Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Beskæring af træer og blandede beplantninger Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Copyright [måned] [årstal] Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med [udvikler1], [skole] og [udvikler2], [skole]. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen: [kursuskode] [kursustitel]. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelsen: [kursuskode] [kursustitel], [måned] [årstal] udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med [udvikler1], [skole] og [udvikler2], [skole].

Kursets formål Deltagerne kan i samarbejde med andre, og ud fra et anlægs plejeprogram, foretage almindelige beskærings- og udtyndingsopgaver, under hensyntagen til de pågældende planters vækstform, udseende, alder og sundhedstilstand. Deltagerne kan udføre ovennævnte opgaver under hensyntagen til miljø og sikkerhed. 3

Kursets mål 1. Deltagerne kan i samarbejde med andre bestemme 10 almindeligt forekommende træer og buske i vintertilstand. 2. Deltagerne kan i samarbejde med andre angive de væsentligste kendetegn og anvendelsesområder for de ovennævnte 10 arter. 3. Deltagerne kan i samarbejde med andre, og ud fra et anlægs idé og mål, foretage almindelige beskæringsog udtyndingsopgaver. 4. Deltagerne kan i samarbejde med andre vælge et godt beskæringstidspunkt, vælge en fornuftig beskæringsmåde og udføre beskæringen med en rigtig snitvinkel. 5. Deltagerne kan i samarbejde med andre udvælge farlige træer, der kræver ekstra opsyn eller tilkaldelse af en træspecialist. 4

Indholdsfortegnelse Kursets formål...3 Kursets mål...4 1. PLANTEKENDSKAB...7 Hvorfor skal vi kende planterne?...7 De dækfrøede planters kendetegn om vinteren...8 De nøgenfrøede planters kendetegn...10 Knopnøgle (Planter i vintertilstand)...15 2. PLANTEANVENDELSE...19 Læplantninger...20 Landskabsplanter...21 Randplantninger...23 Hækplantning...23 Busketplantninger eller jorddækkende plantninger...24 Fritvoksende planter...27 Kronformer for en række træer...28 3. PLANTERNES VÆKST...29 Træernes årsrytme...29 Bladene - træernes energiproducent...29 Sukker...30 4. BESKÆRING AF TRÆER...31 Forkert plantevalg...31 Træer der skygger...32 Beskæringstidspunkt...33 5. BESKÆRING AF UNGE TRÆER...35 Etableringsbeskæring...35 Opbygningsbeskæring...35 Konkurrerende topskud...35 Medløber...36 6. BESKÆRING AF MODNE TRÆER...37 Opstamning...37 Forberedt beskæring...38 Krydsende grene...38 7. BESKÆRING AF GAMLE TRÆER...39 Genkend de farlige træer...39 Tjekliste for farlige træer...40 8. BESKÆRINGSSNIT...41 Afskæring af gren med grenkrave...41 Afskæring af gren uden grenkrave ved forberedt beskæring...42 Afskæring af gren uden grenkrave...42 INDHOLDSFORTEGNELSE 5

Afskæring af gren eller konkurrerende stamme med indvokset bark... 43 Afskæring af konkurrerende stamme uden indvokset bark... 43 Kraftig reduktion af krone eller hovedgren med reduktionssnit... 44 Topkapningssnit... 44 Sårbehandling... 44 9. FORMNING AF TRÆER... 45 Knudebeskæring... 45 Stammehæk... 46 10. UDTYNDING AF NATURPRÆGEDE FRIAREALER... 47 Skov- og lundplantninger... 47 Krat... 48 Levende hegn... 49 11. BESKÆRING AF FRUGTTRÆER... 51 Valg af æbletræer... 51 Formning af æbletræ... 52 Sporebeskæring... 52 Skudspidsbærende sorter... 52 Hvornår skal æbletræer beskæres... 52 12. BESKÆRING AF NÅLETRÆER... 53 Beskæringstid for nåletræer... 54 13. BESKÆRINGSREGLER... 55 6 INDHOLDSFORTEGNELSE

1. PLANTEKENDSKAB Hvorfor skal vi kende planterne? At pleje et grønt område kræver et godt plantekendskab af mange grunde. I denne forbindelse er det især i forhold til at kunne udføre en korrekt beskæring. Det er nødvendigt at kende den enkeltes plantes naturlige vækstform, bedst egnede beskæringstidspunkter og konsekvenserne af en beskæring. I dag anbefaler vi en sensommerbeskæring fra d.1/7 d.15/9, men af praktiske grunde kan vi ikke udføre alt beskæringsarbejdet i dette korte interval. Derfor foregår en del af beskæringsarbejdet fortsat i vinterhalvåret, hvor man ikke kan bruge blade og blomster som kendetegn. Derfor må vi finde andre veje. For at bestemme planter i vintertilstand er det nødvendigt at kende de morfologiske fagudtryk der hører til. Bygningstrækkende på de nøgenfrøede og de dækfrøede er forskellige. Det er derfor hensigtsmæssigt at opdele de morfologiske fagudtryk for disse to plantegrupper. Figur 1 Østrisk fyr tilhører de nøgenfrøede. 1. PLANTEKENDSKAB 7

De dækfrøede planters kendetegn om vinteren Knopslilling A) modsatte: Når knopperne sidder to og to overfor hinanden - ens eller korsvis (hyld - ahorn ) B) spredte: Når knopperne sidder enkeltvis, toradede eller skruestillede Figur 3 Ask til venstre og ahorn til højre har begge modsatte knopper. Figur 2 Bøgegren til venstre med spredte knopper. På hasselgrenen i midten og kvisten med hasselrakler til højre er der også spredte knopper. Bladar Det sted på stænglen hvor bladet har siddet. Beskrives ved form og størrelse, f.eks. seglformet, halvkredsformet og rundt. Figur 4 Bladar fra hestekastanie, ahorn og lind. 8 1. PLANTEKENDSKAB

