beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge

Relaterede dokumenter
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

Beredskabsplan ved overgreb mod børn og unge

Børne- og Ungeområdets Beredskabsplan ved overgreb mod Børn og Unge

Beredskabsplan og handlevejledning

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold seksuelle overgreb mod børn og unge

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab.

KOMMUNALT BEREDSKAB for sager med. Vold & seksuelle overgreb mod børn og unge

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i skole, klub, SFO og dagtilbud

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

Viden eller mistanke om. overgreb mod et barn

Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden

BEREDSKAB OG HANDLEVEJLEDNINGER - VED VIDEN ELLER MISTANKE OM OVERGREB MOD BØRN OG UNGE

Beredskab og handlevejledninger

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave

Beredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Kapitel 27. Børnehuse

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

Handleguide ved overgreb

HANDLEGUIDE VED OVERGREB

HANDLEGUIDE VED OVERGREB

Beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Forår 2014

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn. Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Såfremt der er mistanke om overgreb foretaget af andre børn: se særlig vejledning herom.

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

Notat om underretninger i børnesager

Beredskabsplan i Faaborg Midtfyn Kommune overgreb mod børn

Beredskabsplan vedr. seksuelt misbrug/vold mod børn

Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb

10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto

Handleguide og beredskabsplan

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb

Beredskabsplan. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Center for Børn og Familie

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: Mail:

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Håndtering af sager med mistanke eller viden. om vold eller seksuelle krænkelser af børn og

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

Den professionelle bekymring på Lyne Friskole

Håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Indhold Vejledning til beredskabet overgreb mod børn... 2 Målgruppen... 2 Definitioner og begreber i sager om vold og seksuelle overgreb...

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Forebyggelse og håndtering. af overgreb mod børn og unge. Halsnæs Kommunes handleplan. Oktober 2013

Overgrebspakken - børn skal altid beskyttes

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret

Forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Lov om social service (serviceloven), nr af 21. september 2010

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s Mål og værdier i Familien i Centrum s Forløbet i Familien i Centrum s.

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan og handlevejledning. kolding kommune

Beredskab og Handlevejledning Vold og overgreb

Handleguide. om underretninger

Børne- og Ungepolitik

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

U N D E R R ET NINGER

Det kommunale beredskab. forebyggelse, opsporing og indsats ved mistanke eller viden om overgreb begået mod børn og unge

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bekymring om vold eller seksuelle overgreb på børn og unge

UNDERRETNING UNDERRETNING

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

Beredskab når et barn mistrives

HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Orientering: Status på antal underretninger

INDLEDNING 1 DEFINITIONER

UNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

SISO v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO tlf

Hørsholm Kommune. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Børn i familier med alkoholproblemer

Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Transkript:

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge apr il 201 6 Beredskabsplanen er en del af: TIDE Indsatsmodellen i

Forord Hvidovre Kommunes vision er, at uanset hvilke forudsætninger dit barn har, skal vi sammen være de bedste til at udvikle dem. Det betyder blandt andet, at børn og unge oplever at dagtilbud, skoler, de sociale myndigheder og andre fagpersoner har bygget troværdige og trygge rammer op omkring dem. Trygge rammer, hvor de kan modtage den rette støtte og tidlige indsats. Satspuljepartierne vedtog i 2013 overgrebspakken til beskyttelse af børn og unge mod vold og seksuelle overgreb. Det betyder, at alle kommuner skal have et skriftligt dokumenteret beredskab, der kan støtte det forebyggende og opsporende arbejde. Hvidovre Kommune har udarbejdet denne beredskabsplan til forebyggelse, tidlig indsats og behandling af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Beredskabet tager udgangspunkt i Barnets Reform, Overgrebspakken samt Hvidovre Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik. Den sammenhængende børne- og ungepolitik er det fælles arbejds- og værdigrundlag på børne- og ungeområdet i Hvidovre Kommune. Beredskabet er en fælles ramme for, hvordan vi i Hvidovre Kommune ønsker, at alle, der har med børn og unge at gøre, skal handle. Vi skal sikre, at børn og unge i Hvidovre får de bedste forudsætninger for en tryg opvækst og sammen skal vi være de bedste til at udvikle dem. 2

