Certificering af plejehjem



Relaterede dokumenter
Certificering af plejehjem

Certificering af plejehjem

Certificering af demensvenlige plejehjem. September 2017

Samlet rapport over certificeringsbesøg på plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune

Værdighedspolitik. Faaborg-Midtfyn Kommune

Udsyn mod fremtidens velfærd

Plejehjemmet Lysbjergparken

STS+ Steensvang Plejehjem. Certificeringsrapport

Demensstrategi for

Værdighedspolitik. Faaborg-Midtfyn Kommune

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Plejehjemmet Lykkevalg

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Ledere og uddannede medarbejdere på plejehjemmene. Alle plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune.

DEMENSPOLITIK

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2016

Handleplan på demensområdet

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

Demensarbejdet plejeboligerne Østervang

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Plejehjemmet Nørrevænget

Værdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller

Plejehjemmet Tingager

Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger og plejehjem

Plejehjemmet Åløkkeparken

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

STS+ Tingager Plejehjem. Opfølgning på kvalitetssikring

I Assens Kommune lykkes alle børn

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Politisk udvalg: Socialudvalg

Opsummering af fokusområder for demensindsatsen i Gladsaxe Kommune 2015 og 2016:

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Årsberetning for kommunale tilsynsbesøg 2012

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

Sundt arbejdsliv sundt liv

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Service deklaration Lindegården

SUNDHEDSPOLITIK

Det handler om respekt

Sundhedscentret Åhaven

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Sammen om det gode liv

Kulturen på Åse Marie

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Hjørring Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2014

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ

Guide til PowerPointpræsentationer

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål:

Gode lønforhandlinger

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Beboer/pårørendemøde den 12. maj 2016

Plejehjemmet Humlehaven

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Input fra fyraftensmøde

Plejehjemmet Prices Have

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Forflytningspolitik for Plejecenterområdet Pleje og Omsorg

Udkast til. Vedtægter for. Bruger- og pårørenderåd i Aabenraa Kommune.

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Sundhedscenteret Åhaven

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Ældrepolitik Center for Ældre

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Blåbjerg Pleje- og Aktivitetscenter 2013

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Strategi på demensområdet i Esbjerg Kommune. Sundhed & Omsorg. Marts 2011

Indsatser finansieret af værdighedspuljen

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Transkript:

Certificering af plejehjem Udkast Side 1 af 7

Indhold Certificering af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune...3 Krav til certificering...4 Sikkerhed...4 Samskabelse...5 Hverdagsaktiviteter...5 IT løsninger og teknologi...5 Miljø...5 Fysiske rammer...6 Personcentreret tilgang...6 Kompetencer...6 Personale...7 Vidensdeling...7 Side 2 af 7

Certificering af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune I det følgende beskrives baggrunden for ønsket om en certificering af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune, forslag til hvordan arbejdet kan gribes an og sidst en beskrivelse af de krav, der indgår. Kravene er opdelt i en almen og en specifik del. Det er tanken at alle plejehjemmene skal opfylde den almene del, da de grundlæggende værdier, tilgange, pleje og omsorg er noget alle beboere på plejehjem bliver mødt med. Plejehjemmene skal være steder, hvor hverdagslivet kan leves med samvær og personcentreret omsorg. De specifikke krav skal opfyldes af de plejehjem, der får betegnelsen demensplejehjem. Faaborg-Midtfyn Kommunes demensstrategi for 2014-2018, består af en bred vifte af målsætninger, som dækker ældreområdets virkeområde. Det er en fremadrettet strategi, som sætter rammerne for den ønskede udvikling på ældreområdet. Vi ønsker at møde fremtidens udfordringer med åbenhed og et konstant ønske om, at udvikle metoder inden for moderne ældrepleje, hvor afsættet er borgernes ønsker og behov samt medarbejdernes faglighed. Strategien viser, hvad vi som kommune gerne vil VÆK FRA og hvad vi gerne vil HEN I MOD. Underforstået hvad vi gerne vil SE STOPPE i hverdagen og hvad vi gerne vil SE SKE i hverdagen. I tanke, tilgang og adfærd. Strategien skal gøde jorden til at organisationen samlet set tænker nye tanker på ældreområdet, herunder inspirere organisationens mange medlemmer og frivillige til at samskabe hverdagslivsbetingelser, der kan kalde menneskelig blomstring frem for borgere, medarbejdere og ledelse. Certificeringen af plejehjem i Faaborg-Midtfyn Kommune skal med udgangspunkt i beboernes behov og muligheder være med til at styrke den personlige og den sociale trivsel på plejehjemmene. I materialet fremgår det at de fysiske rammer skal være udformet så hverdagslivet kan leves og der er mulighed for samvær og personcentreret omsorg (nogen ville også kalder det demensvenlige rammer). Der vil i løbet af marts/april blive gennemført en vurdering af alle plejehjem i Faaborg-Midtfyn om, hvordan de fysiske ramme opfylder dette behov Certificeringen skal desuden være med til at underbygge arbejdet med Værdighedspolitikken og vil derfor tage udgangspunkt i følgende punkter: 1. Livskvalitet. 2. Selvbestemmelse. 3. Kvalitet. 4. Tværfaglighed og sammenhæng i plejen. 5. Mad og ernæring. 6. En værdig død. Side 3 af 7

