Organisatorisk beretning 2011-2012

Organisatorisk beretning 2011-2012 Landsledelsens organisatoriske beretning til landsmødet i Folkebevægelsen mod EU i Gladsaxe den 27.-28. oktober 2012 40 året for Folkebevægelsens stiftelse fejres med et brag af en fest for fuldt hus i april i Amager Bio. Foto: Mette Kramer Kristensen www.folkebevaegelsen.dk

Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2. Hvor står Folkebevægelsen organisatorisk? s. 3 2.1 De organisatoriske udfordringer i 2012 s. 3 3. Udgivelser og medier s. 6 3.1. Informationsmaterialer s. 6 3.2 Folk i Bevægelse s. 7 3.3 Hjemmesiderne s. 7 3.4 Facebook s. 8 3.5 Medieomtale s. 8 3.6 Annoncer s. 9 4. Større events s. 9 4.1 Folkebevægelsen 40 år s. 9 4.2. Folkemødet på Bornholm s. 10 5. Kampagner s. 10 5.1. Verden er større end EU s. 11 5.2 Underskriftsindsamlingen s. 11 5.3. Medlemsstatus og medlemskampagnen s. 13 5.4 Finansloven s. 14 5.5 Erfaringer med denne periodes kampagner s. 14 6. Vores stærke og svage sider et oplæg til debat s. 14 2

Organisatorisk beretning 2011-2012 1. Indledning Den organisatoriske beretning beskriver kort organisationens liv siden landsmødet i oktober 2011, samt giver et bud på de nødvendige organisatoriske tiltag specielt i forhold til det enkelte medlems mulighed for at være et aktiv for Folkebevægelsen, udvikling af komiteerne og endeligt hvordan de kollektive medlemmer knyttes endnu tættere til Folkebevægelsen. 2. Hvor står Folkebevægelsen organisatorisk? 2.1. De organisatoriske udfordringer i 2012 Der har løbende været arbejdet med udviklingen af Folkebevægelsens organisation siden parlamentsvalget i 2009. De organisatoriske tiltag har i stor grad taget afsæt i Strategikonferencen i Odense i januar 2010. Der satte sit aftryk i årsplanerne for hhv. 2011 og 2012. Der er bl.a. kommet nye vedtægter, som bl.a. ændrede på ledelsesstrukturen og et ønske om en mere politisk landsledelse. Men der er også taget fat på diskussionen om hvordan det enkelte medlem og de kollektive organisationer bedre inddrages i Folkebevægelsens arbejde. Og de initiativer er iværksat. Der har siden valget i 2009 været fokus på økonomien. Det har betydet, at Folkebevægelsen for første gang i mere end 10 år er gældfri og er i gang med opsparing til parlamentsvalget i 2014. a. Landsledelsen Grundideen med de nye vedtægter, der blev vedtaget på landsmødet i 2010, var at få landsledelsen til at diskutere mere politik og agere politisk. Forretningsudvalgets opgave er at tage sig af de mere administrative opgaver og forberede og følge op på landsledelsesmøderne. 3