Indledning Vold og seksuelle overgreb kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og unge. Som fagpersoner har vi ansvaret for at beskytte børn og unge og bidrage til, at vi så tidligt som muligt bliver opmærksomme på og reagerer, hvis børn og unge udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Vi må derfor aldrig acceptere eller ignorere overgreb. Som fagpersoner i Hvidovre Kommune har vi et fælles ansvar for, at beskytte børn og unge til, at det ikke sker og at bidrage til, at vi så tidligt som muligt bliver opmærksomme på og reagerer, hvis børn og unge udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Mål Denne beredskabsplan beskriver handlevejene i de situationer, hvor der er bekymring, mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb. Formålet er: at fagpersoner får den tilstrækkelige viden til at reagere at fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne at fagpersoner bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats Målgruppe Beredskabsplanen henvender sig til dig som fagperson, der i dit arbejde har kontakt med børn og unge under 18 år. Det gælder både ledere, ansatte i dagpleje, dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger og klubber, hele fritidsområdet, sundhedsplejen, myndighedsrådgivere, PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), behandlingstilbud til børn og unge og deres familier, den kommunale tandpleje, døgninstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, plejefamilier og andre, der i kraft af deres arbejde er i kontakt med børn og unge under 18 år. For at kunne forebygge eller stoppe overgreb mod børn og unge er det nødvendigt, at du som fagperson har tilstrækkeligt kendskab til, hvad overgreb er. Du skal være opmærksom på, hvilke regler der gælder, og hvordan du skal forholde dig, hvis du opdager/ser/hører noget, der tyder på overgreb. Det er vigtigt, at alle, der beskæftiger sig med børn og unge, er fortrolige med de muligheder, der er for at handle i sager om overgreb, fordi reglerne og procedurerne ved disse forhold er væsentlig anderledes end i andre sager. Vær opmærksom på, hvem du må tale med sagen om Vær opmærksom på, hvornår og til hvem du videregiver oplysninger Gå til din leder for sparring Som leder kan du altid få sparring af Modtagerteamet i Familierådgivningen Du kan altid, når du er i tvivl, søge vejledning hos Modtagerteamet i Familierådgivningen på telefon 36 39 39 41 Som offentlig ansat har du skærpet underretningspligt Alle offentlige ansatte har en udvidet pligt til at underrette, når de gennem deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung har behov for særlig hjælp og støtte. Definitioner For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb. Hvidovre Kommune ta- 3

ger afsæt i de definitioner, der anvendes af SISO (det nationale videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn og unge). Definition af vold Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet kan krænke en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Definition af seksuelle overgreb Seksuelle overgreb mod børn og unge er karakteriseret ved følgende: Den voksne udnytter barnets tillid. Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb Et systematisk forebyggende arbejde skal hindre vold og seksuelle overgreb i Hvidovre Kommune. Forebyggelse sigter også imod, at børn og unge, der er udsat, opspores så tidligt som muligt. De børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, skal tilbydes en kvalificeret indsats, så følgevirkningerne af overgrebene mindskes. Forebyggelse af seksuelle overgreb udfordrer din viden som fagperson, de organisatoriske rammer samt dine personlige forudsætninger og barrierer. Den faglige opmærksomhed skal derfor skærpes ved kompetenceudvikling, så din faglige viden på området er opdateret. Der skal være plads til drøftelser af tanker og fokus på at skabe en åben dialog. Det er også vigtigt at have fokus på samværsformerne mellem børn og unge og voksne. Forebyggelse kan ske på mange måder: Gode procedurer ved ansættelse af personale. Åben dialog på skoler og i dagtilbud om det åbne kommunale beredskab. Opmærksomhed på forældrerollen, hvor der er behov for det. Tidlig opsporing Det er skadeligt for børn og unge at blive udsat for vold og seksuelle overgreb. Derfor er det vigtigt, at du som fagperson så tidligt som muligt opsporer og handler, hvis du har mistanke eller viden om, at børn og unge udsættes for overgreb. Det er ofte gennem barnet selv, du får viden eller mistanke om overgreb, og selvom det sjældent er muligt umiddelbart at få be- eller afkræftet mistanken, er det vigtigt, at du som fagperson har faglig viden om de mulige tegn og reaktioner, barnet kan udvise. 4

