UNDERVISNINGSFORLØB
Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget, jeg går og finder på At far er i fængsel, ka jeg aldrig helt forstå Omkvæd til sangen En Grimmasse Der Ka Passe fra CD en Indefra (2005). Sunget og skrevet af Fangekoret Vridsløselille. INDHOLD 3 Om materialet 4 I fængsel - afsnit 1 5 Vred og rasende - afsnit 2 7 Kriminalitet og miljø - afsnit 3 10 De indsattes børn - afsnit 4 12 Ofre og gerningsmænd - afsnit 5 KOLOFON Tekst og layout: Rune Jellesen Smith Grafik: SpildAfTid Udarbejdet i samarbejde med Filmselskabet og Kriminalforsorgen. Marts 2015 14 Retsmødet - afsnit 6 13 Links, litteratur og film 2
Om materialet Undervisningsmaterialet til Fængslet Forbudt for børn? er delt op i et elevhæfte og et undervisningsforløb målrettet elever i 5.- 8. klasse. Materialet knytter sig til fagene dansk, historie og samfundsfag og binder TV-serie, hjemmeside og nødvendig baggrundsviden sammen med individuelle og klasseorienterede opgaver, diskussioner og aktiviteter. Det er muligt at arbejde med TV-serien, hjemmesiden og undervisningsmaterialet ved at se et enkelt eller udvalgte afsnit af serien. Materialet giver desuden et skræddersyet bud på et undervisningsforløb med udgangspunkt i alle seks afsnit. Børn af indsatte - et tabu Tematisk sætter undervisningsmaterialet fokus på en række indholdsområder med udgangspunkt i det danske retssystem, fængsler, ofre og indsatte. Et vigtigt tema i materialet er, at ca. 4200 børn lige nu oplever at have en forælder i fængsel. Som en naturlig følge af de tal, sidder der en række børn af indsatte i mange danske skoleklasser. Det er børn, som i dagligdagen tumler med svære følelser bl.a. savn, skam, svigt, mobning og fortielse. Mange af dem har ikke nødvendigvis fortalt klassekammerater og lærere den fulde sandhed om deres forælder, hvorfor arbejdet med temaet og TV-serien eventuelt kan afstedkomme, at hemmeligheder kommer frem i lyset, at enkelte elever bryder tavsheden. Læreren bør derfor inddrage temaet med stor nænsomhed, omsorg og forståelse for netop denne gruppe børn og deres situation. Ligeledes bør læreren være meget opmærksom og forberedt på mulige følger af at inddrage temaet i klassen, hvis der sidder børn af indsatte blandt klassens elever herunder forebygge drillerier ved at sikre et positivt og anerkendende læringsrum i klassen. For børn af indsatte kan arbejdet med temaet og TV-serien være konfronterende på den ene side og en mulig håndsrækning til forståelse på den anden side. Undervisningsforløbet og TV-serien Fængslet Forbudt for børn? har til formål at skabe indsigt og forståelse for en udsat gruppe nemlig børn af indsatte. Det følgende undervisningsforløb tager udgangspunkt i samtlige seks afsnit af TVserien Fængslet Forbudt for børn? Undervisningen forløber over 12-18 lektioner og trækker på indholdsområder i fagene dansk, samfundsfag og historie. I undervisningsforløbet bliver eleverne enkelte steder bedt om at læse bestemte afsnit i det tilhørende elevhæfte som lektie. Det skal stå den enkelte lærer frit for at give eleverne læselektier forud for de enkelte afsnit af serien. 3
I fængsel - afsnit 1 Lektioner: 2 Formål: At nuancere elevernes forestillinger og viden om fængsler i Danmark. At eleverne skal forholde sig kritisk til straf og retfærdighed. 1. lektion Læreren introducerer kort forløbet, klassen skal i gang med. 1. Hurtigskrivning. Inden klassen ser første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? sætter læreren gang i en kort omgang hurtigskrivning (5-10 minutter) ud fra ordet FÆNGSEL. Hvad forbinder eleverne med ordet, og hvad kommer de til at tænke på, når de hører ordet? 2. Fælles brainstorm over ordet FÆNGSEL med udgangspunkt i elevernes tekster, noter eller stikord fra hurtigskrivningen. Eleverne skal prøve at få så mange facetter og nuancer med. 3. Klassen ser nu første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. 