodskov

Boliger. For ældre og handicappede

Velkommen til Rehabiliteringen på Kongshøjcentret

Velkommen til Plejehjemmet Elmely. Lindholmsvej Nørresundby

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard 2016

Velkommen til Plejehjemmet Otiumgården. Otiumvej Aalborg

KRAVSPECIFIKATION INDKØBSORDNING TIL VISITEREDE BORGERE I GENTOFTE KOMMUNE. September Side 1 af 10

Personlig pleje Kvalitetsstandard 2015

Velkommen til Plejehjemmet Smedegården. Smedegårdsvej Aalborg Øst

Velkommen til Solkrogen Demensplejecenter

Velkommen til Plejecentret Sjælsø

Velkommen til Plejehjemmet Gabrielsværk

Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud Serviceloven 83, stk. 1, nr. 1 Lovgrundlag 83.

Velkommen til Ældrecentret Solgården. Luneborgvej 16G 9382 Tylstrup

Velkommen til Toftegården

Til nye beboere og deres pårørende. Velkommen til Haven

TILBUD TIL ÆLDRE UDKAST Kvalitetsstandarder for hjemmeboende ældre 2008

Velkommen til Plejecentret Sjælsø

Velkommen til Plejehjemmet Vestergården

Velkommen til Kastaniely Plejecenter

Kvalitetsstandarder. Serviceloven 192 og lov om almene boliger mv. 54. Visitering til pleje- og ældreboliger

Egebjerg kommune. Aftale om hjemmehjælp. Servicedeklaration

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Nyttig viden om ældreområdet

Lov om social service 83

83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Kvalitetsstandard for plejeboliger og midlertidigt ophold i Odense Kommune.

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Madservice Hvis du har behov for hjælp til tilberedning af smørrebrød og varm mad henvises til kommunalt godkendte leverandører af mad.

VELKOMMEN TIL PLEJECENTER DALBOGÅRD

Kvalitetsstandard. Praktisk hjælp Rengøring, tøjvask og indkøb. - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud. Serviceloven 83, stk. 1, nr.

Velkommen til midlertidigt ophold på plejecenter Engholm

VELKOMMEN TIL PLEJECENTER BØGEHAVEN

1. Hjælpens lovgrundlag. 71 og 75 i lov om social service. 2. Behov, som hjælpen dækker. Personlig hjælp og pleje. 3. Formålet med hjælpen

Kvalitetsstandard: Personlig pleje

Kvalitetsstandard for: Visitering til plejebolig somatiske og lettere demente

Thisted Kommunes servicetilbud til hjemmeboende med behov for hjælp og pleje omfatter:

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt

Serviceinformation. Personlig og praktisk hjælp jf. Lov om social service 83

VELKOMMEN TIL SØKILDE PLEJEHJEM NYT BILLED

VELKOMMEN TIL LOKALCENTER TJØRNEHAVEN

Kvalitetsstandarder for pleje og praktisk hjælp. Skanderborg Kommune

Velkommen til ældreboligerne Vestervang 17-18

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Med denne pjece vil vi gerne byde dig velkommen og informere dig om opholdet på Diakonissestiftelsens Omsorgspladser.

PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE

Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85

Velkommen til Træningscenter Fortunen

Velkommen til Porsebakken

Ydelses- og plejepakkebeskrivelse

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp rengøring. tøjvask indkøb

Velkommen til Plejehjemmet Litvadhus. Nibevej Aalborg SV

Kvalitetsmål for praktisk hjælp til borgere i eget hjem

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Om kvalitetsstandarder.

Velkommen som beboer på Enrum Plejecenter

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Information om hjemmehjælp

Velkommen til Struer Kommunes Plejeboliger

Velkommen til Lokalcenter Bøgeskovhus

Kvalitetsstandard for hjemmehjælpsydelser til borgere, der er visiteret til plejebolig

Du bydes hermed velkommen til Plejecenterafdelingen på Engholm Centret

Breumgård. - hvor mennesket er i centrum

Velkommen til Plejecenter Mimosen Ellevej og Grøn Gang, Rådhusvej

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for rengøring

Kære nye beboer Velkommen til Sundhedscenter Søndergården.Et godt sted at være

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente

Velkommen til Plejecenter Kirstinehaven

KVALITETSSTANDARD FOR Praktisk bistand

Velkommen til afdeling 242

Kvalitetsstandarder for Rengøring

Serviceinformation Til hjemmeboende med behov for hjælp og pleje

Velkommen som ny beboer på Langagergård Plejecenter

Indsatskatalog for boligområdet i Næstved Kommune 2016

Kvalitetsstandard: Plejeboliger i tæt plejemiljø

Kvalitetsstandarder For forebyggende hjemmebesøg, praktisk hjælp, personlig pleje, madservice, afløsning, ældre- og plejeboliger 2016

KVALITETSSTANDARD FOR Praktisk bistand

Dragør Kommune Kvalitetsstandard / leverandørkrav

Orientering om plejecentrene i Langeland Kommune 2015

VELKOMMEN TIL PLEJECENTER RYVANG

Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune?

