FOA-medlemmernes sundhed



Relaterede dokumenter
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilens resultater

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Mødesagsfremstilling

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Det siger FOAs medlemmer om stress

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

FOAs 10 forslag til mere lige sundhed

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sundhedsprofilens resultater

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

Den nationale database

Ligestilling. 29. april 2015

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Sundhedsprofil for Aarhus

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018

NOTAT. Allerød Kommune

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

Sund By Butikken Nørretorv Horsens. Tel.: sundby@horsens.dk Hjemmeside:

Forekomst af kroniske sygdomme

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Københavnernes sundhed 2005

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Transkript:

FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale rundspørge om danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013. 5.274 erhvervsaktive FOA-medlemmer har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen indeholder også data fra 2010. I undersøgelsen sammenholdes resultaterne med andre erhvervsaktive danskere. Færre FOA medlemmer vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt sammenlignet med øvrige erhvervsaktive danskere. Fra 2010 til 2013 er der sket et lille fald i andelen af FOA medlemmer, der vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Hvis man kigger på FOA-kvinderne, så vurderer 89,7 procent, at de har et godt helbred mod 92,6 procent af andre erhvervsaktive kvinder. Flere kvindelige FOA medlemmer rapporterer et dårligt fysisk helbred sammenlignet med øvrige erhvervsaktive. Det er især FOAs medlemmer i kost-servicesektoren, der siger, at de har et dårligt fysisk helbred. Det siger 6 procent af alle FOA-medlemmer, 6,3 af kvinderne, mens det er 4,2 af erhvervsaktive danske kvinder. Blandt FOA-medlemmerne i kostservicesektoren er det 11,5 procent. Der er flere dagligrygere blandt FOA-medlemmerne sammenlignet med øvrige erhvervsaktive. 21,9 procent af FOAs medlemmer er dagligrygere. Blandt kvinderne er det 22,2, mens det er 13,3 blandt andre erhvervsaktive danske kvinder. Blandt kvindelige FOA medlemmer er der generelt flere moderat eller svært overvægtige sammenlignet med øvrige erhvervsaktive. I alt er 52,2 procent af FOAs medlemmer overvægtige. Blandt kvinderne er det 51,5 procent mod 37,6 blandt andre erhvervsaktive kvinder. FOAs medlemmer drikker dog mindre end andre erhvervsaktive danskere. Flere FOA medlemmer har oplevet langvarig sygdom sammenlignet med øvrige erhvervsaktive på tværs af køn og sektorer. 29,8 procent af FOAs medlemmer har oplevet langvarig sygdom. Især FOAs mænd har i højere grad end andre erhvervsaktive mænd oplevet langvarig sygdom. 35,5 procent af FOAs mænd mod 25,8 blandt andre erhvervsaktive mænd. 1

Flere kvindelige FOA medlemmer har forhøjet blodtryk sammenlignet med øvrige erhvervsaktive. Især medlemmerne i kost- og servicesektoren har højere blodtryk. FOAs medlemmer har i højere grad end andre danskere fysisk anstrengende jobs. Blandt FOAkvinderne er det 56,3 procent mod 17,9 procent hos andre erhvervsaktive kvinder. Meget få FOA-medlemmer har et stillesiddende arbejde. 6,5 procent af FOAs kvinder har et stillesiddende arbejde mod 50,9 procent hos andre erhvervsaktive kvinder. Blandt mændene har 11,9 procent af FOA-medlemmerne stillesiddende arbejde mod 47,9 procent af de andre erhvervsaktive mænd. FOA-medlemmerne ligger også højere på en række livstilssygdomme end andre erhvervsaktive danskere. 3,6 procent af FOAs medlemmer har diabetes 3,2 procent af FOA-kvinderne og 6,1 procent af FOA-mændene, hvilket er mere end andre erhvervsaktive danskere. Her er procenterne på hhv. 1,7 og 2,9 procent. Slidgigt og leddegigt rammer også i højere grad FOAs medlemmer og FOAs medlemmer har også i højere grad end andre erhvervsaktive danskere for højt blodtryk. FOAs medlemmer udsættes i højere grad for støj end andre danskere især medlemmerne i den pædagogiske sektor, og FOAs medlemmer har også i meget højere grad tunge løft end andre og flere bøjede og forvredne arbejdsstillinger. FOA kvinder der har et godt helbred..andre erhvervsaktive kvinder FOA kvinder med dårligt fysisk helbred Dagligrygere blandt FOA kvinder blandt andre erhvervsaktive kvinder Overvægt blandt FOA kvinder blandt andre erhvervsaktive kvinder Overskrider alkoholgrænsen (FOA kvinder)..andre erhvervsaktive kvinder Har oplevet langvarig sygdom (FOA mænd)..andre erhvervsaktive mænd Har fysisk anstrengende job (FOA kvinder) FOA kvinder med diabetes 0 50 Procent 100 89,7 92,6 6,3 4,2 22,2 13,3 51,5 37,6 13,7 18,8 35,5 25,8 17,9 56,3 3,2 1,7 2

