I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.



Relaterede dokumenter
IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM. Trips- overvågning og registrering

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.

IPM-produktion af udplantningsplanter

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Campanula portenschlagiana

IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene

Hold dine frugttræer sunde

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

I formeringen: Sørgemyggelarver. Rhizoctonia Resten af kulturen: Pythium, Phytophthora, Chalara, Gråskimmel, Væksthusmellus, Bomuldsmellus

Fakta om Tomatdyrkning

Det begynder med os.

IPM-produktion af tidlige udplantningsplanter

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden )

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Metoder og Økonomi ved tripsbekæmpelse i væksthuse

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

Foto: CT SkadedyrsService

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Plantedyrkning under glas

Strandsvingel til frøavl

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Salat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr

TIL GAVN FOR GARTNERE

Kultur program for: Forfatter:

Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017

Nu er de her! for år ets på visit

DK I. Bayer CropScience DK. Country: DK Colour: CMYK

Stiklingeformering. Stiklinge typer:

Kend din fjende og dig selv Sun Tzu 544 B.C.

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: Tlf

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Lidt om honningbiernes levevis

Den levende jord o.dk aphicc Tryk:

Så dine egne tomatplanter

Sådan kæmmer du lus ud af håret

Hold dine frugttræer sunde

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose august 2014

Projekt planter på lager

Det gode råd gør forskellen

AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester

KOM SKIMMELSVAMP I FORKØBET

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Lavendel. Produktionsfaser

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Gerbera (Gerbera jamesonii hybrider) Produktionsfaser. IPM Program monitering

Retningslinjer for fluebekæmpelse på pelsdyrfarme

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft på nordmannsgran

Kompost Den økologiske kolonihave

Vejledning om hovedlus til forældrene

Slutrapport Alternativ vækstretardering

Fangplader, tape og fangplanter til bekæmpelsen af skadedyr i IPM strategi. Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen A/S

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

Fire Fantastiske Fisk

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [ ]

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

K v a l i t e t s s t r ø e l s e

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Kopier kan fås hvis det ønskes. Nedenfor er et kort referat af nogle af de artikler der kunne have interesse.

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.

Nyt fra forskning, forsøg og praksis i frugt og bæravl ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Øverst et billede af det mini-drivhus som er anvendt til frugtsætning af Reishi. Dunken er fyldt med vand der via hanen drypper vand ned på et fad

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

Nede i køkkenet er mor ved at lave morgenmad. Godmorgen, råber Sille og er allerede på vej ud i haven. Hov, hov, griner mor, ikke så hurtigt, du skal

TOMATSORTSFORSØG 2014

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Goodbye LUS! Mørke grøn: 348C Lys grøn: 368C Blå: 286C Hvid. - 3 vigtige step

Natur og naturfænomener

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune

pragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr Af Hanne Gabel Christensen

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler

Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013

Gå til forside: Klik HER. Tomater Solanum lycopersicum L.

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Dyrkning af hindbær i substrat

Hvad vil du fjerne ukrudtet med, når du bagefter skal drikke vandet?

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Transkript:

IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at man bekæmper med mindst mulig brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og mest muligt med andre metoder for eksempel biologisk bekæmpelse. Udplantningsplanter dækker over mange arter og sorter, og de mest almindelige sygdomme og skadedyr angriber mange planter inden for gruppen. Produktionen af udplantningsplanter er kendetegnet ved en kort produktionstid på 10-16 uger, og ved at der produceres flere hold efter hinanden på samme areal. Produktionen af udplantningsplanter er den vigtigste indtægtskilde for mange producenter, og der er ikke råd til nogen form for tab eller spil. Det er derfor yderst vigtigt at forebygge angreb og opnå en effektiv kontrol af diverse skadegørere. Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt IPMprogram indgår monitering for skadegørere, identifikation og diagnosticering af skadegøreren, planlægning af forebyggelse og bekæmpelse, rettidig bekæmpelse og evaluering af indsatsen. Der skal være en systematisk registrering af skadedyr og sygdomme, der kan bruges til at fastlægge en bekæmpelsesstrategi, lige som der efter bekæmpelsen laves en ny inspektion af planterne, der indgår til evaluering af bekæmpelsesstrategien. IPMtankegangen lægger også vægt på et sundt udgangsmateriale, styrkelse af planternes sundhed og vækst og brug af biologisk bekæmpelse. Aktuelle skadegørere I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. Start rent Bordene børstes, rengøres/vaskes og desinficeres, inden den nye sæson starter. Der desinficeres normalt ikke mellem holdene af Aster. For at opnå en effektiv desinfektion, er det vigtig at bordene rengøres grundigt inden, der desinficeres. Kommer der angreb af svamp i formeringen, for eksempel Rhizoctonia, skal bordene desinficeres inden de tages i brug igen. Formeringen Stik i en velgødet sphagnum med ledningsværdi 2,5-4,5 og ph 5,5-6,0. Aster er meget gødningskrævende, og hurtigt får brugt gødningen op og bliver gule. Stik 3-4 stiklinger direkte i salgspotten (10 cm potte). For at undgå at stiklingerne står for tæt og er våde, placeres de ca. 1 cm fra pottekanten og jævnt rundt i potten. Der dækkes med plastik.