Knopskæl Særligt udformede blade eller bladdele der beskytter de nye blade i knoppen. Her ses på antal of knopskæl - farve - behåring - stilling. Antallet of knopskæl kan variere fra et hos pil og platan til mange hos f.eks. bøg. Knopskællene kan sidde spredte - toradede - fire og femradede, som beskrevet under knopstilling. Knopskællenes farve kan være lys grøn (ahorn - syren), rødlige (spidsløn) og mange brune nuancer. Nogle knopper er kun beskyttet af et par unge blade, de kaldes for nøgne knopper. Stængel Stænglens form kan være mange artet trind - kantet - furet - vinget og overfladen kan være glat eller håret Desuden kan det yderste lag, korkhuden, forekomme i mange farvenuancer I korkhuden dannes der porer der sikrer lufttilførsel til barken. Disse åbninger kaldes korkporer eller lenticeller og kan have forskellig udformning, som hos hæg, der har lange lyse pletter. Stængel-tværsnittet kan også give karakteristika til plantebestemmelse. Det kan f.eks. være veddets eller marvens farve og det kan være marvens form. A. fyldt B. hul C. kantet D. strålet 1. PLANTEKENDSKAB 9

De nøgenfrøede planters kendetegn Bladformer A) skælformet: et lille, bredt og fladt sammenlagt blad. der minder om fiskeskæl (thuja) B) nåleformet: et smalt, kantet, cylindrisk eller fladt blad der ofte er stift (fyr og gran) C) sylformet: et ret kort, smalt blad, der smalner jævnt af i en spids, der ofte er stiv Figur 5 A. Skælformet blad, B. Nåleformet blad og C. Sylformet blad. 10 1. PLANTEKENDSKAB

Bladstilling A) spredte: nålene sidder spredt hele vejen rundt på grenen (gran) B) toradede: nåle sidder på to sider of grenen og der dannes en skilning (taks) C) kransstillede: mere end to nåle i samme højde (ene) D) modsatte: bladene (skællene) sidder to og to over for hinanden (thuja og cypres) Figur 6 A. Nåle sidder spredt, B. Nåle sidder toradede, C. Nåle sidder kransstillede, D. Skællene sidder modsatte. 1. PLANTEKENDSKAB 11

Skudbygning Langskud: Er stængel-ledene lange, kaldes skuddet for et langskud. F.eks. de skud, hvor nålebundterne på fyr sidder, eller ende-skudet hos lærk. Kortskud: Er stængel-ledene korte kaldes de for kortskud eller dværgskud. F.eks. lærk med de knudeformede dværgskud med knippestillede nåle. Figur 7 Nr. 1 er et langskud, 2 er et blad, 3 er kortskud, 4 er en nål, 5 er kortskud og 6. er langskud. 12 1. PLANTEKENDSKAB

Nålehæfte Nålehæftet er en enkelt måde at adskille slægter på. Ædelgran (Abies): Gran (Picea): Douglasgran (Pseudotsuga ): nålefeltet, kredsrundt og i plan med grenes overflade nålestilken, der har samme farve som årsskuddet, bliver siddende, tydeligt nedløbende nålefeltet svagt fremhævet Skarntydegran (Tsuga):nålefeltet fremhævet og svagt nedløbende Figur 8 Nr. 1 er nålehæfte fra ædelgran, 2 er nålehæfte fra douglasgran, 3 er nålehæfte fra skarntydegran og 4 er nålehæfte fra gran. 1. PLANTEKENDSKAB 13

Frugter Frugterne er hos de fleste nøgenfrøede slægter en kogle. Koglen består of en central akse med tætsiddende dækskæl, der hver støtter et kogleskæl. På oversiden of kogleskællet sidder frøanlægget. Figur 9 Nr. 1 er frøanlæg, 2 er dækskæl og 3 er kogleskæl. Andre kendetegn Knoppens form: Knopskæl: rund, kegleformet, ægformet, spids og cylindrisk. kan være løst tilliggende eller fast tiltrykt og randen kan være frynset - håret - helrandet, de kan være med eller uden harpiks på. De morfologiske udtryk er udvalgt til brug of nøgle 1 i bogen Træer og buske i landskabet. 14 1. PLANTEKENDSKAB