Uddrag af serviceloven:

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Velkommen til Aabenraa Kommunes Special- og Rehabiliteringscenter

Kvalitetsstandard for plejeboligområdet fra borger søger om plejebolig, til borgeren er beboer på plejehjem i Albertslund Kommune

Velkommen Til Plejecentret Sjælsø. Plejeboligerne Soldraget 33 A D.

Transkript:

Servicebeskrivelse for Plejeboliger med hjemmehjælp en beskyttet boligform GENTOFTE KOMMUNE OMSORGSFDELINGEN

Gentofte Kommune Omsorgsafdelingen Servicebeskrivelsen (Servicedeklarationen) er vedtaget af Socialudvalget den 6. november 2003 2

Denne servicebeskrivelse informerer om Gentofte Kommunes serviceniveau i plejeboliger. Der skelnes mellem plejeboliger med fast personale (plejehjem) og øvrige plejeboliger. I plejeboliger ydes den praktiske hjælp og personlige hjælp og pleje af hjemmeplejen efter nærmere aftale med den enkelte beboer. Hjælpen ydes med udgangspunkt i hjemmeplejens lokaler i bebyggelsen og kan gives hele døgnet. Der er udgivet tilsvarende servicebeskrivelse om plejeboliger med fast personale (plejehjem). 3

Indholdsfortegnelse Gentofte Kommunes mål for plejeboliger... 6 Lovgrundlag... 6 Hvad er en plejebolig... 6 Hvem kan få en plejebolig... 7 Hvordan kan De få en plejebolig... 7 Tilbud om en plejebolig.... 8 Principper for hjælpen og det daglige samarbejde... 8 Deres sikkerhed... 9 Adgang til hjemmet.... 9 Overholdelse af aftale.... 9 Elever og studerende... 10 Hvilke ydelser kan De få og hvordan foregår det.... 10 Visitation... 10 Praktisk hjælp... 11 Rengøring.... 11 Tøjvask... 11 Indkøb.... 11 Penge... 12 Betaling af regninger... 12 Personlig hjælp og pleje... 12 Vejledende opgaver samt psykisk hjælp og støtte... 13 Medicin... 13 Måltider.... 13 Fleksibel hjælp... 14 Aktivitetstilbud.... 14 Aktiviteter... 14 4

Gudstjeneste og andre religiøse handlinger.... 15 Bøger og lydbøger... 15 Kørsel til fritidsformål og besøg... 15 Praktiske oplysninger vedrørende boligen... 15 Indretning af boligen... 15 Samarbejde med eventuelle pårørende... 16 Beboer- og pårørenderåd... 16 Forsikring... 16 Husdyr... 17 Praktiske oplysninger om behandlingstilbud... 17 Fysioterapi... 17 Læge og speciallæge... 17 Tandlæge og klinisk tandtekniker... 18 Fodpleje... 18 Hjælpemidler... 18 Praktiske oplysninger om økonomi, pension m.v.... 18 Flytning til og fra anden kommune... 19 Kommunens egenkontrol og opfølgning.... 19 Yderligere information... 20 Klagemuligheder.... 20 Adresser og telefonnumre... 22 5

Gentofte Kommunes mål for plejeboliger Tilrettelægge tilværelsen i boligen sammen med beboeren og tilpasset beboerens ressourcer og behov. Udvise respekt for hver enkelt beboers individualitet, blufærdighed og selvforståelse. Tilbyde mulighed for at deltage i aktiviteter, som kan hjælpe og støtte beboeren til at forblive aktiv, vedligeholde sine færdigheder og forebygge ensomhed og angst. Samarbejde med og informere beboeren og eventuelle pårørende på en ligeværdig og respektfuld måde Respektere beboerens ønske om en værdig afslutning på livet med udgangspunkt i beboerens grundsyn og livsholdning. Lovgrundlag Lov om social service 71 og 72 gældende fra 1. juli 1998 er det lovmæssige grundlag for personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp i plejeboliger. Heri står, at kommunen skal sørge for tilbud om hjælp til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Kommunen giver tilbuddene efter individuel vurdering af brugerens behov. Tilbuddet om hjælp tilpasses, hvis modtagerens behov ændres. Hvad er en plejebolig En plejebolig er en moderne handicapvenlig bolig. Boligen er en del af et byggeri med fælles faciliteter. Boligen er en selvstændig lejlighed, svarende til en almindelig bolig. Der er 1 eller 2 rum i boligen, køkkenfaciliteter og et veludstyret badeværelse. Nogle boliger har altan eller en lille have. Boligerne har kaldeanlæg og kan dermed tilbyde en høj grad af beskyttelse og tryghed. Fællesfaciliteterne indeholder en spise- og opholdsstue, møde- og forsamlingslokaler. De og Deres pårørende kan efter ønske opholde Dem i boli- 6