Efter et par perioder med den nye struktur er den ved at fungere efter hensigten. I forbindelse med hovedparten af landsmøderne blev der afholdt åbne seminarer for de kollektive medlemmer og komiteerne. I januar var det om Finanspagten med bl.a. med deltagelse af politikere fra Enhedslisten, Konservativ Ungdom og Liberal Alliance. I marts var det om Den sociale protokol I juni blev de kollektive medlemmer inviteret til at deltage i en del af landsledelsesmødet for at diskutere den EU politiske situation og de udfordringer det giver for Folkebevægelsen. Landsledelsen har i perioden holdt 7 møder (inkl. det planlagte møde i forbindelse med landsmødet i 2012). FU har holdt 13 møder. b. Sekretariatet i København Sekretariatet i København har i den forløbende periode haft samme bemanding på tre fuldtidsansatte, samt en deltidsansat på løntilskudsmidler, som i den forgående periode. Udover det lønnede personale, så der en stor gruppe frivillige, der hjælper med i spidsbelastningssituationer. c. Det enkelte medlem i centrum Der har i den forløbende periode været arbejdet mere målrettet med at inddrage det enkelte medlem i Folkebevægelsens arbejde. Målet er at det enkelte medlem får mulighed for at være ambassadør for Folkebevægelsen. De først skridt er taget med udsendelse af E-mail til medlemmerne med bl.a. opfordring til at støtte underskriftsindsamlingen og deltage i 40 års festen. Der arbejdes også med muligheden for at bruge sms som led i kontakten mellem sekretariatet og medlemerne. Opprioriteringen af facebook skal også ses som et tiltag på at aktivere det enkelte medlem. Ligesom der er en gruppe medlemmer, som løbende får tilsendt materialer til uddeling. Vi er ikke nået langt nok med dette arbejde derfor vil det fortsat være i fokus i den næste periode. d. Komiteerne Komiteerne er Folkebevægelsens ansigt udadtil i lokalområdet. Det er den lokalekomiteen, der sørger for uddeling af materialer på gaden og i postkasserne. Det er den lokale komite, der sørger for læserbreve i det lokale dagblad og som holder offentlige møder. Den velfungerende komite holder et 3-4 medlemsmøder, hvor der bl.a. vælges delegerede til landsmødet og ellers drøfter EU s indflydelse på vores dagligdag. 4

Der holdes et offentligt møde og komiteen er på gaden nogle gange i løbet af året. Hvis vi ser dette som lakmusprøven på en lokalkomite, så må vi konstatere, at det står lidt sløjt til med en del af vores komiteer. Uden at give den enkelte komite karakter, så kan vi godt inddele komitelandskabet i 4 grupper. 1. De komiteer som fungerer. Holder vælger medlemsmøder, offentlige møder og er på gaden. 2. De komiteer som vælger delegerede til landsmødet og holder et enkelte møde eller to om året, men ellers ikke er særlig aktive udadtil. 3. De komiteer der kun har en kontaktperson, men hvor der stort set ikke sker noget 4. De områder/byer, hvor der ikke er komiteer (de komiteløse områder). Der er de facto sammenhæng mellem gruppe 3 og 4. I den forløbende periode har mange komiteer være med i underskriftsindsamlingen for en folkeafstemning om finanspagten. Det har flere steder været med til at sætte lidt liv i ellers hendøende komiteer. Fra landsledelsen har der været fokus på komiteerne og komitestrukturen. Der er i samarbejdet med Københavnsudvalget arbejdet med at få flere komiteer til at fungere i hovedstadsområdet. Bl.a. har der været fokus op Københavns Vestegn, Østerbro, Nørrebro og Vesterbro. Som et resultat af dette er komiteerne på Københavns Vestegn samlet i en komite. Også andre steder i landet er det lykkes at få liv i komiteer fx i Himmerland og Randers. Der er indkaldt til møder med valg af delegerede i de komiteløse områder. Erfaringerne fra sidste år var at det var svært at få medlemmerne til at komme til de fire møder, der blev afholdt og det stort set ikke lykkedes at få valgt delegerede fra de komiteløse områder. e. Komitenyt Komitenyt er udkommet kvartalsvis siden seneste landsmøde. Komitenyt bruges primært til at fortælle komiteerne om kommende aktiviteter og fortælle de gode historier fra arbejdet rundt om i landet. f. Udvalgene Vi har i den seneste periode oplevet, at en række nedsatte udvalg har været passive eller med kun få aktive. Det har været et stigende problem og det er sinkende for arbejdet, hvis vi på den ene side forventer et udvalgsarbejde og på den anden side oplever enten passivitet eller for lange reaktionstider. Derfor er der i den kommende tid behov for en revurdering af udvalgsarbejdet. Det kan være spørgsmålet om tiden er løbet fra arbejdsmetoderne eller arbejdet 5

