NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT
ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT PROJEKTNR. A065640 DOKUMENTNR. 01 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 17. november 2015 UDARBEJDET TLHA, LGJA KONTROLLERET LISA GODKENDT LISA
MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 5 INDHOLD 1 Forord 6 2 Metode 7 2.1 Metodebeskrivelse 7 2.2 Den funktionelle enhed 8 3 Forudsætninger 9 3.1 Vandværker 9 3.2 Blødgøringsanlæg, etablering 9 3.3 Blødgøringsteknologier 10 3.4 Husholdninger 10 3.5 Husholdningsrapperater 11 3.6 Kemikalieforbrug i husholdninger 12 4 Resultater 14 4.1 Klimapåvirkning 14 4.2 Ressourceforbrug 16 4.3 "Kemikalier" 20 5 Referencer 23
6 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 1 Forord I foråret 2015 har COWI gennemført en samfundsøkonomisk screening af effekterne ved at indføre blødgøring af drikkevand i Nordvands område, inklusiv etageboligernes særlige forhold. Vurderingen er foretaget for de 4 vandværker i Nordvands forsyningsområde (Sjælsø Vandværk, Ermelundsværket, Bagsværd Vandværk og Søborg Vandværk) og inkluderer blødgøring vha. to teknologier (pelletmetoden eller traditionel ionbytning). Denne samfundsøkonomiske screening er afrapporteret i "Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg" (COWI, 2015). Som et supplement er der i nærværende rapport udarbejdet en miljøvurdering af effekterne ved at indføre central blødgøring i Nordvands opland. Effekterne opgøres som klimapåvirkninger og ressourceforbrug. Effekterne inkluderer effekter på vandværket såvel som i husholdningerne og opgøres som påvirkninger per m³ vand leveret til husholdningerne.
MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 7 2 Metode 2.1 Metodebeskrivelse Vurderingen inkluderer klimapåvirkning, ressourceforbrug og "kemikalieforbrug" for hhv. basisscenariet og de to blødgøringsteknologier. Klimapåvirkning Ressourceforbrug Kemikalieforbrug Klimapåvirkning opgøres som kg CO₂/ m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. Ressourceforbrug inkluderer fossile ressourcer (primært fra energiforbrug) og metaller for alle dele af systemet. Dvs. at f.eks. energiforbrug i de enkelte processer (herunder både direkte energiforbrug til f.eks. blødgøring, men også energiforbrug til produktion af materialer, der anvendes i processen) omregnes til fossile ressourcer, der lægges sammen for systemet som helhed. Dette beregnes i henholdsvis MJ primær energi og kg metaller per m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. "Kemikalier" er defineret meget bredt som de kemikalier, der anvendes hhv. på vandværket og i husholdningerne. Der tages ikke hensyn til kemikaliernes egenskaber, såsom f.eks. giftighed, og det er derfor en meget overordnet miljøpåvirkningskategori, der ikke alene kan sige noget om blødgøringens miljømæssige fordele og ulemper. Kemikalieforbrug angives i kg per m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. Både klimapåvirkninger og ressourceforbrug beregnes ud fra livscyklus tankegang (LCA), dvs. at både opstrøms-, direkte og nedstrøms-påvirkninger inkluderes. Opstrøms-påvirkninger er påvirkninger fra f.eks. produktion af materialer eller energi, der anvendes i systemet. Direkte påvirkninger er påvirkninger fra selve processen (her blødgøring), f.eks. direkte emissioner. Nedstrøms-påvirkninger er påvirkninger fra substitutionsprocesser. Sådanne kan forekomme, hvis der i systemet produceres et produkt, som kan anvendes andre steder, hvor det fortrænger noget andet, og man dermed sparer produktionen af dette. Et eksempel er her fortrængning af produktion af husholdningsapparater pga. produkternes forlængede levetid.