gen eller benytte fællesfaciliteterne. Der er ikke i denne boligform medarbejdere, der tilser Dem, når De færdes på fællesarealerne. De kan få praktisk og personlig hjælp og pleje (hjemmehjælp) efter samme principper, som hvis De boede i en almindelig bolig, dog med undtagelse af muligheden for at vælge en privat leverandør. På side 22 kan De se hvilke bebyggelser, der indeholder plejeboliger. Hvem kan få en plejebolig For at få tilbud om en plejebolig må De have vanskeligt ved at klare Dem i en almindelig bolig og have et behov for pleje. Det kan være på grund af et fysisk eller psykisk handicap. De må være i stand til i nogen grad at tage vare på Deres egne behov og De må kunne drage nytte af de tilbud om fællesskab og fælles aktiviteter, der er i plejeboliger. Forudsætningen for at kunne bo i en plejebolig er, at De kan fungere med hjælp på aftalte tidspunkter og kan benytte nødkald/kaldeanlæg, hvis De akut har brug for hjælp. I en plejebolig må De selv være aktiv med hensyn til at deltage i fælles aktiviteter. Hvordan kan De få en plejebolig I forbindelse med behandlingen af Deres boligansøgning om plejebolig, vil De få besøg af en medarbejder fra Pensionsafdelingen. Medarbejderen vurderer Deres ansøgning og kan vejlede Dem med hensyn til hvilken boligtype og hvilken bebyggelse, der kan tilgodese Deres behov. Hvis De har ønsker om bestemte bebyggelser, skal De fremsætte mindst 2 ønsker. Gentofte Kommune vil forsøge at imødekomme Deres ønsker. Godkendelsen til plejebolig sker i Gentofte Kommunes Visitationsudvalg. De kan søge om en plejebolig gennem Deres egen læge, en sygehusafdeling, Omsorgsafdelingen, Pensionsafdelingen eller Tranehaven (Gentofte 7

Kommunes center for forebyggelse og rehabilitering). Ansøgningen foregår ved, at De henvender Dem til lægen, sygehusafdelingen, Omsorgsafdelingen, Pensionsafdelingen eller Tranehaven. Når Deres boligansøgning er behandlet, vil De skriftligt få besked, om De er godkendt til en plejebolig. De og Deres eventuelle pårørende er velkomne til at besøge bebyggelserne, inden De fremsætter ønske om en bestemt bebyggelse. Det er en god idé at træffe aftale om tidspunkt for besøg i den enkelte bebyggelse, så medarbejderne kan tage godt imod Dem. Ventetiden på at få en bolig varierer i de forskellige bebyggelser. Pensionsafdelingen administrerer ventelisten og fordeler de ledige plejeboliger. Pensionsafdelingen kan oplyse Dem om den omtrentlige ventetid i bebyggelserne. Tilbud om en plejebolig De vil få skriftlig besked, når De bliver tilbudt en konkret bolig. Brevet indeholder oplysninger om indskuddet og den månedlige husleje. I forbindelse med tilbuddet beder vi Dem om at ringe til bebyggelsen, for at aftale besigtigelse af boligen og aftale indflytningsdato. Medarbejderne i bebyggelsen kan vejlede Dem generelt om indretning af boligen. Når De har modtaget boligtilbuddet, beder vi Dem om, indenfor 5 hverdage, give endeligt og skriftligt tilsagn om De ønsker at tage imod det. Hvis De ikke tager imod boligtilbuddet, tillader Gentofte Kommune sig at gå ud fra, at De fortsat kan klare ventetiden i Deres nuværende bolig med den aftalte hjælp. Hvis De ikke ønsker at tage imod et tilbud et af de steder De selv har ønsket, antager Gentofte Kommune, at De ikke har behov for en plejebolig og De bliver slettet af ventelisten. Principper for hjælpen og det daglige samarbejde Personlig og praktisk hjælp og pleje (hjemmehjælp) ydes på baggrund af en individuel vurdering af, hvad De selv kan klare og hvad De har behov 8

