Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen
EGYPTEN Pyramidernes Atlantidernes værk. En portal til stjernerne, opført af en udsultet slavehær... Igennem årtusinder har Egyptens pyramider været omgivet af sagn og mystik. Nu har udgravninger og tekniske landvindinger gjort forskerne i stand til at mane myterne i jorden og give svar på de urgamle spørgsmål. De tre pyramider i Giza Cheops, Chefren og Mykerinos blev bygget på under 100 år. De blev Egyptens sidste gigant-pyramider. SHUTTERSTOCK/ABLESTOCK 40 Historie 15 2008
hemmelighed HVEM opførte pyramiderne, og hvor mange var de nødt til at være? Side 42 HVORDAN kunne egypterne bygge med så enorm præcision? Side 44 HVAD indeholder faraonernes gådefulde gravmæler? Side 46 HVORFOR var det nødvendigt for egypterne at bygge giganterne? Side 48 M I D D E L H A V E T ABU RAWASH GIZA ABUSIR DASHUR Kairo SAKKARA MEIDUM LAHUN EL LISHT HA W A R A 110 pyramider langs Nilen Egypterne nåede i alt at bygge over hundrede pyramider. De største ligger i Giza. El-Amarna Pyramidernes tidsalder begyndte i år 2620 f.kr., da farao Djoser opførte Egyptens første pyramide i Sakkara på Nilens vestbred. Herefter byggede egypterne pyramider i stribevis i et langt bælte fra Abu Rawash nord for Giza til Abydos i syd. Byggeriet kulminerede med opførelsen af den enorme Cheops-pyramide i Giza. Da pyramidebyggeriet ophørte omkring 1800 f.kr., havde egypterne bygget 110 pyramider i alt. ABYDOS Nilen Theben D E T RØ D E HA V Større pyramide-områder Vigtige byer 0 100 200 km Aswan
EGYPTEN Bønder byggede giganterne Tusinder og atter tusinder af arbejdere sled i mere end tyve år for at fuldføre Cheopspyramiden. Størstedelen var tilknyttet projektet i få måneder. Den sidste femtedel var fastansatte specialister, der levede og døde i pyramidens skygge. Store slæder blev brugt til at transportere de tunge sten fra byggepladsen til selve pyramidens fod 200 m væk. Stenene blev hugget til med millimeter -præcison og nummereret, før de blev slæbt op til bygningsværket. På nogle sten står blot Denne side opad. Stenblokkene vejede i gennemsnit ca. to tons. De største vejede op til 50 tons. 6000 specialister opførte Cheops' drøm Ca. 1100 mand brød sten til pyramiden i stenbrud i Giza og andre steder. Ca. 1200 søfolk sejlede sten fra stenbrud langs Nilen til Giza. Ca. 1000 mand slæbte stenene fra Giza-stenbruddet op til byggepladsen. Ca. 1300 mand tilhuggede stenblokkene på byggepladsen. Ca. 600 mand slæbte de færdige sten fra pyramidens fod op til toppen. Ca. 800 mand lagde stenene på plads og sleb pyramidens yderste sten. Flere tusinde mennesker var udelukkende beskæftiget med at sørge for mad og vand til arbejderne. AF IB SALOMON Pause! De svedige mænd slækker et øjeblik grebet i det kraftige tov. Tovet er fæstnet til en stenblok på mere end to tons, og solen bager nådesløst ned over sjakket. Mændene skæver op mod toppen af den himmelstræbende bygning, der tårner sig mere end 100 m op over dem det er der, stenblokken skal op. Lidt efter er de igen på vej, op ad den støvede rampe. Musklerne spændes, og tovet strammes. Skridt for skridt trækker de deres massive last af sten. Op og op. Efter 23 års hårdt slid stod farao Cheops' gigantiske gravmæle omsider klar. Fra top til bund var den knap 150 m høje pyramide dækket af glatte og blændende hvide kalksten. Om morgenen fangede spidsen af det gigantiske bygningsværk den første morgensol, og om aftenen fastholdt pyramidens top solens aftenglød længe efter, at