8 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Miljøvurderingen foretages ud fra principperne for en konsekvens LCA, hvilket bl.a. betyder, at der anvendes marginalbetragtninger ved forskydninger i systemerne. Dette betyder f.eks., at elektricitetsforbrug modelleres som forbrug af den marginale el-teknologi og ikke som gennemsnitlig dansk el, fordi man antager, at det ikke er den gennemsnitlige danske el, der vil blive påvirket ved en marginal ændring i elforbruget, men den el-teknologi, der defineres som den marginale (her kulbaseret el). 2.2 Den funktionelle enhed Den funktionelle enhed er "levering af 1 m³ vand" til husholdningerne i Nordvands opland for hhv. den nuværende situation (basisscenariet) og de to blødgøringsteknologier. Der laves specifikke beregninger for de fire vandværker i oplandet, herunder specifikke beregninger for hhv. villaer og etageboliger, der vægtes til et samlet resultat for hvert vandværk. Resultaterne angives som et vægtet samlet resultat for Nordvands opland samt for hvert vandværk for sig.
MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 9 3 Forudsætninger Beregningerne bygger overordnet set på de samme forudsætninger som den samfundsøkonomiske vurdering (COWI, 2015). Derudover er inddraget forudsætninger omkring teknologierne afrapporteret af Krüger (Krüger, 2015a) og leveret specifikt til denne vurdering (Krüger, 2015b). 3.1 Vandværker Der gennemføres vurderinger for de fire vandværker i Nordvands opland. Forudsætningerne for disse vandværker angives i tabellerne nedenfor. Tabel 1 Overordnede forudsætninger for de fire vandværker inkluderet i miljøvurderingen. Vandværk Ermelundsværket Bagsværd Søborg Sjælsø Sjælsø Kommune 1 Gladsaxe Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Gentofte Hårdhed 15,4 19,2 17,5 17,5 20,3 Vandmængde leveret, 2013 1 1.128.783 m³ 665.309 m³ 553.204 m³ 1.523.296 m³ 3.134.820 m³ Vandmængde, kapacitet 2 1.226.000 m³ 753.000 m³ 7.358.000 m³ 3.767.000 m³ Andel til husholdninger 77% 77% 81% 77% 81% Energiforbrug i basisscenariet 3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 Heraf andel til etageboliger 1 31% 31% 41% 31% 41% 1) COWI (2015) 2) Krüger (2015a) 3) Nordvand (2015) 3.2 Blødgøringsanlæg, etablering Blødgøring kræver opførelse af blødgøringsanlæg på de enkelte vandværker. Miljøvurderingen inkluderer opførelsen af disse anlæg ved at medregne den mængde stål, der anvendes i anlægget.
10 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Krüger (2015b) har vurderet den nødvendige mængde stål til anlæggene for de fire vandværker og de to teknologier, se nedenstående tabel. Tabel 2 Forbrug af stål til blødgøringsanlæg (tons stål/anlæg) Vandværk Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket 11 11 89 30 Pellet 9 10 78 28 Krüger (2015a) angiver levetid for maskiner og bygninger til hhv. 25 og 40 år. Det antages, at stålet primært anvendes til maskiner i blødgøringsanlæggene, og det "afskrives" derfor over 25 år. Forbruget af stål til blødgøringsanlæggene omregnes til stålforbrug per m³ leveret vand (omregning af stålforbrug per m³ vand leveret i anlæggets 25 års levetid, hvor det er forudsat, at vandforbruget er konstant). 3.3 Blødgøringsteknologier Vurderingen inkluderer to blødgøringsteknologier: (kalkpiller) og traditionel ionbytning. Der blødgøres for alle vandværker og for begge teknologier fra den aktuelle hårdhed ned til 8 H. Krüger (2015a) har angivet forbrug af energi (elektricitet) og materialer (Natriumhydroxid, CO₂, NaCl, kvartssand, ionbytter samt produktion af kalkpiller) for de fire vandværker. Ionbytteren er antaget at bestå af polystyren coatet med en sulfonatforbindelse (antaget på vægtbasis at udgøre hhv. 70 % og 30 %). Disse forbrug m.m. er angivet i kg/dag for en vandmængde svarende til vandværkernes kapacitet og i nærværende beregning divideres forbruget derfor med denne vandmængde for at omregne til forbrug per leveret m³ vand. Det er antaget, at kalkpillerne kan erstatte landbrugskalk og derfor er en substitutionsproces. Miljøvurderingsdata for energi og de enkelte materialer er primært hentet fra følgende kilder: LCA softwaren EASETECH udviklet af DTU Miljø, LCA softwaren GaBi og Universitet i Baths "Inventory of Carbon and Energy (ICE)" (Hammond og Jones, 2011). 3.4 Husholdninger Miljøvurderingen omfatter vandleverancer til private husholdninger, der opdeles i villaer og etageejendomme. Overordnede forudsætninger for de private husholdninger i vurderingen fremgår af nedenstående tabel.
MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 11 Tabel 3 Forudsætninger for private husholdninger (COWI, 2015). Gladsaxe Gentofte Beboertæthed, villa 2,8 personer/husstand 3 personer/husstand Beboertæthed, etage 1,7 personer/husstand 1,8 personer/husstand Vandforbrug 39 m³/person 41 m³/person Vandforbrug, villa 109 m³/husstand 123 m³/husstand Vandforbrug, etage 66 m³/husstand 74 m³/husstand De primære effekter af blødgøring af vand for private husholdninger vil være øget levetid for en række udvalgte husholdningsprodukter samt et mindsket "kemikalieforbrug" af f.eks. shampoo, sæbe, kalkfjerner og salt til opvaskemaskine. Derimod er der ikke regnet med mindsket energiforbrug til f.eks. kaffemaskiner pga. mindre tilkalkning, fordi dette er indregnet i antallet af afkalkninger (mængden af kalkfjerner, salt til opvaskemaskine mv.) (COWI, 2015). 3.5 Husholdningsapparater Ved blødgøring øges levetiden for en række husholdningsapparater. Denne forøgede levetid medfører en miljømæssig besparelse, som tilskrives blødgøringen i miljøvurderingen. Nedenstående tabel viser de foretagne antagelser om antallet af husholdningsapparater i hhv. villaer og etageboliger i vurderingen (baseret på COWI (2015)). Tabel 4 Antagelser om antal husholdningsapparater per husholdning for hhv. villaer og etageboliger i Nordvands opland (baseret på COWI (2015)). Villa Etage Kaffemaskine 1 1 Opvaskemaskine 1 1 Vaskemaskine 1 1 Elkedel 1 1 Varmtvandsbeholder, villa 1 Varmtvandsbeholder, etage 0,033 Brusehoved 2 1 Toilet 2 1 Vandhane 4 2 Stigstrenge (16m per lejlighed) 1 I COWI (2015) er tilsvarende fastsat antagelser om levetider af husholdningsapparater ved forskellige hårdheder. Disse fremgår af tabellen nedenfor.
12 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Tabel 5 Antagne levetider (år) for husholdningsapparater i private husholdninger ved forskellige hårdheder af brugsvand (COWI, 2015). 22 20 19 18 15 10 8 Kaffemaskine 7 8 8 8 10 11 12 Opvaskemaskine 10 11 11 11 13 14 15 Vaskemaskine 10 11 11 11 13 14 15 Elkedel 7 8 8 8 10 11 12 Vandvarmer 15 17 18 19 23 28 30 Varmtvandsbeholder, villa Varmtvandsbeholder, etage 15 17 18 19 23 28 30 22 23 23 24 25 27 28 Bruserhoved 8 8 8 8 8 8 8 Toilet 15 16 17 18 20 24 25 Vandhane 20 21 21 21 23 24 25 Stigstrenge 22 26 28 30 36 46 50 Da apparaterne således har længere levetid ved blødgøring af vandet, medfører blødgøring en "besparelse af produktion af husholdningsapparater", som kan opgøres som besparelse per m³ leveret vand til husholdningerne (forskellen imellem basisscenariet og blødgøringsscenariet). Denne besparelse varierer fra vandværk til vandværk pga. forskellig hårdhed af vandet i basisscenariet, imellem kommuner pga. forskelle i vandforbrug per person og beboertæthed og imellem villaer og etageboliger pga. forskelle i beboertæthed og antal husholdningsprodukter per husstand. Besparelsen af husholdningsapparater beregnes for hver kombination af ovenstående. Senere i beregningsprocessen vægtes de forskellige boligtyper inden for hvert vandværk/kommune, således at de overordnede resultater kan opgøres per vandværk og per blødgøringsteknologi. Sammensætning og mængde af materialer (stål, aluminium, plast, osv.) for de enkelte husholdningsprodukter er fundet via produktblade eller databaseopgørelser (såkaldte Life Cycle Inventories, LCI), hvorefter mængden af de enkelte materialer ganges med miljøpåvirkningen for produktionen materialerne. Derudover er forbruget af elektricitet til formgivning af materialet og selve monteringen af produktet inkluderet (er vurderet ud fra et gennemsnitligt elforbrug per m³ produkt). Miljøvurderingsdata for produktion og elektricitetsforbrug af de enkelte materialer er baseret på de samme kilder som beskrevet Afsnit 3.3. 