Knopnøgle (Planter i vintertilstand) 1. PLANTEKENDSKAB 15

16 1. PLANTEKENDSKAB

1. PLANTEKENDSKAB 17

18 1. PLANTEKENDSKAB

2. PLANTEANVENDELSE Udarbejdelse af beplantningsplaner er i princippet en meget vanskelig arbejdsopgave. Det kræver en meget stor baggrundsviden om de enkelte planters udseende, udviklingsmåde, krav til klima- og jordbundsforhold samt fremtidig pasning. Først når de rigtige planter er valgt, er der mulighed for at opnå det tilsigtede resultat. Naturligvis under forudsætning af, at plantningerne plejes og passes korrekt. Mange haveelementer ændrer sig ikke nævneværdigt med årene. Planterne derimod ændrer sig undertiden meget, de bliver større. Tages der ikke højde for dette i tide, kan det være særdeles svært, at opnå vellykkede resultater. Tidsfaktoren er altafgørende, når der skal vælges og placeres planter. Det er vigtigt at vide, hvordan en beplantning ser ud efter 5 og 10 år. Det er også meget vigtigt, at kunne opstille de rigtige pleje-og pasningsprogrammer, så planterne kan udvikle sig positivt, og det ønskede resultat med beplantningen opnås. Er der derimod valgt forkerte planter til en given opgave, vil det bedste mange gange være, at rydde planterne og begynde forfra. Figur 10 Denne koreakornel er et godt plantevalg til en lille gårdhave. For at undgå de helt store fejltagelser, kan de forskellige planter inddeles meget groft efter deres anvendelsesområder: 1. Læplantninger 2. Landskabsplantninger 3. Randbeplantninger 4. Hækplantninger 5. Busketplantninger 6. Solitære plantninger Det skal påpeges, at der ikke kan opstilles skarpe afgrænsninger, mellem de enkelte grupper. 2. PLANTEANVENDELSE 19

Mange planter kan i princippet anvendes under samtlige områder, uden det er direkte forkert. Korrekt planteanvendelse er kort og godt at vælge den plante, som under de givne vilkår opnår noget nær maksimal udvikling, på det pågældende sted. Læplantninger Til læplantninger anvendes først og fremmest planter som kan tåle store vindpåvirkninger og alligevel vokse og etablere det fornødne læ, så andre svagere planter kan trives. Rent klimatisk er der stor forskel på de barske kystområder, med kraftig blæst og havgus, og så de indre dele of landet, hvor klimaet er væsentlig mildere. Endvidere kan der være stor forskel på jordernes beskaffenhed. Der kan være tale om alt lige fra de helt lette sandjorde, til de meget kraftige lerjorde. Planter til læhegn skal have en god løvtæthed, helst helt til jorden. Samtidig skal de være hurtigvoksende. Yderligere skal de kunne klare sig i konkurrencen med den naturligt forekommende flora. Figur 11 Læplantning. Eks. på løvfældende planter, der er velegnede til læplantninger Alnus glutinosa: rød el, ammetræ på fugtige jorde. Alnus incana: hvid el, ammetræ på lette jorde. Betula: birk, ammetræ også på fugtige jorde. Caragana arborescens: ærtetræ, hårdfør på lette jorde. Carpinus betulus: avnbøg, vindfør læplante. Elaeagnus commutata: sølvblad, lette jorde med havgus. Fraxinus excelsior: ask, også på fugtige jorde. Hippohae rhamnoides: sand/havtorn, på lette jorde med havgus. Lycium halimifolium: bukketorn lette jorde med havgus. Malus sargentii: sargentss æble, lav tæt. Populus: poppel ammetræ, mange velegnede arter. Prunus spinosa: slåen, på lette jorde, nøjsom. Rosa multiflora: vild rose. Rosa pimpinellifolia: klitrose, særdeles nøjsom. 20 2. PLANTEANVENDELSE

Salix: pil, ammetræ, mange velegnede arter, på fugtig jord. Sorbus latifolia: sølvrøn, meget vindfør. Syringa vulgaris: alm. syren, bedst på østsiden. Quercus robur: stilkeg, meget hårdfør. Stedsegrønne træer og buske Picea abies: rødgran, nøjsom. Picea glauca: hvidgran, lette jorde, nøjsom. Picea pungens: blågran, hårdfør. Pinus contorta: klitfyr, hurtigvoksende på lette jorde. Pinus mugo: bjergfyr, på lette jorde nøjsom. Pinus nigra: østrisk fyr, kraftigtvoksende. Pinus sylvestris: skovfyr, god på lette jorde. Landskabsplanter De planter som anvendes til dette, er i princippet identiske, med de planter som anvendes til etablering af læhegn. Ved store landskabsplantninger, hvor man f.eks. vil understrege et landskabs former ved plantning af lunde, krat og vildtkorridorer, er målet ofte at højne en herlighedsværdi, frem for at tilstræbe direkte lævirkning. Hvis der anvendes frugtbærende planter, kan større plantninger samtidig virke som egentlige vildtremiser, med et rigt dyre- og fugleliv. Planter der anvendes som landskabsplanter, skal helst være geografisk hjemmehørende i området. Ellers kan nye planter meget nemt komme til at virke som et fremmedelement. Hvis dette er tilfældet kan helhedsindtrykket blive væsentlig forringet. Vækster som anvendes til store gruppeplantninger skal være nøjsomme og hårdføre. I mange tilfælde optræder de nye planter som deciderede pionerplanter. Skal der etableres store plantninger, skal jordbundsforholdenes kemiske og fysiske egenskaber være undersøgt. Tages der ikke tilstrækkeligt hensyn til jordbundsforhold og klimatiske forhold på stedet, vil de fremtidige plantninger ofte mislykkes. 2. PLANTEANVENDELSE 21

Figur 12 Ved landskabsplantninger er det primære formål ikke lævirkning men derimod at skabe en smuk og varieret beplantning. Frugtbærende planter og vandmiljø øger samtidig dyre- og fugleliv. (Foto fra Tornby klitplantage syd for Hirtshals). Vækster som anvendes til store gruppeplantninger skal være nøjsomme og hårdføre. I mange tilfælde optræder de nye planter som deciderede pionerplanter. Figur 13 Stilkeg er en typisk nøjsom og hårdfør landskabsplante. 22 2. PLANTEANVENDELSE

