KISS MY REBEL ASS 1
Forord Hvad er en rebel egentlig? Ifølge den store danske ordbog, er en rebel en person der gør oprør mod etablerede forhold. Så er der nogle etablerede forhold, du ikke er tilfreds med? Kunne det være nogle af dette samfunds uskrevne regler, om hvad man bør og ikke bør? Normer, samfundsholdninger og traditioner? Begrænsende overbevisninger, såsom "du skal yde, før du kan nyde?. Eller janteloven, "du skal ikke tro, at du er noget." I Danmark har vi en "hold lav profil" tilgang til livet, hvor vi hele tiden sørger for, ikke at skabe for megen opmærksomhed omkring vores egen person. For hvad må andre mennesker ikke tænke om os? De skulle jo nødig tro, at jeg ikke er et ordentlig menneske. Hvad nu hvis de synes jeg er anderledes eller sær eller asocial eller, eller, eller noget. Ro på! Men hvorfor dømmer vi hinanden så hårdt? Hvorfor kan vi ikke bare slappe lidt af? Ja, det må guderne vide, for jeg ved det ikke. Eller gør jeg? Jeg er i hvert fald mega nysgerrig på, at finde ud af det, - er du ikke? I et samfund hvor din nabo hele tiden venter på, at du dummer dig eller gør noget der er tilpas anderledes, kan det være svært at ånde frit. For hvad sker der når vi bliver dømt? Mange af os får en følelse af, ikke at være gode nok. At vi ikke hører til og at vi ikke er ønsket. Det giver usikkerhed og dårlig selvværd og selvtillid. For hvis alle andre er enige om, at tingene skal fungere på en given måde, så må det jo være mig der er galt på den, eller hvad? Tænker du nogensinde sådan? Jeg håber med denne lille e-bog at kunne inspirere dig til at leve et mere autentisk liv. Et liv i overensstemmelse med dine sande værdier. Uden hensyn til hvad andre tænker eller tror om dig. 2
1. Jeg er SÅ meget ikke god nok Dårligt selvværd og selvtillid - Tjek Usikkerhed - Tjek Behagesyge - Tjek Konfliktsky - Tjek Stille og genert - Tjek Hvor mange af disse kan du mon tjekke af? Følelsen af ikke at være god nok, har fulgt mig lige så længe jeg kan huske. Hvor den kommer fra, ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg har en lang række af forskellige bud. Jeg kan huske episoder allerede fra dagplejen, hvor det var ualmindeligt svært for mig at tage skæld ud. Jeg brød simpelthen helt sammen og kunne slet ikke rumme det. Tårerne trillede ned over mine små kinder og det føltes som jeg splintres og gik i tusinde af bitte små stykker. Til min historie, hører også at jeg er det man kalder særligt sensitiv. Måske du også er det? Har du nogensinde taget testen? Måske en del af din historie også bunder i, at du er særligt sensitiv? Du kan finde en af de mange tests der findes på nettet her: Test dig selv. Med mine særligt sensitive personligheds træk har jeg måske været meget mere modtagelig, for alt det som gjorde ondt, for alle de negative ting. Så måske mit dårlige selvværd og min usikkerhed blot stammer fra de "helt almindelige" skæld ud og irettesættelser børn nu en gang får, for at lære at navigerer i denne verden. Måske følelsen af ikke at være god nok kan gå i arv? Min elskede mor har på mange områder også følelsen af, ikke at være god nok. Kan hun ufrivilligt have fået den puttet over i mig? Det tror jeg godt at hun kan. Børn kopierer jo alt hvad deres forældre gør, det er den måde de lærer på. Det er bestemt muligt, at følelsen allerede er blomstret i mig, før jeg næsten er begyndt mit liv. 3