4. I fællesskab udvider klassen nu deres brainstorm med nye vinkler, efter de har set første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? 2. lektion Den sidste lektion afsluttes med små gruppediskussioner (3-4 elever) over de spørgsmål, Freja og Rasmus diskuterer i afsnittet. Brian er blevet straffet med 8 års fængsel for vold med døden til følge. Er Brians straf retfærdig? Hvorfor/hvorfor ikke? Eleverne skal begrunde deres argumenter. Hvad taler for en kortere eller en længere straf? Har det f.eks. nogen betydning, hvis manden, som Brian slog ihjel, havde børn? Freja og Rasmus siger i afsnittet, at det har været spændende og hyggeligt at besøge fængslet. De glemmer faktisk helt, at de er i et fængsel. Det er næsten som et fritidshjem. Diskuter, om det er godt eller skidt, hvis man som fange glemmer, man er i fængsel. Grupperne fremlægger kort deres diskussioner. 4
Vred og rasende - afsnit 2 Lektioner: 2 Formål: At forholde sig til egen vrede, temperament og kropssprog. Klassen skal i de to lektioner arbejde med begreberne vrede og kropssprog ud fra andet afsnit af Fængslet Forbudt for børn? 1. lektion Klassen begynder lektionen med at se andet afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. I afsnittet møder vi den indsatte Sam, som i forbindelse med sin afsoning i fængslet skal modtage behandling. Han skal f.eks. blive bedre til at håndtere sin vrede. Brian, som eleverne stiftede bekendtskab med i første afsnit, var også i gang med at tage et kursus i at blive bedre til at styre sin vrede og sine aggressioner. Vi bliver alle sure eller vrede ind imellem, men vores reaktioner kan være forskellige. Der skal måske mere eller mindre til at tænde vreden hos den enkelte. Nogle vender vreden indad, mens andre giver raseriet fuld skrue og måske ligefrem mister besindelsen. De går amok! Det handler også om temperament, og i en klasse vil der ofte være forskellige typer elever med forskellige temperamenter og reaktionsmønstre. Eleverne handler forskelligt på modgang og vrede, og det er netop disse forskelligheder, de kan bruge til at blive klogere på dem selv i forhold til at håndtere vrede og aggressioner. For fangerne er det en vigtig kompetence at kunne styre deres temperament fremadrettet, så de ikke havner i en situation, som kan sende dem i fængsel endnu engang. For eleverne i klassen handler det om at have et godt klassefællesskab, hvor eleverne kan håndtere og give plads til modgang, konflikter og forskellige tem- 25
peramenter. Sur, vred eller rasende Lad eleverne diskutere, hvad forskellene er på at være sur, vred eller rasende. Kan man godt være sur uden at blive vred, rasende uden at være sur, eller hører de tre måder at reagere på sammen? Hvilket sprog hænger sammen med de tre sindsstemninger? Taler man generelt mere grimt, når man er sur, vred eller rasende? Hvorfor gør man det, og er det i orden? Lad herefter eleverne i mindre grupper tale om, hvad der kan gøre dem vrede, og hvordan det føles at miste besindelsen, hvis de har prøvet det. Hvad sker der? eleverne kan også diskutere og tale om, hvordan de reagerer, når de bliver talt grimt til? Går de i forsvarsposition, til angreb? Kan vreden smitte? Følg op på gruppesamtalerne i plenum. 2. lektion Læreren introducerer begrebet kropssprog, herunder kropsholdning, ansigtsudtryk, øjenbevægelser og gestik, som det vi fortæller med kroppen uden at sige noget. Stillbilleder sur, vred og rasende I små grupper skal eleverne nu lave små situationsbilleder (tableauer), hvor de ved hjælp af deres kropssprog viser følelserne sur, vred og rasende. De skal forud for opstillingen have styr på selve situationen. Hvad sker der på billedet, og er der nogen, det går ud over? De må gerne bruge rekvisitter til at fremme forståelsen af, hvad der sker. Men det må ikke overskygge, at de primært skal arbejde med kropssproget. Læreren vejleder eleverne til at blive mere tydelige i deres kropssprog i forhold til, hvad de ønsker at udtrykke. Hvis det er muligt, kan læreren tage billeder af de forskellige gruppers opstillinger, printe dem ud eller vise dem på projektor eller Smartboard i klassen. Lad eleverne diskutere de forskellige bud på situationer. Er vreden til at føle på, er situationerne realistiske? Der tændte jeg helt af Som afslutning på lektionen skriver eleverne (ca. en halv til en hel A4-side) om en oplevelse, de har haft, hvor de blev meget vrede og måske ligefrem mistede besindelsen og tændte helt af. Eleverne kan skrive teksten færdig som lektie til næste lektion. 26