kalder på nye kræfter og i den sammenhæng, hvordan vi integrerer nye folk med nye ideer i arbejdet. g. Ungdomsarbejdet Ungdom mod EU har valgt at nedlægge sig selv og de aktive der fra har i stedet for valgt at gå ind i Folkebevægelsens Ungdomsudvalg. Dog har de valgt at fastholde navnet Ungdom mod EU, sådan at det evt. i fremtiden igen er muligt at genoplive Ungdom mod EU som en selvstændig ungdomsorganisation. Den her ovenstående beskrevne situation gør, at det er særdeles vigtigt at Folkebevægelsen tager en grundig diskussion om hvordan Folkebevægelsens Ungdomsudvalg skal fungere og under hvilke betingelser ikke mindst i forhold til det kommende EU-parlamentsvalg. h. De kollektive medlemmer Der er en langvarig tradition for at faglige og politiske organisationer er kollektive medlemmer af Folkebevægelsen. Der har gennem flere år ikke været en tilgang tværtimod er antallet af kollektive medlemmer vigende. Det skyldes hovedsagelige sammenlægninger af fagforeningen. Fra og med den foregående periode har de kollektive medlemmer som noget nyt blevet inviteret med til den åbne del af landsledelsesmøderne. Flere af dem har da også gjort brug af denne mulighed. Som noget nyt har landsledelsen inddraget de kollektive organisationer i drøftelsen af udviklingen af EU og Folkebevægelsens opgaver. Det skete i forbindelse med landsledelsesmødet i juni 2012. Dette blev fulgt af en mere systematisk inddragelse af de kollektive medlemmer i udviklingen af 2014-planen. 3. Udgivelser og medier 3.1. Informationsmaterialer Siden landsmødet i 2011 har Folkebevægelsen (i nogle tilfælde i samarbejde med EUD) udgivet en række informationsmaterialer: Uddelingavisen Skal EU bestemme alt? i et oplag på 210.000. Uddelingsavisen Vi kræver folkeafstemning i et oplag på 75.000 - uddelt 67.000 Hvervefolder i et oplag på 15.000 uddelt mere end 14.000 Folder om eurotaktaten (finanspagten) i et oplag på 65.000 uddelt 61.000 Pjecen "Svar på 20 spørgsmål om EU" i et oplag på 8.000 uddelt 2.000 Pjecen 11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab" i et oplag på 10.000 uddelt 9.100 6

Pjecen Verden er større end EU i et oplag på 8.000 uddelt 1.000 Pixibog Det militære EU i et oplag på 5.000 uddelt 1.000 Pixibog EU's overnationale retspolitik i et oplag på 5.000 uddelt 1200 Herudover er der produceret cykelsaddelovertræk med teksten "SKAL EU BESTEMME? Nej til euro-traktaten Ja til folkestyre FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU" af 1.000 stk heraf er halvdelen uddelt. 3.2 Folk i Bevægelse Folkebevægelsens blad Folk i Bevægelse er udkommet seks gange siden sidste landsmøde med to måneders mellemrum. Det har afspejlet udviklingen i EU og EUmodstanden med en lang stribe artikler om bl.a. EU-formandskab, finanspagt, vækstpagt, topmøder, EU-skat og undtagelser samt indsatsen for folkeafstemning og 40 års jubilæet for Folkebevægelsen. Det sidste blev markeret med et fire siders indstik med billeder fra samt uddrag af taler ved og hilsener til jubilæumsfest. Derudover var der aktuelle kommentarer af en bred skare folk udefra som professor Jesper Jespersen, højesteretsadvokat Bjørn Elmquist, formand for LO i Horsens Hans A. Sørensen, KUlandsformand Jens Salling og advokat og tidl. MF Line Barfoed. 3.3 Hjemmesiderne Da Folkebevægelsens hjemmeside sidst fik et ansigtsløft i 2008, havde den 4.000-5000 unikke besøg (forskellige computere der besøgte hjemme) om måneden, så vidt det kan vurderes. I dag er vi kommet op på 18.000-20.000. Bortset fra rekordmåneden op til parlamentsvalget i 2009, hvor vi havde lidt over 25.000 unikke besøg, så har stigningen været støt voksende indtil februar i år, hvor søsættelsen af kampagnen for traktatafstemning trak omkring 24.000 unikke besøg, hvilket er dalet lidt siden. Af alle de kampagnesider, der har været på hjemmesiden siden 2008, er det igen bortset fra parlamentsvalget i 2009 indsatsen for traktat-afstemning som viser ved, at der er flest besøg. Der kom da også som nævnt andetsteds omkring 8.500 underskrifter ind via hjemmesiden, ligesom siden blev brugt til at holde folk ajour med udviklingen herunder med et barometer, som viste antallet af indsamlede underskrifter. Og under kampagnen linkede en lang række af såvel vores kollektive medlemsorgansationer som andre organisationer som f.eks. Fagbevægelsen mod Unionen og Konservativ Ungdom til kampagnesiden. I efteråret 2012 er vi gået i gang med fornyelser af hjemmesiden med bl.a. såkaldte QRkoder, app og en version af hjemmesiden, der kan læses og overskues på en mobiltelefon. 7