3.6 Kemikalieforbrug i husholdninger Ved faldende hårdhed af vandet antages forbruget af en række "kemikalier" i husholdningen af falde. Dette gælder sæbe, vaskepulver, kalkfjerner og salt til opvaskemaskine. Nedenstående tabel angiver forbruget af disse kemikalier ved forskellige hårdheder (COWI, 2015).
MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 13 Tabel 6 Antagne forbrug af husholdningskemikalier i private husholdninger ved forskellige hårdheder af brugsvand (COWI, 2015). 22 20 19 18 15 10 8 Sæbe, kg/pers/år 2,7 2,6 2,6 2,5 2,3 2,0 1,9 Vaskepulver (kg/pers/år) 8,5 7,9 7,5 7,2 6,3 4,6 4,0 Kalkfjerner, badeværelse (l/pers/år) 2,0 1,9 1,8 1,7 1,5 1,1 1,0 Kalkfjerner, kaffemaskine (l/pers/år) 2,0 1,8 1,8 1,5 1,3 0,9 0,8 Kalkfjerner, elkedel (l/pers/år) 2,0 1,8 1,8 1,5 1,2 0,6 0,4 Salt, opvaskemaskine (kg/m³ vand) 0,7 0,6 0,5 0,5 0,4 0,3 0,2 Besparelsen i kemikalieforbrug varierer fra vandværk til vandværk pga. forskellig hårdhed af vandet i basisscenariet og imellem kommuner pga. forskelle i vandforbrug per person. Besparelsen på kemikalieforbruget beregnes for hver kombination af ovenstående. Miljøvurderingsdata for produktion af de enkelte kemikalier er fra LCA softwaren GaBi og universitet i Baths "Inventory of Carbon and Energy (ICE)" (Hammond og Jones, 2011). Derudover er der brugt en livscyklusanalyse for vaskepulver fra Novozymes (Nielsen et al., 2013).
14 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 4 Resultater Resultaterne opgøres for klimapåvirkning (CO₂), ressourceforbrug (fossile ressourcer og metaller) og "kemikalier". Resultaterne opgøres for basisscenariet og de to blødgøringsteknologier for hvert af de fire vandværker separat samt samlet for Nordvands forsyningsområde. For hver af de tre miljøpåvirkningskategorier er først vist en sammenligning af den totale påvirkning for basisscenariet og de to blødgøringsscenarier (pelletmetoden og ionbytning) for henholdsvis vandværket og forbrugerne for Nordvands område som helhed. Derefter er vist den resulterende forskel mellem basisscenariet og de to blødgøringsscenarier for hvert af de fire vandværker, så man kan se dels forskellen mellem blødgøringsteknologierne og dels forskellen mellem vandværkerne, som primært afhænger af den hårdhed, vandet har før blødgøring på det pågældende vandværk. Positive værdier symboliserer netto emissioner (negative påvirkninger på miljøet), imens negative værdier viser miljømæssige besparelser. 4.1 Klimapåvirkning De samlede emissioner af drivhusgasser er vist i Figur 1 for både basis scenariet og de to blødgøringsscenarier (som jo har samme konsekvenser for husholdningerne. Tilsammen er drivhusgasemissionen fra basisscenariet på ca. 2,3 kg CO₂ per leveret m³ vand til husholdningerne i Nordvands område. Efter blødgøring falder den samlede drivhusgasemission til ca. 1,8 kg CO₂ per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på ca. 20 %. Den samlede reduktion er en følge af, at klimapåvirkningen fra husholdningernes mindre kemikaliforbrug og den længere levetid på husholdningsapparaterne samlet set er større end det øgede materiale-, kemikalie- og energiforbrug på vandværkerne, målt per m³ leveret vand til husholdningerne. Det ses, at der ikke er nogen betydende forskel mellem de to blødgøringsteknologier.