Hovedkonklusioner Kvindelige FOA-medlemmer sammenlignet med andre erhvervsaktive danskere På tværs af FOAs kvinder Flere med fysisk anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen Flere moderat- eller svært overvægtige Flere svært overvægtige Flere med forhøjet blodtryk Flere med diskusprolaps eller andre rygsygdomme Flere med langvarigt sygefravær inden for det seneste år Flere, der har brugt receptpligtig medicin inden for de seneste 14 dage Pædagogisk sektor Flere, der føler sig friske nok til at gøre hvad de har lyst til Flere spiser frugt dagligt Flere med astma Flere udsat for støj Færre er ofte nervøse eller stressede Færre med højt stressniveau Færre med dårligt mentalt helbred Færre dagligrygere Færre storrygere Færre med stillesiddende Flere med bøjede eller forvredne fritidsaktiviteter arbejdsstillinger Færre er sjældent eller aldrig i kontakt Flere med tunge løft i arbejdet med familie Færre dagligrygere, der gerne vil holde op med Færre er sjældent eller aldrig i kontakt at ryge med venner Færre overskrider lavrisikogrænsen Færre er uønsket alene Færre med binge-drinking Færre med ringe indflydelse på Færre, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget arbejdsopgaver 1 Færre med usundt kostmønster Færre med stillesiddende arbejde i hovedbeskæftigelsen Færre kan ikke regne med hjælp i tilfælde af sygdom Kost & Service Flere med dårligt fysisk helbred Flere dagligrygere Flere med slidgigt Flere med sjældent eller aldrig kontakt med familie Færre med fremragende, vældigt godt eller godt selvvurderet helbred Færre med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden Social- og sundhedssektoren Flere dagligrygere Flere storrygere Flere med astma Flere med allergi Flere med slidgigt Flere med diabetes Flere med kronisk bronkitis Flere med sjældent eller aldrig kontakt med familie Flere ambulante kontakter Færre med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden Færre med stillesiddende fritidsaktiviteter 1 (sommetider, sjældent eller aldrig) 3