Når halvdelen af befolkningen i dag går på nettet via mobiltelefonen, så skal man helst ikke være nødt bruge en lup for at kunne se bogstaverne. 3.4 Facebook Vi har i årets løb arbejdet en hel del med vores profil på Facebook. Vi har dermed opnået en situation, hvor vi har fået ensrettet profilen og har fået lavet en fornuftig og kontinuerlig opdatering. Dermed fungerer vores kommunikation via Facebook, og det er også tydeligt, at vi bliver set. Vi er med andre ord kommet et godt stykke af vejen i år. Vores Facebook-kampagne blev indledt den17. juni med en beskeden reklamekampagne til 450 dollar. På det tidspunkt havde Folkebevægelsen 810 synes godt om på Facebook. Da kampagnen sluttede den 12. august var antallet der synes godt om Folkebevægelsen vokset til 1.801 (og er nu over 2.000). Sammenlignet med andre organisationer og partier må vi dog sande, at vi stadig har store udfordringer med at komme bredere ud. Vi har således alt for få "synes godt om", og der er ingen tvivl om, at arbejdet med Facebook - og andre sociale medier - både bør være en integreret del af vores daglige arbejde, men også bør få ekstra fokus i det kommende år. 3.5 Medieomtale Folkebevægelsen mod EU har fået mere medieomtale. Antallet af artikler, debatindlæg og lignende, hvor vi nævnes, er det seneste år steget med over 20 pct. i gennemsnit om måneden også i de landsdækkende dagblade. Det har især været i forbindelse med kampagnen for traktat-afstemning og Folkebevægelsens 40 års jubilæum, at vi optrådte også flere gange i landsdækkende tv og radio. Men vi er nødt til at fastholde fokus på styrket pressearbejde for ikke kun at bevare fremgangen, men også fortsætte den. Og det er vigtigt - i forbindelse med indsatsen for det bedst mulige EU-valg i 2014, men reelt også i alle andre sammenhænge. Når vi bruger situationer som kampagnen for traktatafstemning, jubilæet og 10 året for euro-nej i efteråret 2010 og sætter os i bevægelse, giver det ikke kun liv og aktivitet, men også nye medlemmer, mere sympati og mere medieomtale. Den slags skal vi fortsat hele tiden have øje for samtidigt med, at vi skal bruge flest mulige relevante situationer i Danmark og EU til at markere os positivt. Og lokalt skal vi huske at bruge enhver lejlighed til at få omtalt Folkebevægelsen for eksempel i forbindelse med møder, aktiviteter og fødselsdage. Når vi nævnes i medierne, er det også i form af læserbreve og debatindlæg. Men det stadig alt, alt for få der alt for sjældent griber pennen og skriver til aviserne eller debatsider på nettet. Jeg savner mere debat fra bl.a. Folkebevægelsen mod EU, stod der på debatsiden 8