Kriminalitet og miljø - afsnit 3 Lektioner: 2 Formål: At få kendskab til begrebet miljø i bred forstand og i forhold til kriminalitet samt kendskab til begrebet kriminel tankegang og faktorer, der kan fastholde kriminalitet. I de følgende lektioner skal det handle om kriminelle miljøer og at bryde med den kriminelle løbebane. 1. lektion En række af eleverne læser deres vredeshistorier op fra forrige lektion/lektie. Eleverne kan kort kommentere hinandens situationer eller knytte kommentarer til egne oplevelser. Klassen ser tredje afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. I afsnittet møder vi John, som sidder i fængsel på grund af en narkodom. Han arbejder i fængslet og fortæller desuden om, hvor svært det kan være at bryde med kriminaliteten. 27
At bryde med den kriminelle løbebane Eleverne skal nu i små grupper lave to lister. På den ene liste skriver de ting og faktorer ned, som kan gøre det svært for den indsatte at bryde med en kriminel løbebane. De kan hente inspiration i det John, men også de øvrige indsatte i serien, fortæller. Det kan være stikord som hurtige penge, dårlige venskaber, ingen uddannelse, problemer i familien osv. På den anden liste skriver de fordele ved at bryde med en kriminel løbebane, f.eks. at komme videre, tage en uddannelse, være der for sine børn osv. Klassen udbygger i fællesskab de to lister ud fra gruppernes stikord. Eleverne begrunder deres svar. Det vil være her relevant at introducere eleverne for begrebet kriminel tankegang, som en vigtig faktor i forhold til risiko for tilbagefald. Den kriminelle tankegang knytter sig til personens adfærd, holdninger og tankemønstre, som understøtter en kriminel livsstil. F.eks. at de mener, det er i orden, og at det kan betale sig at begå kriminalitet. Forståelsen af, hvad der er rigtigt og forkert, er så at sige forskudt i forhold til en normal tankegang. 2. lektion Fængselsmiljø, kontormiljø, klassemiljø hvad er et miljø? Miljø betyder omgivelser, og elevernes primære kendskab til begrebet knytter sig formentlig til naturen, som noget vi kan ødelægge eller værne om. Begrebet dækker dog bredere, når vi f.eks. taler om arbejdsmiljø og klassemiljø. Her handler det både om de fysiske rammer i forhold til borde, stole, plads, grønne planter, lys, temperatur m.m., men også de psykiske i forhold til relationer kollegerne/eleverne i mellem, forholdet til chefen/læreren, tonen på arbejdspladsen/i klassen osv. Grupperne får nu til opgave at beskrive klassens miljø både i forhold til de fysiske rammer, men også de psykiske rammer, bl.a. i forhold til, hvordan tonen er blandt eleverne, og hvordan de opfører sig over for hinanden, herunder larm og uro. Men også hvordan de fysiske rammer spiller ind på de psykiske. Er lokalet inspirerende, er der for koldt/varmt til at koncentrere sig osv.? Klassen samler op i fællesskab, og læreren skal her være opmærksom på mulige konfliktfyldte punkter i forhold til det psykiske klassemiljø. Vi bruger også ordet miljø i sociale sammenhænge om grupper af mennesker med 28
