Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Kort om PTSD og eksil Mit oplæg i overskrifter Hvor mange er traumatiserede og hvordan opspores traumer? Arbejdets betydning for flygtninge med traumer Hvad ved vi om resiliens og arbejdets betydning for flygtninge med traumer? Traumers betydning for beskæftigelsesindsatsen Hvad virker i beskæftigelsesrettet arbejde med traumatiserede?

Post Traumatisk Stress Disorder Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgår alle stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelse. Øget stress Forhøjet arousal Symptomer - opmærksomhedspunkter Dårlig søvn, humørsvingninger, manglende koncentration, indlæringsvanskeligheder, overreaktioner, aggressiv og destruktiv adfærd, farer let sammen, bliver nemt forskrækket, virker nervøs, bange eller bekymret, isolerer sig fra andre, udebliver fra aftaler,

Traumer og behandling Alle regioner i Danmark har et gratis specialiseret behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge. Henvisning via egen læge 17 centre i landet se en oversigt på www.traume.dk Alle flygtninge og deres familiemedlemmer skal tilbydes en heldbredsscreening indenfor de første 3 måneder - takker de nej, skal tilbuddet gentages indtil 3 års perioden er færdig. Både fysisk og mental udredning incl. handleplan Ca 30-45% af alle flygtninge lider af traumer (Traumeundersøgelsen, LG Insight 2013)

Betydningen af eksil stress > Præasylfasen > Svært ved at lære dansk > Arbejdsløshed > Problemer i familier > Få sociale kontakter > Fattigdom > Bekymring om tilbageblevne familiemedlemmer > Diskrimination og stigmatisering > Dårlig boligsituation De forhold har ofte lige så stor betydning for flygtningenes livskvalitet og psykiske helbred som selve traumet

Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress

Forskningsregistrant: Arbejdets betydning for flygtninge med traumer 24 studier fra Sverige, Norge, England og Danmark > Arbejde og et godt psykisk helbred hænger sammen > Arbejdet skal være meningsfuldt for at være godt for traumatiserede > Livet i eksil er ofte vigtigere for flygtninge end traumet i sig selv > Netværk og social støtte er godt for traumatiserede

Arbejde og et godt psykisk helbred hænger sammen > Flygtninge med traumer i arbejde har færre symptomer og bedre livskvalitet > Arbejde bredt defineret også aktivering og sprogundervisning > De kvantitative data kan ikke sandsynliggøre en sikker årsags-virknings sammenhæng > Men de kvalitative interview underbygger, at aktivitet bidrager positivt, mens passivitet har en negativ betydning > Offentlig forsørgelse opleves som stigmatiserende

Arbejdets betydning (Sveaass 2004) Betydningen af arbejde / strukturerede aktiviteter 16 Symptomniveau 14 12 10 8 Ingen aktivitet uden for hjemmet Arbejde / skole uden for hjemmet 6 1 2 3 4 5 6 7 8 Traumatisk eksponering Birgit Lie, Nora Sveaass & Dag Erik Eilertsen. Family, Activity and Stress Reactions in Exile. I: Community, Work & Family Vol. 7, No. 3, december 2004

Hvad siger flygtningene selv? I am feeling much better, having had a job the last 5 months as a teaching assistant. I always have pain in my feet and legs, but I force myself not to think about it. When I work, I forget all the bad. Jessica Carlsson et al. A Follow-Up Study of Mental Health and Health-Related Quality of Life in Tortured Refugees in Multidisciplinary Treatment. The Journal of Nervous and Mental Disease, Vol. 193, No. 10, October 2005 Det finns ingen medicin som hjälper mig. Jag har använt mycket mediciner, mycket tabletter Om man tar mediciner så hjälper den bara i två tre timmar sen kommer det tillbaka. Därför säger jag att det är bättre att jobba än att ta mediciner. Jag har haft sömn-tabletter men när jag började jobba så behövde jag dom inte längre. Eva Jakobsson & Björn Sjöström. Flyktingars upplevelser av livssituationen och inställning till ett rehabiliteringsprojekt. Högskolan Skövde 2001

Livet i eksil er ofte vigtigere for flygtninge end traumet i sig selv Both social relations and being employed were closely associated with both mental health and health-related quality of life. Several of the post-migratory factors show a stronger association with mental health and health-related quality of life than torture does. ( ) The results also indicate that the direct effect of torture on mental health with time is diluted or increasingly mediated by post-migratory factors. Jessica M. Carlsson. Mental health and health-related quality of life in tortured refugees. Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre & Københavns Universitet 2005

Netværk og social støtte er godt for traumatiserede > Støtte og samvær med nærmeste familie, ægtefælle, børn og øvrigt netværk forbedrer psykisk helbred > Familien har stor betydning for rehabiliteringsarbejdet generelt set > Flere studier anbefaler, at interventioner tager udgangspunkt i lokalsamfundet og støtter flygtninge i at skabe relationer til andre mennesker både landsmænd og værtslandets befolkning.

Resiliens og arbejde > Konklusion: Arbejde kan styrke og opretholde resiliens forstået som modstandskraft og oplevelse af sammenhæng > Ved at tilbyde en meningsfuld aktivitet > Ved at give adgang til netværk og social støtte > Ved at give struktur på hverdagen

Side 14 Hvad virker i beskæftigelsesrettet arbejde med traumatiserede Helhedsorienteret indsats Social støtte/ netværk Casemanager / tværfaglig koordinering af indsats Ressourceorienteret tilgang til borgere Medarbejdere og mentorer med viden om traumer Tidlig udplacering og jobfokus Hvor har vi viden fra? 1. Forskningsregistranten 2. Tidligere projekter for traumatiserede: TRIA (2007-2010) TRIB (2007-2010) Job og Rehabilitering/KUR-modellen (2007-2009) 3. Metoder til at arbejde beskæftigelsesrettet med psykisk syge IPS/herhjemme SHERPA

Modelkommune-projektet SIRI Andre tiltag på området - Deloitte er projektleder - 4 kommuner (Frederikshavn, Horsens, Gribskov, Greve) afprøver 2 metoder (NET og fam.behandling) ift arbejdet med traumatiserede flygtninge - Der udvikles et screenings- og opsporingsværktøj ift traumatisering Bedreintegration.nu - SIRI - en 4 dages efteruddannelse til kommunale praktikkere - udføres af LG Insight, CABI, Foreningen Nydansker, Dansk Flygtningehjælp Det Obelske Familiefond 10 mio til flygtninges mentale sundhed - MindSpring Kompetencecenter plus forskning - screening i asylfasen, korte interventioner Efteruddannelse af læger ifm heldbredsscreeningen SIRI - plus info til flygtningen selv