Kongelig Dansk Ambassade Madrid Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Holbergsgade 2, DK- 1057 K. (sendt som e-mail) Claudio Coello 91-4º E-28006 Madrid, Spanien Tlf: +34 91 431 84 45 Fax: +34 91 431 91 68 E-mail: madamb@um.dk Homepage: www.embajadadinamarca.es Bilag Journalnummer bilag 1 og 2 75.Spa.7 3. maj 2004 Spanien Årsrapport for 2003 Indholdsresume: Rapporten indeholder bl a oplysninger om økonomiske og samfundsmæssige forhold, landbrugets økonomi og resultat for 2003, GMO-afgrøder, mælkeproblemer, Oksekød/BSE, svin/gylle, fødevarepriser, fødevareforbrug, fødevareindustrien, franchiser og eksport til Spanien. Spanien hører i dag til blandt verdens 10 største økonomier og er EU s femte største økonomi. Den økonomiske vækst blev 2,4% i 2003 og ventes at blive 3% i 2004. Landbrugets indkomst steg ifølge det spanske Fødevareministeriums skøn med 3,7% til 23.593 mio euro og priserne på landbrugsjord udviklede sig i opadgående retning både målt i løbende priser og faste priser. Indskrivningen af landbrugsmaskiner steg med 3,7% til 40.916.Spanien er ledende i EU m h t GMO-afgrøder ag arealerne med GMO-majs voksede i 2003 med 38% til 32.164ha.Den spanske politik m h t GMO-afgrøder kritiseres af navnlig Green Peace og Amigos de la Tierra.Fødevareprisernes stærke udvikling og den i forhold dertil beskedne udvikling i priserne til landbrugerne har været et fast debatemne i 2003.Det samlede forbrug af føde- og drikkevarer i Spanien blev i 2003 69.406,2 mio euro, hvilket er en stigning på 4,8% i forhold til 2002 (eller 1% i faste priser).den danske eksport til Spanien af landbrugsvarer, agroindustrielle produkter og fiskevarer udgjorde i 2003 2.558 mio kr. Værdimæssigt gik den danske eksport af landbrugsvarer og agroindustrielle produktet i 2003 frem med 18%, og for fiskevarernes vedkommende var værdifremgangen 7%.
2 Spaniens økonomiske og samfundsmæssige forhold Efter Spaniens opfyldelse konvergenskravene for deltagelse i ØMU ens tredje fase pr. 1. januar 1999, har man levet op til EUkonvergenskriteriet, og det ventes, at man vil fortsætte hermed i de nærmeste år. I dag hører Spanien til blandt verdens ti største økonomier og er EUs femte største økonomi. Den økonomiske vækst er faldet fra 4% til 2,4% i 2003, men Spanien er fortsat et af EU s mest dynamiske lande med god ligevægt på på de offentlige budgetter og betalingsbalancen. I 2004 ventes væksten at nå op på ca 3%, og en tilsvarende vækst ventes i 2005 og 2006. Inflationen har været faldende og ventes at falde fra 3,2% i 2003 til 2,7% i 2004. Der er en ganske god ligevægt på betalingsbalancen, idet underskuddet på varehandelen udlignes af overskuddet på tjenestebalancen, der først og fremmest skyldes de store nettoindtægter i forbindelse med turismen. Spanien besøges af ca 50 mio turister hvert år. Spaniens økonomiske forhold fremgår af nedenstående to hovedtalstabeller: Hovedtal I Mia. EUR Årlig mængdeændring, % 2003 2003 1 2004 2 2005 2 Privat konsum 425,5 3,0 3,1 3,0 Kollektivt konsum 136,4 3,0 3,0 3,0 Bruttoinvesteringer 189,1 1,7 3,8 3,6 Indenlandsk efterspørgsel 751,0 2,1 3,1 3,1 Eksport (varer og tjenester) 214,5 1,8 4,0 7,3 Import (varer og tjenester) 218,9 1,7 4,4 7,3 Bruttonationalprodukt 746,6 2,2 3,0 3,0 1 Skøn 2 Prognose
3 Kilde: OECD og spanske statistikker og prognoser Hovedtal II 2003 2004 2 2005 2 2006 2 Betalingsbalancens løbende poster, saldo, % af BNP -3,5-3,2-3,0-3,0 Arbejdsløshed, årlig gennemsnit, % 11,3 11,0 10,0 8,9 3 måneders pengemarkedsrente, årlig gennemsnit, % p.a. 4,4 3,3 2,4 2,9 Forbrugerpriser, årlig ændring, % 3,2 2,7 2,4 2,4 1 Skøn 2 Prognose Kilde: Spanske statistikker og prognoser Ifølge den seneste opgørelse (skøn) fra Instituto Nacional de Estadistica er der ved udgangen af 4.kvartal 2003 42.717.064 indbyggere i Spanien. (Folketællingen i 2001 udviste 40.847.371 indbyggere.) Pr 1. januar 2003 er der lovformeligt registreret 2.672.596 udenlandske statsborgere ( en stigning på ca. 700.000 i forhold til 2002 ) med fast ophold i Spanien. Dertil kommer en formentlig større gruppe af illegale indvandrere.. De største registrerede indvandrergrupper kommer fra Ecuador (390.119), Marokko (378.787) og Colombia (244.570). F s v angår EU-landene tegner UK sig for den største gruppe (161.398) efterfulgt af Tyskland (129.468). Det skønnes, at måske under 35-50% af EU-15 landenes fastboende (dvs over 6 måneder pr år) i overensstemmelse med spansk lovgivnings krav herom lader sig registrere med fast ophold i Spanien (og dermed skattepligt i Spanien) resten undlader registrering (og betaler dermed fortsat skat i deres hjemland) bl a for at fastholde tilknytningen til hjemlandets sundheds- og socialvæsen m v. Ifølge Instituto Nacional de Estadistica ser beskæftigelsesforholdene ved udgangen af 4.kvartal 2003 således ud:
4 Befolkning 4.kvartal 2003 (4.kvartal 2002) 16 år og derover 34.285.700 ( 34.060.900) -heraf aktive 18.989.100 (18.495.400) -- heraf i arbejde 16.862.000 (16.377.300) -- heraf arbejdsløse 2.127.100 (2.118.100) -heraf in-aktive 15.296.600 (15.565.500) Beskæftigede 4.kvartal 2003 (4.kvartal 2002) aldersfordelt 16-19 år 304.200 (322.200) 20-24 år 1.394.300 (1.418.300) 25-54 år 13.320.800 (12.882.200) 55 år og derover 1.842.700 (1.754.500) Fødselsraten i Spanien er blandt de laveste fødselsrater i EU-15, idet spanske kvinder i gennemsnit får 1,25 børn (år 2002 tal fra Eurostat).(Til sammenligning er tallene for Danmark 1,73 og for EU-15 1,47.) Arealmæssigt andrager Spanien ca 506.000 km 2. Heraf ligger 57.614 km 2 under 200 meters højde, 156.370 km 2 mellem 201 og 600 meters højde, 198.649 km 2 mellem 601 og 1.000 meters højde og 93.353 km 2 over 1.000 meters højde. Nedbøren er størst mod nord med ca. 1.358 mm i gennemsnit og mindst mod syd, hvor der er områder med under 100 mm i gennemsnit. Befolkningstætheden i Spanien er 84 indbyggere pr km 2. Til sammenligning er de tilsvarende tal for Danmark og EU-15 henholdsvis 125 og 121. Der tales 4 forskellige sprog i Spanien. Castillansk er det officielle sprog, og derudover tales catalansk, baskisk og galicisk. Derudover er der forskellige dialekter som f eks valenciansk (en variation af castillansk) m v. Spanien er opdelt i 17 autonomier, der igen er opdelt i provinser. Hver autonomi har egen regering og en række forfatningssikrede kompetencer herunder bl a. landbrug, indre fiskeri, miljø, fysisk planlægning, sundhedsvæsen m v.
5 Hver autonomi har en egen landbrugspolitik alt efter autonomiens landbrugsmæssige profil. Der er på en del områder store forskelle på autonomiernes landbrugsmæssige prioriteringer, hvilket kan gøre det svært at formulere en samlet national spansk landbrugspolitik - f eks i forhold til forhandlingerne i EU om den fælles landbrugspolitik. Den spanske stat er forfatningsmæssigt et konstitutionelt monarki med et Senat og en Kongres. Centralregeringen i Madrid, Senatet og Kongressen har i forhold til autonomiernes sagsområder alene en groft sagt nærmest overordnet koordinerende kompetence. Spansk landbrug Økonomi Ved udgangen af 2003 opgjorde den spanske fødevareminister (Miguel Arias Cañete, Partido Popular 1 ) landbrugets samlede indkomst til 23.593 mio euro mod 17.342 mio euro i 1995, hvor Partido Popular dannede regering første gang. Pr beskæftiget i landbruget steg indkomsten fra 17.223 euro i 1995 til ca 28.000 euro i 2003. Landbrugsorganisationen COAG (der traditionelt er kritisk over for Partido Popular regeringens landbrugspolitik) fremhævede ved årsskiftet 2003/2004, at hvis man foretager en inflations-renset beregning, er landbrugernes indkomst faldet med 7,3% siden Partido Popular dannede regering. COAG fremhæver, at antallet af beskæftigede i landbruget er faldet med 4,6% (39.000) fra 2002 til 2003 og med 13,5% (131.000) over de seneste 8 år. Den spanske fødevareminister påregnede i 2003, at en hel efterkrigsgeneration af landbrugere på ca. 400.000 vil trække sig tilbage p g a alder m v over de næste 10 år. Det ville derfor være nødvendigt at skabe incitamenter til, at tilgangen til landbruget øges med 12.000-15.000 nye landbrugere hvert år i de kommende år (samtidig med at der sker en struktur-rationalisering d v s bl a større enheder). 1 Ved regeringsskiftet i april 2004 afgik Partido Popular regeringen og PSOE dannede regering.den nye fødevareminister blev Elena Espinosa.