Jeg ved med ret stor sikkerhed, at min skoletid var medvirkende til at holde følelsen af ikke at være god nok i live. Af den ene eller anden årsag kunne jeg ikke koncentrere mig i skolen, måske fordi min hjerne fungerede på en anden måde, end de fleste andres. I hvert fald fik jeg hurtigt stemplet indlæringsvanskeligheder. Jeg kunne ikke følge med mine klassekammerater, når det kom til at læse og skrive. Så jeg var altså ikke god nok, nu kunne det læses sort på hvidt, det som jeg allerede følte indeni. Løsningen på problemet var specialundervisning. Her blev jeg taget væk fra min klasse nogle timer om ugen i resten af min skoletid. Det hjalp ikke ligefrem på følelsen, tværtimod kom jeg til at føle mig meget mere forkert, end nogensinde før. Jeg kan huske, at jeg begyndte at finde på små opdigtede historier, for at virke interessant over for mine klassekammerater. For kunne jeg få lidt anerkendelse, så kunne jeg for en kort stund skubbe følelsen af, ikke at være god nok væk. Jeg ville gerne have at alle kunne lide mig og jeg kæmpede en hård kamp, for at få det til at lade sig gøre. Måske det var her behagesyge og konfliktsky opstod. Jeg kan huske en særlig episode fra en skoleudflugt til skoven. Hvor en pige fra min klasse kom over og fortalte mig at hun var SÅ træt af en anden pige fra klassen, men at jeg ikke måtte sige det til hende. Et par minutter efter kommer pige nummer 2 så over til mig og spurgte hvad pige nummer 1 lige havde sagt. Jeg ville ikke lyve og sagde derfor "Det må jeg ikke fortælle dig". Hun blev dog ved at plage mig og true mig med at hun ikke ville lege med mig mere, hvis jeg ikke sagde det. Så jeg sagde det. Det viste sig så, at jeg havde været offer for en sammensværgelse. De havde nemlig aftalt dette lille scenarie, for at bevise at jeg ikke kunne holde på en hemmelighed. Om mobningen begyndte, fordi jeg ikke kunne holde på en hemmelighed, eller fordi jeg fortalte for mange røverhistorier, eller om det var fordi jeg gik til specialundervisning - det ved jeg ikke. Men den begyndte omkring 4 klasse og varede ved, til jeg gik ud af 9. klasse. Mange dage med ondt i maven og meget benzin på "jeg er ikke god nok"- bålet, blev resultatet af min skoletid. Min klasselærer toppede dog alt og alle, da han sagde til mig, at jeg nok ikke skulle regne med at blive andet end kassedame i et supermarked. Han kunne lige så godt have stukket mig en flad og skreget ind i hovedet på mig "DU ER IKKE GOD NOK!!!!!". For det var sådan den 14 årige udgave af mig, oplevede det. Det har jeg så kæmpet for at modbevise lige siden. Hele vejen gennem 4
efterskolen, hele vejen gennem gymnasiet, hele vejen gennem sygeplejeskolen og nu i mit studie til psykoterapeut. Så tak for motivationen, du er tilgivet kære klasselærer. Jeg ved nu, at du ikke vidste bedre den gang. Men hav endelig ikke ondt af mig, for det har jeg ikke selv. Tværtimod. Jeg vil nemlig for alt i verden ikke have en anden historie, end denne, ellers var jeg jo ikke mig nu. Og som jeg er nu, elsker jeg mig selv. 2. Rebellen i mit hjerte. Jeg har ikke altid kendt denne indre rebel, men jeg er ret sikker på, at hun altid har boet i min inderste kerne. Det er i mit møde med min rebelske side, at jeg har fundet motivation, styrke, mod og kærlighed til mig selv. Jeg har gennemgået en årelang proces, for at lære min rebel at kende og for at få hende transformeret til den powerkvinde, jeg er i dag. Jeg behøver ikke længere at være vildt rebelsk, bare for at være det. For jeg ved at den måde jeg vælger at leve på, provokerer de fleste meget mere, end alt jeg ellers kunne gøre. Jeg lever nemlig for mig, jeg gør hvad jeg har lyst til. Jeg lever mit liv, jeg overlever det ikke blot. Jeg elsker mig selv og alt hvad jeg er, både det gode og det dårlige og jeg forsøger ALDRIG at tilpasse mig eller lave om på mig selv, for at andre skal kunne lide mig. Min livsfilosofi: Jeg lever mit liv, efter det som jeg kalder balanceprincippet. Måske kan du lige nu mærke, om du har balance? Jeg taler her om en indre balance. Hvordan føles det inde i dig lige nu, ved du det? Er du vant til at mærke efter i dig selv? Eller er du vant til, at lukke dine følelser ned? Stop lige nu med det! Dine følelser er virkelige, sande, autentiske, dem må du aldrig lukke ned for. Ingen følelser er forkerte, det er kun måden vi vælger at håndtere dem på, der er forkerte. Jeg kommer mere ind på følelser senere. 5