for hjælp til. Hjælpen ydes med et aktiverende og forebyggende sigte. Medarbejderne vil derfor inddrage Dem mest muligt i løsningen af opgaverne. Kan De f.eks. selv tørre støv af, bør De fortsat gøre det. Er De ikke hjemme på det aftalte tidspunkt for hjælpen forventer vi, at De giver besked. Medarbejderen arbejder nemlig kun i hjemmet, når De er tilstede. Hvis De ikke mere har brug for hjælpen eller dele af den forventer vi ligeledes, at De giver besked. Deres sikkerhed Medarbejderen skal medbringe et navneskilt eller legitimationskort med billede og skal altid vise det ved det første besøg, og når De beder om det. Alle medarbejdere har tavshedspligt og må ikke drøfte Deres og andres forhold. Medarbejderen må ikke modtage gaver, arve, modtage eller låne penge af Dem eller af Deres pårørende. Adgang til hjemmet Medarbejderne har en nøgle til Deres bolig. Hvis De ikke selv er i stand til at åbne døren, låser medarbejderne sig ind, når De skal have hjælp. Hvis De ikke ønsker, at medarbejderne er i besiddelse af Deres nøgle, må De bede om, at den bliver inddraget. Hvis medarbejderne ikke har nøgle til Deres bolig og De ikke lukker op på det aftalte tidspunkt, vil vi normalt forsøge at kontakte Deres pårørende for at høre om de ved, hvor De er. Hvis vi ikke finder Dem, vil en sygeplejerske låse sig ind i Deres hjem sammen med politiet og bebyggelsens vicevært eller en låsesmed for at sikre, at De ikke befinder Dem i en hjælpeløs tilstand. Udgiften til låsesmed dækkes af Dem. Overholdelse af aftale Der tilbydes altid erstatningshjælp, hvis den praktiske hjælp ikke kan udføres på det aftalte tidspunkt. Erstatningshjælpen tilbydes udført en anden 9

dag. Der ydes dog ikke erstatning for praktisk hjælp, som er aftalt udført på en ugedag, der falder på en helligdag eller på en dag, hvor medarbejderen har ret til frihed ifølge sin overenskomst. Nødvendig personlig pleje vil altid blive udført samme dag. Elever og studerende Medarbejderen kan have en elev eller studerende med under udførelsen af sit arbejde. Efter introduktion og oplæring vil det forekomme, at eleven eller den studerende varetager den praktiske og personlige hjælp. Eleven eller den studerende er ved at uddanne sig til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller lignende og skal som et led i uddannelsen i praktik. Kommunen håber, De vil tage godt imod dem. Hvilke ydelser kan De få og hvordan foregår det Visitation I forbindelse med indflytningen vil De få besøg af en sygeplejerske eller ergoterapeut fra Visitationen på Rådhuset, som i samarbejde med Dem og de medarbejdere der er omkring Dem vurderer behovet og aftaler hjælpen. Det er Deres ressourcer og behov der danner baggrund for den hjælp, kommunen kan tilbyde. Det kan derfor ikke på forhånd siges, hvad et tilbud om hjælp til Dem nøjagtigt består af, da hjælpen er individuel og derfor forskellig fra hjem til hjem. De bliver tilbudt hjælp til løsning af konkrete opgaver, som aftales med Dem. Medarbejderen vil derfor forlade hjemmet, når opgaven er udført. Når visitatoren har visiteret hjælpen til Dem, vil De modtage et afgørelsesskema og en plan for plejen, hvori ydelserne er beskrevet. Mindst en gang om året vil visitatoren sammen med Dem vurdere, om hjælpen er i overensstemmelse med behovet. Hvis Deres behov ændrer sig undervejs f.eks. at De får brug for et tilsyn eller hjælp om aftenen eller om natten, kan De blot bede om det gennem lederen på stedet. De medarbejdere, der kommer 10

