FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?



Relaterede dokumenter
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

Gentofte og fjernvarmen

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Opvarmning med naturlig varme

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

FREMTIDENS PRODUKTION

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Silkeborg Varme solvarmeanlæg. Verdens største solvarmeanlæg

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Varmeanlæg. Naturgas. Naturgasanlægget. Ændring af varmesystemet

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

når god energi er inde i varmen

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Solvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Program for ny varmekilde

Hvad er drivhusgasser

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Installationer - besparelsesmuligheder

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Effektiviteten af fjernvarme

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

Grøn energi i hjemmet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Varmepumpe. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning

AffaldPlus & CO2-regnskabet

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Idékatalog for vedvarende energi

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

Varmepumpe - med tilskud

FJERNVARME. Hvad er det?

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord Skørping Tlf.

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

VARME- KILDER Lærervejledning til modul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

Danmarks energirejse

Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

Geotermisk energi Energien under vores fødder NOAHs Forlag

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Hvor kommer varmen fra

Velkommen til Fjernvarme Fyn KOM IND I VARMEN

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Supplerende indikatorer

HVEM ER VI? VARME KLOAK GAS VAND

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

FREMTID I FJERNVARME

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Introduktion til udstillingen

4.1. FVU-Læsning Trin 4. Opgavesæt N. Forberedende voksenundervisning. 1. august december 2012

Buksefjorden vandkraftværk. - En investering for generationer

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

Vandafstrømning på vejen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling

BÆREDYGTIGHED. Tag hensyn til miljøet! IDEKATALOG lavet af GLITNER (4. 6. klasse) på Tandslet Friskole

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Energioptimering af boliger

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

Københavns Miljøregnskab

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Grundbegreber om naturens økologi

Transkript:

FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det?

Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange rør, der ligger nedgravet under vejene, og som sørger for varme i dine radiatorer eller varmer det vand, som du får ud af din vandhane. I Gentofte Kommune får vi fjernvarme fra affaldsforbrænding på Vestforbrænding (se Vestforbrænding). Atmosfæren Er det luftlag, der findes rundt om jorden. Atmosfæren er med til at holde solens farlige stråler væk fra livet på jorden. Derfor er det vigtigt at passe på atmosfæren og ikke slippe for mange ødelæggende driv husgasser ud (se Drivhusgasser), som skader atmosfæren. Biobrændsel Biobrændsel kan man lave af planter og materiale fra naturen, der har levet for nylig. Biobrændsel bestå for eksempel af sukkerrør, halm og madrester, som afbrændes og frigiver energi i form af varme. Biobrændsel er CO₂-neutralt, og afgiver ikke mere CO₂ end den mængde, de har optaget fra luften få år tidligere. Biobrændsel bruges for eksempel i brændeovnen hjemme i stuen. Biomasse Er en fælles betegnelse for halm, træ, træflis, træpiller og organisk affald fra hus holdninger og industri. Energi fra biomasse opstår ved enten at brænde eller forgasse biomassen på et kraftvarmeanlæg. Derefter kan biomassen bruges til at distribuere i fjernvarmesystemet rundt til husene, så vi får varme herfra. Brint Brint (eller hydrogen) er det mest udbredte stof i universet, som optræder i mange kemiske forbindelser. Brint indeholder store mængder energi og er en energibærer. Ved afbrænding af brint dannes vand, og der frigives energi. Anvendelsen af brint som energibærer er ikke miljøbelastende. Brint kan eksempelvis bruges som brændstof til biler. Bølgeenergi Solens opvarmning og de temperaturforskelle, der opstår, samt fordampningen fra havene skaber bl.a. vind. Når det blæser, skubber vinden til havoverfladen og danner bølger. Kraften fra bølgerne kan for eksempel opsamles i møllesystemer, der skaber strøm.

CO₂ CO₂ er en drivhusgas. Når vi brænder gas eller olier af for at få energi, slipper vi CO₂ ud i atmosfæren. Når CO₂ blandes med luften, kan den opsuge varmestråling, holde jorden varm og påvirke jordens klima. Hvis vi udleder for meget CO₂, opstår der klimaforandringer. Derfor er det vigtigt at gøre, hvad vi kan for at mindske udledningen af CO₂. Deponi Affald, der ikke kan genbruges eller brændes, deponeres. Det kan for eksempel være porcelæn (tallerkner og gamle håndvaske), forurenet jord eller træ, der er kemisk behandlet. Et affaldsdeponi (også kaldet en losseplads) er et kæmpemæssig hul, hvor det affald, der ikke kan genbruges eller brændes, lægges i. Affaldet er altså ikke væk, det er blot gemt i beholdere under jorden. Det affald fra Gentofte Kommune, som ikke kan genbruges eller brændes, køres til Hvidovre. Her ligger affaldsdeponiet AV Miljø, som kan rumme 2 millioner kubikmeter affald i beholdere under jorden. Distributionssystem Det underjordiske rørsystem, der leverer elektricitet og varme til boligerne. Drivhuseffekten Drivhuseffekten opstår, når drivhusgassen CO₂ lægger sig i atmosfæren og holder på jordens varme på samme måde som et drivhus. Hvis der udledes for meget CO₂, opvarmes jorden for meget, og dermed ændrer jordens klima sig (klimaforandringer); der bliver flere oversvømmelser, fordi sne og is på jordens poler smelter, og der dannes ørken, fordi der bliver varmere og tørrere. Drivhusgasser Drivhusgasserne lader solens varmende stråler slippe ned til jorden og forhindrer også en del af varmen fra jorden i at undslippe igen. Drivhusgasserne holder altså på jordens varme - et fænomen, vi kalder drivhuseffekten. For mange drivhusgasser er med til at øge drivhuseffekten, hvor jorden opvarmes for meget (se Drivhuseffekten). Elvarme Elvarme kommer fra en elradiator, der på udseendet minder om en almindelig radiator. Den består af et elektrisk varmelegeme, der varmer, når den får strøm. En termostat sørger for, at elradiatoren selv tænder, når der er for koldt, og at den slukker, når den ønskede temperaturen er opnået. Elvarme er den dyreste og mest miljøbelastende form for opvarmning.

Energi Energi er flere ting. På forbrændingsanlægget bliver affaldet for eksempel lavet om til energi, når vand opvarmet via affaldsforbrænding bruges til at lave strøm og fjernvarme. Men der er også energi i den banan, vi spiser, og den juice, vi drikker, som får kroppen til at arbejde. Energikilder Energikilder er de forskellige kilder, som vi får energi fra, bl.a. til opvarmning af huse og vand. De mest kendte energikilder i Danmark er naturgas, fjernvarme, olie, el, vindenergi og solenergi. For mennesker er mad en vigtig energikilde. Fjernvarme Fjernvarme betyder, at varmen kommer langt væk fra huset. Faktisk så er fjernvarme ikke en energikilde det er hverken et fossilt brændstof (se Fossile brændstoffer) eller en vedvarende energikilde. Derimod er det et forsyningssystem, som kan transportere energi, ved hjælp af varmt vand, i rør under jorden til husene i Danmark. Fjernvarme opvarmer 1.6 mio. huse i Danmark, hvilket gør det til den mest anvendte opvarmningsform. I Gentofte Kommune kommer 95 % af fjernvarmen fra affaldsforbrænding samt fra elproduktion på kraftvarmeværker. Forbrændingsanlæg På forbrændingsanlægget brændes affaldet i store ovne, og varmen derfra anvendes til at opvarme vandet i en stor kedel. Ligesom når man koger vand i en elkedel. Det varme vand bruges til at lave strøm og fjernvarme. Fossile brændstoffer Kaldes også for lagerenergi. Det er bl.a. olie og naturgas, der er lagret i jorden i millioner af år og bliver gravet op, når det skal bruges. Når man brænder fossile brændstoffer, får man energi i form af varme. Men sam tidig frigiver afbrændingen af fossile brændstoffer CO₂, hvilket skaber drivhuseffekten (se Drivhuseffekten). Fossile brændstoffer er en begrænset ressource, så det er vigtigt at finde andre energiformer, før vi løber tør for disse. Genbrug Når vi genbruger, betyder det, at vi ikke skal bruge nye materialer fra naturen for at lave nye produkter. I stedet for at smide eksempelvis aviser og flasker ud kan vi genbruge materialet til andre ting. Derfor er det vigtigt at sortere sit affald og ikke kassere det, der kan genbruges.

Geotermisk energi Geotermisk energi er energien fra jordens indre. Mere end 99 % af jordkloden er faktisk over 1.000 grader varm. Jo længere man borer ned i undergrunden, desto varmere bliver det. I Danmark kan man bruge den geotermiske varme ved at pumpe varmt vand fra 0,5-3 kilometers dybde op til jordens overflade og distribuere varmen via fjernvarmesystemet. GigaJoule Er en måleenhed, der bruges til at måle energi. For eksempel får du 180 KiloJoule (KJ) energi, når du drikker et glas juice, mens der ved vulkanudbrud frigives flere tusinde GigaJoule (GJ) energi. På din varmemåler derhjemme kan du se, hvor meget varmeenergi du får ind i dit hus. Jordvarme Jordvarme er en opvarmningsform, hvor den oplagrede solenergi i jordens øverste lag udnyttes. Et jordvarmeanlæg består af en lang slange og en varmepumpe (Se Varmepumpe). Slangen graves ned i jorden, og jo længere slangen er, des mere varme og energi kan man trække ud af jorden. Klimaforandringer Når klimaet i et område ændrer sig over tid, kan man tale om klimaforandringer. For eksempel når indlandsisen i Grønland begynder at smelte. Normalt måler man klimaforandringer over en periode på 30+ år, men ændringer i temperatur, nedbør, sol og vind kan også ske meget hurtigere. Menneskeskabte klimafor andringer refererer til forandringer i klimaet, der skyldes vores udledning af drivhusgasser (se Drivhusgasser). Kraftvarmeværk Et kraftvarmeværk producerer både el (kraft) og varme. Ved at producere el og varme sammen udnytter man en stor del af den energi, der bruges på at producere el, til at omdanne vand til damp, som man senere kan bruge til fjernvarme. Kul Kul er en kompakt form for brændsel, der er dannet af planterester, der er hærdet, kemisk ændret og har ændret form på grund af varme og tryk over tid. Kuldioxid Se CO₂ Lagerenergi Se Fossile brændstoffer

Losseplads Se Deponi Naturgas Naturgas kommer bl.a. fra Danmarks oliefelter i Nordsøen og benyttes som opvarmningsform i mange danske huse. Gassen ligger bl.a. over underjordiske oliesøer og kommer op, når man borer efter olie. Når olie og naturgas kommer op fra undergrunden, skilles det ad. I modsætning til olie er naturgas en luftart, og den bliver derfor transporteret ind til land via rør og ledninger på havbunden. Olie Olie er rester af planter og døde dyr, der er rådnet og blevet presset sammen under jordens overflade gennem millioner af år. Olie er en tyk, sort og klæbrig masse, som hentes op af jorden, hvor den ligger i kæmpe lagere som en slags underjordiske oliesøer Petroleum Petroleum er en blanding af råolie. Det er en klar eller svagt gullig væske, der hovedsageligt bruges som brændsel, motorbrændstof eller opløsningsmiddel. Ressource En ressource kan være energikilder som gas, olie og kul. Når vi genbruger affald, bliver affaldet også til en ressource. Råstof Et råstof kommer fra naturen og er penge værd i sin naturlige form. Råstoffer kan enten være vedvarende eller ikke-vedvarende. Vedvarende råstoffer er generelt levende råstoffer, som findes i rigelige mængder der kan laves mere af, hvis man behandler naturen ordentligt. Det kan for eksempel være skove, sol- og vindenergi. Ikke-vedvarende råstoffer er råstoffer, der er en begrænset mængde af. Hvis man for eksempel tømmer en kulmine, er den tom, og der kommer ikke nyt kul før om mange år.. Solenergi og solvarme Solenergi er den energi, som solen udsender. Når solen varmer din krop en varm dag, er det solens energi, du kan mærke. Solenergi kan opfanges igennem en solfanger, som man kan sætte på taget af sit hus eller i haven. Solfangeren omdanner solens stråler til varme, og denne varme kan bl.a. bruges til at opvarme huset og vandet i vandhanen.

Varmepumpe En varmepumpe kan lave den solenergi, der er i jordoverfladen eller luften, om til varme. Denne varme kan man bruge til at opvarme sit hus og det varme vand i vandhanen. En varmepumpe består af to dele: En indedel og en udedel. Indedelen placeres, hvor varmebehovet er størst, det vil typisk sige i stuen eller i et køkken/alrum. Udedelen placeres udvendig på huset. Herefter overføres varmen til indedelen, som opvarmer luften i din bolig. Selv om der er frostgrader udenfor, findes der stadig varme i udeluften, som varmepumpen kan udnytte. Varmeveksler En varmeveksler er en del af fjernvarmesystemet. Det er her, at varmen gennem rør fordeles rundt til husene i Gentofte. Rørene er isolerede, så det varme vand ikke bliver påvirket af den koldere jord omkring rørene. Varmeveksleren sørger for, at du får varmt vand i vandhanen, og at du har varme i dine radiatorer. Varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder er et anlæg til opvarmning og opbevaring af varmt brugsvand. Opvarmningen sker i selve beholderen, enten ved hjælp af en indbygget varmespiral eller ved, at beholderen er omgivet af en kappe, der ligesom spiralen gennemstrømmes af varmt vand fra for eksempel en kedel eller fjernvarme. Vedvarende energi Vedvarende energi er den energi, som kommer fra naturen og adskiller sig fra de fossile brændsler (se Fossile brændstoffer) ved blandt andet at være CO₂-neutral. Man kalder dem derfor også for miljøvenlige energiformer. Vedvarende energi er bl.a. solenergi, vandkraft, jordvarme, vindenergi og biomasse. Vedvarende energi er kendetegnet ved, at de ikke har begrænsede reserver. I dag arbejder man på at udvikle store batterier, hvor man kan lagre den vedvarende energi. Vestforbrænding Vestforbrænding i Glostrup er landets største forbrændingsanlæg. Ved forbrændingen af affald produceres elektricitet og fjernvarme. I 2011 producerede forbrændingsanlægget varme og el svarende til ca. 80.000 husstandes elforbrug og ca. 75.000 husstandes varmeforbrug. Vindenergi Solens opvarmning og de temperaturforskelle, der opstår, samt fordampningen fra havene skaber bl.a. vind. En vindmølle er en maskine, der omdanner vindenergi til elektricitet. Når der er vind nok, vil vindmøllevingerne begynde at køre rundt, og så skaber vindmøllen elektricitet igennem en vindturbine eller en dynamo.