tilknytning til hinanden, f.eks. det autonome miljø, rockermiljøet, narkomiljøet, bandemiljøet osv. Mange af miljøerne er kendetegnende ved en række fællestræk blandt gruppens medlemmer, f.eks. rockernes rygmærker, motorcykler og udseende. Hvor mange forskellige miljøer færdes klassens elever i? Det kan f.eks. være miljøer, der knytter sig til deres forskellige fritidsaktiviteter. F.eks. miljøet i rideklubben, på skaterbanen, i bokseklubben, sejlklubben, fodbold- eller håndboldklubben, i fritidsklubben, søndagsskolen osv. Er der nogle af miljøerne, hvor de fælles ydre træk er mere udtalte? Hvordan er tonen? Er det mest for piger, drenge eller blandet køn, og hvordan kommer det til udtryk? Det kan være svært at bryde ud af et kriminelt miljø. Derfor arbejder forskellige aktører i samfundet på at forebygge, at børn og unge kommer ud i kriminalitet, ved at forsøge at ændre på de miljøer de unge færdes i. Én af de aktører er Det Kriminalpræventive Råd. Præventivt = forebyggende. På deres hjemmeside: http://www.dkr.dk/kriminalitet-og-forebyggelse giver de en række eksempler på forebyggelse i forhold til unge og kriminalitet? Eleverne kan arbejde videre med dette emne ved at tage udgangspunkt i et område i skolens nærmiljø med større ungdomskriminalitet end gennemsnittet. Eleverne kan i mindre grupper give deres bud på, hvordan de vil forebygge ungdomskriminalitet ved at ændre på de fysiske og psykiske rammer i boligmiljøet. Eleverne kan lave arbejdstegninger, modeller, interviews, spørgeskemaundersøgelser og afslutte arbejdet med små fremlæggelser. 29
De indsattes børn - afsnit 4 Lektioner: 2 Formål: At blive bevidst om følelser og tanker forbundet med at være barn af en indsat. indlevelse og empati. I de følgende lektioner skal det handle om de indsattes børn, og hvad det vil sige at være barn af en forældrer, der er i fængsel. 10 2
1. lektion Klassen begynder lektionen med at se andet afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Klassen ser resten af afsnittet uden afbrydelser. I afsnittet møder eleverne den indsatte Rasmus, som får besøg af sin familie. Det er et både rørende og følsomt emne at arbejde med de indsattes børn en ofte overset gruppe i samfundet. For børn af indsatte kan det være svært at håndtere, at en forælder sidder i fængsel. Samtidig med, at omverden kan reagere på forskellige måder og måske negativt på det forhold, at forælderen sidder i fængsel. Børn af indsatte oplever ofte at blive misforstået, at føle sig udenfor, drillet eller måske ligefrem mobbet med, at deres forældre sidder i fængsel. Samtidig kan de gå med svære følelser som savn, skam, skyld og svigt. Tag en fælles snak i klassen om, hvorfor det kan være svært at forholde sig til, hvis en vens eller klassekammerats forælder sidder i fængsel. Hvordan ville de reagere? 2. lektion Video-dagbog til en indsat forælder Klassen skal nu lave en fiktiv video-dagbog til deres far eller mor, som er kommet i fængsel, og som de derfor ikke kan se til dagligt. Video-dagbogen skal beskrive nogle af de følelser, de tumler med, fordi forælderen sidder i fængsel. Den kan bl.a. beskrive drillerier fra klassekammerater, og den skal vise nogle hverdagssituationer, som forælderen naturligvis ikke kan være en del af til daglig, fordi han/hun sidder i fængsel. Eleverne kan hente inspiration fra deres eget hverdagsliv og fra de fire afsnit, de har set af Fængslet Forbudt for børn. De optager på mobiltelefon eller kompaktkamera og laver mellem 5-10 optagelser af hver max 30 sekunders varighed. Eleverne kan arbejde alene eller i par. De skriver de forskellige situationer og tanker ned i deres hæfter, før de begynder at filme. Eleverne går i gang med at lave de første optagelser i skolen og laver optagelserne færdige som lektie. 211