hos Dem, har pligt til at meddele ændringer i Deres behov og tilstand til lederen, så hjælpen løbende kan justeres. Praktisk hjælp Praktisk hjælp udføres i dagtimerne på hverdage. Rengøring Rengøringshjælp omfatter lettere rengøring af opholdsrum og soveværelse, køkken, bad og entré. Hvis De er tildelt rengøringshjælp hver uge, kan De i stedet vælge at få hjælp til rengøring i lidt længere tid hver anden uge. Det er Deres ansvar at stille rengøringsredskaber til rådighed, som er i forsvarlig stand og rengøringsmidler som er miljøvenlige, varedeklarerede på dansk og i original emballage. Ønsker De hjælp til vinduespudsning, gardinvask, hovedrengøring eller lignende, kan De træffe aftale med et privat firma om det. De kan få en liste over godkendte hjemmeservicefirmaer i Kommuneservice på Rådhuset. Tøjvask De kan få hjælp til tøjvask i bebyggelsens fælles vaskeri. Medarbejderen forlader vaskeriet, mens tøjet vaskes. Hjælpen omfatter selve vaskeprocessen, tørring og sammenlægning af tøjet, men ikke strygning og rulning. Indkøb Hjælp til indkøb kan omfatte hjælp til at overskue Deres beholdning af dagligvarer og skrive en indkøbsseddel, bestilling af varer, udførelse af selve indkøbet, sætte varer på plads og afregne med den handlende. Medarbejderen køber ind hos nærmeste handlende og skal kunne transportere varerne forsvarligt på en cykel. Hvis De har brug for vin/vand/øl eller lignende tunge varer i større mængder, må De bede forretningen om at bringe det ud. 11

I stedet kan De vælge at benytte den frivillige indkøbsordning, hvor De modtager et fast beløb om måneden til dækning af udgifter til vareudbringning. Hvis De er ude af stand til selv at hente medicin på apoteket eller ikke har pårørende, der kan varetage det, kan De få hjælp til det. Penge De kan få hjælp til afhentning af penge i banken, hvis De selv er ude af stand til at besøge banken og ikke har pårørende, der kan gøre det. Medarbejderen må højst hæve 1.500 kr. ad gangen og kun med skriftlig engangsfuldmagt på en fortrykt blanket påtrykt Gentofte Kommune. De bedes kvittere ved modtagelsen af det hævede beløb. De må ligeledes højst give medarbejderen 1.500 kr. med til brug for betaling af regninger og indkøb. De må under ingen omstændigheder udlevere Deres Dankort, hævekort eller Deres PIN kode hverken til hævning af penge (kontanter) eller til betaling af regninger og indkøb. Betaling af regninger Kommunen forudsætter, at De benytter betalingsservice, hvor det kan lade sig gøre. De kan få hjælp til ærinder på posthus, dog ikke til betaling af regninger, der kan betales via en betalingsservice-ordning. Personlig hjælp og pleje De kan få personlig hjælp og pleje hele døgnet. Ydelsen omfatter personlig hygiejne, af- og påklædning, toiletbesøg, hudpleje og hjælp til at komme ind og ud af sengen/stolen. De kan få hjælp til at vaske og tørre håret, men ikke til oprulning, vandondulation og lignende hårbehandlinger der henvises til frisør. Fodpleje, herunder klipning af tånegle henvises til en fodterapeut. Medarbejderen kan hjælpe med råd, vejledning og eventuel anvisning af hjælpemidler, der vil kunne lette de forskellige gøremål. 12

Vejledende opgaver samt psykisk hjælp og støtte Efter nogle former for sygdom eller ved handicap, opstået efter f.eks. en blodprop eller hjerneblødning, kan der være behov for at indlære nye metoder og teknikker for at håndtere dagligdagens opgaver på en ny måde. Medarbejderen kan undervise, rådgive og vejlede og kan henvise til andre kommunale medarbejdere for yderligere hjælp. Har De særlige behov for samtale og kontakt f.eks. efter svær sygdom eller tab af nærtstående vil der være mulighed for det. Medicin Det er Deres egen læge, der ordinerer Deres medicin. Har De behov for hjælp til indtagelse eller ophældning af medicin, kan medarbejderne hjælpe med det. De kan få hjælp til håndtering af håndkøbspræparater, hvis de er ordineret til Dem af Deres læge, ellers ikke. Er der brug for ophældning af medicin til en eller flere uger ad gangen, må De selv købe det nødvendige antal doseringsæsker på apoteket. De betaler selv for Deres medicin. Har De tilskudskort til medicin, vil apoteket trække tilskuddet fra Deres udgift til medicinen, afhængig af den anførte procentsats på kortet. Hvis De er medlem af sygeforsikringen danmark, må De meddele det til apoteket. Måltider God og veltillavet mad er af stor betydning for helbredet og for det almene velbefindende. Måltidet er en vigtig del af hverdagen, og kan være anledning til socialt samvær med andre mennesker. I bebyggelserne tilbydes sund og varieret mad. De kan vælge at indtage måltiderne i Deres egen bolig eller i den fælles spisestue sammen med de øvrige beboere. Medarbejderne er til stede i den fælles spisestue under måltidet, men vil ofte bagefter være optaget ude i de enkelte boliger. De kan få hjælp til at anrette morgenmad og den kolde mad, hvis De vælger at indtage disse måltider i Deres bolig. Kan De ikke selv indtage mad og drikke, får De hjælp til det. 13