Certificeringen på den almene- og specifikke del foretages af en ekstern konsulent, som også foretager opfølgning og fornyet godkendelse en gang om året. Den efterfølgende certificeringsgodkendelse forelægges Socialudvalget. Formålet med certificeringen og besøgene af den eksterne konsulent, er en bevidstgørende selvevaluering, hvor plejehjemslederen og den eksterne konsulent gennem dialog drøfter hvad der ønskes at arbejde hen imod for at sikre kravene til certificeringen imødekommes. Certificering består af en almen del og en specifik del. udgør basis for den støtte, pleje og omsorg, der forventes at finde sted på alle plejehjemmene. er en udvidelse af den almene del, til de plejehjem, der vælges certificeret som demensplejehjem. Plejehjemmet kan vælge at blive certificeret til den specifikke del, enten på en del af boligerne eller samtlige boliger. Med udgangspunkt i kravene til opfyldelsen af den almene og den specifikke del, udarbejder den enkelte plejehjemsleder i samarbejde med TRIO grupperne 1 en plan for hvordan målene opfyldes på det enkelte sted. Planen fungerer som dialogredskab mellem plejehjemslederen og aftaleholderen. Tilsynsbesøgene foretages som anmeldte besøg først på året med henblik på en samlet skriftlig afrapportering til Socialudvalget. Der afholdes efterfølgende dialogmøde med Socialudvalget og aftaleholderne. Formålet med dialogmødet er at drøfte rapportens indhold og det videre arbejde med certificeringen. Tilsynsrapporten vil også være tilgængelig på plejehjemmenes hjemmeside. Krav til certificering Sikkerhed Der er etableret en GPS ordning, så borgere der er i risiko for at forlade plejehjemmet uden at kunne orientere sig, altid kan tilbydes en sporingsenhed. Der er etableret optiskerøgalarmer, så alle beboere og personaler kan alarmeres ved brand/røg. Der er etableret usynligt hegn om plejehjemmet, som alarmerer personalet så borgere der er i risiko for at forlade plejehjemmet uden at kunne orientere sig, kan få en alarmbrik. Udeomgivelserne er opbygget på en sådan måde, at beboerne motiveres til bevægelse og aktivitet og til at blive på plejehjemmets grund. 1 For at skabe åbenhed om trivsel og energi på arbejdspladsen, er der dannet Trio-grupper, hvor man løbende kan tage temperaturen på trivsel og arbejdsmiljø. Trio-gruppen er sammensat af den lokale leder, sikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant. Side 4 af 7

Samskabelse Der er etableret et samarbejde med de frivillige/venneforeninger i lokalområdet. Der er udarbejdet en kontrakt med de frivillige/venneforeninger om samarbejdet. De pårørende giver udtryk for at være inddraget i plejehjemmets dagligdag og oplever at de bliver respekteret, anerkendt og anvendt som en ressource. Det omkring liggende lokalsamfund bruges som en ressource, hvor samskabelse skaber nye kvaliteter for beboerne både på plejehjemmet og i lokalområdet. Der skal være etableret beboer/pårørende råd eller afholdes 2-3 årlige dialogmøder, hvor beboere og nærmeste pårørende bliver inviteret. Hverdagslivet flytter ind på plejehjemmet i form af f.eks. børnehaver, skoler, foreninger mv. Der indgås aftaler i lokalområdet, så opmærksomheden på borgere med demens, der færdes i lokalområdet, styrkes. Hverdagsaktiviteter Der er i hverdagen indtænkt aktiviteter for beboerne både i huset og ud af huset. Personalet griber de muligheder der er for at lave spontane aktiviteter med beboerne og skabe stjernestunder. Personalet laver, med inddragelse af de pårørende, individuelle hverdagsaktiviteter for borgeren med demens med udgangspunkt i livshistorie og livsstil. IT løsninger og teknologi Der er opsat infotavler, der fortæller om plejehjemmet. Der er på alle lejligheder etableret skærme til opgavestyring. Der er mulighed for at opsætte sensorer til at overvåge, hvis beboerne falder eller forlader et givent område. Der forefindes og anvendes en demensgyngestol. Der forefindes og anvendes en Touch and play tavle til kognitiv og fysisk stimulation. Der forefindes og anvendes musik og lys til kognitiv stimulation. Miljø Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for beboerens indflytning på plejehjemmet. Der skal være udarbejdet og implementeret retningslinjer for kontaktpersoner. Frokost- eller aftensmåltidet tilberedes på plejehjemmet i fællesskab med beboerne. Side 5 af 7