kg CO₂-ækvivalenter/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 15 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 1 Klimapåvirkning i alt, udledninger fra både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (kg CO2 ækvivalenter/m 3 vand leveret til husholdningerne) Figur 2 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved en af de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Forskellene skyldes primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse. Generelt er miljøfordelen ved blødgøring som forventeligt størst ved de værker, hvor vandet er hårdest, dvs. Søborg og Ermelundsværket og mindst ved Bagsværd vandværk, hvor vandet er blødest.
kg CO₂-ækvivalenter/m³ vand leveret 16 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6-0,7-0,8 Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Figur 2 Klimapåvirkninger, forskel fra basisscenariet. Udledninger fra både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (kg CO2 ækvivalenter/m 3 vand leveret til husholdningerne) 4.2 Ressourceforbrug Ressourceforbruget er opgjort dels for de fossile ressourcer (kul, olie m.m.), dels for det samlede forbrug af metaller per m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. Fossilt ressourceforbrug Resultaterne for fossilt ressourceforbrug er vist i Figur 3 og viser samme tendenser som for klimapåvirkning. Tilsammen er det fossile ressourceforbrug fra basisscenariet på knapt 35 MJ primær energi per leveret m³ vand til husholdninger i Nordvands område. Efter blødgøring falder det samlede fossile ressourceforbrug til ca. 23 MJ primær energi per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på 33 %. Den samlede reduktion er igen udtryk for, at besparelserne i husholdningerne langt overstiger det øgede forbrug på vandværkerne. Heller ikke her er der nogen betydende forskel mellem de to blødgøringsteknologier.
MJ primær energi/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 17 35 30 25 20 15 10 5 0 Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 3 Fossilt ressourceforbrug (olie, gas, kul) for både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (MJ primær energi/m 3 vand leveret) Figur 4 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved en af de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Også her skyldes forskellen primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse. Besparelsen på det fossile ressourceforbrug er her dobbelt så stor på vandværkerne med hårdest vand, Søborg vandværk og Ermelundsværket, i forhold til Bagsværd vandværk, hvor vandet er blødest.
MJ primær energi/m³ vand leveret 18 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 4 2 0-2 -4-6 -8-10 Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Figur 4 Fossilt ressourceforbrug (olie, gas, kul), forskel fra basisscenariet. Forbrug for både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (MJ primær energi/m 3 vand leveret til husholdningerne) Metaller Resultaterne for metalforbruget er vist i Figur 5. Metalforbruget omfatter forbruget af jern, stål, kobber, messing og aluminium til produktion af både blødgøringsanlægget og husholdningsapparaterne m.m. Tilsammen ligger det samlede metalforbrug fra basisscenariet på knapt 100 g metal per leveret m³ vand til husholdninger i Nordvands område. Efter blødgøring falder det samlede metalforbrug til ca. 70 g metal per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på ca. 30 %. Den samlede reduktion er udtryk for en metalbesparelse hos husholdningerne pga. længere levetid af husholdningsapparaterne m.m., hvorimod metalforbrugene til opførelse af blødgøringsanlæggene er relativt små (ca. 1 % af besparelserne i husholdningerne). Man skal dog huske, at folk også udskifter husholdningsapparater af andre grunde, end at de er tilkalkede. Det er dog søgt ikke at fastsætte den skønnede levetidsforlængelse for højt. Heller ikke her er der nogen betydende forskel mellem de to blødgøringsteknologier.
