RUDERSDAL KOMMUNE NO.1 INTRODUKTION PROJEKT BEDRE UDNYTTELSE AF KOMMUNES AREALER



Relaterede dokumenter
NO.4 BILAG FOTO AF EJENDOMME PÅ AFHÆNDELSESLISTE

Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb

NOTAT. Strategi for Hvidovre Kommunes Ejendomme

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august Regler

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Den samlede økonomi. Resume

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

100 % vedvarende energi til bygninger

Superstadion og erhvervspark

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger

Notat vedr. økonomien i projekterne vedr. midlertidige boliger til flygtninge

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Privat udlejning. For høj husleje? Lejens størrelse

Erhvervs- og turismestrategi

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Nyt musik- og teaterhus i Odense Opdateret bilag vedrørende økonomi

Skovbørnehaven for børnene er sund økonomi for Kalundborg Kommune Høringssvar om Budget 2012 fra Skovbørnehavens forældre 7.

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

OM VEDLIGEHOLDELSE OG ENERGISTYRING PÅ DE

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

Kapacitetsvurdering på integrationsområdet i Halsnæs Kommune

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A M 2 SOLVARME

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist.

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede:

Notat om indførelse af Flextrafik

Indstilling. Udvidelse af Elev Skole. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 23. oktober 2013.

Notat vedr. 0 2 års området dagpleje og vuggestuer - i Skanderborg Kommune

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008

1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 Den kommunale organisation og ledelsesstruktur... 3

Ejendommen fremstår med pudset/skuret facader og tag af henholdsvis bølgeeternit og pap.

Rapport vedrørende værdiansættelse af vand- og spildevandforsyningen samt affaldsområdet i Assens Kommune

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

Til Økonomiudvalget. Sagsnr Foranalyse om nyt økonomisystem. Dokumentnr

ØKONOMISK EVALUERING AF ESBJERG DØGNREHABILITERING

Fra ambition til forretning. Claus H. Østergaard, Sønderborg Udlejerforening

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

TØNDER KOMMUNE Kongevej Tønder Tlf Mail: Åbningstider: Mandag-tirsdag kl Torsdag kl.

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Den 14. januar Taxameteranalyse

Sammenfatning af rapporten Optimering af ejendomskapaciteten

INDTÆGTSANALYSE AF DANSKE SPILLEFILM PREMIERE 2003/2007/2011

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Transkript:

RUDERSDAL KOMMUNE NO.1 INTRODUKTION PROJEKT BEDRE UDNYTTELSE AF KOMMUNES AREALER 6.MAJ 2015

Indledning INDHOLD I NO.1 INTRODUKTION Indholdsbeskrivelse Projektets formål Rammer og afgrænsninger Overblik over ejendomsporteføljen - arealbetragtning - driftsøkonomi og vedligehold - udvendigt vedligehold og efterslæb -vedligeholdelsesstand Kategorisering af ejendomme Projektets hovedkonklusioner INDHOLDSBESKRIVELSE Rapport NO.1 Introduktion er dels en indføring i projektets afsæt og mandat, dels en opsummering af det potentiale projektet har afdækket. PROJEKTETS FORMÅL Det overordnede formål med projektet er at udarbejde kvalificerede scenarier, der viser hvordan en reduktion af kommunens ejendomme eventuelt kan foregå. Dette under hensyn til væsentlighed, gennemførlighed og kommunens langsigtede interesser. Hvor driftsområderne har kontinuerlig fokus på optimering af deres egen portefølje, supplerer dette projekt med et tværgående perspektiv. Kvalificeringen har bestået i: Faktabaseret dataindsamling i relation til areal beskrivelse og arealudnyttelse Holdningsbaseret informationsindsamling i form af interviewrunder med ledere/ repræsentanter fra de udvalgte driftsområder, der har afdækket behov, idéer og forestillinger i relation til fremtidige arealer og arealanvendelse. Data- og informationsindsamlingen har været med til at vise, hvordan brugen af ejendommene kan effektiviseres yderligere og dermed frigøre arealer, hvordan tilbageværende ejendomme kan udnyttes mere optimalt via fx dobbeltanvendelse og tilflytning af aktiviteter samt hvilke ejendomme, der kan frigøres til salg eller udlejning. Projektets overordnede pejlemærker har været et ønske om: En samlet arealbesparelse på 10% Tværgående anvendelse af bygninger Flere helhedsløsninger Sammenhæng med driftsområdernes egne master- og strukturplaner Afhændelse af mindre, ældre bygninger med begrænsede anvendelsesmuligheder og store driftsudgifter. RAMMER & AFGRÆNSNINGER Projektet har fokus på driftsområderne Skole og Familie, Børn, Kultur og Fritid, Ældre, Psykiatri og Handicap og Teknik og Miljø, da det er her, der er en portefølje af ejendomme. Vurderingen af de ejendomme, der indgår i projektet, er foretaget i samarbejde med de enkelte driftsområder. Projektet har fravalgt at analysere og arbejde med kommunens boliger og beboelsesejendomme til boligsocial anvisning og udlejning. De indgår ikke i projektet, da det anbefales, at disse vurderes i en særskilt analyse. På alle udvalgte driftsområder foregår der i forvejen et stort arbejde med at optimere og effektivisere fysiske rammer i form af bygninger og arealer, så de understøtter de ønskede aktiviteter på en økonomisk bæredygtig måde. Projektet tager afsæt i driftsområdernes visioner, prognoser og masterplaner med henblik på at undersøge hensigtsmæssige muligheder, der kan supplere eksisterende planer og aktiviteter. Projektet har derudover taget hensyn til: Skoleområdets ønske om at fremhæve mulige frigjorte arealer som teoretiske opgørelser Børneområdets ønske om ikke kontinuerligt at få restarealer stillet til rådighed. Diverse lovkrav i relation til samtlige områder Projektet undersøger muligheder og synergieffekter i fem geografiske regioner. Dette for at sikre et hensyn til nærhedsprincippet uden at komme på tværs af strukturer og inddelinger på de enkelte driftsområder. De fem regioner er: Birkerød, Sjælsø/Høsterkøb, Vedbæk/Trørød, Nærum/Vangebo og Holte. Side 2

Overblik over ejendomsporteføljen OVERBLIK OVER EJENDOMSPORTEFØLJEN For at få et overblik over den portefølje, projektet arbejder med samt en tilhørende forståelse for den økonomiske betydning af porteføljens omfang og stand, har vi i det følgende delt beskrivelsen op i en afdækning af bruttoarealer og en beskrivelse af drift og vedligehold. I rapporten indgår 166 af Rudersdal kommunale ejendomme. Kommunen råder samlet over i alt 196 ejendomme, hvoraf 30 er boligeejendomme. Kommunens boligejendomme indgår som nævnt ovenfor ikke i projektet. De 166 ejendomme har et samlet areal på 352.794 m2 brutto. Porteføljens 352.794 m2 har årlige driftsudgifter til energi, indvendig rengøring og indvendig vedligehold på 475 pr. m2 svarende til 167.500 mio. årligt (beregnet på faktiske udgifter i 2013-2015). Ejendomsporteføljens bruttoarealer I nedenstående oversigt vises ejendomsporteføljens bruttoarealer fordelt på driftsområder og i den valgte geografiske opdeling. Skole og Familie er den største besidder mht. arealer med ca. 150.000 m2 efterfulgt af Kultur og Fritid med ca. 66.000 m2. Ældreområdet er trediestørst med ca. 51.000 m2. Så følger Teknik og Miljø med ca. 38.000 m2, Børneområdet med ca. 26.000 og Psykiatri og Handicap med ca. 22.000 m2. Oversigt: Bruttoarealer i ejendomsporteføljen for Rudersdal Kommune vist på driftsområder i hovedtotal og geografisk regionsopdeling. Driftsområde Birkerød Holte Nærum/Van Sjælsø/Høs Vedbæk/Tr Total Ældreområdet 5.384 18.583 12.716 13.067 1.435 51.185 Børneområdet 6.884 10.269 4.149 878 3.870 26.050 Kultur og fritid 33.089 18.206 13.606 277 980 66.158 Psykiatri og Handicap 19.917 1.252 864 22.033 Skole og Familie 43.307 43.745 23.722 3.309 35.406 149.489 Teknik og Miljø 17.614 12.316 6.972 100 877 37.879 Total 126.195 104.371 61.165 17.631 43.432 352.794 Arealfordeling på driftsområder Ejendommene administreres af driftsområderne med en procentvis fordeling af arealer: Skole og Familie, skoler 42 % Børneområdet, daginstitutioner 9 % Kultur og Fritid 18 % Teknik og Miljø, div.anlæg og admin. 11 % Ældreområdet 14 % Psykiatri og Handicap 6 % Oversigt med ejendommene vist med pct.-vis fordeling af arealer på driftsområder. Side 3