Mulige signaler Seksuelle overgreb og vold mod børn og unge er ofte omgærdet af tavshed og hemmeligholdelse og kan foregå gennem længere tid, uden at omgivelserne får kendskab til det. Det kan således være en vanskelig og kompleks opgave at opspore overgreb mod børn og unge. Barnet udviser måske nogle tegn og reaktioner eller kommer med nogle udsagn om overgreb. Barnet har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til de udsagn, barnet kommer med, eller de tegn og reaktioner, som barnet udviser. Som fagperson er det derfor vigtigt, at du dels har en faglig viden om de mulige tegn og reaktioner, som et barn og en ung kan udvise, og dels har en viden om de processer, der ligger bag afdækningen af et overgreb. Børn og unges tegn og reaktioner på overgreb er komplekse, flertydige og kan være præget af en lang række forskellige faktorer. Der kan indgå både somatiske, psykologiske og sociale aspekter i et barns eller ungs bekymrende adfærd eller mistrivsel. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb. Tegn på mistrivsel kan fx også vise sig ved andre belastende oplevelser i barnets eller den unges tilværelse som fx skilsmisse, skoleproblemer eller et nært familiemedlems sygdom eller død. Manglende trivsel kan også være tegn på andre former for omsorgssvigt, ligesom det kan være udtryk for, at barnet eller den unge ikke får dækket sine fundamentale udviklingsbehov. Derfor er det hverken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en facitliste, der rummer tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når du har en mistanke og er i tvivl. Beskrivelsen af mulige tegn og reaktioner skal derfor læses som opmærksomhedspunkter. Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, vi har om det konkrete barn og dets familie. Mulige fysiske tegn på vold Mærker efter slag (med hånd eller redskaber), brændemærker, sår på kroppen eller lignende Skader efter rusk, kast og spark Brud på arme, ben, kraveben eller andre knoglebrud Mulige fysiske tegn på seksuelt overgreb Små og store flænger og rifter i mundvige, skede og tarmåbning Rødmen omkring skedeåbning, endetarm samt blødning derfra Opsvulmethed, udflåd, hyppig blærebetændelse Kønssygdom (gonoré, klamydia, herpes) på kønsorganerne Smerter ved afføring, ufrivillig vandladning/afføring (ved større børn og unge, som er blevet urenlige) Forskellige somatiske lidelser; hovedpine, mavesmerter, underlivssmerter, lammelser s i g n a l e r Social adfærd som følge af overgreb Behagesyge Tavshed Mange forsømmelser fra skole eller institution Overansvarlighed for familien Opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, indlæringsproblemer på trods af god begavelse Udadreagerende, destruktiv og/eller seksualiserende adfærd Tavshed og overdreven træthed Manglende evne til at modtage kollektive beskeder Spiseproblemer (specielt piger, men også drenge) Udfordrende og seksualiserende tøjstil Modstand i forhold til at bade sammen med andre Manglende empati (indfølingsevne) For tidligt modne børn og unge Depression (trist, virker træt og opgivende) Behov for hele tiden at være i fokus Ændring af adfærd pludseligt eller over tid 5