6 Udviklingen 2002/2003 i spansk landbrugs økonomi fremgår af nedenstående tabel (kilde: Det spanske Fødevareministeriums skøn primo 2004): Løbende priser mio. euro Variation i % 2003/2002 År 2002 År 2003 Mængde Pris Værdi A) 37.439,5 38.747,6-2,7 6,4 3,5 Landbrugssektorens produktion i alt Vegetabilsk 22.949,0 23.576,3-5,9 9,2 2,7 produktion i alt - heraf bl.a. - - korn 4.032,0 4.030,1-1,9 1,9 0,0 - - grøntsager 6.249,2 7.173,4-0,1 14,9 14,8 - - frugt 5.467,1 5.777,6-2,5 8,3 5,7 Animalsk 12.944,8 13.613,5 2,8 2,3 5,2 produktion i alt - heraf bl.a. - - kvæg/-kød 2.315,0 2.407,8 3,6 0,4 4,0 - - svin/-kød 4.000,1 4.057,7 5,4-3,8 1,4 - - fjerkræ/-kød 1.986,6 1.962,9 0,2-1,4-1,2 Animalske 3.271,7 3.558,1 1,8 6,8 8,8 produkter - heraf bl.a. mælk 2.274,6 2.249,5 0,1-1,2-1,1 Andet 1.094,2 1.110,5-1,4 3,0 1,5 B) 13.619,0 14.070,8 2,3 1,0 3,3 Anvendelse af råvarer og tjenesteydelser C) = (A-B) 23.820,5 24.676,8 3,6 Bruttoværditilvækst D) 3.025,2 3.078,0 1,7 Afskrivninger E) 2.106,4 2.144,8 1,8 Støtte, offentlig F) 145,4 150,5 3,5 Skatter, andre G) = (C-D+E-F) 22.756,3 23.593,0 3,7 Landbrugsindkomst (Tabellens definitioner følger EUROSTATS manual CEA/CES 97 Rev. 1.1., Luxemburg 2000) Priser for landbrugsjord Ifølge statistik fra det spanske Fødevareministerium offentliggjort oktober 2003 afløstes opbremsningen i prisstigningerne for landbrugsjord i 2001 af en fremgang.
7 Udviklingen i priserne på landbrugsjord Løbende priser Konstante priser (1983) År euro/ha indeks 1983=100 euro/ha indeks 1983=100 1983 2.564 100,0 2.564 100,0 1985 3.116 121,5 2.588 101,0 1987 3.957 154,3 2.798 109,1 1989 4.718 184,0 2.946 114,9 1991 4.343 169,4 2.363 92,2 1993 3.806 148,4 1.856 72,4 1995 4.284 167,1 1.917 74,8 1997 5.272 205,6 2.227 86,9 1999 6.823 266,1 2.740 106,9 2000 7.292 284,4 2.830 110,4 2001 7.553 294,6 2.814 109,7 2002 8.001 312,0 2.855 111,4 Uddrag af det spanske Fødevareministeriums statistik Gennemsnitsprisen for 1 ha landbrugsjord var (som det fremgår af tabellen ovenfor) 8.001 euro i 2002. Den dyreste jord er jord til banan-dyrkning på De kanariske Øer. Den kostede i 2002 i gennemsnit 202.959 euro pr ha (+5,7% i forhold til 2001). Vandet jord til citron-dyrkning er den næstdyreste jord med en gennemsnitspris i 2002 på 52.328 euro pr ha. (+ 28,7% i forhold til 2001, hvilket er den største procentuelle stigning for jord 2001/2002). Slagtninger i 2003 Det spanske Fødevareministeriums foreløbige opgørelse (februar 2004) over slagtninger i 2003 viser følgende billede: Antal dyr Kødvægt i tons Kvæg 2.759.475 700.065 Svin 39.812.189 3.322.365 Får 20.882.758 236.548 Geder 1.703.457 13.861 Heste 25.286 4.963 Fjerkræ 701.588.000 1.339.106 Kaniner 92.389.000 114.732
8 Landbrugsmaskiner Der blev i 2003 indskrevet 40.916 nye landbrugsmaskiner i det officielle spanske landbrugsmaskinregister, hvilket er en stigning på 3,75% i forhold til 2002. De seneste års faldende tendens i salget af nye maskiner er hermed vendt i 2003. Af de 40.916 i 2003 indskrevne maskiner var 19.060 traktorer, 9.865 arrastradas / suspendidas, 9.524 remolques, 1.381 selvkørende maskiner, 766 havetraktorer og 320 af andre typer. Stigninger i nyanskaffelser i 2003 er konstateret i Extremadura (+13,47%), Andalucien (+13,01%), Baskerlandet (+10,33%), Castilla-La Mancha (+9,05%), Rioja (+8,12%), Aragon (+6,60%), Catalonien (+6,53%), Cantabrien (+4,96%), Navarra (+4,7%), Valencia (+1,59%) og Castilla y Leon (+1,30%).. Fald i nyanskaffelser i 2003 er konstateret i Asturien (-20,79%), De kanariske Øer (-14,81%), Madrid (-7,31%), Balearerne (-3,94%), Galicien (- 2,98%), og Murcia (-0,88%). Ifølge det spanske Fødevareministerium er den samlede investering i landbrugsmaskiner i 2003 ca 917,7 mio euro, og hvis man medregner ikke-registrerede maskiner er investeringen ca. 1.100 mio euro. Af de 19.060 i 2003 solgte og indskrevne traktorer tegnede John Deere sig for 