Fjern plastikken så snart der er rod. Roddannelsen tager ca. 12-14 dage. Kontroller roddannelsen og for sygdomme jævnligt i løbet af de ca. 12 dage. Sorter der danner rod hurtigere end 12 dage dækkes af tidligere. Sene sorter holdes lidt længere under plastik. Frem til uge 8-10 dækkes med klart plastik, her efter dækkes med mælkehvidt plastik. Hold temperaturen på 22 C, da det giver den bedste roddannelse. Temperatur under 20 C forsinker roddannelsen og øger risikoen for angreb af svampe. Lav temperatur hæmmer også sideskudsbrydningen. Skyg forår/sommer for at holde temperaturen nede. Rhizoctonia kan angribe i formeringen og især om vinteren. Pletten med de angrebne planter fjernes, sammen med den nærmeste række af sunde planter Der efter vandes med Rizolex Om vinteren kan angreb forebygges ved vanding med Rizolex Monitorering Efter formering Sæt 4-5 fangplader på 1000 m 2 til registrering Der opsættes 1 delta-fælde med Duponchelia-feromon Fangsten på fangplader og i fælder registreres hver uge eller hver 14. dag. Antal insekter skrives ind i skema Planterne kontrolleres visuelt hver 14. dag. o Kig efter svampeangreb og lus. o Kig efter spind tæt ved jordoverfladen det kan være tegn på angreb af Duponchelia. o Brug lup der forstørrer x10. o Undersøg for trips ved at banke blomster ud på et stykke hvidt papir.

Figur Deltafælde med feromonkapsel. Blå fangplade til registrering Duponchelia-larve i spind tæt ved jordoverfladen Svampeangreb Under produktionen er Asters især udsat for angreb af rodfiltsvamp, meldug og gråskimmel. For alle tre svampe gælder det, at de angriber som følge af ugunstige klimaforhold. Rodfiltsvamp Rodfiltsvamp angriber planterne lige ved jordoverfladen, og giver dårlige rødder og indsnævring af stænglen, hvilket resulterer i at planten dør. Rodfiltsvampangreb forekommer hyppigst, når planterne står fugtigt og tæt sammen, det vil sige i formeringen. I løbet af få dage kan svampen hurtigt angribe og ødelægge et stort område af planter. Forebyggelsen af rodfiltsvamp-angreb er derfor yderst vigtig: Brug kun sunde moderplanter og stiklinger

Brug kun nye eller desinficerede potter og bakker Vask og desinficere bordene inden formeringen påbegyndes. Tjek formeringen en gang om ugen Fjern syg planter Fjern plastik så snart stiklingerne har rod. Vand ikke fra oven Hvis der er gentagne problemer med rodfiltsvamp behandles der forebyggende med svampemidlet Rizolex. Meldug Meldug der er kendetegnet ved hvide-grålige belægninger på blade og stængler angriber typisk, når der kommer store udsving mellem dag og nattemperatur, der bevirker af luftigheden om natten bliver høj. Angreb af meldug kommer typisk hen over sommer og sensommer, hvor der kan være store udsving mellem dag- og nattemperatur. Angreb af meldug forebygges ved: At holde et stabilt klima hvor svingende temperaturer og høj luftfugtighed om natten undgås. Der opsættes 1 svovlfordamper pr. 200 m 2, og der brændes svovl af i 2-4 timer pr. nat. Meldug bekæmpes ved Ændring af klima, så temperaturudsving og høj luftfugtighed undgås. Brug af svovlfordampere Sprøjtning med Flexity eller Candit. Husk skift mellem midlerne, så resistensudvikling minimeres. Gråskimmel Gråskimmel angriber, når der gennem en periode på ca. 6 timer har været en luftfugtighed tæt på 100 % eller vand på bladene. Angriber viser sig i starten som små brune pletter, der udvikler sig til større brune områder på stængler. Ved vedvarende høj luftfugtighed udvikler der sig en musegrå belægning af svampesporer