Ud over de allerede nævnte planter under afsnittet læplantninger, er følgende velegnede i større landskabelige plantninger Corylus avellana: hassel Crataegus: tjørn, forskellige arter Euonymus europaeus: benved Fagus sylvatica: bøg Lonicera xylosteum: dunet gedeblad Malus silvestris: alm. vild æble Prunus padus: alm. hæg Pyrus communis: vild pære Quercus: eg, forskellige arter Rubus fruticosus: alm. brombær Sambucus nigra: alm. hyld Syringa vulgaris: alm. Syren Randplantninger Her er der tale om egentlige randplantninger, hvor opgaven er at opnå en hegnende virkning, enten som et æstetisk element eller for at indramme et område. Planterne skal have en tæt grenbygning og for at fremme fugle- og dyrelivet, kan der vælges træer og buske med god frugt- og bærsætning. En randplantning kan bestå af en eller flere rækker og der kan anvendes de fleste af de planter, der nævnes under hækplanter. Hækplantninger Hække kan både være klippede og uklippede. Til klippede hække anvendes først og fremmest planter som kan tåle den konstante klipning. Grenbygningen skal være forgrenet så hækken opnår en god stabilitet og uigennemtrængelighed. Inden der plantes hækplanter er det nødvendigt at undersøge jordbundsforholdene, så der kan anvendes velegnede planter. 2. PLANTEANVENDELSE 23

Ligeledes er det vigtigt at der leveres et ensartet plantemateriale fra planteskolen. En hæk behøver naturligvis ikke altid at være klippet; mange blomstrende buske egner sig til blomstrende hækkulisser. En sådan hæk klippes kun lejlighedsvis, og der anvendes beskæresaks og ørnenæb. Denne kategori af hække kan anvendes som afgænsninger mod naboer eller som rumdannende elementer i selve haven. Almindelig hæk- eller randplantninger Acer campestre: navr Carpinus betulus: avnbøg Crataegns monogyna: hvidtjørn Fagus sylvatica: bøg Ligustrum: liguster, forskellige arter Sorbus: røn, forskellige arter Figur 14 Bøgehæk i boligkvarter i Hvissinge. Blomstrende hækkulisser Amelanchier spicata: bærmispel Berberis: berberis, forskellige arter Chaenomeles speciosa: japansk kvæde Cornus mas: kirsebærkornel Cotoneaster: dværgmispel, forskellige arter Deutzia rosea: stjernetop Forsythia intermedia: vårgul, forskellige nye sorter Kolkwitzia amabilis: dronningebusk Lonicera: gedeblad, forskellige arter Potentilla: potentil, forskellige arter Pyracantha: ildtorn, forskellige nye sorter Rosa: egentlige parkroser, forskellige arter Spiraea: snedrivebusk, forskellige arter Symphoricarpos: snebær, forskellige arter Busketplantninger eller jorddækkende plantninger Er normalt plantninger under mere beskyttede forhold, ofte i bynære områder, hvor klimaet ikke er så barskt. Der kan være tale om store ensartede plantninger, eller helt små enkle plantninger i små haver. Der kan være tale om 24 2. PLANTEANVENDELSE

plantninger i forskellige højder, lige fra helt krybende, til plantninger, der kan være meterhøje. Figur 15 Buskpotentil dækker jorden under et ærtetræ. Ved større plantninger ønsker man også at opnå en lettere vedligeholdelse. Planter i denne gruppe skal naturligvis også have en tæt grenbygning, gerne helt ned til jorden. Inden der etableres plantninger som skal være bunddækkende er det meget vigtigt, at jorden er ren. Desværre er der mange der fejlagtigt tror, at den uønskede vegetation kan fjernes ved at plante bunddækkende planter. Fra begyndelsen skal jorden være ukrudtsfri. På længere sigt kan bunddækkende planter, forhindre at der optræder uønsket vegetation. Oversigt over velegnede planter: Lave, mere eller mindre krybende Asarum europaeum: hasselurt Calluna: hedelyng Cotoneaster dammeri var radicans: dværgmispel Erica: vårlyng Euonymus fortunei var. radicans: benved 2. PLANTEANVENDELSE 25

Hedera helix: vedbend Pachysandra terminalis: vinterglans Vinca minor: vintergrøn Juniperus communrs "Repanda": enebær Taxus baccata "Repandens" : taks Lave under 1,0 m Berberis: berberis, enkelte løvfældende og stedsegrønne Euonymus var vegetus: benved Hypericum: perikon Potentilla: potentil Stephanandra incisa "Crispa": kranstop Symphoricarpos x chenaultii "Hancock": snebær Viburnum davidi Over 1,0 m Buxus: buksbom kan klippes i alle højder Carpinus: avnbøg kan klippes i alle højder Chaenomeles: japansk kvæde Cotoneaster: dværgmispel både Løvfældende og stedsegrønne Deutzia: stjernetop Fagus sylvatica: bøg, kan klippes i alle højder Forsythia: vårguld Kerria: ranunkelbusk Ligustrum: liguster, kan klippes i alle højder Lonicera: gedeblad Mahonia aquifolium: mahonie Philadelphus: uægte jasmin Prunus laurocerasus: kirsebærlaurbær Pyracantha: ildtorn, kan klippes i alle højder Quercus: eg, kan klippes i alle højder Ribes alpinum: fjeldribs Rosa carolina: parkrose Rosa hugonis: parkrose Spiraea: snedrivebusk Symphoricarpos chenaultii: snebær Weigelia: klokkebusk Juniperus chinensis "Pfitzeriana": enebær Pinus mugo: bjergfyr Taxus baccata: alm. taks, kan klippes i alle højder 26 2. PLANTEANVENDELSE