Hvad gør du ved mistanke om overgreb? Hvis du har en mistanke om, at et barn udsættes for overgreb, enten fra en voksen eller fra et andet barn, skal du straks give besked til din daglige leder. Børn og unge kan af krænkeren være tvunget til tavshed. Derfor er det vigtigt, at du har en viden om signaler og ændret adfærd hos et krænket barn. Vær desuden opmærksom på, at ovenstående signaler ikke alle nødvendigvis er udtryk for vold eller seksuelt overgreb, men også kan være signaler på generel mistrivsel. Hvis henvendelsen til din leder ikke bliver taget alvorligt, har du stadig pligt til at underrette Familierådgivningen i henhold til Serviceloven om skærpet underretningspligt. Det gælder, uanset om barnet eller den unge er udsat for overgreb uden for institutionen eller i institutionen. Hvis du får mistanke om, at et barn er udsat for overgreb, er det vigtigt, at du eller din leder reagerer på mistanken. Husk, at du altid skal få sparring og rådgivning hos Modtagerteamet i Familierådgivningen med hensyn til, hvordan du skal reagere i sagen. I åbningstiden er telefonnummeret 3639 3941 mandag onsdag 8.00 til 15.00, torsdag 8.00 til 18.00 og fredag 8.00 til 14.00. Uden for åbningstiden: Kontakt Vestegnens Politiet på 4386 1448, som kontakter Hvidovre Kommunes Sociale Døgnvagt. Handleveje i forhold til grad af viden Nedenstående handleveje bruger du, når du som medarbejder eller leder har en bekymring, mistanke eller viden om, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Graden af viden kan have betydning for, hvordan du som fagperson skal agere, når du får kendskab til eller mistanke om overgreb mod børn og unge. grader af viden 1. grad: Bekymring En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn, en ung eller i dets familie. Her er ikke tale om, at du har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet/den unge. Som medarbejder skal du drøfte din bekymring med din leder og aftale observation af barnet og evt. samtale med forældrene. 2. grad: Mistanke Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler fx om, at barnet/den unge har været udsat for en seksuel grænseoverskridende adfærd eller fysisk eller psykisk voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet, barnets egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre, eller oplysninger du har fået fra anden side. Som medarbejder skal du drøfte din mistanke med din leder, og lederen skal altid ringe til Modtagerteamet for at få råd og vejledning inden der udarbejdes en underretning. 7 3. grad: Viden Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn eller en ung har været udsat for en konkret handling i form af overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet eller den unge selv, eller fra vidner eller fra tilståelse fra den person, som har udsat barnet eller den unge for overgreb. Som medarbejder skal du drøfte din viden med din leder, og lederen skal altid ringe til Modtagerteamet for at få råd og vejledning inden der udarbejdes en underretning. Du kan altid, når du er i tvivl, søge vejledning hos Modtagerteamet i Familierådgivningen på telefon 36 39 39 41

Handleveje i forhold til, hvem mistanken retter sig mod Håndtering af en bekymring, mistanke eller viden afhænger af hvem mistanken om overgreb retter sig mod. Du kan skelne mellem fire forskellige kategorier af hvem mistanken retter sig mod: A. En eller begge forældre/stedforældre B. Andre i barnets netværk eller en ukendt C. En ansat D. Et andet barn Mistanke ift. forældre/værge A Hvad gør du som medarbejder? Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen Tal ikke med forældrene/stedforældre om mistanken Orientér din leder om mistanken, eller nærmeste ledige leder vent ikke på, at din normale leder kommer tilbage Din leder og du kan eventuelt drøfte din mistanke med en kollega, der også kender barnet Nedskriv hvilke observationer, tegn, reaktioner og hændelser, der ligger til grund for mistanken undgå at tolke på beskrivelserne Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke, gerne med de brugte udsagn undgå at tolke på beskrivelserne Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Se afsnittet Fokus på barnet Hvad gør du som leder? Tal ikke med forældrene eller stedforældre om mistanken Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken. Du skal altid samme dag, som du får kendskab til overgrebet, kontakte Modtagerteamet i Familierådgivningen for at få råd og vejledning Herefter skal du samme dag sende en underretning til Familierådgivningen Som underrettende leder og medarbejder vil du/i blive bedt om at uddybe underretningen Uden for åbningstiden kontaktes Vestegnens Politi på telefon 43 86 14 48 eller 114 (døgnåbent). Politiet kontakter herefter Hvidovre Kommunes Sociale Døgnvagt Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Modtagerteamet i Familierådgivningen 36 39 39 41 og bede om vejledning i forhold til, om der skal foretages en underretning Orientér din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, så orientér medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familierådgivningen Fasthold en normal hverdag for barnet eller den unge med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed for at lytte og give omsorg 8