Angreb af gråskimmel i bund af planten Forebyggelse af gråskimmel -angreb: Undgå fugtigt klima. Hold luftfugtigheden under 80 % Brug ventilatorer Vand altid om formiddagen og undgå nattevåde planter. Undgå planter der står for tæt. Forebyggende kan der sprøjtes med Signum eller Teldor. Gråskimmel bekæmpes ved: Ændring af klima i væksthusene, så luftfugtigheden falder. Fjern hårdt angrebne planter Sprøjt med kemisk middel mod gråskimmel. For at undgå resistens skal der skiftes mellem midler med forskellig virkemekanisme. Skadedyr Trips: Angreb af trips giver sølvglinsende striber og pletter på kronblade og blade. Korntrips kommer ofte ind kortvarigt i forbindelse med høst, mens saintpauliatripsen kommer ind med plantemateriale udefra og etablere sig i væksthusene. Trips finder man både i blomster og på blade. For at minimere brugen af kemiske plantebeskyttelsesmidler og undgå resistensudvikling bruges der biologisk bekæmpelse når populationen af trips er lav.

Angreb af trips forebygges ved: Starter med rene moderplanter og stiklinger Brug BontaniGard i formering det tager trips på stiklinger. Tjek planter og fangplader for trips - monitorering (se tidligere afsnit) Opsætning af 3-4 fangplader pr. bord Udsætning af tripsrovmider og jordrovmider efter formering. Udsætning af Orius-rovtægen fra begyndende blomstring og frem. Hvis der er fra start er mange trips, suppleres med kemisk bekæmpelse. Bekæmpelse af trips. Skulle antallet af trips på fangpladerne stiger øges udsætningen af nyttedyr. Der udsættes hyppigere og i større mængder. I begrænsede områder med mange trips sættes der ind med masse udsætning. Hvis ikke den biologisk bekæmpelse kan bringe antallet af trips ned tages kemisk bekæmpelse i brug. Middel til bekæmpelse af saintpauliatripsen (Frankliniella occidentalis) Middel Aktivstof Resistensklasse Virkemåde Virker på Conserve Spinosad 5 Kontakt Larver, nymfer, voksne Vertimec EC Abamectin 6 Kontakt Larver, nymfer Translaminar Admiral Pyriproxyfen 7C Kontakt Æg, Larver, nymfer, voksne Mospilan SG Acetamidprid 4A Kontakt Translaminar Larver Sprøjt om morgen et par timer efter solopgang eller ud på eftermiddag Sørg for god dækning af blomster, knopper, skudspidser For at trænger bedst muligt ind i knopper m.m. skal dråberne være små få tripsene frem med lokkemiddel(attracker). Skift mellem midlerne Sprøjt med 5-7 dages interval om sommeren Følg trips populationen ved hjælp af blå fangplader. Sæt ind med biologisk bekæmpelse, så snart populationen af trips er reduceret til et acceptabelt niveau. Vækstregulering Der kan være behov for at regulere strækningsvæksten hos Aster ved hjælp af Daminozid (Alar 85 SG, Dazide Enhance). Ved at vælge kompakte sorter og dyrker Aster under gode lysforhold, hvor der er sammenhæng mellem temperatur og indstråling kan behovet for

vækstregulering reduceres væsentligt. Høj temperatur og lav lys indstråling fremmer strækningsvækst og dermed behovet for vækstregulering. Når der bruges Daminozid så husk: Sprøjt når temperaturen er 15-20 C Indtørringen skal ske langsomt, så hold en luftfugtighed på mindst 80 % efter sprøjtning I varmt vejr sprøjtes sidst på dagen. Undgå at planterne står for tæt. Ved at blande Alar 85 SG/Dazide Enhance med spredemiddel f.eks. Elasto G5 kan doseringen af Alar 85 SG/Dazide Enhance reduceres med ca. 30 %.