Fritvoksende planter Ved solitær vækst, forstås normalt at de pågældende planter vokser alene med så meget plads omkring sig, at de kan vokse og udfolde sig frit. Væksten generes ikke of naboplanter som maser sig ind på dem. Solitær vækst kan være både fritvoksende planter på græsarealer eller mellem lavere bunddækkende planter. De bedste resultater med solitær vækst, opnås hvis, der allerede fra starten af etableringen af de pågældende plantninger, tages højde for hvilke planter der skal vokse solitært. Planterne plantes med de rigtige afstande fra hinanden. Solitære træer og buske, som skal vokse fritstående på f.eks. græsarealer, etableres lettest, hvis de pågældende planter, underplantes med en lav beskyttende plantning. Denne kan så senere ryddes når planterne er blevet kraftige nok til at kunne klare sig imod f.eks. slåmaskiner. Figur 16 Denne flotte stilkeg bliver ikke klemt af de øvrige træer og kan udvikle en stor kugleformet krone. 2. PLANTEANVENDELSE 27

Kronformer for en række træer Figur 17 Kronformer og grådighed for en række træer. Antallet af rødder symboliserer størrelsen af træernes næringsoptagelse. 28 2. PLANTEANVENDELSE

3. PLANTERNES VÆKST Træernes årsrytme Før vi begynder at beskære er det vigtigt at kende lidt til træernes levevis. Træer er mangeårige levende planter der udvikler sig i vækstsæsonen. De udvikler nye grene og rødder, og stammerne bliver tykkere fra år til år. Når det bliver koldere og daglængden aftager om efteråret falder bladene af løvtræerne og træerne går ind i en dvaletilstand hele vinteren. Næste forår springer knopperne ud og en ny vækstsæson starter op igen. Bladene - træernes energiproducent Planterne får alt deres energi fra bladene, der ved hjælp af sollys, vand og kuldioxid producerer sukker. Solenergien optages i bladenes grønkorn, vandet optages primært gennem rødderne og luftarten kuldioxid optages gennem spalteåbningerne på bladenes underside. Denne proces kaldes for fotosyntesen. Det er kun planter der er i stand til at lave fotosyntese. Både svampe, dyr og mennesker er afhængige af planter, da vi ikke selv kan lave sukker. Figur 18 Træerne får alt deres energi fra bladene, hvor der produceres sukker i forbindelse med fotosyntesen. Der skal bruges lys, vand og kuldioxid. 3. PLANTERNES VÆKST 29

Hvis træerne skal lave meget fotosyntese skal der være let adgang til vand og gødningsstoffer. Vandet bruger planterne direkte til fotosyntesen, men det bliver også brugt til at afkøle bladene med i forbindelse med fordampningen. Hvis bladene bliver for varme tager de skade og fotosyntesen hæmmes. Gødningsstofferne bruges mange forskellige steder inde i planten, og de skal være til stede i de rigtige mængder for at planten trives. F.eks. skal der bruges magnesium og kvælstof til opbygning af klorofyl inde i grønkornene. Hvis der er underskud af disse stoffer, bliver bladene lysegrønne eller gullige, og så vil fotosyntesen og dermed sukkerproduktionen aftage. Sukker Sukkeret er træernes energirige brændstof. I vækstsæsonen bliver der produceret et stort overskud af sukker i sunde træer. En del af sukkeret bliver opbevaret som stivelse i knopperne eller under barken i grene, stammer og de tykke rødder. Sukkeret bliver også brugt som byggesten inde i planten, hvor det laves om til cellulose og lignin, som giver træerne en stærk og holdbar vedstruktur. Store dele af sukkeret bliver forbrændt ved den iltkrævende åndingsproces, hvorved der frigøres planteenergi. Planteenergien bruges bl.a. til transport af gødningsstoffer og vand inde i planten. De fleste plantearter laver også et samarbejde med jordens gavnlige svampe. Disse svampe kaldes mycorrhiza-svampe. Svampene trækker gødningsstoffer og vand op til planterødderne og til gengæld leverer planten sukker til svampene. Der findes også planteskadelige svampe, der snylter på træerne. Svampe kan jo ikke selv producere sukker, og disse svampe snylter på træet sukkerproduktion, samtidig med at træerne bliver syge og svækkede. Sunde træer der er i god vækst kan som regel modstå disse svampesygdomme, men svækkede træer og fejlbeskårne træer bliver ofte angrebet. Man bør også fjerne døde grene og stabbe på et træ, da svampe der nedbryder veddet, kan opformere sig på dem og dermed øge risikoen for at svampesygdommen trænger ind i resten af træet. Figur 19 Svampeangreb på piletræ. Figur 20 Disse stabbe skal afskæres inde ved grenkraven for at undgå at de bliver angrebet af svampe. Hvis der først går svamp i stabbene er der større risiko for at svampen kan trænge ind i resten af træet. 30 3. PLANTERNES VÆKST

4. BESKÆRING AF TRÆER Forkert plantevalg De fleste træer beskæres fordi de er blevet plantet et forkert sted. Dem der køber træet glemmer at sætte sig ind i hvor stort træet bliver, og efter 10 15 års tid er træet blevet for stort. Det store smukke træ skygger for meget, og toppen bliver skåret delvist ned. Ofte ender man med et grimt træ, hvor den naturlige kroneopbygning er blevet ødelagt, og træet er blevet påført nogle alvorlige sår. Samtidig vil det være meget arbejdskrævende mange år frem i tiden, at holde kronen nede i den ønskede højde. I stedet burde man have købt en anden træsort, der ville få en sluthøjde der passede bedre til omgivelserne. Hvis træet skal anvendes som vejtræ er det ofte nødvendigt at udføre opstamning løbende igennem den første del af træets liv, og derfor bør man vælge nogle planteslægter der udvikler en gennemgående stamme og laver en hurtig og effektiv sårlukning. Træer som hestekastanie, birk, ask, pil og poppel har et svagt forsvarssystem imens træer som platan, eg, avnbøg, bøg og lind har et stærkt forsvarssystem. Figur 21 Lind har et godt forsvarssystem og er gode til at undgå svampeangreb. Det gør træet velegnet som vej- Træ. Figur 22 Det store Rhododendron-bed i forgrunden er 2 meter højt og skygger ikke for vinduerne, men den store bøg i baggrunden står kun 6 meter fra vinduerne på bygningen bagved, og skygger meget. 4. BESKÆRING AF TRÆER 31