Ved festlige lejligheder og højtider, er måltidet en naturlig del af festligholdelsen og der serveres særlig god mad. Deres pårørende kan deltage i måltiderne mod forudbestilling og betaling for maden. Har De behov for særlig diæt, for eksempel på grund af sukkersyge, kan De få speciel mad. Har De af kulturelle eller religiøse årsager særlige ønsker til maden og tilberedningen, kan der tages hensyn til det. Fleksibel hjælp Når der er aftalt hjælp, har De mulighed for at bytte mellem rengøring, tøjvask og indkøb. Der kan ikke byttes til for eksempel, gardinvask, indkøb i flere forretninger eller andre ting, som ligger udenfor kommunens serviceniveau. Tidsforbruget i Deres bolig kan ikke øges. De kan bytte op til 4 gange i træk. Den 5. gang De ønsker at bytte, skal Visitationen revurdere Deres behov for hjælp. Det er altid den hjælper, der kommer hos Dem, som i tvivlstilfælde afgør om Deres ønske om at bytte, kan imødekommes. Aktivitetstilbud Aktiviteter Der er tilbud om deltagelse i fælles aktiviteter i bebyggelsen, og der er ansat medarbejdere med ansvar for aktiviteterne. Der er brugerbetaling ved nogle aktiviteter og hvis der serveres i forbindelse med socialt samvær. Der vil være muligheder for at deltage i foredrag og skovture og der er tilbud om at deltage i bevægelses- eller gymnastikhold. Aktiviteterne planlægges under hensyntagen til årstid, beboernes behov og de tilstedeværende medarbejderressourcer. Aktiviteterne foregår typisk i dagtimerne på hverdage. Der kan være tilbud om aktiviteter i aftentimerne og i weekenden. Når De flytter ind i en plejebolig, kan De ikke længere komme i dagcenter eller på daghjem. Det gælder, selvom De måske tidligere har været visite- 14

ret til dagcenter/daghjem. De har i stedet mulighed for at deltage i fællesaktiviteterne i tilknytning til plejeboligerne. Gudstjeneste og andre religiøse handlinger Sognets præster holder Gudstjeneste i bebyggelserne med jævne mellemrum. De har desuden mulighed for at deltage i Gudstjeneste i den nærmeste sognekirke eller i en kirke efter eget valg. De vil også kunne få hjælp til at kontakte og modtage besøg af en præst. Har De særlige ønsker med hensyn til religiøse handlinger på grund af anden kulturel eller religiøs baggrund end den danske folkekirke, henvises til medarbejderne for nærmere information og hjælp. Bøger og lydbøger Kan De ikke komme på biblioteket, på grund af gangbesvær, nedsat syn, eller andet handicap, er der mulighed for at blive tilknyttet Gentofte Kommunes biblioteksordning "Biblioteket kommer". Her er der mulighed for vederlagsfrit at få bragt bøger, lydbøger m.m. til boligen. Kørsel til fritidsformål og besøg De kan blive kørt med HT Handicapservice til fritidsformål og til besøg hos venner og pårørende, hvis De er kørestolsbruger eller anvender et andet gangredskab. Er De ikke allerede tilknyttet ordningen, kan vi hjælpe Dem med ansøgningen. Praktiske oplysninger vedrørende boligen Indretning af boligen De må selv arrangere indflytningen i den nye bolig, som De indretter med Deres egne møbler og inventar. Det er hensigtsmæssigt, at De aftaler indflytningstidspunktet med medarbejderne i bebyggelsen, så vi ved, hvornår De flytter ind og kan give Dem den nødvendige hjælp. 15