kg metal/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 19 0,120 0,100 0,080 0,060 0,040 0,020 0,000 Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 5 Metalforbrug for både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (kg metal/m 3 vand leveret) Figur 6 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Også her skyldes forskellen primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse. Her er besparelsen lidt mere end dobbelt så stor ved vandværkerne med hårdt vand, Søborg vandværk og Ermelundsværket, i forhold til Bagsværd vandværk.
kg metal/m³ vand leveret 20 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 0,005 0,000-0,005-0,010-0,015-0,020-0,025-0,030-0,035 Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Figur 6 Metalforbrug, forskel fra basisscenariet. Forbrug for både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (kg metal/m 3 vand leveret til husholdninger) 4.3 "Kemikalier" Der anvendes kemikalier til selve blødgøringsprocessen på vandværket, mens der spares kemikalier i husholdningerne, hvis vandet blødgøres. Figur 7 viser det samlede kemikalieforbrug på vandværket og i husholdningerne med og uden blødgøring. Ved opgørelse af kemikalier er der ikke skelnet imellem forskellige kemikalier ift. påvirkning af miljøet. Resultaterne viser alene den totale mængde af kemikalier udregnet ud fra en simpel massebalance. Tilsammen ligger det samlede kemikalieforbrug fra basisscenariet på ca. 0,9 kg kemikalier per leveret m³ vand til husholdninger i Nordvands område. Efter blødgøring er det samlede kemikalieforbrug faldet til ca. 0,8 kg kemikalie per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på ca. 10 %. Ved pelletteknologien produceres der tillige kalkpiller, som principielt kan substituere produktion af kalk et andet sted i systemet. I Figur 7 er dette illustreret ved at kalkpilleproduktionen trækkes fra det samlede forbrug af kemikalier til denne blødgøringsteknologi. Den samlede reduktion er udtryk for, at der i husholdningerne spares en relativt stor mængde "kemikalier" til afkalkning m.m.; til gengæld kræver begge blødgøringsteknologier et vist kemikalieforbrug.
kg kemikalier/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 21 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 7 Kemikalieforbrug for både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (kg kemikalier/m 3 vand leveret til husholdninger) Figur 8 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved en af de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Også her skyldes forskellen primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse.
kg kemikalier/m³ vand leveret 22 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10-0,20-0,30-0,40 Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Elforbrug, basis Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Figur 8 Kemikalier, forskel fra basisscenariet. Forbrug for både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (kg kemikalier/m 3 vand leveret til husholdninger)
MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 23 5 Referencer COWI (2015): Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg. Hammond G. & Jones C., 2011, Inventory of Carbon & Energy (ICE), Version 2.0, Sustainable Energy Research Team (SERT), Department of Mechanical Engineering, University of Bath, UK Kemna R., Elburg M.v., Li, W. & Holsteijn R.v., 2005, Methodology Study Ecodesign of Energy-using Products, Final Report, Methodology Report, Lavet af VHK (Van Holsteijn en Kemna BV) for den Europæiske Kommission [http://ec.europa.eu/docsroom/documents/11846/attachments/3/translations/en/re nditions/native] Krüger (2015a): Nordvand A/S. Analyse af muligheder for central blødgøring. Teknisk økonomisk analyse. Krüger (2015b): Groft overslag til stålforbrug til blødgøringsanlæg. 21.08.2015. Nielsen, A.M., Li, H. & Zhang, H., 2013, Compact detergents in China A step towards more sustainable laundry, A Life Cycle Assessment of four typical Chinese detergents, Novozymes [http://www.novozymes.com/en/sustainability/published- LCA-studies/Documents/Compact%20detergents%20in%20China%20- %20A%20step%20towards%20more%20sustainable%20laundry.pdf]