Træer der skygger. I boligkvarterer er store træer ofte placeret alt for tæt ved bygningerne og det ender ofte med at træerne bliver topkappede. Det er ofte en meget grim løsning, og det kræver meget beskæringsarbejde fremover at holde et topkappet træ nede i en passende højde. Ofte er det en bedre løsning at fælde træerne, der står lige foran boligblokkene, og plante nogle buske eller små træer i stedet. Her kan man vælge små frugttræer, tjørn, syren, hassel, kuglerobinie eller kugleformet spidsløn. Figur 23 Denne kugleformede spidsløn bliver kun 4-5 meter høj og kommer aldrig til at skygge for vinduerne. Træerne i baggrunden er samme type. Træerne kræver stort set ingen beskæring. Man kan også vælge at formklippe træerne, ved at lave stammehæk eller knudebeskæring (se side 45-46), men man skal gøre sig klart at dette er en meget arbejdskrævende beskæringsform, og i mange tilfælde er det ikke kønnere end resultatet på figur 23. Storkronede træer bør plantes på åbne friarealer længere væk fra bygningerne. 32 4. BESKÆRING AF TRÆER

Beskæringstidspunkt Når vi beskærer træerne fjerner vi en del af deres blade og dermed noget af deres produktionsapparat. Samtidig påfører vi træet nogle beskæringssår, og træet skal bruge sukker for at hele disse sår, og til at beskytte træet imod sygdomsfremkaldende svampe. Vi fjerner også noget af træets energireserve. De fleste selvsåede naturtræer beskæres slet ikke, men klarer sig ofte bedre end de plejede træer i haver og parker. Alt hvad der nedsætter træets fotosyntese er til skade for træet. Derfor skal vi begrænse beskæring mest muligt og kun skære et mindre antal grene af træerne ad gangen. Man må aldrig fjerne mere end 1 / 3 af bladmassen ved en beskæring. Træet har lettest ved at hele et beskæringssår, hvis beskæringen foregår i sensommeren (fra 1/7-15/9). Der er stor sukkerproduktion på dette tidspunkt og det giver en hurtig overvoksning af såret og en mere effektiv indkapsling. Indkapslingen forhindrer de sygdomsfremkaldende svampe i at trænge ind i såret Figur 24 Denne vellykkede sammenvoksning på en stilkeg er næsten helt rund. Det tyder på en korrekt beskæring og en god og effektiv overvoksning. 4. BESKÆRING AF TRÆER 33

Al beskæring kan af praktiske grunde ikke foregå inden for denne korte periode, men man bør så vidt muligt undgå beskæring omkring knopudspring og omkring løvfald. Træarter inden for kirsebærslægten bør dog beskæres lige efter blomstring for at mindske risikoen for bakteriel infektion. Ved en vinterbeskæring må træet anvende den oplagrede reserveenergi til at lukke såret med. Såringen heles langsommere om vinteren, når træet ikke er i vækst og svampene har bedre mulighed for at angribe træet. Vinterbeskæring har dog den fordel at trækronens form og struktur bedre ses, når træet har smidt bladene. Træerne skal være i god vækst når vi beskærer dem. Lange årsskud og god farve i bladene er tegn på god vækst, hvorimod korte årsskud, misfarvede blade og visne grene i toppen af kronen, er tegn på dårlig vækst. Nogle træsorter vokser dog meget langsomt, og for dem er det naturligt, at de får korte årsskud. Disse små træer kan dog også få misfarvede blade og visne grene i toppen af kronen, som tegn på dårlig vækst. Nyplantede træer der ikke er etablerede endnu må ikke beskæres. Træet er først etableret når det sætter skud af normal længde og med et normalt antal knopper. Kun døde, knækkede og syge grene må fjernes på nyplantede træer. Træernes etableringsperiode kan typisk vare fra 1-4 år afhængig af hvor stort træet er ved plantning. Hvis der sker fejl i forbindelse med plantningen af et nyt træ, vil træet måske aldrig komme i god vækst. Disse træer har ikke den fornødne energi til rådighed, og kan dø af en beskæring. Træer bliver ofte svækkede hvis de tørre for meget ud i forbindelse med plantning, men de bliver også svækkede af manglende vanding i etableringsperioden. Iltmangel til rødderne på grund af komprimeret jord eller for dyb plantning er også en af de mest almindelige årsager til dårlig vækst. Figur 25 En uge efter der er faldet nedbør, står der stadig vand rundt om dette nyplantede asketræ. Jorden er komprimeret. 34 4. BESKÆRING AF TRÆER