mørket var begyndt at sænke sig nede i Nildalen. Ingen havde set noget lignende før. Cheops-pyramiden blev opført på et plateau ved Giza i Egypten og stod klar omkring år 2550 f.kr. Da vejede det gigantiske bygningsværk omkring seks mio. tons. Det svarer til omkring 16 Empire State Building-skyskrabere. I over 3700 år var Cheops-pyramiden verdens højeste bygning, en titel, den først mistede, da den i 1300-tallet blev overgået af Lincoln Cathedral i England. Pyramide-manualen mangler Forskerne har stadig til gode at finde en manual, der i detaljer beskriver pyramidebyggeriet, for mens egypterne har ef- 42 Historie 15 2008
THE BEST EVER BOOK OF PYRAMIDS/KINGFISHER 100.000 slaver byggede på Cheopspyramiden i 20 år. Det skrev den græske historiker Herodot, der besøgte pyramiden mere end 2000 år efter opførelsen. Men ifølge forskerne var Herodots tal rent gætværk. I dag er de fleste enige om, at pyramiden blev bygget af 5-6000 fastansatte arbejdere stenbruds-arbejdere, slæde-slæbere og stenhuggere. De fik hjælp fra ca. 20.000 deltidsarbejdere, der blev udskiftet hvert kvartal. Deres opgave var fx rampebyggeri, blanding af mørtel og madlavning. LANGT UDE Det krævede nøje organisering at få de mange tusinde mennesker til at arbejde effektivt. Derfor blev styrken inddelt i delinger a 2000 arbejdere, som igen blev underopdelt i hold, stammer og endelig i sjak med 10-20 mand. Hvert sjak havde egen leder og egen opgave. På sin vis var pyramiderne med til at bygge Egypten. Nogle forskere mener nemlig, at organiseringen af pyramidebyggerierne blev overført til administrationen af Egypten, og at det var årsagen til rigets store og langvarige succes. Transportvejene bestod af kraftige træbjælker. Nedenunder og ovenpå lå et tykt lag mørtel og knust kalksten. For at få slæderne til at glide blev vejene smurt med mudder. Arbejderne var inddelt i sjak på 10-20 mand. Beregninger viser, at 12 mand let kunne slæbe en sten på to tons. VIDUNDERET BLEV UDVIKLET PÅ 60 ÅR Trinpyramiden Højde: 60 m Bund: 121 x 109 m Egyptens første pyramide blev rejst af farao Djoser ca. år 2620 f.kr. og bestod af seks trin oven på hinanden. Knækpyramiden Højde: 105 m Bund: 188 x 188 m Masse: 300.400 m3 Hældning: 72-78 Masse: 1,2 mio. m3 Hældning: 54/43 Ca. 2600 f.kr. byggede farao Snofru en pyramide, hvis hældning undervejs blev ændret pga. ustabilt underlag. ULLSTEIN BILD GETTY IMAGES SCANPIX/AKG-IMAGES Atlantis-folket anlagde pyramiderne I begyndelsen af 1900-tallet lancerede amerikaneren Edgar Cayce den teori, at pyramiderne blev bygget 10.500 f.kr. af overlevende fra Atlantis. Da riget sank i havet, flygtede nogle af indbyggerne til Egypten, hvor de med tankens kraft anlagde pyramiderne. Derfor havde de hverken brug for ramper eller kraner. Nordpyramiden Højde: 105 m Bund: 220 x 220 m Masse: 1,6 mio. m3 Hældning: 43 Efter Knækpyramiden opførte Snofru Nordpyramiden. Den blev Egyptens første perfekte pyramide. terladt masser af tegninger af delprocesser og detaljer, har man aldrig fundet en beskrivelse af den overordnede byggeproces. Takket være forsøg og beregninger mener egyptologer efterhånden at have et nogenlunde klart billede af, hvordan pyramiderne blev opført. Det er stort set kun detaljer, de er uenige om, og én ting er de fuldstændig enige om: At egypterne var sande bygmestre. Der er i alt fundet 110 pyramider i Egypten, men Cheops-pyramiden troner som pyramiden over dem alle den største og mest perfekte af Egyptens pyramider. Mange af de tidligere pyramider