30,7%, New Holland for 20,7%, Same Deutz-Fahr for 10,9%, Agco for 9,7% og Landini for 7,2%. Det spanske Fødevareministerium planlagde i november 2003 at iværksætte et udskiftningsprogram for ældre traktorer (15 år og derover) med en ophugningsstøtte på mellem 30 euro og 10 euro pr hk alt efter alder. Programmet skønnedes at ville koste 186 mio euro finansieret med 25% af Fødevareministeriet, 25% af autonomierne og 50% af traktorproducenterne/-importørerne. Autonomierne var usikre på på ideen og finansieringsfordelingen. Traktor-branchen var en stærk fortaler for ophugnings-ideen og fremhævede bl a hensynet til at reducere forureningen og at fremme arbejdssikkerheden gennem fjernelse af de ældre traktorer.
9 53% af de i landbrugsmaskinregistret indskrevne 946.053 traktorer er over 15 år gamle Markedsforhold, tiltag og politik m v GMO afgrøder Arealerne med genmodificeret majs androg i 2003 32.164 ha, hvilket er en forøgelse på 38% i forhold til 2002. Autonomierne Aragon, Castilla-La Mancha,Catalonien, Andalucien, Extremadura og Navarra er de ledende autonomier m h t dyrkning af genmodificeret majs. Aragon øgede arealerne til 12.950 ha, hvilket er en stigning på 40% i forhold til 2002. Castilla-La Mancha øgede arealerne til 8.171 ha, hvilket er en stigning på 98,8% i forhold til 2002. Catalonien havde i 2003 5.278 ha, hvilket stort set er det samme som i 2002. Extremadura havde i 2003 1.633 ha, hvilket svarer til 2002. Andalucien øgede arealerne til 12.905 ha, hvilket er en stigning på 16% i forhold til 2002. Navarra øgede arealerne til 1.401 ha, hvilket er en stigning på 180% i forhold til 2002. Ved kongeligt dekret 1697/2003 af 12. december 2003 etableredes en National Komite for Bioovervågning under det spanske Fødevareministerium. Komiteen er bredt sammensat med bl. a. repræsentanter for autonomierne, landbrugsorganisationerne, forbrugerne, berørte ministerier samt flere faglige eksperter, og den skal overvåge forhold relaterede til genmodificerede afgrøder samt komme med vurderinger og anbefalinger på området.
10 Komiteen holdt sit første møde d. 26 januar 2004 og behandlede bl a fremtidige nye regler for sameksistens, som forventedes iværksat april/maj 2004 gældende for alle autonomiere. Dette arbejde blev påvirket af det spanske regeringsskifte i april 2004, og det henstår at se, hvorledes den nye regering vil fortsætte arbejdet Der har i 2001 i Navarra været et konstateret tilfælde af utilsigtet forekomst af genmodificeret materiale hos 3 økologiske producenter ( to med majs og en med soja), der som følge heraf fik nedklassificeret deres afgrøder, således at de ikke kunne sælges som værende økologiske. Tilsvarende forhold/situationer har ikke været konstateret eller vurderet i de øvrige autonomier. Det bemærkes, at det er de enkelte autonomier, der har ansvaret for administration og kontrol i relation til genmodificerede afgrøder. I august 2003 udgav Greenpeace og Amigos de la Tierra i fællesskab en rapport om genmodificerede afgrøder i Spanien. Rapporten er stærkt kritisk over for de spanske myndigheders håndtering af forhold vedrørende genmodificerede afgrøder (utilstrækkelig kontrol, utilstrækkelige registreringer, utilstrækkelige og ikke efterlevede regler, manglende erstatningsbestemmelser m v). Den tidligere spanske regering ( Partido Popular regeringen gik af i april 2004 og efterfulgtes af en regering dannet af PSOE) havde en ambition om at sikre Spanien fuld viden og sikker udnyttelse af genmodificerede planter med henblik på at sikre den fremtidige konkurrenceevne på dette område. Spanien skulle være ledende i relation til bioteknologi. Den nye regering har endnu ikke (april 2004) udmeldt sin politik på dette område. Mælk Gennem 2003 har mælkeproducenterne til stadighed beklaget sig over de lave mælkepriser, som mejerierne betaler til producenterne, og producenterne har kritiseret