Ofre og gerningsmænd - afsnit 5 Lektioner: 2 Formål: at forholde sig til konsekvanser for kriminalitet. Eleverne skal i de følgende lektioner arbejde med begreberne offer og gerningsmand. 1. lektion Klassen begynder lektionen med at se et lille udpluk af elevernes video-dagbøger. Klassen kommenterer på de forskellige bud på video-dagbøger til en indsat forælder. Hvad fungerede godt? Var der nogle tanker og følelser, man manglede at få med? Hvilke situationer kunne man ellers vise? Klassen ser herefter femte afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? Se resten af afsnittet uden afbrydelser. Ofre og gerningsmænd Klassen skal nu arbejde med emnet ofre og gerningsmænd. Man glemmer ind i mellem ofrene for den forbrydelse, som den indsatte har begået. I TV-serien er der ikke så stort et fokus på ofret, da formålet er at vise et nuanceret billede af fængselslivet, og de konsekvenser straffen kan have for den indsattes familie. Men forbrydelsen kan have ofte store konsekvenser, både fysisk og psykisk, for ofrene. Læreren skal selvfølgelig være opmærksom på, om der sidder tidligere ofre for forbrydelser blandt eleverne og vurdere, om det vil være grænseoverskridende at lade dem fortælle om deres oplevelser. I grupper eller i plenum, kan eleverne forholde sig til følgende spørgsmål: Har eleverne selv eller kender de nogen, der har været ofre for kriminalitet eller en forbrydelse? Hvad skete der, hvordan oplevede de det? Kan man tale om typiske ofre for kriminalitet, er der nogen der er mere udsat for at blive ofre end andre? Prøv at lade eleverne komme med med deres bud på svar på spørgsmålene. Kan eleverne komme med eksempler på forbrydelser, som ikke har ofre? Hvilke, og bør det have betydning for straffen, om der er et offer eller ej? 12 2
2. lektion Lad eleverne gennemgå dagens eller de foregående dages aviser for overskrifter og artikler, som beskriver forbrydelser. Få gerne så mange forskellige slags aviser med gratisaviser (MetroXpress), morgenaviser (Politiken, Jyllandsposten, Berlingske, Information), formiddagsaviser (Ekstra Bladet, BT) og ugeaviser (Søndagsavisen, Weekendavisen) Eleverne skal nu notere oplysninger om forbrydelse, formodet gerningsmand og ofret. Det kan være alt fra persontyveri, kunstsvindel, overfald, rufferi osv. Eleverne klipper de forskellige artikler og notitser ud, og på tavlen forsøger klassen at kategorisere de forskellige forbrydelser. Er der nogen fællestræk i forhold til forbrydelse, gerningsmænd og ofre? Afslut lektionen med en diskussion om ofrets rolle og status. Er det rimeligt, at et voldsoffer måske bliver lænket til en kørestol for livstid, mens voldsforbryderen måske er ude af fængslet efter få år? 13 2
Retsmødet - afsnit 6 Lektioner: 3 Formål: At få større kendskab til og indblik i det danske retssystem og praksis. I de sidste lektioner arbejder eleverne med det danske retssystem og med fordomme og stereotyper i forhold til forbrydere og indsatte. 1. lektion Lektie: Forud for timen har eleverne læst afsnittet om vores retssystem i elevhæftet. Klassen begynder lektionen med at se sjette afsnit af Fængslet Forbudt for børn? Stop evt. afspilningen efter de to historier i tidsrejsen, og lad eleverne argumentere for og imod. Hvilken historie er sand eller falsk? De ser resten af afsnittet uden afbrydelser. Det danske retssystem I afsnittet møder eleverne Claus, som sidder varetægtsfængslet i fængslets arrest. Her sidder han, mens hans sag er for retten. Ligesom børnene i TV-serien, Freja og Rasmus, vil eleverne formentlig have stor sympati for Claus. Han virker både venlig, imødekommende og umiddelbart ikke som den typiske forbryder. Claus er da heller ikke tidligere blevet straffet, han har så at sige en ren straffeattest. I det følgende skal eleverne prøve at forholde sig til Claus voldssag. Claus har været indblandet i et slagsmål og kan i den sammenhæng blive dømt for vold. Almindelige voldssager dømmes normalt efter Straffelovens 244 - legemsangreb, som har en strafferamme på op til 3 års fængsel. De typiske straffe for f.eks. sager med diskoteksvold med 1-2 knytnæveslag ligger dog i området 30-60 dages fængsel. Hvilke oplysninger omkring Claus voldssag vil eleverne mene er nødvendige for at kunne tage stilling til, om han er skyldig/ikke skyldig og hvilken straf, han i så fald bør have? Eleverne kan drøfte det i grupper først og efterfølgende vende det i plenum. Samtalen kan følges op med denne supplerende viden: Straffen for vold ligger ikke fast, men vil altid afhænge af en helt konkret vurdering af hver enkelt sag. Retten vil 14