i Ekstra Bladet den 5. august. Det er en klar og åben opfordring til os alle 3.6 Annoncer Vi har siden sidste landsmøde annonceret i såvel flere dagblade som på internettet. Annoncering sker oftest i forbindelse med en aktivitet eller en kampagne og afsenderen er enten Folkebevægelsen mod EU direkte eller nogle af de sammenslutninger som Folkebevægelsen mod EU er med i dvs. EUDemocrats eller GUE/NGL-gruppen i EUparlamentet. Generelt kan vi se, at de annoncer som vi har, afføder positive reaktioner herunder en stigning i antallet af indmeldelser og henvendelser. Og når trykte annoncer har plads til en kupon giver det også en god effekt. Den 23. december 2011 havde EUD og Folkebevægelsen mod EU en annonce i halv tabloid størrelse i Information, Kristeligt Dagblad og Arbejderen under overskriften Skal EU bestemme endnu mere? Vi skulle desuden have haft en halvsides annonce i Information nytårsdag. Men pga. af en fejl blev den ikke bragt og som erstatning fik vi to annoncer der blev bragt henholdsvis lørdag den 14/1 og lørdag den 4/2. I forbindelse med Folkebevægelsen mod EU s kampagne for en folkeafstemning var der f.eks. annoncer i Politiken, Ekstra Bladet, Information, Kristeligt Dagblad og Arbejderen og med bannere på Ekstra Bladets, Informations, Kristeligt Dagblads og Modkrafts hjemmesider. Derudover har Folkebevægelsen mod EU haft annoncer om 40-års jubilæet og der har været annoncer på Facebook for at sikre at flere blev medlemmer af Folkebevægelsen mod EU s gruppe på Facebook. Dertil kommer lokale annoncer f.eks. i forbindelse med 1. maj møder og grundlovsarrangementer. GUE/NGL har haft helsides annoncer med Søren Søndergaard om finanspagten i Ekstra Bladet og metroxpress den 31. maj. EUD har betalt for annoncer i bl.a. City Avisen, Information og Kristeligt Dagblad angående et internationalt debatmøde på Cafe Drop Inn lørdag den 22. september. 4. Større events 4.1 Folkebevægelsen 40 år Folkebevægelsen mod EU rundede i år 40 år. Det blev fejret af landsorganisation med en brag af en fest i Amager Bio. En række kendte kunstnere stillede beredvilligt op for at fejre fødselsdagen med os. Over 500 deltagere fandt vej til Amager Bio og fyldte stedet helt op, så vi måtte lukke dørene. Alle var med til at give et positivt billede af Folkebevægelsen kulturelt som politisk. 9

Den store tilfredshed, der blev givet udtryk for blandt tilskuere, medvirkende og aktivister skal der bygges videre på ikke mindst til at genopbygge Folkebevægelsens netværk af kunstnere og andre kulturpersonligheder og knytte nye til. Det kræver en stor indsats, men arrangementet viste, det er muligt. Arrangementet viste også, at roligt kunne have satset på et endnu større arrangement. Det kræver imidlertid, at vi tror på mulighederne i de arrangementer vi sætter i gang. At alle arbejder med for at organisere og mobilisere. Det kræver imidlertid også, at alle dele af organisationen prioriterer ens og trækker på samme hammel og forstår, at det en fælles opgave, når vi laver et så stort fælles arrangement. Fra top til fod skal alle forstå føle et medansvar for at det lykkes, når vi alle arbejder med det samme mål og med de samme prioriteringer. Udover det centrale arrangement vil der blive udgivet en jubilæums-cd med musikken fra jubilæet sammen med andre numre fra vores 40 årige historie. Og det var glædelige, at 40 års dagen også blev fejret ved flere lokale arrangementer. 4.2. Folkemødet på Bornholm Folkebevægelsen mod EU havde i år en bod på Folkemødet på Bornholm, som i år var 3 gange så stort som det første år. Det var klart en positiv oplevelse at være med til Folkemødet. Der var rig mulighed for kontakt med publikum og med journalister og enkeltpersoner, som har berøringsflader med Folkebevægelsen. Det kalder klart på, at Folkebevægelsen deltager også i de kommende folkemøder og på den måde er med også i den demokratiske proces, der foregår her. Vi skal imidlertid i gang med forberedelserne endnu tidligere og investere mere i arrangementet og overveje ikke blot at have en bod, men også overveje at arrangere egne debatter, så vi er med til at beslutte temaer som modvægt med de traditionelle temaer, som også præger Folkemødet. Tak til aktivister ikke mindst fra Bornholm, som var med til at få boden kørende, dele materialer ud eller spille fodbold for Folkebevægelsen mod Europabevægelsen. 5. Kampagner I den forløbende periode har Folkebevægelsen gennemført tre egentlige kampagner. Det er Verden er større end EU, Underskriftindsamlingen for en folkeafstemning om Finanspagten og medlemskampagnen 40 år og 400 nye medlemmer. Herudover er 40 års jubilæet blevet markeret og i efteråret 2012 har der været fokus på EU s indflydelse på finansloven uden at det er en egentlig kampagne. 10