mejerierne for at trykke priserne gennem import af kvalitetsmæssig underlødig mælk. Samtidig har problemet med produktion af mælk uden for kvoterne været til behandling på møder mellem det spanske Fødevareministerium og autonomierne. Der nåedes enighed om at iværksætte et sporingssystem, der dækker hele kæden fra producent til forbruger, og som er koordineret mellem autonomierne og Fødevareministeriet. Det nye system skal være fuldt operativt i løbet af 2004. Autonomien Cataloniens landbrugsminister beskyldte i april 2003 visse andre mælkeproducerende autonomier for ikke at have den fornødne
11 politiske vilje til at gøre noget ved problemet med mælk uden for kvoterne, og autonomien Castilla-La Manchas landbrugsminister skønnede, at overproduktionen af mælk i Spanien andrager mellem 25% og 40%. Lignende tal har været nævnt fra oppositionsside under debatter i den spanske Kongres. Det ser ud til, at man nu tager reelt fat i at få styr på mælkeproduktionen, men det er en teknisk, juridisk og politisk tung proces i et land som Spanien, med den forfatningsbestemte arbejdsdeling mellem centralregering og autonomier, hvor autonomierne vogter over deres kompetencer. Oksekød/BSE I 2003 konstateredes 154 tilfælde af BSE i Spanien. I 2002 var tallet 127, i 2001 82 og i 2000 2 tilfælde. I december 2003 angreb det ledende oppositionsparti PSOE regeringen for uansvarlighed i relation til problemet med BSE. Man anførte, at kun 10% af det producered kød- og benmel bliver brændt i cementindustriens ovne og forespurgte, hvad der skete med resten. Regeringen svarede, at 100% af alle forekomne BSE-tilfælde nu bliver opdaget, men man medgav, at bortskaffelsen af SRM som henhører under autonomiernes kompetence ikke er tilfredsstillende. 90% af materialet befinder sig på ukontrollerede steder og lossepladser. Det spanske Fødevareministerium havde derfor indgået en aftale med Ministeriet for Videnskab og Teknologi om at tilbyde autonomierne assistance med henblik på korrekt bortskaffelse. Det fremgik endvidere (hvilket landbrugsorganisationerne til stadighed har sagt), at de regelsæt, som skal sikre, at omkostningerne ved bortskaffelse af SRM bliver overvæltet på forbrugerne (og landbrugerne dermed friholdt) ikke virker. I 2003 refererede nyhedsmedierne næsten ikke nye fund af BSE, og forbruget i 2003 af oksekød i Spanien betegnes i branchen som helt normaliseret i relation til BSE-aspektet. Svin/gylle Spanien er en af EU s store svineproducenter.
12 Navnlig i autonomien Catalonien har der været flere tilfælde af problemer med miljøet som følge af utilstrækkelig og uhensigtsmæssig behandling/bortskaffelse af gylle. Miljøproblemer som følge af bl a produktion af svin henhører under de enkelte autonomiers kompetence. Der er således ikke forfatningsmæssigt umiddelbar mulighed for at etablere et for hele Spanien dækkende regelsæt på dette område. Dette ville forudsætte en række forhandlinger mellem centralregeringen og autonomierne, hvoraf nogle har et problem og andre ikke har nogen synderlig svineproduktion. Autonomien Catalonien har politisk vedtaget, at det er nødvendigt at regulere svineproduktionen i navnlig miljø-følsomme områder. Der forudses støtte til etablerering af gyllebehandlings-anlæg samt bl a eventuelt udtynding af svine-bedrifter i områder, hvor det ikke er muligt at få gyllen behandlet tilfredsstillende. Andre autonomier er også på vej til politisk at erkende nødvendigheden af at gøre noget ved miljø-problemerne i forbindelse med svineproduktionen. Lokalpolitisk er dette en følsom sag med stærke modstridende interesser, så der kan gå længere tid med at få enighed om hvad der skal gøres og udmønte de nødvendige regelsæt. Det er dog sikkert, at interessen i at indhente viden, om hvad der kan gøres, og i hvad man gør i andre lande, er tydeligt stigende. Fødevarepriser Prisdannelsen for fødevarer har gennem 2003 