Mandlige FOA-medlemmer sammenlignet med andre erhvervsaktive danskere På tværs af FOAs mænd Flere med dårligt mentalt helbred Flere overskrider højrisikogrænsen Flere med stillesiddende aktivitet, der gerne vil være mere fysisk aktive Flere svært overvægtige Flere svært overvægtige, der i høj grad gerne vil tabe sig Flere med langvarig sygdom Flere med diabetes Flere uønsket alene Færre storrygere Færre overskrider lavrisikogrænsen Social- og sundhedssektoren Flere med allergi Færre med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred Færre med usundt kostmønster Færre med stillesiddende aktivitet Pædagogisk sektor Flere spiser frugt dagligt Færre med moderat eller svær overvægt Færre med forhøjet blodtryk Teknik- og service Flere med migræne eller hyppig hovedpine Flere med diskusprolaps eller andre rygsygdomme Færre med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred Færre dagligrygere Udviklingstendenser 2010-2013 Generelt sker der ikke den store udvikling i folkesundheden på 3 år. Derfor kan det være problematisk at udtale sig om udviklingen fra 2010-2013 med statistisk sikkerhed, for FOAs grupper sammenlignet med referencegrupperne 2. Der er dog i nedenstående tilfælde statistisk belæg for at kommentere på udviklingen. Der er sket en lille stigning i andelen af kvindelige FOA-medlemmer, der meget ofte eller ofte føler sig nervøse eller stressede, dog mest i Kost- og service samt Social- og sundhedssektoren. Stigningen ses også i referencegruppen. 2 Referencegrupperne er i dette afsnit ikke alle erhvervsaktive, da der er korrigeret for alder, køn og uddannelse. Dvs. at en kvindelig køkkenassistent sammenlignes med en gruppe af kvinder med samme uddannelsesniveau og alder. Sammenligner man med alle danskere, vil man se meget større forskelle, men disse kan typisk forklares med fx forskelle i uddannelsesniveau. Ved at benytte denne sammenligning, kan vi se om FOA-medlemmer adskiller sig fra andre danskere, som de burde ligne. 4

Der er sket en lille stigning i andelen af kvindelige FOA-medlemmer, der rapporterer et dårligt fysisk helbred. Det samme ses i referencegruppen. For mandlige medlemmer er der sket et fald, men med forskel sektorerne imellem. Der er sket et fald i andelen af daglige rygere for både kvindelige og mandlige FOAmedlemmer. Faldet er mest tydeligt i pædagogisk sektor. Faldet ses også i referencegruppen. Der er sket et fald i andelen af FOA-medlemmer, der overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse vedrørende alkohol. Også i referencegrupperne er andelene faldet. Der er sket en stigning i andelen af kvinder i pædagogisk sektor, der har fysisk anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen. Der ses ingen tydelig ændring i referencegruppen. Der er sket en stigning i andelen af moderat eller svært overvægtige kvindelige FOAmedlemmer, dog mest tydeligt i Kost- og service samt Social- og sundhedssektoren. Blandt mandlige medlemmer er andelen steget en smule i Social- og sundhedssektoren samt Teknik- og servicesektoren. Stigningen ses også i referencegrupperne. Der er sket en stigning i andelen med langvarig sygdom blandt kvinder i Kost- og servicesektoren samt Social- og sundhedssektoren. En tilsvarende stigning ses i referencegruppen. Blandt mandlige FOA-medlemmer er der overordnet sket en stigning. Der ses også en lille stigning i referencegruppen. Der er sket en lille stigning i andelen af FOA-medlemmer med allergi. Både for mandlige og kvindelige medlemmer. Den samme tendens ses hos referencegrupperne, men tydeligst hos FOA-kvinderne. Forekomsten af personer med diabetes er steget en smule blandt kvinder i Social- og sundhedssektoren, samt i referencegruppen. Der er sket en lille stigning i andelen med diskusprolaps eller andre rygsygdomme, både for FOA-medlemmer og referencegrupperne. Der er sket en stigning i andelen af FOA-medlemmer der sjældent eller aldrig har kontakt til deres familie. Dette gælder for alle sektorer, begge køn samt referencegrupperne. For kvinderne er stigningen særligt tydelig i Kost- og servicesektoren. Der er sket en stigning i andelen af mandlige FOA-medlemmer, der ofte er uønsket alene. Det samme gælder referencegruppen. Der er sket en lille stigning i andelen af kvindelige FOA-medlemmer, der har ringe indflydelse på deres arbejdsopgaver. Der er sket en stigning i andelen af kvindelige FOA-medlemmer i Pædagogisk sektor, som ofte er udsat for bøjede eller forvredne arbejdsstillinger. 5