Rammerne for Det gode måltid er beskrevet og anvendes i dagligdagen. Retningslinjer for hvordan der sikres de bedst mulige rammer for beboerens sidste tid, skal være beskrevet og anvendes i dagligdagen. Der er etableret, (eller påbegyndt) etablering af sansehave. Ude omgivelserne er etableret (eller påbegyndt etablering), så de virker stimulerende for beboerne. Der er etableret døgnrytmelyse der følger den naturlige belysning i intensitet. Fysiske rammer De fysiske rammer skal være udformet så hverdagslivet kan leves og der er mulighed for samvær og personcentreret omsorg. De fysiske rammer skal kunne understøtte borgernes forskellige livsstile og appellere til såvel aktiviteter som mental ro. Borgerens behov for et beskyttet miljø, skal kunne tilgodeses. Personcentreret tilgang Den almene- og specifikke del Døgnrytmeplanerne skal være udformet i jeg form og udgangspunkter skal være det borgeren ser og oplever. Plejen og plejemiljøet skal være personligt og individuelt og der skal udvises en forståelse for adfærd og eventuelle psykiatriske symptomer ud fra beboerens perspektiv. Plejen og omsorgen skal være baseret på oplysninger om beboerens livshistorie, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer og involvere beboernes pårørende og netværk. Arbejdsplanerne for personalet skal være fleksible og tilrettelægges efter beboernes behov og aktiviteter. Pårørende indtænkes som en vigtig medspiller i dagligdagen. Kompetencer 85 procent 2 af personalet skal have en faglig uddannelse enten som SSH, SSA eller sygeplejerske. 85 procent af personalet skal have gennemgået et to dages Blomstringskursus. Lederen skal have viden om Blomstringsuniverset 3 og anvende denne viden i tilgangen til beboerne, personalet og sig selv. Der skal være mindst en uddannet facilitator ansat. 2 Der uddannes elever og tilbydes praktikophold for ufaglært for at sikre en fremtidig rekruttering, derfor udgør tallet 85%. 3 Vibeke Drevsen Bach er Bachelor i Ernæring og Sundhed, voksenpædagogisk underviser, Master i Organisation- og proceskonsultation, Diplom i Ledelse, Certificeret underviser fra England i Tom Kitwoods omsorgskvalitetssikringsmetode, Dementia Care Mapping. Vibeke har med det afsæt udviklet et konsistent, metaforisk og samlende lærings- og transformations univers kaldet Blomstringsuniverset og Rejsen fra Jorden til Månen. Tilsammen støtter de organisationens mange medlemmer til at forstå, tænke, SE og arbejde i samme retning langsigtet, strategisk og bæredygtigt for at fremelske den personcentrerede omsorgs-, ledelses- og organisationsforståelse i hele kommuner og den enkelte institution. Side 6 af 7

85 procent af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 2 kurser om demens: Omsorg for personer med demens og Personer med demens sygdomskendskab Der skal være uddannet demensvejleder svarende til husets størrelse. 85 procent af medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer til at pleje døende beboere Plejehjemmet skal have et tæt samarbejde med kommunes demenskoordinatorer og praktiserende læger. 85 procent af medarbejderne har uddannelse i demens svarende til 4 kurser om demens: Omsorg for personer med demens, Personer med demens sygdomskendskab, Personer med demens aktivitet og livskvalitet, Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. 85 procent af personalet har viden om demensgyngestol, Touch and play tavlen og anvendelse af musik som stimulation og kan anvende denne viden i dagligdagen. Personale Den almene- specifikke del Der skal kontinuerligt arbejdes med målsætninger, om hvordan blomstring og personcentreret tilgang er en del af kulturen på plejehjemmet. Det skal være etableret et godt udviklings- og læringsmiljø. Certificeringen og dens elementer skal indgå i dialogen på TRIO- og personalemøder.. Vidensdeling Den almene- og specifikke del Der afholdes mindst et månedligt møde i den lokale koordinationsgruppe 4 bestående af lederen, sygeplejersken, facilitator og demensvejleder. Faciliatorer, demensvejledere indgår i netværk med andre plejehjem. Plejehjemslederen indgår i ledelsesnetværk med andre ledere. Vidensdeling gennem E-learning og videokonferencer. 4 Sandsynligheden for at borgere og medarbejdere kan blomstre er, at der er en stærk fællesskabsfølelser og koordination på mange planer. Både ift. den enkelte borger men også den kollektive indsats og til at få blomstringsuniverset til at slå rod og integrere sig som hverdagssprog, hverdags logik og kompas. For at sikre fælles fodslag etableres lokale koordinationsgrupper, der mødes én gang om måneden. Gruppen består af den aktuelle leder, en sygeplejerske, demensvejleder og facilitator. Formålet med den lokale koordinationsgruppe er: At løfte energien, holde visionen og nå målet om at arbejde personcentreret, rejse med til månen og skabe grobund for blomstring for alle. Side 7 af 7