Balanceprincippet: For mig går livet ikke ud på, aldrig at føle smerte, eller på at undgå alt hvad der kan såre mig. For mig går livet ud på, at have så megen indre balance, at jeg kan navigere hurtigt og præcist i alt hvad livet byder mig. Forstået på den måde, at der ikke er noget eller nogen, der kan gøre at jeg ikke rejser mig hurtigt igen, efter at være faldet. Jeg tillader mig selv at falde, fordi jeg ved der er læring i sådanne situationer. Læring der kan gøre mig mere erfaren, mere stærk og mere i balance. Den indre balance sørger for, at jeg ikke tager tingene så tungt, der er ikke meget der kan slå mig fuldstændig ud af kurs. Jeg har fokus på de ting der gavner mig og jeg holder mig målrettet mod disse ting, som f.eks. kærlighed. Min indre balance giver mig smidighed i livet, så jeg kan smutte nemt og let igennem udfordringerne. Min indre balance opretholdes af, at jeg sørger for at leve mine sande værdier og gøre ting der giver mig mening. Jeg lever for kærlighed, til mit barn, min familie, mine venner og alle de smukke mennesker jeg møder på min rejse. Jeg motiveres af lyst til at gøre forskellige ting og ikke af smerten ved at slippe for noget. Det handler i høj grad om, hvad man vælger at have fokus på, lyst eller at undgå smerte. Jeg vælger mange ting til, som jeg ved, bidrager til min indre balance. Meditation, det spirituelle, herunder healing, krystaller, tilliden til at jeg er støttet og elsket af noget der er større end mig. Naturen og især vand bidrager til den ro, jeg har brug for, for at opretholde min indre balance. Jeg vælger at bruge meget af min tid på, at forsøge at inspirere andre kvinder til at leve mere autentisk, det giver mig mening og det bidrager derved til min indre balance. Jeg forsøger at leve med så få forventninger til livet og til andre mennesker som overhovedet muligt, for på den måde kan jeg ikke blive skuffet, men kun positivt overrasket. Jeg vælger at skabe mit eget liv, fylde det med alt det jeg synes er godt. Jeg vælger at tage ansvar for mit eget liv, i stedet for at synes det er synd for mig, hvis tingene ikke lige går som jeg gerne vil. På den måde skaber jeg balance for mig selv og resten lader jeg være op til livet selv. At få et godt liv, begynder med at træffe aktive valg og med at tage ansvar. 6
Mine leveregler: 1. Hav fokus på DIN balance! 2. Gør hvad DU har LYST til! 3. Lev dit liv i mindfullness! 4. FUCK janteloven, BIG TIME! Motto: Hvis jeg kan gøre det, så kan du gøre det! The power is in your heart!! Jantelovens 10 bud: (GAB!!) 1. Du skal ikke tro, du er noget. 2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os. 3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os. 4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os. 5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os. 6. Du skal ikke tro, at du er mere end os. 7. Du skal ikke tro, at du dur til noget. 8. Du skal ikke le ad os. 9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig. 10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget. Rebellovens 10 bud: (YES!!) 1. Du SKAL vide, at du er noget. 2. Du skal vide, at du er skabt til noget stort. 3. Du skal vide, at du selv ved hvad der er bedst for dig. 4. Du skal vide, at du er lige så god som alle andre, måske faktisk lidt bedre. 5. Du skal vide, at du ved en masse og resten finder du nok ud af. 6. Du skal vide, at du er meget mere værd, end din egen vægt i guld. 7. Du skal vide, at du kan gøre lige hvad du har lyst til, så længe du ikke slår nogen ihjel. 8. Du skal le ad andre, hvis de følger janteloven. 9. Du skal vide, at alle kan lide dig, fordi du har en fed personlighed. 10. Du skal vide, at du kan lærer andre at leve lige så fuldt ud, som du gør det. 7