været et næsten fast tema i den spanske debat. Samtlige landbrugsorganisationer har ved adskillige lejligheder undret sig over, at de stærke stigninger i fødevarepriserne (for forbrugerne) ikke giver sig udtryk i de priser, som landbruget får for sin produktion. Man fremhæver lejlighedsvist eksempler på varer, hvor prisen til landbrugerne er faldet, medens forbrugerprisen er steget. Det spanske Fødevareministerium og det spanske Økonomiministerium har iværksat prisovervågninger og undersøgelser af prisdannelsen uden at dette har medført ændringer i forholdene. I oktober 2003 begyndte det spanske Fødevareministerium at offentliggøre oversigter for 10 udvalgte fødevarer med oplysning om pris til
13 landbruger og detailpris for at skabe mere opmærksomhed om pristilvæksten gennem leddene fra landbruger til detailbutik. Håbet var, at denne opmærksomhed ville modvirke prisstigningerne. I en undersøgelse foretaget af det spanske Økonomiministerium og Universidad Complutense på 1.900 detail-salgssteder ( ud af ca. 180.000) ses bl a, at frugt og grønt er 23% dyrere i Madrid og 17% dyrere i Catalonien end på De kanariske Øer og i Galicien, og at kød er ca 16% dyrere på De baleariske Øer end i Extremadura og Castilla y Leon. De i undersøgelsen konstaterede prisforselle synes noget irrationelle, og mulige forklarinmger søges bl a i forhold som nærhed til en landegrænse, ø-samfunds højere transportomkostninger og indkøbsstedets placering i et produktionsområde for den pågældende vare. En anden årsag søges i en uhensigtsmæssig logistik-struktur samtidig med, at der er vareområder med store avance-dannelser og omkostningsstigninger i leddene efter landbrugeren. Fødevareforbrug i Spanien Det spanske Fødevareministerium gennemfører løbende undersøgelser af forbruget af fødevarer. Undersøgelserne er baseret på stikprøver fra 6.000 husholdninger, 700 restauranter og hoteller og 200 institutioner. De endnu ikke offentliggjorte tal for 2003 viser, at de samlede fødevareudgifter i 2003 blev på 69.406,2 mio euro, hvilket er en stigning på 4,8% i forhold til 2002 (eller 1% i faste priser). De samlede fødevareudgifter fordeler sig med 73,1% i husholdningerne, 25,1 % på restauranter og hoteller samt 1,8% på institutionerne. Udgiftsudviklingen 2002/03 er +5,9% for hoteller og restauranter, +4,6% for husholdningerne og 1,2% for institutionerne. Husholdningernes fødevareudgift i 2003 blev på 50.716,5 mio euro svarende til 1.226 euro pr capita, hviket er en fremgang på ca 3% i forhold til 2002. Fisk Fiskeforbruget blev i 2003 36,5 kg pr capita (+ 0,8% i forhold til 2002). Den samlede udgift til fisk steg med 3,7% og prisen med 2,9%.
14 Der afholdes jævnligt lokale kampagner for at fremme fiskeforbruget. En af hovedmålsætningerne er at fastholde den kommende generation som fiskespisere. Kød Kødforbruget blev i 2003 67,6 kg pr capita (uændret i forhold til 2002). Den samlede udgift til kød steg med 2,1%. Certificeret kød (f eks oprindelsesbetegnelse Galicien o s v) udgjorde 14% (mængde) af det samlede forbrug af fersk kød. Mælk Mælkeforbruget blev i 2003 på 108 liter pr capita (-1,9% i forhold til 2002). I forhold til 2002 faldt udgiften til mælk med 2,4% og prisen med 0,5%. Forbruget af beriget mælk udgjorde i 2003 16% af totalmængden. Forbruget af andre mælkeprodukter steg med 3,5% og priserne herfor med 3,2%. Vin Forbruget af kvalitetsvine var i 2003 7,5 liter pr. capita (-5% i frohold til 2002). Prisen for kvalitetsvin steg med 3,5% i forhold til 2002. Forbruget af bordvin var i 2003 18,8 liter pr capita (-3,8% i forhold til 2002). Prisen for bordvin faldt med 0,8% i forhold til 2002. Øl Forbruget af øl var i 2003 57,5 liter pr. capita (+7,5% i forhold til 2002). Prisen steg med 4,1% i forhold til 2002. Tendensen er helt klart en fortsat stigende preference for øl på bekostning af vin, der anses for en drik for de lidt ældre.