kan betragtes som forstudier til Cheops-pyramiden, for undervejs begik egypterne stribevis af fejl. Men de egyptiske bygmestre høstede også mange erfaringer, og de kom bygmesteren Hemieno til gavn, da han påtog sig opgaven med at bygge en pyramide til sin bror, farao Khufu også kendt som Cheops. Pyramidens egentlige formål var at tjene som gravkammer for kongen. Ligesom i tidligere pyramider begyndte Hemieno med at udhugge et underjordisk gravkammer omkring 30 m under pyramidens grundflade. Da det underjordiske kammer var halvt færdigt, skiftede Hemieno imidlertid mening og begyndte i stedet at bygge faraos gravkammer højere oppe i pyramiden. Det var aldrig set før, at en pyramides gravkammer lå midt inde i pyramiden. Forskerne mener, at ændringen skyldtes, at Hemieno fik besked på, at gravkammeret skulle have plads til en tonstung granitsarkofag, som ikke kunne Historie 15 2008 43
THE BEST EVER BOOK OF PYRAMIDS/KINGFISHER EGYPTEN Ramper af jord rejste vidunderet Forskerne mener, at egypterne opførte enorme ramper af jord til at fragte de mange millioner tons sten op til pyramide-toppen. En helt ny teori går ud på, at rampen ikke lå uden for pyramiden, men indeni. Hvordan får man tonstunge stenblokke fragtet op på en pyramide, efterhånden som den vokser? Det spørgsmål har længe optaget historikerne. Da Herodot besøgte Giza-pyramiderne omkring 450 f.kr., fortalte en guide ham, at kraner havde løftet stenblokkene trin for trin, og den forklaring købte Herodot. Det gør moderne historikere derimod ikke. De mener ikke, at egypterne rådede over tilstrækkeligt stærke kraner. Desuden er de enkelte MIKKEL JUUL JENSEN MIKKEL JUUL JENSEN Rampe Pyramide Pyramide Ifølge en teori brugte egypterne én stor rampe til byggeriet. Rampebyggeriet vil dog i så fald kræve mere arbejde end pyramiden. Rampe En anden teori går ud på, at egypterne byggede en spiralrampe af jord, der snoede sig op ad pyramiden og hvilede på dens trin. trin i pyramiden så smalle, at en kran dårligt kan stå fast. Nutidens historikere hælder derfor til, at stenene blev slæbt op via store jordramper. Præcis, hvordan ramperne så ud, er de til gengæld vildt uenige om. Nogle mener, at egypterne brugte én lang rampe, andre mener, at en spiralrampe snoede sig rundt om pyramiden, ligesom en bjergvej. I 2007 lancerede den franske arkitekt Jean-Pierre Houdin en ny og opsigtsvækkende teori. Ifølge hans beregninger blev de nederste 43 m af pyramiden bygget ved hjælp af én rampe, men derefter blev stenene transporteret videre op via en intern rampe. Rampen snoede sig op til toppen af pyramiden ligesom den ydre spiralrampe, bare inden i pyramiden. Tidligere forsøg på at finde skjulte kamre har afsløret, at der få meter fra pyramidens yderside muligvis befinder sig hulrum, som kunne være Houdins interne rampe. Nu håber arkitekten at få lov at åbne pyramiden for at lede efter rampen. Pyramiden blev støbt i beton I 2006 påstod den amerikanske professor Michel Barsoum, at en del af Cheops-pyramiden oprindeligt var blevet bygget af sten støbt i beton. Over tid er betonstenene forvitret og ligner derfor i dag de andre sten. Beviset er vanddråber indkapslet i flere af stenene, hvilket ikke forekommer i natursten. Ifølge pyramideeksperten Zahi Hawass er påstanden dog vås. Han mener, at Barsoum er kommet til at tage prøver af den moderne beton, pyramiden er blevet repareret med. Slæbeholdene var højt specialiserede og derfor en del af pyramidebyggeriets faste stab. En jordrampe gjorde