5. BESKÆRING AF UNGE TRÆER Unge træer er plantet for 2-30 år siden. Det er i denne periode man med beskæring skal udvikle en stærk velafbalanceret grenstruktur på en enkelt stamme. Derudover skal man sikre at træet kan opstammes til en forudbestemt højde, med korrekte beskæringssnit inde ved stammen. Etableringsbeskæring Man anvender etableringsbeskæring på unge allétræer, for at sikre træets fremtidige struktur og for at forberede træet til en fremtidig opstamning. Formålet med etableringsbeskæring er at gøre sidegrenene uforgrenede, og dermed sikre, at de ikke vokser sig for tykke. Sidegrenenes tykkelse vil nogle år efter beskæringen være tyndere i forhold til stammetykkelsen, og dermed opstår der mindre sår i forbindelse med opstamningen. Forsøg har vist at etableringsbeskæring ikke mindsker væksten i stammetykkelse. Det er en fordel hvis etableringsbeskæringen bliver udført allerede på planteskolen, så man kan undgå at beskære det nyplantede træ. Opbygningsbeskæring Formålet med opbygningsbeskæring er at reducere tykkelsen af de kraftige bundgrene. som på sigt alligevel skal opstammes, når allétræet anvendes som vejtræ. Diameteren på disse midlertidige grene må ikke overstige 1 / 3 af stammens diameter. Ligeledes skal blivende sidegrenes tykkelse ikke overstige halvdelen af stammens tykkelse. Samtidig har beskæringen til hensigt at udvikle en stærk, velafbalanceret grenstruktur på en enkelt stamme og sikre at træet på sigt kan opstammes til en ønsket højde. Denne beskæringsform kan udføres uden at det mindsker tilvæksten i træets stammetykkelse. Opbygningsbeskæring kan udføres et par år efter plantning. Konkurrerende topskud Figur 26 Der er ikke lavet etableringsbeskæring på denne lind. Den kraftige gren til højre har nogle tykke sidegrene. Konkurrerende topskud kan på sigt føre til konkurrerende stammer med spidse grenvinkler. Hovedgrene kan også danne konkurrerende sidegrene, hvilket ligeledes fører til spidse grenvinkler imellem hovedgrenen og en kraftig sidegren. Ved mange af de spidse grenvinkler opstår der indvokset bark, og man risikerer at den ene af de konkurrerende stammer eller den konkurrerende sidegren flækker af. Denne risiko gør træet til et farligt træ, og hvis det flækker giver det ofte træet et alvorligt sår, og hele kronen bliver i mange tilfælde skæv. Spidse grenvinkler og indvokset bark ved konkurrerende Figur 27 På denne lind er der konkurrerende topskud. 5. BESKÆRING AF UNGE TRÆER 35

topskud er i det hele taget en af de alvorligste trusler for vores modne og gamle træer. Det er ofte arveligt bestemt om et træ danner spidse grenvinkler eller ej, men det kan også fremmes når træerne står klemt og konkurrerer om lyset, eller hvis de bliver overgødet med kvælstof. Når man køber træer på planteskolen, skal man derfor vælge træer med gennemgående stamme. Ligeledes skal man i hele ungdomsfasen af træets liv bortskære konkurrerende topskud ved et udadvendt skud eller en udadvendt knop. Sidegrene med spidse grenvinkler ind imod hovedgrenen skal også beskæres ved et udadvendt skud. Medløber Medløbere er store kraftige sidegrene der vokser op langs med hovedstammen. Medløbere er meget dominerende i hele trækronen og klemmer enten hovedstammen eller andre sidegrene højere oppe i kronen. Hvis de ikke reduceres, vil de blive meget lange og i spidsen vokse opad som om de var selvstændige træer. Medløbere er ofte tykke i forhold til hovedstammen, og de har sjældent udviklet grenkrave. De skal derfor reduceres ved forberedt beskæring, hvorved man muliggør en kommende opstamning. Man fjerner ca. 1 / 3 af bladmassen ved at beskære medløberen ved en sidegren eller et sideskud, der peger bort fra den gennemgående stamme. Andre sidegrene på medløberen reduceres ligeledes ved sideskud. Medløbere bør reduceres allerede på planteskolen eller ved opbygningsbeskæringen på det unge træ. Figur 28 Den kraftige medløber til venstre for stammen skulle have været reduseret ved en udadvendt sidegren for mange år siden. Figur 29 Denne rødeg har en flot gennemgående stamme. Der er ingen kraftige bundgrene, ingen medløbere og ingen konkurrerende topskud. 36 5. BESKÆRING AF UNGE TRÆER