3. Følelser. Svaghed eller styrke? For mange er det at vise følelser forbundet med svaghed og noget som ikke er særlig rart. Mange direkte skammer sig over deres følelser og lukker dem derfor ned. Hvis ingen ved hvad jeg føler, så kan ingen såre mig, vel? Det gør jo ondt at blive såret, så hvorfor skulle jeg ønske at blive det? Det giver da god mening at folk vælger at lukke ned, ikke? NEJ!! Jeg er ikke enig. Hvis du spørger mig, så er den eneste grund til, at vi er så bange for at blive såret og føle smerte, fordi vi endnu ikke er blevet fortrolige med den smerte. Fordi hver gang der kommer bare et strejf af den, så lukker vi af. Det er ikke sundt. Når du mærker smerten, så stop op og tillad dig selv at mærke den. Lær den at kende og vælg at den ikke kan gøre dig noget. Den varer som regel ikke længe. Den kan på ingen måde slå dig ihjel. Det kan godt være det føles sådan, men det sker rent faktisk ikke. Træk vejret dybt og lad være med at tænke noget. For det er dine tanker der gør smerten værre. Jo mere du tænker tanker der bunder i frygt, jo mere vokser smerten. Så stop dine tanker og observer bare smerten. Når først du har lært, at smerten ikke kan gøre dig noget, så er du allerede stærkere end en okse. Jeg kan kun opfordre dig til, at lære dine følelser at kende og ikke kun de gode. Jo bedre du kender dine følelser, jo mindre kan de gøre dig. En rigtig god ting når man arbejder med sig selv på den måde, er at have en professionel sparringspartner, som kan støtte og vejlede. En coach eller terapeut. På den måde kan du føle dig mere sikker og tryg. Jeg synes, at det er en styrke at turde vise sine følelser. Jeg beundrer folk der tør at græde, når de er kede af det. At være okay med mine følelser og det at vise dem, bidrager også til min indre balance. Det er også vigtigt at blive vred, når det er det man bliver. Det kan godt være, at man bagefter finder ud af at man overreagerede. Men det er lige meget, for så kan man altid forklare, hvad det var der skete og beklage. Princippet om det hele menneske: At vedkende sig at man er et helt menneske, er en stor del af det at være autentisk. Vi indeholder alle sammen det hele. Vi er gode og vi er onde, vi er næstekærlige og egoistiske og vi er glade og triste. Hvis det kun er alt det "positive" der må fylde, amputerer vi os selv og undertrykker halvdelen af det, vi naturligt er. Vi skal have lov til at brokke os, over at tingene ikke er som vi 8
gerne vil og når vi så har brokket i 10 minutter - 20 hvis det er rigtig slemt, så må vi videre. Så er det dér vi tager ansvar og gør noget ved tingene. For rigtig mange af os, der kender følelsen af ikke at være god nok, er det et kendt fænomen, at vi lægger låg på alt det, som vi tror der er ilde set at være. Det vil sige, at vi undertrykker vores natur, for så nærmest kun, at gå rundt og forgive at være glad og venlig hele tiden, også selv om folk nærmest pisser os lige i ansigtet. Ved du, hvorfor vi er så bange for, ikke at være gode nok og hvorfor vi er så styret af denne frygt? Det går mange år tilbage, helt til urtiden. Hvis et individ i en gruppe, af en eller anden årsag blev udstødt, så måtte dette individ klare sig selv. Sandsynligheden for at individet kunne overleve udenfor gruppen, var den gang meget lille. Enten ville individet dø af sult eller blive dræbt. Det er den frygt, det instinkt der stadig ligger i vores krybdyrs hjerne, selv her mange år senere. Så vores instinkt fortæller os, at vi skal passe på ikke at blive udstødt af gruppen, fordi så er chancen for at vi overlever lille. Vi kan vidst godt blive enige om, at den risiko ikke helt findes i dag, ikke? Men så snart vi mærker bare lidt af ensomheden og af frygten, så reagerer vi ubevidst og gør hvad vi kan for at holde os gode venner med flokken. For mig har det gjort det lidt nemmere, at ændre min egen