det muligt for egypterne at slæbe de store sten op til pyramidens top. Hvordan rampen har set ud, diskuterer forskerne stadig. LANGT UDE være i tunnelen, der førte ned til det underjordiske gravkammer. Derfor måtte Hemieno konstruere et nyt gravkammer det såkaldte Kongekammer højere oppe i pyramiden. Samtidig opførte Hemieno et mindre gravkammer Dronningekammeret sandsynligvis til en statue af farao. Kongekammeret er i sig selv en ingeniørmæssig kraftpræstation. Det er 5,8 m højt, 10,5 m langt og 5,2 m bredt. For at undgå, at kammeret blev knust af vægten fra de mange millioner tons sten, der lå ovenover, blev kammeret opført af kæmpestore blokke af rødbrun granit. Blokkene passer så fint sammen, at man end ikke kan presse et kreditkort ind mellem dem. Loftet består af ni gigantiske granitblokke, der alle vejer omkring 50 tons. Bønder klarede det hårdeste slid Den græske historiker Herodot, der besøgte pyramiden ca. 450 f.kr., skrev, at pyramiden var blevet bygget af slaver. Undersøgelser af hundredvis af arbejdergrave og deres knogler fundet nær pyramiden punkterer imidlertid Herodots beretning fuldstændigt. Gravene viser, at arbejderne fik rigeligt mad og endda lægebehandling, hvis de fx brækkede en arm. Desuden er gravene ofte veludstyrede med gravgaver en ære, man aldrig ville vise en slave. Derfor er forskerne i dag enige om, at pyramiderne blev bygget af betalte, egyptiske arbejdere. Beregninger viser, at omkring 25.000 mand var beskæftiget med byggeriet af Cheops-pyramiden i de lidt 44 Historie 15 2008
De yderste, hvide kalksten blev pudset helt glatte, så pyramiden i sidste ende kom til at skinne ud over hele Giza-plateauet. De sidste tilhugninger foregik oppe på selve pyramiden. Hvide kalksten dækkede den yderste del af pyramiden. STOR PRÆCISION MED SIMPLE VÆRKTØJER Set med vor tids øjne rådede egypterne kun over et beskedent udvalg af værktøj. De brugte reb, træ- og stenhamre og mejsler af kobber. Alligevel var de i stand til at tilhugge stenblokkene med millimeter-præcision. Hemmeligheden var to simple måle-værktøjer. Stenoverfladen blev gjort plan med tre lige høje træstave og en snor. Den tredje stav afslørede ujævnheder. To træstave holder snoren Målestav Snor THE BEST EVER BOOK OF PYRAMIDS/KINGFISHER Ujævnhed på overfladen af stenen Vaterbræt Snor Lod Læger var fast tilknyttet pyramidebyggeriet. Rampen blev fjernet i takt med, at pyramidens sidste sten blev lagt på plads. Et bræt med to træklodser og et lod gjorde det muligt at gøre stenens side helt lodret. over 20 år, farao Cheops sad på tronen. De omfattende udgravninger af arbejdergravene viser, at arbejderne var klart inddelt i rang: Tæt ved Nilen boede præster og opsynsmænd, i landsbyer længere oppe boede håndværkerne og deres familie, mens de menige arbejdere boede i barakbyer tæt på pyramiden. Alt tyder på, at de menige arbejdere var bønder, som blev pålagt at arbejde nogle måneder om året, nærmest som en slags værnepligt. Og selv om de ikke var slaver, var det sociale pres stærkt: Det blev forventet, at man påtog sig det hårde slid, dels for at ære kongen, dels for at sikre sin egen eksistens, for egypterne var sikre på, at solen ville slukkes og alt liv ophøre, hvis der ikke blevet taget hånd om kongens lig. Lønnen blev udbetalt i naturalier Ifølge historikerne havde Egypten kun omkring 1,6 millioner indbyggere, da de store pyramider blev opført. For så lille et samfund var det selvsagt noget af en kraftpræstation at afgive 25.000 mennesker til et byggeri, som stod på i årtier. Når det overhovedet kunne lade sig gøre, skyldtes det dels, at det egyptiske samfund var uhyre velorganiseret, dels at det var rigt. Takket være Nilens årlige oversvømmelser og det varme klima kunne egypterne høste rigeligt af alle slags afgrøder. Optegnelser fra pyramidebyggeriet viser, at lønnen for det hårde arbejde blev udbetalt som naturalier. Basislønnen var hvede og byg. Oven i den kom fisk, grønsager, brænde og lertøj. Som bo- Historie 15 2008 45