Mistanke ift. anden voksen i barnets netværk B Hvad gør du som medarbejder? Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen Drøft og afklar eventuel din mistanke med en kollega, der også kender barnet Orientér din leder om mistanken Nedskriv hvilke observationer, tegn, reaktioner og hændelser, der ligger til grund for mistanken undgå at tolke på beskrivelserne Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse af den konkrete mistanke, brug gerne de brugte udsagn undgå at tolke på beskrivelserne Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/ den unge, men gå ikke i detaljer om det mulige overgreb. Se afsnittet Fokus på barnet Hvad gør du som leder? Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken. Du skal altid samme dag, som du får kendskab til overgrebet, kontakte Modtagerteamet i Familierådgivningen for at få råd og vejledning Herefter skal du samme dag sende en underretning til Familierådgivningen Som underrettende leder og medarbejder vil du/i blive bedt om at uddybe underretningen Uden for åbningstiden kontaktes Vestegnens Politi på telefon 43 86 14 48 eller 114 (døgnåbent). Politiet kontakter herefter Hvidovre Kommunes Sociale Døgnvagt Hvis du er i tvivl kan du kontakte Modtagerteamet i Familierådgivningen på 36 39 39 41, og bede om vejledning i forhold til, om der skal foretages en underretning Forældrene skal orienteres, inden der sendes en underretning Orientér din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning. Hvis det ikke er tilfældet, så orientér medarbejderen om, at vedkommende fortsat vil kunne bruge sin personlige underretningspligt Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familierådgivningen Fasthold en normal hverdag for barnet eller den unge med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed for at lytte og give omsorg. 9

Mistanke ift. en ansat C Hvad gør du som medarbejder? Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen Noter hændelser og de videre handlinger i forhold til mistanke Er det forældre, som kommer til dig med en bekymring eller en mistanke om et seksuelt overgreb eller vold mod deres barn, kan du bede forældrene om at skrive deres samtaler med barnet ned Kontakt din leder og kun din leder hvis du har mistanke eller viden om et seksuelt overgreb eller vold begået af en anden ansat. Det er vigtigt, at du ikke involverer den kollega, som mistanken er rettet imod husk i øvrigt tavshedspligt Din leder har ansvar for at gå videre med sagen. Hvis din viden er rettet mod din leder, skal du kontakte Familie- og Dagtilbudschefen eller Skolechefen. Cheferne har ansvar for at underrette og inddrage indsatsgruppen herunder Personale og Løn Vis omsorg for barnet og lyt til barnet/den unge, men spørg ikke ind til detaljer om det mulige overgreb. Se afsnittet Fokus på barnet. Vær til rådighed. Fasthold en normal hverdag for barnet Hvad gør du som leder? Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken. Du skal altid samme dag, som du får kendskab til overgrebet, kontakte Modtagerteamet i Familierådgivningen for at få råd og vejledning Herefter skal du samme dag sende en underretning til Familierådgivningen Kontakt din nærmeste chef for at koordinere det videre forløb, herunder om der er grundlag for at politianmelde Udarbejd herefter omgående et notat om henvendelsen og mistanken, samt hvad der er foretaget i sagen Har du konkret viden om vold eller seksuelt overgreb begået af en ansat, skal du straks sende en underretning til Familierådgivningen Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken og for straks at sende underretning til Modtagerteamet i Familierådgivningen på telefon 36 39 39 41 Uden for åbningstiden kontaktes Vestegnens Politi på telefon 43 86 14 48 eller 114 (døgnåbent). Politiet kontakter herefter Hvidovre Kommunes Sociale Døgnvagt Da der er tale om en personalesag, skal du samarbejde med indsatsgruppen, herunder Personale og Løn Du skal informere det pågældende barns forældre Da der er tale om en personalesag skal du - i samarbejde med indsatsgruppen - vurdere, om og hvornår det er relevant at orientere øvrige ansatte, de andre forældre, bestyrelsen mv. Orientering af forældrene skal koordineres med politiet og Familierådgivningen Der er skærpet tavshedspligt om den pågældende medarbejder og sagen i øvrigt Fasthold en normal hverdag for barnet eller den unge med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed for at lytte og give omsorg. Vær opmærksom på behovet for støtte og omsorg til de involverede personer: i) Barnet og dets forældre, ii) Den ansatte, som viden eller mistanke er rettet mod, iii) De øvrige ansatte, børn og unge og forældre 10