Driftsøkonomi og vedligehold Driftsøkonomi Ejendommenes driftsøkonomi omfatter udgifter til forsyning med vand, varme, el og rengøring samt vedligehold af bygninger og udearealer. Vedligehold omfatter både udvendigt vedligehold til opretholdelse af ejendommens værdi og indvendig vedligehold til indretning og overflader. Driftsudgifterne er budgetteret under de enkelte ejendomme og styres af områdernes bygningsansvarlige. Energiudgifterne budgetteres i forhold til taksterne for hhv. el, vand, varme, gas m.m. således, at Teknik og Miljø samt Økonomi årligt fastsætter budgetter svarende til normalforbrug. Ved ekstraordinære udgifter til opvarmning m.m. ved kolde vintre afholdes merudgiften centralt og udlignes via mindreudgifter i efterfølgende år. Vedligeholdelsesudgifterne er ligeledes budgetteret på de enkelte ejendomme med gennemsnitligt 37,17 kr/ m2 til indvendigt vedligehold samt 80,70 /m2 til udvendig og teknisk vedligeholdelse i 2015 priser. Oversigt med udgifter til drift og indvendigt vedligehold i / m2 (2013/2014) vist på driftsområder. Det indvendige vedligehold styres af de enkelte områder eller de enkelte institutioner. I nedenstående tabel vises de faktiske driftsudgifter for 2013/14. Det udvendige vedligehold styres centralt af Teknik og Miljø og omfatter i alt 308.000 m2 inkl. kældre. Tallet fremkommer ved at kælderarealerne medregnes med 50 % ved budgetfastlæggelsen. Der er til udvendigt vedligehold og tekniske installationer budgetteret med i alt 27 mio. pr. år. Den budgetterede udgift omfatter: Serviceaftale for elevatorer, ventilation og teknisk udstyr. Vedligehold af bygninger udvendigt til sokkel (klimaskærm) Vedligehold af tekniske installationer Vedligehold af kloak og afløb på grunden Vedligehold af skure, låger og hegn Rensning af tagrender og brønde Mindre opretninger af belægninger Udgifter til El, Vand Udgifter til Udgifter til indvendigt Terræn og og Varme 2013 kr rengøring i kroner vedligehold vintertjeneste Driftsområde pr m2** pr m2 2013 kr pr m2 2014 Total kr/m2 Børneområdet 215,18 337,30 34,98 587 Skoleområdet 89,15 105,95 39,69 235 Ældreområdet 257,26 207,04 54,05 518 Teknik og miljø 99,86 347,62 21,91 469 Kultur 358,40 125,07 214,47 698 Pykriatri og Handicap 128,90 162,86 51,27 343 Alle driftsområder 11.646.000 **Driftsudgifter er beregnet på bruttoareal 475 *Gennemsnitstal baseret på 35 ejendomme *Gennemsnitstal baseret på 13 ejendomme *Gennemsnitstal baseret på 5 ejendomme *Gennemsnitstal baseret på 9 ejendomme *Gennemsnitstal baseret på 23 ejendomme *Gennemsnitstal baseret på 14 ejendomme gennemsnit Driftsnøglettallet (2013) for kommunale ejendomme udgjorde 448 pr. m2. For statlige ejendomme samme år (større datagrundlag end for kommunale ejendomme) udgjorde driftsnøgletallet 627 pr. m2. Med fordelingen på udgifteskategorierne: Udvendig vedligehold = 200 pr. m2 Forsyning = 181 pr. m2 Pasning, styring og overvågning = 67 pr. m2 Kilde: Dansk Facilities Mangement Benchmarking Side 4