Deres bolig bliver en del af medarbejdernes arbejdsplads, hvor medarbejderen skal kunne hjælpe Dem uden risiko for arbejdsskader. Der kan derfor være ting i boligen, som må placeres anderledes eller helt fjernes. Hvis De har behov for hjælp i sengen til den personlige pleje eller til at komme i og ud af sengen, må De forvente at få en plejeseng. Deres familie og venner er velkomne til at besøge Dem, når De måtte ønske det. Vi beder dog Dem og Deres gæster om at tage hensyn til de øvrige beboere. Bebyggelsernes yderdøre er låst i aften- og nattetimerne, så udefra kommende ikke kan komme ind uden ærinde. Samarbejde med eventuelle pårørende Medarbejderne i bebyggelsen vil samarbejde med Deres eventuelle pårørende, så Deres tilværelse bliver så god som muligt. Deres pårørende opfordres til at deltage lige så aktivt i Deres tilværelse som hidtil. Det indebærer, at hvis De ikke selv kan varetage Deres interesser eller behov, vil medarbejderne samarbejde med Deres pårørende indenfor fagligt og juridisk forsvarlige rammer. Beboer- og pårørenderåd I alle bebyggelser er der beboer- og pårørenderåd. Rådene er sammensat, så beboerne og de pårørende udgør et flertal i rådet. Formålet med rådene er, at de skal være udgangspunkt for dialog mellem kommunen og beboerne/de pårørende om tilrettelæggelsen af hverdagen for de beboere i bebyggelsen, der modtager kommunale serviceydelser. Rådene skal have forelagt rapporterne fra de lovpligtige tilsynsbesøg fra kommunen og fra embedslægen og kan kommentere dem. De kan få nærmere oplysninger om rådene ved at henvende Dem til lederen af den enkelte bebyggelse. Forsikring De må selv sørge for indboforsikring af Deres ejendele. 16

I det omfang kommunen har et ansvar er der mulighed for at yde Dem erstatning for eventuelt ødelagte genstande og skader, medarbejderen måtte være uheldig at forvolde. Husdyr Der er ingen fælles regler på området, så spørgsmålet må tages op med lederen i den enkelte bebyggelse, hvis De har husdyr, De ønsker at have med. Det afhænger af det enkelte husdyrs størrelse, temperament og opførsel, om De kan medtage det. De må selv kunne passe dyret. Derudover vurderes det, om der er risiko for allergi hos andre beboere eller medarbejdere. Praktiske oplysninger om behandlingstilbud Fysioterapi Hvis Deres læge har ordineret træning eller behandling af en fysioterapeut, kan De benytte en privat fysioterapiklinik. Nogle klinikker har ansat fysioterapeuter, der kan tilbyde behandling i Deres hjem. De kan få oplysning om tilskud til behandling i Pensionsafdelingen på Gentofte Rådhus. I nogle tilfælde vil De kunne modtage træning af terapeuter fra Tranehaven. Læge og speciallæge De beholder Deres egen læge ved indflytningen. Deres læge kan komme på sygebesøg i boligen, eller De kan besøge lægen i konsultationen, hvis De har mulighed for dette. I forbindelse med en flytning er der mulighed for vederlagsfrit at skifte praktiserende læge. Ved behov for læge i aften- og nattetimer, samt i weekender og på helligdage, henvises der til Lægevagten. De kan få hjælp til at kontakte læge ved behov. 17

Tandlæge og klinisk tandtekniker De kan fortsat beholde Deres egen tandlæge eller kliniske tandtekniker når De flytter i plejebolig. Hvis De på grund af et handicap, ikke længere kan besøge tandlægen, kan De blive tilknyttet den kommunale omsorgstandpleje. De bliver visiteret til ordningen af Visitationen. Det koster et mindre, fast månedligt beløb, som trækkes fra Deres pensionsudbetaling. Beløbet inkluderer undersøgelser og behandlinger. De kan vælge at benytte kommunens tandplejeteam eller de privatpraktiserende tandlæger og kliniske tandteknikere, der har indgået aftale med Omsorgstandplejen. Fodpleje Der vil være mulighed for fodpleje i nogle bebyggelser. Hvis der ikke er en fodterapeut i bebyggelsen kan medarbejderne hjælpe Dem med at kontakte en fodterapeut der tilbyder behandling i borgernes hjem. Hjælpemidler Hvis De har fået bevilget hjælpemidler, skal De tage dem med, når De flytter ind i plejeboligen. Har De behov for yderligere hjælpemidler, f.eks. en rollator eller et andet gangredskab, kan lederen hjælpe Dem med at kontakte Hjælpemiddelafdelingen. Hjælpemidler kan enten lånes, eller De kan modtage hel eller delvis dækning af udgifterne til eventuelt køb af hjælpemidlet. Praktiske oplysninger om økonomi, pension m.v. De vil få udbetalt Deres pension som hidtil og betaler husleje, el og varme i boligen. De kan søge om helbredstillæg og personlige tillæg til pensionen som hidtil. I plejeboliger, der drives efter lov om almene boliger 5, stk. 2, betaler beboerne omkostningsbestemt husleje, som er beregnet på grundlag af ejen- 18