DK-IMAGES & MIKKEL JUUL JENSEN EGYPTEN Arkæologer jagter skjult gravkammer Egypterne gjorde alt for at forhindre gravrøvere i at finde frem til Cheops-pyramidens gravkammer. De tre kamre, forskerne har fundet, er alle tomme. Muligvis gemte egypterne farao et helt fjerde sted. Cheops-pyramiden er et gravmonument til ære for farao Cheops. Men Cheops' lig er aldrig blevet fundet i pyramiden. Heller ikke i de andre egyptiske pyramider har arkæologerne fundet gravens beboere. Alt taler for, at de er forsvundet i forbindelse med gravrøverier. Trods alle anstrengelser for at holde røverne ude er alle pyramiderne nemlig blevet udplyndret få århundreder efter, at de stod færdige. Også i Cheops-pyramiden brugte de egyptiske bygherrer mange kræfter på at forebygge plyndring. Da arbejderne forlod Kongekammeret, forseglede de det fx ved at lade tre kæmpesten glide ned foran kammerets indgang. Desuden blokerede de den gang, der fører frem til kammeret, med store granitblokke. Alt sammen forgæves, for røverne gravede sig i stedet igennem de bløde, omgivende kalksten. Arkæologerne har indtil videre fundet tre kamre i pyramiden alle var tomme, undtagen det såkaldte Kongekammer, hvor man fandt en sarkofag uden indhold. Nogle forskere mener, at Cheops blev lagt til hvile i Kongekammeret, og at liget forsvandt, da kammeret blev udplyndret. Andre spekulerer på, om egypterne vidste, at gravrøverne hurtigt ville finde de tre kamre, og derfor i stedet lagde farao i et helt fjerde, ukendt kammer. Ifølge dr. Zahi Hawass, der er Egyptens chefarkæolog, er det meget sandsynligt, at Cheops stadig befinder sig i et endnu uopdaget kammer i pyramiden. Bliver kammeret nogen sinde fundet, vil det være alle tiders arkæologiske sensation. Et hemmeligt kammer, der kunne indeholde faraos lig, gemmer sig muligvis i nærheden af Dronningekammeret. I år 2000 afslørede radarmålinger en ukendt passage neden under Dronningens Kammer. Passagen fører ind i midten af pyramiden, hvor faraos rigtige gravkammer muligvis ligger. Glatpudsede kalksten Groft tilhuggede kalksten SCANPIX/REUTERS Pyramiden var gigantisk bibliotek LANGT UDE ABLESTOCK Pyramiderne optræder i en række arabiske myter og legender. En af legenderne lyder, at egypterne byggede pyramiderne for at skjule deres viden og sørge for, at litteratur og videnskab overlevede syndfloden. Ifølge legenderne var der næsten ingen ende på de skatte, egypterne gemte i pyramiderne. De skulle bl.a. rumme jern, som ikke rustede, glas, der ikke kunne gå itu, og sågar en levende hanekylling af ædelsten. Et underjordisk kammer ligger 30 m under jorden. Kammeret er ufærdigt, men skulle muligvis oprindeligt have indeholdt kongens grav. Dødstempel nus fik arbejderne kager, færdigbrygget øl, dadler, salt, natron, sesamolie og kød. Skattelettelse eller skattefritagelse blev også brugt til at tiltrække arbejdskraft. Arkæologerne har nær pyramiden udgravet hele fabrikker, der producerede brød og tilberedte fisk til arbejderne. Granit blev fragtet 