Driftsøkonomi og vedligehold Vedligehold Af de 27 mio., der er afsat til udvendigt vedligehold og tekniske installationer, går 50 % til akut vedligehold (dag til dag opgaver). F.eks. når der er utætte tage, ventilationsanlæg, der brænder sammen, elinstallationer der må skiftes, pumper m.m. Indenfor vedligeholdelsesbudgettet skal desuden afholdes udgifter til det abonnementsbetalte serviceeftersyn, der er nødvendig for bl.a. elevatorer og tekniske installationer. Disse udgifter udgør 20 % årligt af de 27 mio. Det er vurderingen, at der langsigtet bør prioriteres en større andel planlagt vedligehold, således at forringelse af ejendomsmassens værdi undgås. Dette for at undgå, at der sker nedbrud og dyre følgeskader, samt at der sker velfærdssvigt i form af, at bygninger eller lokaler bliver ubrugelige til deres formål. Den årlige driftsbevilling på ca. 27 mio. suppleres af anlægsbevillinger, der typisk er prioriteret til særskilte formål i forhold til udvalgte driftsområder - f.eks. skolerenoveringer eller om- og udbygninger af daginstitutioner. Særligt udgiftskrævende er desuden de tekniske installationer, der i en lang række ejendomme har en alder, hvor der opstår mange akutte problemer. Samlet set går således tre fjerdedele af vedligeholdelsesudgifterne går til ovennævnte udgifter til akut vedligehold, serviceordninger og tekniske installationer. Den sidste fjerdedel anvendes til planlagt vedligehold, der f.eks. dækker udgifter til tage, murværk, døre og vinduer, kloak tagrender m.m. Fordeling af de budgettede udgifter på planlagt, akut vedligehold og serviceeftersyn. Vedligehold fordeling af de budgettede udgifter Serviceeftersyn 20% Planlagt vedligehold 30% Akut vedligehold 50% Side 5

Driftsøkonomi og vedligehold Eksempel på værdien af vedligehold En værdiforringelse på f.eks. 10 % af bygninger og tekniske anlæg, der har en værdi på 1,8 mia. (ud fra kommunens konkrete bygningsmasse) samt 0,5 mia. under opførelse, svarer til et værditab på 230 mio. En forholdsvis lille investering på 40 mio. eller knap 2% af værdien i genopretning af bygningsdele, der medfører høj risiko for store negative spring i ejendomsværdi, hvis de forfalder, vil til gengæld give et stort afkast i form af sparede følgeomkostninger og værdiforringelser. I nedenstående businesscase vises hvad et tænkt salg kan betyde i relation til besparelse på drift samt indog udvendigt vedligehold. Casen tager afsæt i tal fra Teknik og Miljø. Generisk businesscase ved salg Ved salg af ejendomme opnås ikke blot indtægten fra selve salget, men også den besparelse, der ligger i de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter, som efter salget ikke skal afholdes. Der bindes således mindre likviditet, der kan henføres til ejendomsporteføljen. Tænkt businesscase: Ejendom på 100 m2 Estimeret udgift til finansiering, skatter og afgifter på 200,- pr. m2 pr. år Udgift til drift inkl. rengøring på 167,00 pr. m2* Samlet energiudgift på 192 pr. m2 pr. år* Udvendigt vedligehold 80,70 pr. m2* Vedligeholdelsesstand Vedligeholdelsesstanden i de kommunale ejendomme i Rudersdal er vurderet med udgangspunkt i notatet: Inddeling af kommunens ejendomme (2013), der har budgetteret det vedligeholdelsesefterslæb, der er på kommunens ejendomme. Notatet er udarbejdet af Ejendomme. I notatet er der arbejdet med nedenstående vedligeholdelseskategorier. Vedligeholdelseskategorier: A = Pæne og præsentable bygninger B = Almindelige bygninger C = Lavt prioriterede, evt. lukningstruede bygninger I figur 2 herunder vises den procentvise fordeling i de tre kategorier A, B og C. Figuren viser, at 17 % er vurderet som værende pæne og præsentable ejendomme. 53 % af porteføljen ligger i kategorien almindelige bygninger og 30 % er lavt prioriterede, evt. lukningstruede bygninger. Denne kategorisering har været inspiration til projektets vurdering og kategorisering, jvf. afsnittet om kategorisering af ejendomme på næste side. FIGUREN VISER FORDELING AF KOMMUNALE EJENDOMME I RUDERSDAL KOMMUNE MED FOKUS PÅ VEDLIGEHOLD I KATEGORIERNE A, B OG C. C : Lavt prioriterede, evt. lukningstruede bygninger 30% Udnyttelse og anvendelse fordelt i kategorier A,B, og C A : Pæne og præsentable bygninger 17% Konsekvensberegning: Efter det første år ved fraflytning og deraf afledte omkostninger vil der kunne opnås en årlig besparelse på 63.987,-. Set over 6 år (fraflytningsår + efterfølgende 5 års) svarer det til en besparelse på i alt 323.922,-. B : Almindelige bygninger 53% A : Pæne og præsentable bygninger B : Almindelige bygninger C : Lavt prioriterede, evt. lukningstruede bygninger * Jævnfør budgettal og faktiske udgifter på side 4 ovenfor. Side 6