15 Frugt og grønt Forbruget af frisk grønt blev i 2003 66,6 kg pr capita (+3,7% i forhold til 2002). I forhold til 2002 steg udgiften til frisk grønt med 10,3% og prisen med 6,4%. Økologisk grønt udgjorde (mængde) 11% af det totale grøntforbrug. Forbruget af frisk frugt udgjorde i 2003 100,7 kg pr capita ( +3.5% i forhold til 2002). I forhold til 2002 steg udgiften til frisk frugt med 14,3% og prisen med 10,4%. Økologisk frugt udgjorde (mængde) 7% af det totale frugtforbrug. Færdigretter Forbruget af færdigretter blev i 2003 på 10 kg pr capita (+9% i forhold til 2002). I forhold til 2002 steg udgiften til færdigretter med 12,3% og prisen med 3%. Forbruget af færdigretter i husholdningerne steg med 7,7% (mængde), og i gruppen hotel/restaurant/institution steg forbruget med 21,9%(mængde). Færdigretter et det område, hvor man venter den stærkeste udvikling i de kommende år, og de spanske levnedsmiddelvirksomheder investerer kraftigt i dette område. Indkøbssteder Markedsandelene (værdi) m h t føde- og drikkevarer for de forskellige detailudsalgs-typer er i følge det spanske Fødevareministeriums undersøgelse som følger:
16 Butikstype Markedsandel 2003 Markedsandel 2002 Traditionel butik 30,1% 30,9% Supermarked 42,4% 42,3% Hypermarked 17,6% 17,5% Andet (torvemarkeder m v) 9,9% 9,3% I nogle autonomier er der lokale restriktioner m h t etablering af bl a hypermarkeder.tendensen menes desuagtet i de kommende år at gå i retning af flere super- og hypermarkeder i Spanien. En af de største detail-distributører skønner, at der er forretningsmæssigt grundlag for ca 100 nye hypermarkeder i Spanien i de nærmeste år. Nogle af disse kommende hypermarkeder vil blive søgt placeret i sammenhæng med diverse fritidstilbud som f eks biografer, bowling-baner, restauranter o m a, hvorved et besøg i et hypermarked (typisk åbningstid ca.9.00 21.30/22.00 6 dage om ugen samt 1 søndag pr måned) kan gøres til en bredere familie-oplevelse. Den spanske føde- og drikkevareindustri Den spanske føde- og drikkevareindustris organisation FIAB vurderer, at produktionen af føde- og drikkevarer i 2003 brutto androg 62.116 mio euro (+5.5% i forhold til 2002). FIAB konstaterer, at man i 2003 kom ud af den stilstand, som havde præget de seneste år. Årsagen hertil anføres bl a at være den øgede indvandring til Spanien. Den spanske føde- og drikkevareindustris investeringer i udlandet i 2003 anslås af FIAB til 361 mio euro. Udenlandske investeringer i den spanske føde- og drikkevareindustri anslås af FIAB til 948 mio euro i 2003. 98 % af denne investering kom fra andre EU-lande og USA. Et af den spanske føde- og drikkevareindustris i 2003 ofte fremførte problemer er, at de spanske detail-distributører i snit tager sig 90 dages rentefri kredit fra leverandørerne af føde- og drikkevarer. Man ønsker en regulering af dette forhold i retning af 30 dages rentefri kredit. Franchiser For ikke så mange år siden var fast food franchise-kæderne overvejende amerikanske (McDonald, Dunkin Donuts, Pizza Hut, Subway og KFC).
17 Ud af de i dag 115 reelt i Spanien arbejdende fast food franchise-kæder er imidlertid nu det store flertal (101) spanske. 10 af kæderne er fra USA, og resten er fra UK, Colombia og Venezuela. Antallet af franchise-kæder er faldet fra 155 i 2002 til 115 i 2003, hvilket delvist skyldes en anden opgørelsesform, hvor man ikke som tidligere medtæller kommende projekter. Gennemsnitsinvesteringen pr fast food sted blev i 2003 på 146.000 euro med en gennemsnitlig fakturering på 518.000 euro pr fast food sted. Hotel- og restaurationssektorens andel af det totale antal franchiser androg i 2003 15,5%, og der omsattes skønsmæssigt over 3.772 mio euro i disse hotel- og restaurationsfranchiser. Eksport til Spanien Den danske eksport til Spanien er steget gennem de seneste 3 år jf nedenstående tabel: Danmarks samhandel med Spanien, mio. DKK 1999 2000 2001 2002 2003 Danmarks eksport 8.244 9.148 9.428 12.235 14.667 Danmarks import 4.652 5.065 5.810 6.472 6.693 Handelsbalance 3.592 4.083 3.618 5.863 7.974 Kilde. Danmarks Statistik I 2003 udgjorde den danske eksport til Spanien af landbrugsvarer og agroindustrielle produkter 1.611 mio kr (jf bilag 1), hvilket er en fremgang på 18% i forhold til 2002. I 2003 udgjorde den danske eksport til Spanien af fisk og fiskevarer 947 mio kr (jf bilag 2), hvilket er en fremgang på 7% i forhold til 2002. Den samlede eksport til Spanien af landbrugsvarer, agroindustrielle produkter samt fisk og fiskevarer udgjorde i 2003 2.558 mio kr, hvilket udgør 17 % af den samlede danske eksport til Spanien i 2003. Hertil kommer så udstyr, maskiner m v til fødevareindustri, landbrug, skovbrug og fiskeri, som det er vanskeligt at udskille præcist fra statistikken. Der er åbenbare muligheder for at øge eksporten af fødevarer, agroindustrielle produkter m v til Spanien i de kommende år.