5.1. Verden er større end EU Kampagnen Verden er større end EU var planlagt til at starte ved udgangen af august eller starten af september 2011 og skulle slutte ved udgangen af november 2011. Den var særligt rettet mod unge og målet med kampagnen var at rejse en debat om EU som aktør i den 3. verden og tiltrække flere unge til Folkebevægelsen. Herudover var det et delmål at afprøve de nye sociale medier f.eks. Facebook. Der blev nedsæt en kampagnegruppe til at udvikle og gennemføre kampagne. Der blev også nedsat en styregruppe med den FU ansvarlige, kampagnekoordinatoren og en repræsentant fra Kampagneudvalget. Styregruppen fik også til opgave at evaluere kampagnen. Til kampagnen var der afsat 75.000 kr., som alle var EUD midler. Kampagnen blev udskudt, da der blev afholdt folketingsvalg i september 2011. De startede først i forbindelse med landsmødet ultimo oktober og blev sat til at løbe til udgangen af februar 2012. Men kampagne stoppede eller rettere løb ud i sandet allerede før jul, da Folkebevægelsens fokus var på den kommende finanspagt og planlægning kampagnen mod den, som startede i begyndelsen af det 2012. Denne meget korte tidsperiode på max. to måneder betød også at kampagnen ikke gav det helt store resultat. Et andet faktum er at det viser at Folkebevægelsen har svært ved at sætte en politisk dagsorden. Kampagnens emne og budskab slog hverken i gennem i offentligheden eller for den sags skyld i internet i Folkebevægelsen. Bl.a. var det ikke muligt at aktivere læserbrevsnetværket. Dog var kampagnen blikfanget og noget af omdrejningspunktet for landsmødet i 2011 og på jubilæumsfesten den 21. april 2012. Ligesom materialer og hjemmesiden er anvendelig til senere brug og information. 5.2. Underskriftindsamlingen Kort før jul 2011 stod det klart at den danske regering havde til hensigt at tilslutte sig Finanspagten og dermed knytte Danmark endnu tættere til euroen. For Folkebevægelsen stod det hurtigt klart at forårets aktiviteter skulle koncentrerer sig om kampagnen mod finanspagten. Der blev iværksat en underskriftindsamling med støtte fra bl.a. Retsforbundet, Kommunistisk Parti, Konservativ Ungdom og Enhedslisten. Underskriftindsamlingen startede ved udgangen af januar. Der blev afleveret de 35.410 underskrifter hvoraf ca. 24.500 kom fra Folkebevægelsen, som også indeholdt de underskrifter, som var indsamlet af den række partier og organisationer, som linkede til os eller sendte ind til os. De resterende blev afleveret af Enhedslisten. 11