Mistanke ift. et andet barn under 15 år D Hvad gør du som medarbejder? Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er involveret i sagen Overrasker du børn og unge i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad de laver/ leger, og hvor de evt. har set eller kender denne leg fra? Lyt til børnene og de unge og undgå at afhøre dem Drøft og afklar eventuelt din viden og mistanke med en kollega, som også kender barnet eller den unge Orientér din leder om mistanken Nedskriv hvilke observationer, tegn, reaktioner eller hændelser, der ligger til grund for din viden eller mistanke undlad tolkninger. Brug gerne børnene og de unges udsagn i formidlingen Hvis du har fået din viden eller mistanke af en pårørende eller andre, nedskriv da vedkommendes beskrivelse så konkret som muligt og undlad at tolke på disse oplysninger. Se afsnittet Fokus på barnet Hvad gør du som leder? Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er involveret i sagen Vurdér medarbejderens oplysninger, herunder om karakteren af oplysningerne tyder mere på en eksperimenterende leg end på en overgrebssituation Det kan være svært at afgøre, om det er en situation, der kræver underretning. Hvis du er det mindste i tvivl, kan du kontakte Familierådgivningens Modtagerteam på 36 39 39 41, og bede om hjælp til en nærmere vurdering af oplysningerne Ved leg og aktiviteter, der vækker bekymring om et seksuelt overgreb eller vold, skal Modtagerteamet i Familierådgivningen altid underrettes, både i forhold til det barn, der er blevet udsat for overgreb af et andet barn og i forhold til det barn, der har udsat et andet barn for overgreb. Som leder er du ansvarlig for behandling af mistanken, herunder for at sende underretning til Modtagerteamet i Familierådgivningen straks på telefon 36 39 39 41 Som underrettende leder og medarbejder vil du/i blive bedt om at uddybe underretningen Uden for åbningstiden kontaktes Vestegnens Politi på telefon 43 86 14 48 eller 114 (døgnåbent). Politiet kontakter herefter Hvidovre Kommunes Sociale Døgnvagt Hvis det er afklaret, at det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du i samarbejde med Modtagerteamet koordinere hvordan begge børn og unges forældre indkaldes og/eller orienteres om hændelsen. Det skal gerne ske allerede samme dag Ved samtalen med forældrene skal du orientere om, at der skal indsendes en underretning til Familierådgivningen på hvert barn eller unge, så de kan få den relevante hjælp og støtte Hvis der i forløbet opstår mistanke om, at et barn eller ung har været udsat for vold eller seksuelt overgreb fra forældre eller andre voksne i forældrenes sted, skal Familierådgivningen have en særskilt underretning, uden at forældrene orienteres. Herefter anvendes proceduren vedrørende viden eller mistanke rettet mod forældre eller andre voksne i forældres sted Støt din medarbejder i at kunne rumme den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår Fasthold en normal hverdag for barnet eller den unge med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed for at lytte og give omsorg 11