Kategorisering KATEGORISERING AF EJENDOMME Projektet har valgt at kategorisere de ejendomme, der er omfattet af undersøgelsen, dels ud fra arealudnyttelse og funktionalitet, dels ud fra bygningernes vedligeholdelsestilstand. Kategorisering af de kommunale ejendomme er belyst for og i samarbejde med driftsområderne Skole og Familie, Børneområdet, Kultur og Fritid, Ældreområdet, Psykiatri og Handicap samt Teknik og Miljø og vises i nedenstående tabeller. Kriterier for kategorisering med fokus på areal/funktionalitet er som følger på en skala fra 1-4. 1 = Optimal udnyttelse og anvendelse 2 = Synlig kapacitet i overskud 3 = Mulighed for bedre/anden udnyttelse 4 = Dårlig arealudnyttelse og/eller dårlig funktionalitet FIGUR 3 VISER ALLE KATEGORISEREDE EJENDOMME FORDELT I KATEGORIERNE 1-4 FOR AREAL/FUNK- TION OG I KATEGORIERNE A-C FOR VEDLIGEHOLDELSESSTAND Alle bygninger KAT. 1 2 3 4 PÆN STAND A 24 0 0 0 ALMINDELIGE STAND B 50 12 12 1 RINGE STAND C 17 6 11 9 FIGUR 4 VISER DEN %-VISE FORDELING AF EJENDOMMENE I KATEGORIERNE FOR AREAL/FUNKTION OG VEDLIGEHOLDELSESSTAND. 17% 0% OPTIMALT UDNYTTELSE OG ANVENDELSE SYNLIG KAPACITET I OVERSKUD MULIGHED FOR BEDRE UDNYTTELSE EVT. ANDEN ANVENDELSE Procentvis fordeling af ejendomme i kategorierne for areal/funktion og vedligeholdelsesstand. 0% 7% 17% IKKE TIDSSVARENDE /DÅRLIG UDNYTTELSE Kriterier for kategorisering med fokus på vedligeholdelsesstand er som følger med en skala på tre niveauer. 13% 0% 12% 35% A: Pæn stand B: Almindelig stand C: Ringe stand 1A 1B 1C 2A 2B,C 3A 3B,C 4A 4B,C Ud af den samlede ejendomsportefølje på 166 ejendomme er der i alt 142 ejendomme, der er kategoriseret i dette projekt. Der er således 21 ejendomme, der ikke er kategoriseret. Dette er sket ud fra driftsområdernes vurdering af relevans. F.eks. hvis der er tale om toiletbygninger, cykelskure eller andre typer af ejendomme, der vurderes for små i fht. projektets formål. Side 7