900 kilometer Noget af det fysisk hårdeste arbejde havde arbejderne i de mange stenbrud, hvor kalkstenene til pyramiden blev brudt. Det meste blev brudt i selve Giza, men en del måtte hentes længere væk. Forskerne har beregnet, at arbejderne i stenbruddene har skullet levere ca. 2,3 millioner kalkstensblokke til Cheopspyramiden. Det hårdeste arbejde havde de arbejdere, der skulle bryde granitblokkene til bl.a. de indre pyramidekamre. Granit er en hård og genstridig bjergart, og uden moderne hjælpemidler kunne egypterne kun gøre ét: banke løs på granitten med en endnu hårdere sten. Forskerne mener, at arbejderne brugte fem-seks kg tunge stødesten af dolerit, som er en særdeles hård stenart. Arkæologerne har således fundet store mængder doleritsten, som er slidt helt runde på grund af de mange slag. Granitten blev brudt langt oppe ad Nilen ved Aswan. Herfra blev de enorme blokke fragtet ca. 900 km til pyramiden i Giza. Egypterne savede med sandkorn Egypterne havde mejsler af kobber. Kobber er normalt for blødt til at kunne hugge i sten, men egypternes kobber inde- 46 Historie 15 2008
BRIDGEMAN KÆMPESTEN SKULLE HOLDE RØVERE UDE SCANPIX/AKG-IMAGES Knækpyramiden Kongekammeret ligger øverst i pyramiden. Her fandt arkæologerne en tom granitsarkofag. 2 1 3 Rum med blokeringssten Tunnel blokeret med sten Det Store Galleri førte op til Kongekammeret. Galleriet er ni meter højt og blev brugt til opmagasinering af de kæmpesten, der skulle blokere adgangen til kongens grav. I Knækpyramidens indgangstunnel 1 byggede egypterne små rum. Her placerede de kæmpemæssige bloke- ringssten 2, som de satte i spænd med store bjælker 3. Da pyramiden blev forladt, bankede de bjælkerne til side og spærrede dermed tunnelen. Oprindelig indgang MARY EVANS Cheops-pyramiden 3 2 Gravrøveres indgangshul 1 Dronningekammeret var ikke et gravkammer for en dronning, men indeholdt måske Cheops' statue. Det blev fundet tomt. Indgangen lå 17 m oppe ad pyramidens østside. 10 m længere nede er den indgang, som gravrøvere brugte til at komme ind i pyramiden. I et lille rum mellem len 1 og Kongens Kammer i Cheops- indgangstunnepyramiden placerede arbejderne tre store blokeringssten 2. Stenene blev løftet op i loftet med tykke tove 3. Til sidst blev tovene kappet, og stenene forseglede graven. MIKKEL JUUL JENSEN holdt bl.a. arsenik, der gjorde kobberet hårdere end normalt og derfor gjorde det muligt at bearbejde sten. Alt tyder på, at egypterne også udviklede en form for sav. Det var imidlertid ikke en helt almindelig sav den havde nemlig ikke takker. Forskerne mener, at egypterne i stedet brugte sandkorn til at save med. Derfor bestod saven blot af et aflangt stykke kobber, som blev skubbet frem og tilbage på det sted, hvor arbejderne ønskede at save. I savsporet strøede arbejderne særligt hårde sandkorn, der langsomt, men sikkert sled sig ned igennem stenen. Hurtigt er det dog ikke gået. Forskerne mener, at det har taget egypterne minimum fire måneder bare at save Cheops' granitsarkofag ud. Moderne beregninger viser, at Cheops-pyramiden holdt ca. 1100 stenhuggere beskæftiget. Nogle tog sig af det grove arbejde, andre af den finere tilhugning af stenene. Stenhuggerne havde desuden en masse servicefolk, der fx sleb kobbermejslerne, efterhånden som de blev sløve. Efter at stenblokkene var blevet hugget fri i stenbruddet, skulle stenblokkene slæbes på slæder gennem sandet op til pyramiden. En sten på plads hvert andet minut De egyptiske arbejdere skulle lægge alle kræfter i, når de trak de tonstunge sten på slæderne op til pyramide-toppen og det vel at mærke under en brændende, nådesløs ørkensol, som let skabte temperaturer på 35-40 grader. Og arbejderne må have været i gang hele tiden. Moderne beregninger viser, at hvis pyra- Historie 15 2008 47