adfærd, efter jeg forstod hvor min frygt kom fra. Den styrede mig pludselig ikke mere og da slet ikke, da jeg også begyndte at anerkende, at hvad andre tænker om mig, vedkommer ikke mig. 4. Mine mentorer. Det siges at vi bliver et produkt af de 5 mennesker vi omgås mest. Så tænk lige over om de 5 mennesker du omgås mest, er nogle du har lyst til at ligne? Derudover kan du jo prøve at skrive ned, hvem de 5 er og hvad de hver især giver dig. Men inden du gør det, så prøv at skrive ned, hvad du selv synes du har brug for. F.eks. Jeg vil gerne have mere: Styrke, mod, ro, balance, energi, glæde og så vil jeg ikke tage tingene så tungt. 9
Mine 5: Morten, Johnny, Dorte, Henrik og Sofie. Morten: Ro, glæde og energi. Johnny: Styrke, mod og tager ikke tingene så tungt. Dorte: Styrke, mod og energi. Henrik: Ro og glæde Sofie: Mod og glæde Så jeg har faktisk rig mulighed for, at lære de ressourcer jeg gerne vi have, at kende. Når jeg så med tiden har fået tillært mig disse ting, så kommer balancen nok af sig selv. Måden hvorpå jeg kan tillære mig det, som jeg ikke selv har, men gerne vil have, er ved at spørge og snakke med mine 5 mentorer. Høre hvordan livet giver mening for dem. Hvad er det de gør? Hvad er deres livsfilosofi og så vær åben for at lære noget nyt. Hvis du i dine 5 nærmeste, ikke har hvad du gerne vil have, så må du finde ud af om nogen skal have lidt mindre tid og nogle andre noget mere tid. Hvem har du lyst til at omgås? Hvem inspirere dig? Hvem kan du bruge som din mentor? Det behøver ikke at være en, du nødvendigvis kan omgås privat, der findes et hav af dygtige coaches og terapeuter. Du skal bare være villig til at lede efter lige præcis ham eller hende, du har kemi med. Jeg har selv haft rigtig god gavn af mentorer igennem min personlige udvikling. Min bedste veninde, Sofie har altid været en kæmpe inspiration ift. at være autentisk. Jeg har stadig mentorer og jeg fungerer samtidig også som mentor for dem. Det er også noget, du kan blive bevidst om, hvad er det du giver til dine nærmeste? Er det noget du er stolt af at give videre? Du er helt automatisk mentor for dine børn. Giver du lige nu, det videre til dem som du gerne vil? 5. Jeg er en powerkvinde. Jeg er stifter af Klubben for powerkvinder. De kvinder der går i Klubben, er allerede powerkvinder i min optik. Fordi de møder op og er villige til at arbejde med sig selv, selv om det muligvis ikke er lige sjovt hver gang. Men de tager ansvar og ved godt at de ikke får det autentiske liv de gerne vil, bare ved at sidde hjemme og have ondt af sig selv. 10
En powerkvinde vil have noget ud af livet. Hun vil leve og ikke bare overleve. Hun står op hver morgen og kigger sig selv i spejlet og tænker "Ny dag, nye muligheder". En powerkvinde står op for sig selv og sine værdier og hun er ligeglad med hvad andre tænker om hende. Hun tillader sig selv at føle og at være sårbar, for hun ved godt, at det kun er sådan hun får den mulighed at opleve til fulde, hvor smukt livet kan være. Hun tør godt at tage en chance, hun tør tro på kærlighed og hun har en grundlæggende tillid til at livet kun vil hende det godt. Derudover tror hun på, at hun fortjener alt det bedste her i livet og hun ved at hun gerne må tænke på sig selv. En powerkvinde kræver sin plads, hun tør godt at fylde og være centrum for opmærksomheden. Ikke fordi hun har noget hun skal bevise, bare fordi hun ved, at hun har en skøn personlighed, som kan inspirere andre. Det har taget mig nogle år selv at blive powerkvinde, men jeg er her nu. Jeg kender stadig godt følelsen af ikke at være god nok, men den styrer mig ikke mere. Jeg er stadig på udviklingsrejse og hvis du vil med mig, så er du meget velkommen. Jeg tror nemlig på, at hvis jeg kan trodse lavt selvværd og selvtillid, så kan du også. The power is in your heart!! Kærligst Christina Lange. 11