Hovedkonklusioner PROJEKTETS HOVEDKONKLUSIONER Tværgående konklusioner Da driftsområderne i sammenhæng med optimering af funktionaliteten allerede gør sig store bestræbelser på arealoptimering, er mange af kommunens bygninger og arealer godt udnyttet. Det betyder, at projektets supplerende anbefalinger er begrænsede i de fleste geografiske områder og i alt giver en yderligere arealbesparelse på ca. 5 %. Der hvor der er det mest åbenlyse potentiale for yderligere optimering er i Birkerød. Det primære udbytte ved at have kontinuerlig fokus på kommunens arealer er, at der udover gevinster ved frasalg og erhvervsmæssig udlejning ligger en langvarig gevinst ved at spare løbende udgifter til driften af de ejendomme, der afhændes. En gevinst, der ligger ud over det i scenarierne angivne, men som er eksemplificeret på side 6 i nærværende Rapport No. 1. Som det fremgår af rapportens udlægning af idéer og muligheder vil de udvalgte scenarier kræve yderligere kvalificering. Dette kan foregå via mere dybtgående undersøgelser, hvor ændringer og udvikling af ejendomme og deres brug og indhold belyses nærmere både mht. muligheder og effekt. Dette vil med fordel kunne placeres i en kommende fase, hvor der etableres et nyt projekt. Hvis der virkelig skal hentes noget i relation til arealoptimering skal der tænkes i store, sammenhængende klumper. Derfor har projektet i scenarierne fokus på skoler, på Mantzius-komplekset og på Ung i Rudersdal. Hvis større ændringer i diverse prognoser skal i- mødekommes, er det vigtigt, at bygninger og lokaler ikke dedikeres eller tilpasses bestemte eller snævre formål. I stedet bør der inviteres ind til fleksibel udnyttelse og anvendelse. Herved skabes mulighed for ønskede synergier, der ikke nødvendigvis er synlige endnu. Projektet har erfaret, at kommunens decentrale struktur i denne form for analyse, skaber en særlig udfordring i relation til at skabe og bevare overblikket over kommunens ejendomsportefølje, den samlede driftsøkonomi og tværgående optimeringsmuligheder. En udfordring der, når projektet er færdiggjort, stadig vil kræve en ekstra indsats fra både driftsområderne og Ejendomme. Konklusioner i relation til skoleområdet Skolearealerne udgør mere end 1/3 af kommunens samlede arealer og indeholder i kraft af det et stort potentiale for tværgående udnyttelse og optimering. Derfor er skolebygningerne vedvarende interessante at have fokus på. Projektet lægger således op til, at der løbende arbejdes med optimering af arealerne og med den strategi, at de skal kunne rumme flere funktioner, der dog konkret kan bero på, at der skal ombygninger til for at det kan lade sig gøre. Det fremstår meget tydeligt i datamaterialet, at der er et stort spænd i m2 tallet pr. elev på kommunens forskellige skoler. Dette forhold kan med fordel undersøges og udfordres i forbindelse med fremtidig ombygning og modernisering, med henblik på mere optimal udnyttelse end i dag. Delkonklusioner, der knytter sig til de enkelte scenarier er formuleret i tilknytning til disse. Konklusioner i relation til afhændelsesmuligheder Via projektets undersøgelser og påpegning af mulige scenarier fremkommer en række ejendomme, der på kort eller lang sigt eventuelt kan afhændes til salg eller udlejning. På afhændelseslisten på følgende side vises et samlet overblik opdelt i 3 kategorier. Mulige ejendomme til afhændelse Historiske/strategiske ejendomme, der kan udlejes Til salg i henhold til udviklingsplaner Side 8

Afhændelsesmuligheder Mulige ejendomme til afhændelse Hvis projektets scenarier virkeliggøres, vurderes det, at disse ejendomme kan afhændes til salg eller udlejes på kommercielle vilkår. Dette beror dog på en nærmere, konkret undersøgelse af de enkelte ejendomme i fht. fraflytning af nuværende aktiviteter og alternative indplaceringer. Projektet anbefaler en prioritering ud fra hvilke muligheder, der vurderes mest realiserbare. Ejendomme, der indgår i projektets undersøgelser og analyser, men ikke i de udarbejdede scenarier, er også oplistet i denne kategori. Det gælder kirkegårdsbygninger, Wesselsminde, Hestkøbgård, Den hvide villa på Øverødvej og Skættekæret. Historiske/strategiske ejendomme, der kan udlejes Projektets konklusion er, at disse ejendomme fortsat bør være i kommunens portefølje pga af deres historiske eller strategiske status, men at der kan opnås en bedre økonomi via kommerciel udlejning. Projektet anbefaler i den forbindelse, at igansætte plan for alternativ placering af de nuværende aktiviteter på lokaliteterne. Det bemærkes dog, at den Gamle Politistation på Vilhelm La Cours Vej i Birkerød allerede er udlejet til UU- Sjælsø. Til salg iht. udviklingsplaner Ejendommene i denne kategori er ejendomme, der i regi af driftsområdernes egne masterplaner og strategier er indstillet til salg. Det er projektets anbefaling, at der for disse ejendomme udarbejdes en mere detaljeret plan for salgstidspunkt, samt eventuelle vilkår for salget - f.eks. udarbejdelse af lokalplaner mv. Ejendommene på listen som helhed udgør et samlet areal på ca. 16.650 m2 med en samlet ejendomsværdi på knap 132 mio. Dette svarer til en arealoptimering på ca. 5 %. Alle ejendomme på afhændelseslisten er afbilledet i rapport No. 4. Side 9