THE BEST EVER BOOK OF PYRAMIDS/KINGFISHER EGYPTEN Pyramiderne var porten til dødsriget Når en farao døde, skulle han genfødes som en gud. Pyramiderne var den portal, der hurtigst muligt skulle føre herskeren fra de levendes verden til de dødes. Iegypternes øjne var en farao guddommelig. Han havde fået sin livskraft af guderne, og det var ham, som gav folket og landet dets livskraft. Egypterne troede af den grund, at landet var i stor fare, hver gang en farao døde. Derfor var det vigtigt, at farao så hurtigt som muligt blev omdannet til en gud, der fortsat kunne beskytte landet mod tørke og hungersnød. Mange forskere mener derfor, at pyramiderne fungerede som en port til dødsriget, hvor farao skulle genfødes som en gud med evigt liv. Porten til dødsriget begrænsede sig ikke kun til selve pyramiden. Komplekset begyndte allerede ved Nilens bred. Her lå pyramidens såkaldte daltempel, hvortil faraos balsamerede lig ankom med båd og stort følge. Herfra gik begravelsesoptoget videre op mod pyramiden via en lang muromkranset processionsvej op til det såkaldte dødstempel, der lå ved pyramidens østside. I dødstemplet lagde præsterne ofringerne til faraonens ånd. Fra templet blev liget af den afdøde hersker samt alle hans gravgaver bragt videre til Bådene, der blev brugt til at transportere faraos lig, blev begravet ved pyramidens fod. gravkammeret i pyramidens midte. Herefter forseglede betroede arbejdere alle indgangstunneler til gravkammeret med store granitblokke og skjulte selve indgangsdøren til pyramiden med kalksten. Egyptens hersker var nu klar til at foretage sin rejse mod evigheden. Faraos balsamerede lig blev fragtet over Nilen til graven i pyramiden. ABLESTOCK Topløs pyramide Cheops-pyramiden var oprindeligt bygget som et stjerne-observatorium, og den manglede hele toppen, argumenterede den britiske astronom Richard Proctor i en bog, han udgav i 1883. Han havde bemærket, at man via den lange tunnel, der førte ind i pyramiden, kunne observere vigtige stjerner. Han mente også, at LANGT UDE Det Store Galleri i pyramiden var blevet brugt til at kortlægge stjernehimlen. Ifølge Proctor fik Cheops først senere ideen til at omdanne observatoriet til en pyramide og et gravsted til sig selv. Teorien kan ligesom mange andre pyramide-teorier ikke modbevises, men de fleste forskere kalder den højst usandsynlig. miden skulle nå at blive færdig på de godt tyve år, Cheops var farao, så skulle arbejderne i gennemsnit lægge en stenblok på plads i pyramiden hvert andet minut på en 10-timers arbejdsdag. Når stenene var bakset på plads, fulgte finpudsningen og en eventuel justering, så stenene nøjagtigt fulgte pyramidens hældning på 52 grader. Til at binde stenene sammen brugte egypterne en fugtig masse af kalksten og gips. Det var imidlertid ikke kun arbejdere, der sled i skyggen af pyramiderne. At bygge en pyramide krævede også massiv administration. En hær af embedsmænd skulle bestille materialer, aftale transporter og sørge for bjerge af mad til arbejderne. Desuden skulle embedsmændene jævnligt aflægge rapport om, hvordan arbejdet skred frem. Arkæologer har fundet stenflager, som blev brugt til at skrive kladder på. Her kan man bl.a. læse kontrollørernes