typisk lægge vægt på: hvilken type vold er der tale om skaderne på offeret hvor er volden begået på værtshus eller på offentlig vej baggrunden for volden er gerningsmanden tidligere dømt eller ikke tidligere straffet 2. og 3. Lektion Retsmødet et rollespil Eleverne skal nu i grupper af seks elever lave et lille rollespil over et retsmøde. Den følgende sags historie kan printes til eleverne og læses op for klassen. Hansen mod Jensen Under en bytur kommer Hansen op at slås med Jensen. Slagsmålet finder sted på et værtshus, hvor bartenderen overværer episoden. Jensen får et blåt øje efter et knytnæveslag fra Hansen. Jensen melder overfaldet til politiet. De dokumenterer overfaldet ved bl.a. at fotografere de skader, som Jensen har fået, samt efterforsker sagen. Efterforskningen indebærer blandt andet, at politiet afhører bartenderen og ser videoovervågningsbånd fra værtshuset. Politiet mener at kunne bevise, at Hansen har angrebet Jensen og beslutter sig derfor for at anholde Hansen og sigte ham efter 244 - legemsangreb. Nu kommer sagen for en dommer, og da Hansen nægter sig skyldig, skal dommeren tage stilling til, om Hansen er skyldig eller ej, samt hvilken straf han har gjort sig fortjent til. Hansen får beskikket en forsvarer, enten hans egen advokat eller en, som retten beskikker for ham. Nu er det op til anklageren at bevise, at Hansen har slået Jensen, mens forsvareren skal tale Hansens sag. Under retsmødet bliver bartenderens vidneudsagn og gerningsmandens og offerets forklaringer hørt. Gruppen vælger, hvem der skal være Hansen, Jensen, bartender, dommer, anklager og forsvarer. Det kan være en god idé kort at ridse op i klassen, hvad der er henholdsvis dommerens, anklagerens og forsvarerens rolle og opgave under retsmødet. Hansen og forsvareren forbereder nu Hansens forklaring, og de forbereder desuden, hvad forsvareren vil udspørge bartenderen om. Jensen og anklageren forbereder 15
på samme måde Jensens forklaring, og de forbereder også, hvad anklageren vil spørge bartenderen om. Dommeren og bartenderen forbereder sig og øver sig sammen. Dommeren laver desuden retsmødets dagsorden, hvem skal først fremlægge forklaring, vidne osv.? De forskellige grupper spiller rollespillet igennem, og dommeren forsøger til sidst at fastsætte en dom. Det er vigtigt, at eleverne ikke træder uden for rollen eller kommer med nye forklaringer eller lignende. Som afslutning kan de forskellige grupper kort fortælle, hvordan deres retsmøde gik, og hvad strafudmålingen endte på. Enkelte grupper kan evt. spille deres rollespil for resten af klassen. 16
Links, litteratur og film For mere information og viden om fængsler og børn af indsatte kan følgende hjemmesider, bøger og film være relevante. Hjemmesider: www.skolemagasin.dk/home/2-news-top/260-i-faengsel-med-klassen.html ejail.dk video.dfi.dk/undervisningsmaterialer/hulihimlen www.kriminalforsorgen.dk www.dkr.dk www.afsavn.dk www.savn.dk www.dkr.dk elbecks.dk/elbecks.dk/minfarifaengsel www.anklagemyndigheden.dk/sider/sigtelse-og-anholdelse-samt-varetaegtsfaengsling.aspx www.bornsvilkar.dk Fagbøger: Fangebørn (fagbog for børn og unge), Malene Grøftehauge, CDR Forlag, 2004 Forældre i fængsel en undersøgelse af børns og forældres erfaringer (fagbog), Else Christensen, Socialforskningsinstituttet, 1999 Bøger til børn og unge: Da min far kom i fængsel (børnebog), Lone Bjerg, Galkær, 2006 Henrik har en hemmelighed (børnebog), Kristi Hansen Demény, Turbine, 2010 Min far sidder i fængsel (bog til oplæsning for børn og unge), Guni Martin, Ørnen, 2002 Når porten smækker i En ABC for børn om fængsler og længsler (bog til børn af fængslede), Christine Tscherning, CreaLife, 2007 Film og musik: Et hul i himmelen (film), Dorthe Høeg Brask, Ovidia Film, 2007 Kulturkatedraler: Halden Fængsel (dokumentarfilm, 26 min.), Danmark/Tyskland 2014, instr. Michael Madsen, Final Cut for Real ApS Indefra (CD), Fangekoret Vridsløselille, 2005 17