dommens driftsudgifter inkl. ydelser på kreditforeningslån. Der kan ydes boligstøtte, som beregnes efter beboerens indkomst- og formueforhold. I plejeboliger, der drives efter lov om social service 140 (beskyttede boliger), betaler beboerne en individuel husleje, som er beregnet på grundlag af den enkelte beboers indkomst samt en andel af bebyggelsens driftsudgifter. Der ydes ikke boligstøtte til beboere i plejeboliger drevet efter serviceloven. I adresselisten bagest i denne pjece kan De se, hvilke love de enkelte boliger drives efter. Spørgsmål om huslejens størrelse i en konkret plejebolig og spørgsmål om ændringer i Deres økonomi ved eventuel indflytning i en plejebolig, kan rettes til Pensionsafdelingen. Flytning til og fra anden kommune Bor De i Gentofte Kommune og er godkendt til plejebolig, har De ret til at flytte i plejebolig eller tilsvarende boligtype i en anden kommune. Det er en betingelse, at visitations-udvalget i tilflyttende kommune også godkender Deres ansøgning. Bor De i en anden kommune og er godkendt til plejebolig eller tilsvarende boligtype, har De ret til at flytte i plejebolig i Gentofte Kommune. Det er en betingelse, at Gentofte Kommunes Visitationsudvalg godkender Deres ansøgning i henhold til vistationskriterierne i Gentofte Kommune. Kommunens egenkontrol og opfølgning I plejeboliger er det lederen, der har det sygeplejefaglige ansvar for, at den visiterede hjælp løbende tilpasses ændringer i Deres behov. Lederen vil derfor kunne henvende sig til Visitationen på Deres vegne for at bede om at få visiteret mere eller ændret hjælp til Dem. 19

Kommunen skal gennemføre mindst et anmeldt tilsynsbesøg og et uanmeldt tilsynsbesøg i bebyggelserne årligt. Tilsynene gennemføres af medarbejdere i Gentofte Kommunes Centrale Omsorgsafdeling. Derudover skal Embedslægeinstitutionen gennemføre ét årligt sundhedsfagligt tilsynsbesøg i bebyggelserne. Rapporterne fra tilsynene skal sendes til høring i bebyggelsens Beboer- og pårørenderåd og i Ældre-/Handicaprådet. Yderligere information De kan hente yderligere oplysninger om den enkelte bebyggelse i de enkelte plejeboligers eget informationsmateriale. På Gentofte Kommunes hjemmeside www.gentofte.dk kan De ligeledes finde oplysninger. 20

Klagemuligheder Hvis udførelsen af hjælpen eller plejen ikke opleves tilfredsstillende, bør De i første omgang kontakte lederen. Hvis De fortsat oplever, at hjælpen ikke er tilfredsstillende, kan De kontakte områdechefen i det område hvor De bor. Er De ikke tilfreds med visitationen af hjælp kan De kontakte en af visitatorerne eller lederen af Visitationen. De kan ligeledes henvende Dem til Klagerådet. Klagerådet kan udtale eventuel kritik og komme med henstillinger eller forslag til Socialforvaltningen og Kommunalbestyrelse, men har ikke kompetence til at omstøde eller træffe afgørelser. Rådet drøfter og vurderer sagen og afgiver sin indstilling til Socialforvaltningen, hvorefter denne giver klageren besked om kommunens afgørelse og mulighederne for at klage til det sociale nævn. De kan få hjælp til at formulere klagen ved henvendelse til sekretariatet i Socialforvaltningen, tlf. 39 98 03 01. Klager over den sygeplejefaglige indsats behandles af Patientklagenævnet for de autoriserede plejemedarbejderes vedkommende. Med venlig hilsen Gentofte Kommune Omsorgsafdelingen Bernstorffsvej 159 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 05 83 e-postadresse: omsorgsafdelingen@gentofte.dk 21

Adresser og telefonnumre Brogårdshøj (44 boliger)** Brogårdsvej 60 2820 Gentofte tlf 3968 3883 Kløckershave (53 boliger)** Dahlensstræde 6 A-D 2820 Gentofte tlf 3975 0160 Nymosehave (21 boliger)** Sognevej 39 2820 Gentofte tlf 3965 1260 Nymosehave (41 boliger)** Stolpehøj 148 2820 Gentofte tlf 3965 1260 Rygårdcentret (57 boliger)* Niels Andersens Vej 22 2900 Hellerup tlf 3962 1788 Søndersøhave (32 boliger)** Søndersøvej 41 2820 Gentofte tlf 3977 0555 Søndersøhave (5 boliger)* Søndersøvej 41 2820 Gentofte tlf 3977 0555 Søndersøhave (3 boliger)* Ermelundsvej 41 2820 Gentofte tlf 3977 0555 (*) Plejeboliger som drives efter lov om social service (**) Plejeboliger som drives efter lov om almene boliger mv. 22

Gentofte Kommune Omsorgsafdelingen Bernstorffsvej 159 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk