Årsberetning 2008. De Danske Skytteforeninger

Årsberetning 2008 De Danske Skytteforeninger 1

INDHOLD Årsberetning 2008 er fremstillet til De Danske Skytteforeningers repræsentantskabsmøde, som holdes i Vingstedcentret lørdag 7. marts 2009. Bestyrelsen står bag den skriftlige beretning, der i håb om at højne læsevenligheden er blevet bearbejdet af journalist Helle Veel. Regnskabsdelen har fået sit eget særskilte hæfte. Årsberetningen er sendt ud til amtsforeningerne primo februar 2009. Fusionen blev afblæst 3 Den interne struktur 4 Udviklingen i de økonomiske midler 5 Den økonomiske prioritering 5 Konsulenter skal hjælpe foreninger 6 Bandekrig og adgang til våben 7 Sådan går det DDS satsninger 8-10 Højere brugerbetaling på projekter 11 Projekt Ung sorterer under amterne 12 Årets højdepunkter 13-20 Fotos: Jakob Grønbæk Tommy S. Haun Helle Veel m. fl. Tegning: Els Cools Tilrettelæggelse: Journalist Helle Veel Produktion og tryk: Grafiker Rikke Glavind, Elbo Grafisk A/S, Fredericia Ansvarshavende: Generalsekretær Steen F. Andersen De Danske Skytteforeninger Vingstedvej 27 7182 Bredsten 2

DGI + DIF =? Fusionen blev afblæst ORGANISERING: I 2008 var det helt store organisatoriske emne planerne om en fusion mellem DGI og DIF. En enig DGI bestyrelse med formand Søren Møller i spidsen tog et stærkt initiativ ved at indlede forhandlinger med DIF om en mulig fusion, så der fremover kun skulle være én enhedsorganisation for al idræt under navnet Danske Idrætsforeninger. DIF har stående i sit partiprogram, at organisationen arbejder for en enhedsorganisation. Visionen med en sådan fusion var at skabe et endnu bedre grundlag for at servicere og aktivere de enkelte idrætsforeninger. Den model, der var grundlaget for forhandlingerne, var en sammenkobling af den opdeling i forbund for hver enkelt idræt, som kendetegner DIF, og den decentrale opdeling i landsdelsforeninger på tværs af idrætterne, som kendetegner DGI. Det bærende element for den almindelige servicering af foreningerne var de regionale enheder. 3

DGI + DIF =? Der blev lagt store kræfter i at forhandle et grundlag for fusion på plads, og der blev holdt mange informationsmøder rundt i landet. Der var længe en meget positiv stemning omkring planerne - også i DIF - men hen i forløbet meldte nogle af de stærke forbund fra, med det stærkeste af dem alle - DBU (Dansk Boldspil Union) - i spidsen. Selve det demokratiske forløb kan undre, men et faktum er, at fusionen blev afblæst. - DDS ville være gået med i en fusion, hvis forhandlingerne var endt med det. Også selv om det ville have betydet en direkte fusion med Dansk Skytte Union. Skydningen ville være blevet en af de 12 store idrætsgrene i Danske Idrætsforeninger, som var tiltænkt en særlig placering især på det regionale plan, oplyser DDS formand Christian Kjær, der ligesom Leif N. Bay repræsenterede DDS ved mange af DGI s informationsmøder rundt i landet. Hvis fusionen var blevet gennemført, ville det have resulteret i en stærk struktur, men det ville uden tvivl også have dannet grundlag for mange diskussioner om magt- og pengefordeling mellem elite og bredde. - De diskussioner overlader vi nu til DIF og deres forbund internt. I stedet har vi indledt forhandlinger om et intensiveret samarbejde med to andre breddeidrætsorganisationer DGI og DFIF (Firmaidrætten), oplyser Christian Kjær og tilføjer, at 2009 må vise, hvor langt samarbejdet rækker. Der er ingen tvivl om, at der er tale om tre organisationer, der har de samme værdier som grundlag, nemlig: Fællesskab, læring, udfordring, sundhed og demokratisk medleven. Der er allerede holdt en række møder på ledelsesniveau, og det foregår i en god tone og med respekt for den forskellighed, der også er i organisationerne. - Det vil med garanti styrke breddeidrætten, hvis de tre enheder laver et tættere samarbejde. Det må vise sig, om det kun skal være på nogle udvalgte områder, eller om det bliver et tættere og mere formaliseret samarbejde, tilføjer DDS formand. Det niveau, der bliver valgt, skal også have en fornuftig sammenhæng med de ressourcer, der skal sættes ind, og med den målsætning der er for, hvordan slutmålet skal være. Derfor vil også 2009 blive et år, hvor DDS på landsplan vil bruge kræfter på det organisatoriske. - Samarbejdet med DGI fortsætter naturligvis uafhængigt af de øvrige overvejelser, og der er gennem de seneste to år sket en intensivering af det administrative samarbejde. Således har DGI i slutningen af 2008 overtaget omstillingsfunktionen for DDS, og der er konkret samarbejde på en række administrative områder, oplyser Christian Kjær. På det politiske område er der fortsat et tæt samarbejde på alle relevante områder fx landsstævne, idrætspolitik, doping mv. Det er fortsat ønskeligt med et endnu stærkere samarbejde på regionalt plan mellem DDS-amtsforeninger og DGI-landsdelsforeninger. Den interne struktur i DDS 2008 var det første hele år, hvor de 15 nye amter var i funktion. Det må konstateres, at der i amterne er brugt mange kræfter på at få de nye enheder til at smelte sammen og fungere. Mange frivillige har skullet lære hinanden at kende, turneringsregler har skullet justeres, og mange andre emner har man skullet finde en fællesnævner for. Det har betydet, at der ikke har været så meget tid til andre opgaver. Men set i det lange perspektiv har de større amter gode muligheder for at løfte de mange påkrævede opgaver. - Der er masser at tage fat på i en tid, hvor folk stiller endnu større krav til kvalitetstilbud og fleksibilitet. Og så er der sket en udvikling i retning af, at mange frivillige ledere foretrækker at give et nap med konkrete opgaver frem for at sidde i en bestyrelse i mange år, lyder det fra Christian Kjær, formand i DDS. I DDS har bestyrelsen behandlet udvalgsstrukturen, som i det væsentlige er uændret siden 1996. Bestyrelsen har udarbejdet et idéoplæg til en fornyelse af denne struktur. Dette oplæg vendes nu med udvalgene, og derefter vil der blive en drøftelse med amterne, så der på Repræsentantskabsmødet i 2010 kan træffes en beslutning om en fremtidig struktur. Det er et hovedformål med en ny udvalgsstruktur at få øget fleksibilitet, og der lægges op til, at der fremover skal gøres mere brug af nye arbejdsformer som arbejdsgrupper, superbrugere, projektledere og lignende. 4

Udviklingen i de økonomiske midler TIPSMIDLER: Danske Spil har meldt ud, at der sker et fald, når tipsmidlerne skal udloddes. DDS modtager langt størsteparten af sine indtægter fra det overskud, Danske Spil opnår. I 2007 modtog DDS således 36,2 mio. kr. og i 2008 36,6 mio. kr. Men 2008 blev året, hvor Danske Spil for første gang måtte konstatere, at der næste år bliver et fald i den udlodning, der er til modtagerne. - Med andre ord får DDS færre tipsmidler i år. Vi regner kun med at modtage 35,5 mio. kr. i 2009, og det er desværre en udvikling, som vi må forvente ikke ændrer sig, med mindre politikerne laver lovgivning på området, lyder det fra formand Christian Kjær. Det er den stærke konkurrence fra udenlandske spilleselskaber, der i strid med den danske lovgivning udbyder bookmakerspil og poker på nettet. - DGI og DIF har i et fælles udspil foreslået, at den danske spillelovgivning liberaliseres, så alle, der ønsker det, kan få en licens til at udbyde bookmakerspil og poker på en række vilkår, så vi undgår, at folks spillelyst udnyttes. - Vi har også krævet, at der skal kunne gribes effektivt ind over for selskaber, der udbyder spil uden at have licens. Alle med licens skal svare samme spilleafgift. Det ligger i udspillet, at Danske Spil fortsat skal være eneberettiget til at udbyde lotto, uddyber formanden. Regeringen har meldt ud, at der skal ses på en ny ordning, da Danske Spils monopol kun eksisterer formelt, ikke reelt. Det kan konstateres, at der er en ny økonomisk virkelighed, og at der er brug for at tænke nyt. Den økonomiske prioritering I 2008 blev der med vedtagelsen af budgettet for 2009 truffet flere vigtige beslutninger, som samtidig er udtryk for en prioritering af de økonomiske midler. Det blev besluttet at afskaffe tilskuddet til langdistanceammunition, og det skete ikke uden sværdslag. Nogle så det som et hårdt slag for den i forvejen trængte langdistanceaktivitet, og det er aldrig let at ændre på noget, som har bestået i mange år. Men bestyrelsen holdt sammen med amtsformændene fast i princippet om, at vi skal væk fra tilskud til den enkelte skytte, da det ikke bør være en opgave for en landsorganisation at yde sådan støtte, uanset om det er gennem patrontilskud, projektstøtte eller lignende. - Den enkelte aktive må betale, hvad det koster. I stedet vil vi som landsorganisation bruge flere midler på at støtte skytteforeningerne i deres virke, siger Christian Kjær og tilføjer, at det i særdeleshed sker ved en kraftig indsats for at udvikle og modernisere foreningerne, så de lever op til nutidens krav. 5

Konsulenter skal hjælpe foreninger FORENINGSUDVIKLING: DDS har gennem de seneste år oplevet en vigende aktivitet, og det er et faresignal, organisationen bør reagere på. Det har altid været en vigtig opgave for amtsforeningerne at hjælpe skytteforeningerne, men DDS er som landsorganisation også nødt til at forstærke sin indsats og dermed sammen med amterne løfte på dette område, som er bærende for det hele. Derfor var der i 2008 stor fokus på, hvad der kan gøres for at styrke indsatsen med foreningsudvikling. En arbejdsgruppe bestående af amtsformænd, personer fra DDS bestyrelse og fra administrationen udarbejdede et oplæg, som blev vedtaget på formandsmødet i november 2008. Forud gik mange diskussioner, og meningerne var til det sidste stærkt delte: Alle var dog enige om, at der skal satses mere på foreningsudvikling, end tilfældet er i dag. Men der var uenighed om, hvordan det skulle gøres. Beslutningen blev, at DDS skal ansætte tre foreningskonsulenter, der skal placeres regionalt, og som 6

Bandekrig og adgang til våben Farsø Skytteforening var tæt på at blive nedlagt, men så kom nye kræfter og nye øjne til, og der blev sat gang i udviklingen. i et tæt samarbejde med amterne skal drive opsøgende virksomhed i de foreninger, der har et ønske om at udvikle sig. Tre foreningskonsulenter kan i sig selv kun udrette lidt, men sammen med amterne kan de være med til at inspirere de ledere i skytteforeningerne, som kan gøre en forskel og vende udviklingen i en positiv retning. Det er vigtigt, at foreningerne drives som foreninger, at de er åbne over for omverdenen, og at de arbejder med at udvikle sig. Fremgang i medlemstal, stærkere økonomi, træningstilbud til børn og unge samt sociale arrangementer er vigtige opgaver at fokusere på i den sammenhæng. - Der er meget arbejde, der skal laves, hvis et stort antal foreninger skal gøres levedygtige. Men det er væsentligt, at der er blevet sat fokus på foreningsudvikling, og at der endelig er taget initiativer. Noget af det, vi vil gøre, kan siden hen vise sig at være forkert. Men én ting er sikkert: Gør vi ingenting, sker der med garanti ingenting, siger Lars Høgh, der sammen med Christian Kjær repræsenterede bestyrelsen i arbejdsgruppen. Endnu en gang kom der fokus på våben i skytteforeninger. Bandekrigen, der gennem 2008 rasede i København, viste på den mest uheldige måde, hvordan våben kan bruges til forbrydelser. - Det er en adfærd, DDS tager skarp afstand fra. Samtidig må vi advare om, at det ikke bør føre til skærpede krav over for de mange skytter og foreninger, der bruger våben til at dyrke deres idræt med. - Forbrydere anskaffer sig våben i onde hensigter, og den adfærd skal bekæmpes. Men det gøres ikke ved at sætte fokus på skytteforeningers våben. Det er væsentligt, at man ikke skærper lovgivningen eller administrationen af denne, blot fordi nogle få personer uden for pædagogisk rækkevidde går amok i interne opgør, understeger Leif N. Bay, der er næstformand i DDS. De våben, forbrydere skaffer sig, kommer fra det illegale marked, og det må bekæmpes på anden måde. Røveriet på en kaserne, hvor mere end 200 våben blev stjålet, viser, at selv militæret har svært ved at gardere sig. Ekstreme forbrydelser bør ikke danne normen for, hvordan samfundet forsøger at værne sig. - De regler, der er i dag for våbenopbevaring i private hjem og foreninger, er fornuftige og rimelige. Det samme gælder de regler, der er for, hvem der kan være medlem af en skytteforening, og hvem der har adgang til foreningers våben. De regler bør ikke ændres, understreger næstformanden. Politiet bør ikke stille krav om at få udleveret oplysninger om, hvem der er medlem af skytteforeninger, som det er sket i Københavnsområdet. 7

Sådan går det DDS Hurtigskydning på langdistance I de forgangne to år har verdens hurtigste idræt - hurtigskydning - været afprøvet ved lokale stævne- og konkurrenceaktiviteter rundt i landet. I 2008 blev der holdt en hurtigskydningsfinale for junior- og ungskytter til DM Ungdom, efter at skytterne havde kvalificeret sig ved bl.a. Store Skydedag. - Vores erfaring er, at hurtigskydning appellerer mest til de unge, mens de ældre skytter tvivler på, at det er en aktivitet, der kan nyde fremme, siger Jens Bo Laursen, formand for langdistanceudvalget (LDU). Finalen til DM tiltrak sig stor opmærksomhed, og formålet med aktiviteten er netop at skabe større synlighed og trække nye aktivitetsudøvere til at skyde langdistance. Nye udøvere, som hovedsageligt skal hentes fra fx kortdistanceskytterne. Som supplement til aktiviteten har der været holdt en række lokale træningstiltag i de amtsforeninger, som ikke har kunnet stille hold i de senere år på geværterræn. - Da vi gennemførte træningsaftnerne var det kendetegnende, at man i de foreninger, hvor langdistance allerede eksisterede, hverken havde træningsfaciliteter eller ressourcer til at gøre opmærksom på de mange langdistancemulighederne, der er rundt om i landet, siger formanden. Til landsstævnet i Holbæk bliver hurtigskydning en væsentlig disciplin under afviklingen af 200m skydningerne, og aktiviteten bliver løbende evalueret af LDU med henblik på, at den evt. senere skal indføres som aktivitet i DDS. Pistolskydning for unge Efter en succes i 2007, hvor man havde en stor flok unge pistolskytter samlet i Vingsted over en weekend, må Pistolskydning for unge siges at være en mindre fiasko i 2008. Det lykkedes ikke til trods for meget aktivt opsøgende arbejde at få samlet nok skytter til yderligere en weekend. Weekenderne var oprettet som supplement til hverveaktiviteten i 15m sæsonen, hvor man har haft en løbende turnering gennem nogle år, hvor man kunne stille med tre-mandshold bestående af unge mennesker, og hvor muligheder var temmelig store og fleksible med hensyn til holdsammensætningerne. Succesraten af både hverveaktiviteten på 15m og de efterfølgende ungdomsweekender har gjort, at DDS har lukket for projektet med henblik på, at der skal gøres noget helt andet for at få nye unge til at skyde pistol. Hvad og hvilke tiltag, der skal til, må tiden vis. Der har i mange år været diskuteret og drøftet mange muligheder - fx skydeprogrammer, instruktører/træner-problematikker, synlighed og ressourcer mv. - En ting er dog sikkert, at hvis vi ikke snart får problemstillingen med hvervning af unge mennesker til pistolskydning mere på dagsordnen i DDS og på lokalt plan, så er det nok til at se en ende på, hvor lang tid der er igen for pistolskydning som en aktivitet, lyder det fra Lars Høgh, formand for pistoludvalget (PUV). 8

satsninger Politisk er aktiviteten biatlon vigtig, fordi det giver skytteforeningerne mulighed for at sætte fokus på motion og sundhed, ligesom det giver mulighed for at få nye medlemmer ind i lokale foreninger under DDS. Faldmål på pistol og riffel Luftfaldmål er et tiltag, hvor formålet er at skabe synlighed og fastholdelse. Det har været en klar succes på lokalt plan, at man har kunnet sælge faldmål til ca. 100 skytteforeninger i perioden, hvor projektet har kørt. Derudover har man lokalt haft interesse og vilje til at etablere og afvikle lokale faldmålsstævner i bred forstand. Det er også lykkedes at gennemføre stævner lokalt, hvor man kvalificerer sig til DM i Vingsted til showfinaler i alle klassegrupper. Der arbejdes på at indføre aktiviteten som en fast aktivitet under KDU og PUV. - Den store udfordring har været at få løftet skydning ud i det offentlige rum. Vi havde gerne set flere lokale stævner, som i højere grad blev gennemført i idrætshaller eller øvrige faciliteter, hvor tilskuerne har gode muligheder for at følge et faldmålsstævne, udtaler Torben Klit Andersen, formand for kortdistanceudvalget (KDU). Der arbejdes videre med mulighederne inden for faldmålsskydning. Senest blev der for første gang holdt både landskamp og lokalt faldsmålsstævne i en idrætshal i Helsingør med stor hjælp af den lokale Helsingør Salonskytte Forening. Faldmålsskiver indføres nu som faste skiver i Skyttebogen, og det skal til de kommende DM er drøftes, hvordan rammerne for kommende aktiviteter på faldmål skal defineres. 9

Biatlon Det største projekt sommerbiatlon - som disciplinen mere nøjagtigt bliver kaldt - har haft opgøret med de traditionelle skydediscipliner som den største udfordring. Forbeholdene blandt traditionelle skytteforeninger har været mange, men der findes heldigvis foreninger, som er både innovative og omstillingsparate, og som har taget aktiviteten til sig. Det er ikke så underligt, at der er forbehold blandt skytter, eftersom aktiviteten primært appellerer til løbere og motionister. Heraf kan der selvfølgelig være skytter, som er interesserede. I 2008 lykkedes det at få samlet knap 20 interesserede, heraf bl.a. repræsentanter fra DDS amterne til et stævne i Tyskland, hvor deltagelsen i stævnet gav udslag i flere medaljer til de danske biatleter. Der har lokalt i Danmark været en lang række lokale tiltag i både 2007 og 2008 med henblik på at få etableret lokale træningsforhold for sommerbiatlon. Målet er som minimum at få én forening i hvert amt, der har sommerbiatlon som enten hoved- eller sideaktivitet i foreningen. Læs mere på www.sommerbiatlon.dk - Politisk er aktiviteten vigtig, fordi det giver skytteforeningerne mulighed for at sætte fokus på motion og sundhed, ligesom det giver mulighed for at få nye medlemmer ind i lokale foreninger under DDS, pointerer Torben Klit Andersen, formand for kortdistanceudvalget. 10

Højere brugerbetaling på projekter SENIORPROJEKTER: Deltagerne skal betale mere realistiske beløb for at være med. I 2008 gennemgik de tre seniorprojekter - Lang, Kort og Pistol - en gennemgribende evaluering, og på baggrund af denne blev den fremtidige organisering af træningen i de tre projekter revideret. I 2009 sker der kun ændringer på økonomidelen i forhold til tidligere. Deltagerbetalingen bliver højere og mere realistisk i forhold til omkostningsniveauet i projekterne. Samtidig vil projekterne blive gjort ensartede i forhold til den måde, man holder træningssamlinger på. Kvaliteten i projekterne bliver stadig opretholdt med højt trænerniveau og samme organisering af træningssamlingerne. Fra 2010 vil organiseringen af projekterne blive kørt ind i en uddannelsesmæssig ramme, som kommer lokalforeningerne, der har skytter med i projekterne, mere til gavn. Målsætningerne er - udover at få bedre skytter - at få ressourcer og trænerkapaciteter ud til lokale foreninger, som har brug for støtte til at løfte træningsopgaven. DDS er pt. i gang med at definere og beskrive rammer og indhold for de kommende projekter i samarbejde med aktivitetsudvalgene. Pokal gik til forbilledlig forening Det blev Næstved Skytteforening, der fik Arnth-Jensen pokalen for sit flotte nybyggeri. På bare otte måneder lykkedes det med frivillig arbejdskraft at få bygget 16 nye 15m baner samt nyt klubhus - i alt 525 kvadratmeter. Budgettet lød på godt 2 mio. kr. og 5000 frivillige arbejdstimer. Næstformand Leif N. Bay overrakte pokalen til formand Bjarne Christensen. 11

Projekt Ung sorterer under amterne Deltagelsen i Projekt Ung i 2008 var for nedadgående. Det gjaldt både antallet af samlinger, hvilket til dels skyldes ny amtsstruktur, men også antallet af deltagere i samlingerne. Nogle steder har man været nødt til at starte op på ny, og andre steder har man måske ikke fået integreret det nok i amtsregi. Fra 1. januar 2009 er styringen med Projekt Ung overgået til amtsforeningerne i DDS. Der er dog sikret netværk og uddannelsesmæssig opfølgning på amternes Projekt Ung ledere og trænere, som stadig skal mødes en gang årligt til et seminar i DDS regi. Projekt Ung har været en succes i forhold til at samle de unge mennesker på tværs af foreningerne. - Det er meget vigtigt, at vi stadig har et forum på amtsplan, hvor vi kan mødes til både skydemæssige aktiviteter som træning og konkurrence, men også til sociale tiltag, som jo er med til at skabe fastholdelse, udtaler Steve Lindhardt, formand for ungdomsudvalget. De modtog Skytternes ærestegn i 2008 8. februar 2008: Lynge Kjeldsen, tidl. medlem af DGI s hovedbestyrelse 6. august 2008: Lisbeth Andersen, DDS Thy-Mors 12. november 2008: Peder Bertelsen, DDS Vestjylland 12

Årets højdepunkter Årets højdepunkter DM er med fornyende underholdning Forårets, efterårets og terrænskydningernes DM ligner sig selv. Der bliver kæmpet om såvel individuelle resultater som holdresultater. Men et par fornyelser på den underholdende side har der dog været: Showfinaler på faldmål til forårets DM er og en finale i hurtigskydning for unge på 200m til efterårets DM. Se hvem der gjorde sig i 2008 i hæftet De bedste gennem tiden på www.skytten.dk under skydning ved siden af nyhedsspalten. Så mange deltog i DDS aktiviteter Antal deltagere 2003 2004 2005 2006 2007 2008 DM 15m Gevær Ungdom 1135 1159 1104 1019 1003 980 DM 15m Luft Ungdom 330 433 451 421 418 417 DM 15m Std. Pistol 567 614 569 549 549 503 DM 15m Luft Pistol 239 328 345 333 343 322 DM 15m Gevær Senior 893 926 829 895 869 826 DM 15m Luft Senior 370 394 433 433 405 395 Pistol Øst - cal. 22 236 222 190 237 163 144 Pistol Øst - cal.32 64 62 56 62 50 67 Pistol Øst - cal. GR 99 97 69 81 60 68 Pistol Øst - cal. GPA 67 86 56 86 96 99 Pistol Vest - cal. 22 248 208 216 201 213 201 Pistol Vest - cal. 32 107 108 112 119 113 108 Pistol Vest - cal. GR 148 134 138 127 109 114 Pistol Vest - cal. GPA 114 110 117 116 104 116 Gevær Øst 161 135 130 138 139 107 Gevær Vest 174 177 166 0 126 110 DM Geværterræn 205 218 196 159 164 172 DM Pistolterræn - cal. 22 283 294 230 197 162 148 DM Pistolterræn - cal. 32 148 149 140 115 84 85 DM Pistolterræn - cal. GR 171 169 143 121 82 76 DM Pistolterræn - cal. GPA 163 154 157 117 83 76 DM 50m 1532 1516 1491 1415 1328 1307 DM 200m 980 987 953 894 772 712 DM 300m 268 265 254 349 358 375 DM 25m Finpistol 372 344 345 354 319 324 DM 25m Std. Pistol 376 335 344 349 311 313 Samlet 9450 9624 9234 8887 8423 8165 13

Årets højdepunkter Sponsorer søges til Påskerally LANGDISTANCEUDVALGET: Udvalget er gået på jagt efter sponsorer, som kan være med til at sikre, at der også fremover sendes skytter til Påskerally i Nordsverige helt oppe ved polarcirklen. Det er ingen hemmelighed, at det er en omkostningstung tur. - Vi synes, det er vigtigt, at de danske skytter får mulighed for at prøve kræfter med andre nordiske skytter. Derfor vil vi kæmpe for, at turen overlever, udtaler Jens Bo Laursen, formand for LDU. Jan Ø. generobrede Margrethekæden Mange foreninger renoverer 15m baner SKYDEBANEUDVALGET: Skytteforeningerne har for alvor fået øjnene op for, hvor vigtigt det er med ordentlig ventilation på banerne, så luften bliver udskiftet tilstrækkeligt. Det kan mærkes på den strøm af ansøgninger, der kommer om tilskud til renovering og modernisering af 15m baner. - Et ventilationsanlæg er en større investering, så når foreningerne renoverer, bliver det ofte dyrere, end man lige regner med, siger Leif N. Bay, der er formand for skydebaneudvalget og tilføjer, at helt nye 15m baner oftest opføres i forbindelse med større halprojekter, hvor skydning er et blandt mange idrætstilbud. Jan Østergaard Jensen fra Særslev Skytteforening er tilbage på tronen som vinder af den prestigefyldte Margrethekæde, efter at den i to år havde været Lars Ørum Pedersen fra Aalborg Skyttekreds ejendom. Carsten Iversen overrakte ham pokal og Margrethekæden. Jan Østergaard Jensen mangler dog stadig en håndfuld sejre, hvis han skal overgå Uffe Schultz Larsen, der har vundet Margrethekæden 12 gange. 14

Præmievåben på højkant 2008 blev sidste år, hvor der var seks præmievåben på højkant på både bane og terræn. Et blev dog ikke udloddet, da der var for få deltagere. Fremover vil der være færre våben at skyde om helt præcist tre våben. For riffelskytterne vil der være to præmievåben mod tidligere fire: Et på 15m og et på 200m til henholdsvis indendørs og udendørs DM. For pistolskytterne gælder, at der skydes om et våben mod tidligere tre, og det vil ske på forskellige distancer. I år bliver det på 15m og de to kommende år bliver det på 25m og til DM i terræn, og sådan vil der løbende blive skiftet mellem de tre distancer. Vindere af præmievåben i 2008: Rikke Jensen, Helsingør Salonskytte Forening (15m) Line Petermann, Ribe Skyttekreds (50m) Sarah P. Madsen, Svendborg Skyttekreds (200m) Peter Kjær Pedersen, Thisted Skytteforening (geværterræn) Bo Tholstrup Sørensen, Frederikshavn Skyttekreds (pistolterræn) Slut med Ungdomscup og præmievåben til forening PISTOLUDVALGET: Tilslutningen har været så ringe, at udvalget har besluttet, at Ungdomscup blev skudt for sidste gang til indendørs DM på 15m i 2008. Dermed blev tre fynske skytter fra Herrested det sidste hold, der vandt konkurrencen. Karlslunde Sport har i mange år udloddet et præmievåben en Hämmerli cal..22 pistol - som er gået til en forening. Foreningen er blevet fundet ved lodtrækning, hvor man har givet ungskytter lodder efter, hvor aktive de har været inden for terrænskydning. Jo flere lodder, jo større vinderchancer. Karlslunde Sport ønsker ikke længere at sponsere et våben, og Horsens Skytteforening blev dermed den sidste forening, der vandt en pistol. 15

Årets højdepunkter Tættere dialog med amtsforeningerne KORTDISTANCEUDVALGET: Udvalget har lagt op til et tættere samarbejde med amternes kortdistanceudvalg, efter at ønsket var kommet frem på Aktivitetsmødet i 2008. Samarbejdet skulle gøre parterne klogere på, hvilke tilbud skytterne efterlyser. - Vi har i efteråret sendt et brev til amterne, hvor vi opfordrede til at diskutere en række punkter. Vi kan desværre konstatere, at over halvdelen af amterne overhovedet ikke har reageret, og det bekymrer os, for det er jo amterne, der har den tætte kontakt til foreningerne og medlemmerne, siger Torben Klit Andersen, formand for kortdistanceudvalget. Skytter med på afbud vandt SK Cup For andet år i træk blev det fynske Særslev Skytteforening, der vandt SK Cuppen. Særslev kom med på afbud, da Bredstrup-Pjedsted måtte melde fra. Viborg Skytteforening og Århus Riffelskytte Klub fulgte lige efter. På billedet ses den fynske lejr, som trofast fulgte skytternes resultater på storskærm. Online tilmelding til landsstævnet IT-UDVALGET: Landsstævnet i Holbæk bliver det første landsstævne, hvor deltagerne har kunnet tilmelde sig online og betale med dankort samme sted. Der er blevet lavet en plug in til www.skydetid.dk, hvor skytterne kan se alle de tilvalg, de kan bestille, når de skal til landsstævne i uge 27. - Det bliver spændende at se, hvordan skytterne tager mod tilbuddet om at afregne med dankort på nettet. Vi håber at aflastningen kan mærkes i bogholderiet, siger Preben D. Hermansen, formand for it-udvalget. 16

Lars Ørum brillerede i landskamp Da Danmark og Sverige mødtes i landskampen på 50m, var det Lars Ørum Pedersen, der skabte overskrifter ved at vinde den individuelle konkurrence. En enkelt guldmedalje og fem af sølv og bronze blev det til for danskerne i 2008. Svenskerne løb med holdsejrene efter tætte opgør. Nedgangen er størst på seniorsiden KORTDISTANCEUDVALGET: Tendensen er for nedadgående over hele linjen. Den største nedgang opleves på seniorsiden. På positiv siden er skoleskydningen, som havde en lille fremgang i år. - Rigtig mange foreninger gør en god indsats. Men skal man dryppe lidt malurt i bægeret, er det, at der skal følges op på skoleskydningen, når det hele er forbi. For uden opfølgning ingen nye medlemmer, konstaterer Torben Klit Andersen, formand for kortdistanceudvalget. Han tilføjer, at der heldigvis stadig er stor opbakning til DM erne i DDS regi, men at der i dag skal arbejdes mere for at få succesen i hus, og at han håber, at de nye foreningskonsulenter kan være med til at løfte opgaven med at få udviklingen vendt. 17

Årets højdepunkter Ny træneruddannelse er gået i luften UDDANNELSESUDVALGET: I 2008 kom der en ny træneruddannelse, som giver instruktører nogle værktøjer, så de kan træne henholdsvis børn, juniorer og seniorer. Når de er færdige med uddannelsen, kan de kalde sig enten børne- og juniortræner eller voksentræner på henholdsvis riffel og pistol. Der er også kommet en overbygning på træneruddannelsen, som har fokus på træningsplanlægning. - I mange år er der ikke sket de store ændringer på uddannelsesområdet inden for amts- og landsinstruktører. Her ligger en udfordring i at få sammensat en uddannelse, så amts- og landsinstruktører får de rigtige kompetencer. Et af de spørgsmål, vi skal arbejde med, er, om uddannelsen skal være all round eller mere specialiseret, udtaler Dagmar W. Keinicke, formand for uddannelsesudvalget. 18

Samsø vandt for tredje år i træk Våbenkontrollanternes nødråb: Brug os UDDANNELSESUDVALGET: Da der i samarbejde med Teknisk Forum blev holdt seminar for 40 våbenkontrollanter, blev det drøftet, hvad der skal til, for at foreningerne og amtsforeningerne begynder at gøre brug af våbenkontrollanterne. Nogen foreninger gør dog brug af dem, når de skal have det årlige våbentjek, hvor der skal sendes våbenlister ind til Skytternes Våbenregistrering SKV. Der var ingen, der havde svaret på, hvorfor de ikke bliver brugt så hyppigt, som de ønsker. Men en ting er sikkert, hvis de ikke bliver brugt, ruster deres uddannelse. Det blev atter Jenny Bissøs unge tropper fra Samsø, der vandt 1. præmien i årets Skoleskydning og 2. præmien for den sags skyld. Tranebjerg Skoles 5.a. og 5.b. lå og konkurrerede, og selv om b-klassen førte med fire point inden finalen, blev det a-klassen, der trak det længste strå og dermed fik 7000 kr. til klassekassen, mens parallelklassen fik 4000 kr. Nyt tiltag: Faldmål på 25m PISTOLUDVALGET: Udvalget arbejder på at indføre faldmålsskydning på 25m med cal..22, og i 2008 blev der afviklet to showskydninger i forbindelse med Øst- Vest stævner på pistolterræn. Begge gange var der opbakning fra 60-80 skytter. - Vi har fået et fingerpeg om, at det er en aktivitet, der er værd at arbejde videre med. Vi har også tilbudt interesserede at prøve disciplinen til udendørs DM, hvor mange kom forbi og skød, udtaler Lars Høgh, formand for pistoludvalget. 19

Årets højdepunkter Dansk triumf: To nordiske mestre 2008 blev et år, som er værd at mindes i nordisk sammenhæng. Det lykkedes to danskere at erhverve sig en titel som nordisk mester, og det er længe siden, det sidst er sket. Lars N. Thesbjerg vandt sekundskydningskonkurrencen i tiden 7,98, mens ungskytten Kristian Larsen vandt terrænskydningen for ungdommen. Derudover blev det til dansk guld til ungdomsholdet Peter Kjær Pedersen, Henrik Ingstrup Olesen, Rikke Mæng, Jeppe V. Kristensen og Kristian Larsen - i terrænskydningen. 20