Fokus på barnet Både i opsporingen af overgreb og i situationer, hvor det er kommet frem, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb, har du en vigtig rolle som den fagperson, lærer eller pædagog, der har med barnet at gøre i hverdagen. Mange følelser og reaktioner er i spil hos både barnet og familien. Det er vigtigt, at du som fagperson har fokus på barnet og familien. Barnet har behov for, at du fortsat drager omsorg, og at hverdagen er så tryg, forudsigelig og genkendelig som muligt midt i den vanskelige situation, der kan opstå, når det kommer frem, at et barn eller ung har været udsat for overgreb. Som fagperson kan du blive i tvivl, når der opstår en bekymring eller mistanke om vold og seksuelle overgreb mod et barn eller en ung. Hvor meget må du tale med barnet/den unge? Kommer du til at ødelægge den politimæssige efterforskning? Afhøring af barnet eller den unge er politiets opgave. Detaljerede spørgsmål om hændelsen, omfang, tidspunkt for overgrebene osv. er spørgsmål, som politiet stiller i forbindelse med afhøringen. Du må gerne lytte til og stille forståelsesspørgsmål eller afklarende spørgsmål i form af hv-spørgsmål til barnet. Hvis der senere skal udarbejdes en underretning eller foretages en politianmeldelse, vil samtalen med barnet eller den unge indgå som et af dokumenterne i den beskrivelse, som fagpersonen skal videregive. Du skal derfor skrive dine spørgsmål og barnets svar nøjagtigt ned, så det fremstår klart, hvad du har spurgt om, og hvad barnet har svaret. Politianmeldelse af kollega/medarbejder Det er Familierådgivningen, der indgiver politianmeldelse. Dette sker efter drøftelse med Personale og Løn. Politiet vurderer, om der er grundlag for mistanken, og om der efter nærmere undersøgelse er grundlag for at rejse sigtelse/tiltale. Børnehuset Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal Hvidovre Kommune som led i den børnefaglige undersøgelse benytte Børnehus Hovedstaden. I Børnehus Hovedstaden håndteres som udgangspunkt sager, hvor overgrebet har en sådan karakter, at der er behov for et samarbejde mellem kommune, politi og/eller sundhedsvæsen. Det er Hvidovre Kommune, der vurderer, hvorvidt der er tale om en sag, der involverer politi og/eller sundhedsvæsenet. Hvidovre Kommune bevarer myndighedsansvaret i forhold til barnet eller den unge under hele forløbet i Børnehuset. I forbindelse med en konkret efterforskning anvender politiet Børnehusets indrettede videoafhøringslokale, til at foretage videoafhøring af barnet eller den unge. Politiet vurderer, om der er behov for en retsmedicinsk undersøgelse. Som udgangspunkt kan børn og unge til og med 12 år blive videoafhørt i Børnehuset. I særlige tilfælde kan der dog dispenseres fra denne aldersgrænse begrundet i barnets eller den unges udvikling og psykiske tilstand. Politiet bestemmer, hvor børn og unge over 12 år skal afhøres. Unge over 12 år deltager som udgangspunkt i det efterfølgende retsmøde. Hvidovre Kommune er tilknyttet Børnehuset jf. Servicelovens 50 b. Samarbejde mellem kommune og Statsforvaltningen I skilsmissesager, hvor forældrenes konfliktniveau overskygger fokus på barnet, fx på grund af sociale problemer i familier eller beskyldninger om vold og overgreb mod barnet, skal der etableres et samarbejde mellem Familierådgivningen og Statsforvaltningen for at sikre en målrettet 12

indsats over for barnet og forældrene. Formålet er: at sikre, at der hurtigere nås frem til en afgørelse. at sikre at konflikten mellem forældrene begrænses. at begrænse den belastning, som sagsbehandling hos flere myndigheder kan udgøre for barnet. Herudover er der også behov for at sikre, at Statsforvaltningen får de oplysninger, Familierådgivningen har om barnets og familien sociale forhold, så de indgår i grundlaget for den afgørelse, der træffes, herunder i sager, hvor der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb i hjemmet. Pressehåndtering Hvis medarbejdere eller ledere modtager henvendelser fra pressen vedrørende sagen, skal man være opmærksom på, at det i alle tilfælde er borgmesteren eller forvaltningsdirektøren, der udtaler sig til pressen. Hvis sagen er anmeldt til politiet, er det kun politiet, som udtaler sig. Indsatsgruppen Indsatsgruppen i Hvidovre Kommune træder sammen ved overgreb eller ved andre ekstreme hændelser. Det er de samme personer, der deltager i indsatsgruppen hver gang. Det er lederen fra Familierådgivningen, der er tovholder. Formålet med indsatsgruppen er at sikre, at barnet, den unge, forældrene, de ansatte og evt. den mistænkte kommer bedst muligt gennem forløbet. Indsatsgruppen består af lederen fra Familierådgivningen og en medarbejder fra Modtagerteamet, en leder fra Sundhedsplejen, en psykolog fra PPR, en pædagogisk konsulent fra Familie- og Dagtilbudsafdelingen, en pædagogisk konsulent fra Skoleafdelingen, lederen af Familiecentret Poppelgården og hvis det er nødvendigt en repræsentant fra Personale og Løn. Afhængigt af hvordan situationen udvikler sig, er det vigtigt at holde sig for øje: Hvis der ikke er grundlag for politianmeldelse, hvordan støttes så barnet, den unge og familien? Hvis der ikke rejses en sag hos politiet, hvordan støttes så barnet, den unge og familien? I disse tilfælde er det psykologerne fra PPR og medarbejderne fra Familie- og Dagtilbudsafdelingen, der tager over, og den nødvendige psykologiske bistand vil blive tilknyttet. De familier, hvor der har været en konkret mistanke om overgreb, vil blive tilbudt krisesamtaler på Familiecenter Poppelgården. 13