18 Den spanske fødevareindustri er fortsat inde i en fase med omstruktureringer, tilpasninger og moderniseringer, der vil nødvendiggøre betydelige investringer. Den spanske forbruger vil i de kommende år opleve en fortsat stigende levestandard, hvilket giver plads til en stigende efterspørgsel af kvalitetsfødevarer og udenlandske specialiteter. En af de fødevaregrupper, som spanske branchefolk spår størst vækst i de kommende år, er færdigretter ( jf ovenfor ), som anvendes både i husholdningerne og i restaurationssektoren. Berigede fødevarer (tilsætning af vitaminer, mineraler o s v) samt fødevarer med særlige sundhedsfremmende / sygdomsforebyggende egenskaber er ligeledes et vareområde, som interesserer den spanske forbruger (f eks omega-3 æg, mælk med ekstra kalk, kiks med vitaminer, læskedrikke med ekstra energi-tilskud, varer med de rigtige fedtstoffer o m a). Ligeledes anses fedt-fattige / kalorie-lette produkter samt slankepulvere o l for at være varegrupper, som stadigt flere (overvægtige) forbrugere vil rette opmærksomheden mod. Der kan også konstatere en stigende interesse hos de trend-sættende forbugere for naturlige fødevarer ( d v s uden tilsætningsstoffer og navnlig uden sukker, dextrose o l) og økologiske fødevarer. Nogle af de spanske fødevareindustrier arbejder pt bl a med udvikling af økologiske færdigretter. Et af hovedproblemerne er sikring af en kontinuerlig kvalitetsmæssig ensartet råvaretilgang. Man antager, at færdigretforbrugeren typisk er økonomisk nogenlunde velstillet, og derfor gerne hen ad vejen vil/kan betale noget mere for en økologisk færdigret. De traditionelle store varegrupper (bl a grupperne ost, okse- og kalvekød, fisk og fiskevarer m v jf bilag 1 og 2) i den danske eksport til Spanien vil fortsat kunne finde stigende afsætning på det spanske marked. Med venlig hilsen Henrik Krøll Statskonsulent, Ministerråd.
19 Bilag 1 Danmarks eksport af landbrugsvarer til Spanien jan-dec 2003 Tons jan-dec 2003 1.000 kr. jan-dec 2002 Tons jan-dec 2002 1.000 kr. jan-dec 2001 Tons Produkt - - - - - - jan-dec 2001 1.000 kr. Fersk/frosset svinekød 2.844 50.044 3.818 53.630 3.818 53.630 Okse og Kalvekød 13.855 619.621 14.333 575.856 14.333 575.856 Slagtet Fjerkræ 120 1.543 287 3.006 287 3.006 Forarbejdede kødvarer incl. bacon 4.238 87.161 4.068 86.811 4.068 86.811 Biprodukter 323 5.491 597 5.671 597 5.671 Smør 1.243 33.080 457 12.553 457 12.553 Ost 17.914 508.871 16.240 464.582 16.240 464.582 Mælkekonserves 4.657 65.982 3.978 55.219 3.978 55.219 Æg, hele - - - - - - Huder og skind 420 4.398 980 12.632 980 12.632 Skind, mink og ræv 25 5.955 41 10.033 41 10.033 Korn 145.262 139.133 42 1.310 42 1.310 Hvidt sukker 156 911 220 1.277 220 1.277 Frø til udsæd 2.273 22.215 2.670 21.239 2.670 21.239 Frø til industri 2 60 0 4 0 4 Kartofler 2.287 6.520 2.656 7.450 2.656 7.450 Ærter til foder og udsæd 262 1.232 31 124 31 124 Blomster og planter 1.095 31.015 1.050 28.644 1.050 28.644 Friske og frosne grøntsager 178 2.178 75 790 75 790 Øvrige animalske landbrugsvarer 2.722 23.847 1.115 21.332 1.115 21.332 Øvrige vegetabilske landbrugsvarer 21 1.763 41 1.551 41 1.551 Landbrugsvarer og agroind.produkter ialt 199.898 1.611.020 52.699 1.363.716 52.699 1.363.716 (Kilde: Landbrugsraadet)
20 Bilag 2 Eksport til Spanien af fisk og fiskevarer 2003 Vare Tons Mængdeindeks (2002 = 100) Værdi (1.000 kr) Værdiindeks (2002 = 100) Hel saltvandsfisk 12.708 152 246.843 96 Ferskvandsfisk 9.987 130 183.904 101 Krebs og 2.353 143 81.386 129 bløddyr Industrifisk 2 76 96 31 Filet 3.435 129 122.072 115 Saltet,tørret,røget 4.654 146 160.529 148 Tilberedt eller 2.252 100 94.798 113 konserveret Fiskemel,olie mv 11.418 75 57.795 68 Ialt 46.808 114 947.423 107 (Kilde:Fiskeridirektoratets eksportstatistik)