Underskrifter var fordelingen fifty/fifty mellem indsamlede underskrifter via internet og indsamlede underskrifter fysisk. For Folkebevægelsen og tilsluttede var fordelingen ca. 16.000 fysisk og 8.500 via hjemmeside. Det lykkedes desværre ikke at få folketingsflertallet til at stemme så Danmark på linje med Storbritannien og Tjekkiet kunne takke nej til finans-pagten. Men kampagnen var vellykket på mange andre måder. For det første fik kampagnen engageret mange mennesker, lokal-komiteer og samarbejdspartnere over det ganske land. Både med debatter, markeringer, debatindlæg i aviserne, opfordringer i de sociale medier og konkret indsamling på gader og stræder. I starten af kampagnen var det virkelig koldt at stå på gaden (under minus ti grader og blæst). Men det stoppede ikke folk fra at skrive under eller hjælpe med at samle ind. Omvendt opstod der en afmatning i indsamlingen fra Påske og april ud. Den situation var forventelig, da man ikke kan forvente, at der kan køres i samme høje tempo i 4 måneder. Underskrifterne blev afleveret til Folketingets Europaudvalg ved Eva Kjær Hansen (V) forud for sidste behandlingen i Folketinget. På selve dagen stod Folkebevægelsen mod EU også på Christiansborg Slotsplads med et 50 meter langt banner med ordene Traktatafstemning ja tak og der blev sendt et klart budskab til Folketinget fra talerne. Kampagnen gav Folkebevægelsen mod EU en god synlighed i medierne. Ved starten af kampagnen fik landssekretariatet besøg af DR1 og både DR1 og TV2 fulgte vores indsamling på Strøget i København den første dag. Men Folkebevægelsen mod EU var også synlig i mange af de andre medier f.eks. DR2, P1, TV2 News, Radiokanalen 24/7 og i de trykte medier både landsdækkende og regionalt. Og det var ikke kun vores MEP Søren Søndergaard, som kom i medierne, men også andre repræsentanter for Folkebevægelsen mod EU. Ikke mindst talspersonerne Rina Ronja Kari, Jørgen Grøn og Johanne Langdal Kristiansen. Facebook blev også aktivt brugt til at engagere både ved at man kunne lave synes godt om på Folkebevægelsen mod EU s hjemmeside om kampagnen og ved at folk løbende skrev om kampagnen i deres statusopdateringer og at andre kopierede disse budskaber. Der blev i løbet af kampagnen produceret såvel en folder (først i 50.000 eks. og dernæst et genoptryk på 15.000 eks.) samt en uddelingsavis (75.000 eks.) og der blev lavet særlige bannere på initiativ af Københavns Udvalget og lokalkomiteerne i Roskilde og Køge. Derudover blev kampagnen støttet med annoncering. Bl.a. på Ekstra Bladets, Informations, Kristeligt Dagblads og Modkrafts hjemmesider. Interesserede kunne således klikke på bannerne og gå direkte til vores underskriftsside. Kampagnen fik også flere ambassadører både kendte folk (f.eks. Flemming Jensen, Niels Hausgaard, Helle Stangerup og Kisten Lehfeldt) og folk der gav kampagnen en politisk brede. Det var således en kampagne der havde støtter i de tre regeringspartier og blandt de borgerlige oppositions partier. Folkebevægelsen mod EU fik også etableret et godt 12