Hvad gør Familierådgivningen ved en underretning om vold og seksuelle overgreb? 1. Familierådgivningen skal vurdere alle underretninger inden for 24 timer efter modtagelsen. Der foretages en risikovurdering, af hvorvidt barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare således, at der straks skal iværksættes en akut indsats over for barnet eller den unge. Hvis Familierådgivningen vurderer, at der ikke er behov for en akut indsats, overgår underretningen til sagsgangen for de øvrige indkomne underretninger. 2. Når et barn eller ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, skal Hvidovre Kommune til brug for den børnefaglige undersøgelse benytte Børnehuset. Børnehuset skal altid inddrages når der er en anden instans ind over sagen (politi, sygehus mv.) og der er truffet beslutning om en børnefaglig undersøgelse. Politiet tager stilling til evt. retsmedicinsk undersøgelse og videoafhøring af barnet. Børnehuset inddrager endvidere sundhedsfagligt personale i en vurdering af barnets behov for lægelig undersøgelse og behandling. Barnet og dets nærmeste omsorgspersoner kan, hvis det vurderes, at der er behov, modtage krisestøtte i Børnehuset. Det er Hvidovre Kommune, eller den unges handlekommune, der har myndighedsansvaret under hele forløbet i sagen, hvor Børnehuset benyttes. 3. Familierådgivningen vurderer den enkelte sag i samarbejde med politiet og Børnehuset i forhold til hvem, det er relevant at orientere om sagen, samt hvornår. Familierådgivningen har ansvaret for beslutningen. 4. Familierådgivningen skal orientere dem, der underretter efter Servicelovens 153 om, hvorvidt underretningen har givet anledning til undersøgelse eller foranstaltning. Det gælder dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende, som f.eks. særlige hensyn til det enkelte barn eller ung, jf. 155 b, stk. 2. 5. Ved behandling af en underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal Familierådgivningen gennemføre en samtale med barnet eller den unge, jf. Servicelovens 155 a, stk. 2. 6. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra barnets eller den unges forældres side, skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse. Samtalen kan undlades i det omfang, barnets eller den unges modenhed taler imod samtalens gennemførelse, jf. Servicelovens 155 a, stk. 2 og 3. 7. Myndighedsrådgiveren skal, i samarbejde med fagpersoner i barnets eller den unges hverdag, arbejde på at fastholde en normal hverdag for barnet eller den unge ved at sikre, at der er tryghedspersoner og omsorg i hverdagen. 8. Benyttes Børnehuset vil undersøgelserne alene fokusere på de forhold hos barnet eller den unge, der er relateret til overgrebet eller mistanken om overgrebet, og derfor er det myndighedsrådgiveren, der foretager en samlet børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. 9. Under behandling af en sag, hvor Børnehuset benyttes, kan Børnehus, politi, anklagemyndighed, sundhedsmyndigheder og personale, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende barnets eller den unges personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling. Udvekslingen af oplysninger har til formål at undgå, at barnet skal fortælle om overgrebet flere gange, jf. Serviceloven 49 b. 14

10. Hvis barnet anbringes eller er anbragt, og hvis der er mistanke eller viden om, at den person, som barnet skal have samvær med, har begået overgreb mod et barn eller en ung, skal børne- og ungeudvalget, med mindre særlige forhold taler imod det, for en bestemt periode træffe afgørelse om at afbryde samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem barnet og den person, som der er mistanke eller viden om, udsætter barnet for overgreb. Alternativt, at samværet foregår under tilstedeværelse af en repræsentant for Hvidovre Kommune, jf. Servicelovens 71, stk. 4. Det skal bemærkes, at denne bestemmelse også omfatter andre børn og unge i familien, selvom der ikke er bekymring for, at netop det barn har været udsat for overgreb. ITIDE Vi må aldrig acceptere eller ignorere overgreb på børn og unge. Der skal altid reageres på en mistanke. 15

beredskabsplan for sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge april 2016 Børn og Velfærd