noter om, hvornår en transport af sten fandt sted, hvilket arbejdshold der stod for den, og hvor langt transporten af stenblokken var kommet den pågældende dag. Ud over de almindelige embedsmænd må en hærskare af ingeniører også have travet byggepladsen tynd for at holde øje med, at alle byggeriets faser blev udført korrekt, og at den overordnede plan blev fulgt. Og det blev den. Bygget med ekstrem nøjagtighed Selv i dag aftvinger den nøjagtighed, hvormed egypterne opførte Cheops-pyramiden, respekt. Det var fx afgørende, 48 Historie 15 2008
STJERNESKAKTENE ENDTE BLINDT Sirius Zeta Orionis Ved Nilens bred lå et stort daltempel, hvor begravelsesoptoget lagde til med bådene. Fra daltemplet førte en ca. 800 m lang vej med mure på begge sider op til pyramiden. Fra Kongekammeret peger to skakte ud mod stjernerne Zeta Orionis og Alpha Draconis. Alpha Draconis Beta Ursa Minor I 1993 sendte et tysk forskerhold en fjernstyret robot op gennem den sydlige skakt i Dronningekammeret i Cheops-pyramiden. Formålet var at finde ud af, hvor den 20 cm brede skakt førte hen. Billeder fra robotten viste, at skakten var lukket med en fint tilhugget dør af kalksten omkring 65 m oppe. Døren var udstyret med to kobberhåndtag. I 2002 blev en ny robot sendt op i skakten, hvor den borede hul igennem døren og stak et kamera igennem hullet. Til forskernes skuffelse gemte sig en ny dør bag den første dør. Det samme gjorde sig gældende for Dronningekammerets nordskakt. Hvad der gemmer sig bag den sidste dør, er fortsat en gåde. SCANPIX/REUTERS Fra Dronningens Kammer peger to skakte ud mod stjernerne Sirius og Beta Ursa Minor. Skakte skød farao op til stjernerne I både Konge- og Dronningekammeret midt inde i Cheopspyramiden har forskerne fundet skakte, der tilsyneladende peger op mod fire særlige stjerner. Nogle forskere mener, at skaktene skulle lede faraos ånd op til sin plads på stjernehimlen. MIKKEL JUUL JENSEN I 2002 sendte forskerne en ny robot op i Dronningekammerets skakte. Billeder fra robotten viste, at skaktene var smukt tilhuggede. SCANPIX/REUTERS at pyramidens sider var lige lange. det vidste egypterne, og længden af de over 200 m lange pyramidesider afviger højst 4,4 cm fra hinanden. Det var også afgørende, at fundamentet var fuldstændig vandret, da enhver skævhed ville forplante sig og forstærkes op gennem bygningsværket. Hvordan det lykkedes egypterne at skabe en mere end 50.000 m 2 stor og fuldstændig plan flade, er forskerne uenige om. Det mest sandsynlige er dog, at de gravede en masse små kanaler på kryds og tværs hen over det planlagte byggeområde. Derefter fyldte de kanalerne med vand og fik dermed et gigantisk vaterpas, de kunne bruge til at udjævne plateauet efter. Facit blev en flade, som afviger 2,1 cm fra vandret. Også orienteringen af pyramiden er sket med enorm præcision: To af dens sider peger mod nord med en afvigelse på mindre end en femtendedel grad. Takket være de omhyggelige forberedelser, det slidsomme arbejde og den pinlige nøjagtighed lykkedes det at skabe det mest imponerende gravsted nogen sinde. Og tilmed det mest solide, for som det eneste af antikkens syv underværker står Cheops-pyramiden endnu. Som et gammelt egyptisk mundheld lyder: Mennesket frygter tiden, men tiden frygter pyramiderne. LÆS MERE: Mark Lehner: The Complete Pyramids, Thames & Hudson Ltd. 1997 Craig B. Smith: How the Great Pyramid was built, Smithsonian Books 2004 www.bbc.co.uk/history/ancient/egyptians/great_ pyramid_01.shtml Historie 15 2008 49