samarbejde med flere af de kollektive medlemmer samt organisationer der ikke er med i Folkebevægelsen mod EU, men som delte målet om en folkeafstemning f.eks. flere lokale fagforeninger og Konservativ Ungdom. Kampagnen førte også til en stigning i antallet af medlemmer og henvendelser til Folkebevægelsen mod EU. 5.3. Medlemsstatus og medlemskampagnen Folkebevægelsens har ikke kun oplevet en bruttotilgang af nye medlemmer. Medlemstallet pr. 21/9 er 2500 betalende individuelle medlemmer. Det ser også ud til at betyde en mærkbar forøgelse af medlemstallet for 2012. Det vil sige, at i skrivende stund er antallet medlemmer, der har betalt kontingent for 2012 forøget med mellem 150-200. Hertil kommer ca. 25 kollektive medlemsorganisationer. Der er derfor god grund til optimisme i forhold til medlemstallet. Vi har imidlertid et stort potentiale for nye medlemmer, men vi skal huske konstant at integrere medlemshvervning i vores aktiviteter. Underskriftsindsamlingen viste på bedste vis at det er via politiske aktiviteter som potentielle medlemmer finder, er vigtige, at vi kan få dem til at tage det sidste skridt og melde sig ind i Folkebevægelsen. Landsledelsen igangsatte i slutningen af januar besluttede en medlemskampagnen: 40 år 400 nye medlemmer altså et mål på 400 nye medlemmer. Her betød vores samtidige om at starte en underskriftsindsamling logisk nok at vores aktivisters fokus i realiteten flyttede sig væk fra medlemshvervningen og over på underskriftsindsamlingen. Men som det fremgår af tallene herunder, så er der meget der tyder på, at folk ikke melder sig ind i Folkebevægelsen når der er fuld fokus på en medlemshvervkampagne. Derimod melder folk sig ind, når Folkebevægelsen er synlig på gaden og i medierne med en politisk aktivitet som de finder, er rigtig og vigtig. Som en særlig motivationsfaktor er der udloddet 2 gange 2 rejser til Bruxelles blandt dem, der er indmeldt og betalt kontingent inden 5. august. Til brug for kampagnen blev der produceret en særlig hvervefolder i et oplag på 15.000 ex. Der er i perioden fra 1. februar og til 31. august er der kommet 273 indmeldelser. De fordeler sig over månederne: 2012 2011 Februar 88 12 Marts 53 27 April 42 23 Maj 55 47 Juni/juli 32 43 August 8 12 13

Herudover fik vi de 3 måneder fra landsmødet til 1. februar 90 nye medlemmer. Altså i alt nye medlemmer 384 siden landsmødet per 21. september. Indmeldelserne er sket på mange måder. Indsendte kuponer fra vores materialer, herunder uddelingsavis og hvervefolderen. Indsendelse af kupon fra annoncer, indmeldelse via hjemmesiden og telefonisk henvendelse. Der er flest, der har indmeldt sig via hjemmesiden, herefter kommer kuponer i forbindelse med materialer om underskriftsindsamlingen. 5.4. Finansloven Landsledelsen har besluttet, at der her i efteråret i forbindelse med finanslovsbehandlingen skal igangsættes mindre tiltag for at sætte fokus på EU s indflydelse på den danske økonomiske politik. I den forbindelse er en kampagneavis udarbejdet i samarbejde med EUD og Notat. 5.5. Erfaringer med denne periodes kampagner * Folkebevægelsen kan inddrage medlemmerne og store dele af organisationen, når vi tager fat i forhold som er oppe i tiden som fx underskriftsindsamlingen for en folkeafstemning om finanspagten * Det er generelt svært at få hele organisationen til at føle ejerskab overfor en kampagne * Organisationen skal ikke overbelastes af kampagner * Der skal max. være en forårs- og en efterårskampagne * Vi har svært ved at sætte den politiske dagsorden, men til gengæld kan vores kampagner, når de griber fat i den aktuelle EU debat være med til at skabe bevægelse og rejse debat, som det skete i forbindelse med underskriftindsamlingen 6. Vores stærke og svage sider et oplæg til debat Stærke sider: * Vi har kollektive medlemmer * Vi kan få medlemmer og andre til at stille op. Der er et netværk, vi ikke er gode nok til at bruge * Mange enkeltmedlemmer der gør noget uden om komiteerne og der hvor komiteerne * ikke fungere. Både til uddeling (få systematiseret til det) * Medlemmerne giver mange penge løbende * Vores vælgergrundlag er jævnt fordelt over landet og medlemmer over hele landet * Et parlamentsmedlem 14

* Lokal struktur der kan mobiliseres når det gælder * En kreds af sympatisører * Landsledelse der fungerer ok * En forholdsvis stærk organisation på centralt niveau Svage sider: * For få lokalkomiteer, der reelt fungerer * For få aktive unge * Kollektive medlemmer er medlemmer af navn og ikke gavn * Udvalgsstruktur der ikke fungerer * Svært ved omstilling pga. af konsensustraditionen 15