Afhændelsesliste Ønskes til flygtninge Provenu er indregnet Politisk besluttet Mulige ejendomme til afhændelse Driftsområde m2 Ejd.værdi Bemærkninger 1 Holte Ungecenter Kongevejen 341/343 Kultur og Fritid 626 3.600.000 2 Holte Ungecenter /Ernst Bojesensvej Kultur og Fritid 190 1.800.000 3 Birkerød Ungecenter 1 Stationsvej 46 Kultur og Fritid 670 2.550.000 4 Birkerød Ungecenter 2 Stationsvej 42-44 Kultur og Fritid 334 3.050.000 5 Foreningshuset,Rudegard Stadion Kongevejen 460-464 Kultur og Fritid 534 5.500.000 Anslået del af den samlede ejendomsværdi 6 Mantiuzgården Laboratoriebygningen Kultur og Fritid 1048 11.000.000 Anslået ejendomsværdi ved boligformål 7 Børnehuset Bistruphave Abildsgårdsparken 8c Børnområdet 380 2.650.000 8 Reprise teatrets kontor (Den Hvide Villa) Øverødvej 10 Kultur og Fritid 250 2.650.000 9 Kirkegårdsbygninger; materielgårde Teknik og Miljø 1.449 - Afhændes til Meninghedsråd jf. rapport No. 2 10 Wesselsminde, Wesselsminde 7 Teknik og Miljø 291 1.200.000 11 Hestkøbgård, Hestkøb Vænge 4 Kultur og Fritid 3.433 - Ikke ejendomsvurderet 12 Skættekæret, Skovlytoften 23,25,27 Teknik og Miljø 3.708 15.800.000 Er udlejet - strategisk opkøb til Ældreområdet No. Historiske/Strategiske ejendomme der kan udlejes 13 Cathrinelyst Vilhelm la Cours Vej 5-7 Kultur og Fritid 546 2.250.000 Er udlejet 14 Gl.Politistation, Vilhelm la Cours vej 9 Teknik og Miljø 379 2.400.000 Er udlejet 15 Gl. Bibliotek, Seniorrådet, Skodsborg Strandvej 175 Ældreområdet 197 7.450.000 Til salg iht. udviklingsplaner 16 x x x Dronninghus Dr. Gårds Alle 82 Psykiatri og Handicap 896 11.600.000 Benyttes til flygtninge 17 x x Gefion Stavnsholtvej 51 Psykiatri og Handicap 1038 8.600.000 Er sat til salg 18 x x Pilehuset Kultur og Fritid 153 3.150.000 Sælges 19 x Konkylien Skodsborgparken 8 Børnområdet ikke oplyst 6.650.000 Sælges når Kohavevej er færdig primo 2016 20 Børnehuset Høsterkøb Nedenomsvej 25 Børnområdet 214 2.950.000 Lokalplan under udarbejdelse 21 Kongebroen Frejasvej 12 Børnområdet ikke oplyst. 1.250.000 Ledig januar 2016 22 Gøngehuset, jf. i forbindelse med nybyggeri Børnområdet ikke oplyst. 23 x x x Elmehuset Gl. Holtegade 3 Psykiatri og Handicap 864 2.950.000 24 x Bofællesskab Bregnerødvej 1A Bregnerødvej 1 A Psykiatri og Handicap 245 5.400.000 Ledig 1.april 2016 25 x Biskop Svanes Vej 81 Psykiatri og Handicap 102 2.437.900 Benyttes til flygtninge 26 x Ravnsnæsvej 22 Psykiatri og Handicap 226 1.166.500 27 x Egebækskolen Skole og Familie 2600 24.100.000 Ejendommen kan på sigt udvikles 16.651 132.154.400 m2 Ejendomsværdi Side 10