6. BESKÆRING AF MODNE TRÆER Modne træer er typisk blevet plantet for 30-50 år siden, og de har nået deres endelige stammehøjde eller er godt forberedt for yderligere opstamning. Det er ofte for sent at ændre kroneformen eller fjerne konkurrerende stammer og store hovedgrene i kronen. Disse gerne burde være fjernet for mange år siden, og hvis de fjernes nu, vil det ofte resultere i store belastende sår og skævhed i hele kronen. Det vigtigste er at forbedre sikkerhed og sundhed i kronen. Det gøres ved at fjerne døde, syge og krydsende grene samt dårligt tilhæftede grene med spidse grenvinkler. Beskæringen af modne træer udføres hver 6.-8. år. Opstamning I forbindelse med vejtræer kunne man også spare meget beskæring, hvis man var mere kritiske ved plantevalget. Nogle sorter udvikler sig mere bredt i kronen end andre, og nogle sorter har tendens til at dele sig i to til flere oprette kronestammer. Et flerstammet træ vil ofte blive bredere i kronen end et træ med en gennemgående stamme. Ofte opstår der en spids grenvinkel imellem de to stammer, og det giver risiko for indvokset bark imellem stammerne. Denne sammenvoksning er meget svag, og der kan opstå en sprække ned imellem stammerne. Vi har nu fået udviklet et farligt vejtræ, og det bliver af sikkerhedsmæssige årsager nødvendigt at fælde det.(se figur 38 side 40) Til vejtræer ønsker vi derfor en gennemgående stamme, hvor der er gode muligheder for at lave opstamning af kronen. Kravet til frihøjde over en kørebane er ifølge vejdirektoratet 4,20m og over fortov, cykelsti og rabat skal der være en frihøjde på 2,75m.Hvis disse krav ikke efterkommes inden for en fastsat frist, kan vejmyndigheden selv udføre arbejdet på grundejerens bekostning. I takt med at kronen bliver bredere og bredere øges behovet for at korte ind på de nederste grene eller at skære dem af inden ved stammen. Ved en opstamning bør man højest stamme træet 1 / 3 op i forhold til træets totalhøjde. Det er sundest for træet på denne måde, da en væsentlig del af bladmassen da bevares. Samtidig ser det også mere harmonisk ud på denne måde. Man bør aldrig opstamme mere end tre grene ad gangen ved en opstamning og aldrig to grene der sidder modsat hinanden. I dette tilfælde må man tage den ene gren det ene år og den anden ved næste beskæring 1-3 år senere. I forbindelse med vejtræer, der står tæt ved kørebanen, kan det dog være nødvendigt at stamme træet halvt op for at overholde ovennævnte frihøjder over vej, fortov, cykelsti og rabat. Figur 30 Det er for sent at ændre kronfacon på denne 40-årige rubinie. Hvad bør man bortskære på træet nu? Figur 31 Ved opstamning bør man højest opstamme 1 / 3 af totalhøjden. 6. BESKÆRING AF MODNE TRÆER 37

Forberedt beskæring Man laver forberedt beskæring for at undgå at grenen bliver for tyk i forhold til stammen og for at få grenen til at udvikle en grenkrave. Det er bedst for træet at vente med beskæring til grenkraven er udviklet. Grenen beskæres over et udadvendt sideskud og nogle af sidegrenene kan også afskæres helt eller delvist. Fjern 1 / 3 af bladmassen ved forberedt beskæring. Efter yderligere 1-2 år fjernes endnu 1 / 3 af bladmassen, og grenen bliver mere og mere skygget væk af den øverste del af kronen, og grenkraven bliver større og større. Samtidig vokser stammen meget hurtigere i tykkelse i forhold til grenens tykkelse. Efter yderligere 1-2 år kan grenen afskæres lige uden for grenkraven, hvis grenens tykkelse er mindre end 1 / 3 af stammens tykkelse. Krydsende grene Når to grene ligger tæt ind imod hinanden kan de udvikle dybe slidsår, når vindstødene tager fat i de bladrige grene. Sårene kan blive større og større i takt med at grenene vokser i tykkelse, og der er risiko for svampeangreb i sårene. Krydsende grene bliver som regel fjernet i forbindelse med opbygningsbeskæringen af de unge træer, men der opstår hele tiden nye grene der krydser og i de modne træer bør man efterse for krydsende grene med 6-8 års mellemrum. Figur 32 Sidegren skal fjernes ved forberedt beskæring (øverste tegning). Yderste del af grenen fjernes i 2009 (midterste tegning). I 2011 fjernes yderligere en del af grenen (nederste tegning) og i 2013 er der udviklet en flot grenkrave, og resten af grenen kan fjernes uden for grenkraven. Figur 33 Krydsende grene kan lave dybe sår ind i hinanden. Figur 34 De to stammer sårer hinanden. 38 6. BESKÆRING AF MODNE TRÆER

7. BESKÆRING AF GAMLE TRÆER Gamle træer er plantet for mere end 50 år siden og de er normalt fuldt udvoksede. De bruger ofte en stor del af deres samlede energi på at producerer frø og på at lave indkapslinger af begyndende rådangreb. Samtidig mindskes behovet for nyvækst og oplagring af energi. Træerne beskæres primært for at forbedre deres stabilitet og sikkerhed. Det er primært døde, syge og stormskadede grene der fjernes. Beskadigede og syge hovedgrene skæres tilbage til sunde sidegrene, der har mindst 1 / 3 tykkelse i forhold til hovedgrenen. Genkend de farlige træer Skadelige svampe på træer nedbryder træveddet, samtidig med at svampene æder de omdannede sukkerstoffer. Cellulose og lignin inde i træveddet mister kraft og styrke, og man risikerer at træet kan blæse i stykker i forbindelse med stormvejr. Følgende syv svampetyper er de mest skadelige for vores træer (Se Grønt Miljø 1/2008 side 4). Tøndersvamp, Skællet stilkporesvamp, Kæmpe-knippeporesvamp, Kulsvamp, Lakporesvamp, Svovlporesvamp og Honningsvamp. Når træet har været angrebet af en af disse svampe igennem længere tid, bliver træveddet mørt og råddent. Gamle træer har ofte sværere ved at modstå rådangreb end unge livskraftige træer, og når angrebet først er kommet, tager det længere tid at indkapsle angrebet. I mange tilfælde får de gamle træer aldrig indkapslet såret tilstrækkeligt, og rådangrebet fortsætter ned gennem stammen. Dette fører til at træet bliver til et farligt træ, hvor der er risiko for at store gren- eller stammedele styrter ned. Det bliver nødvendigt at tage stilling til om træet skal fælles eller om man blot skal holde øje med udviklingen af svækkelsen. Her vil man også kigge på hvor trafikeret området tæt ved træet er. Hvis der færdes mange mennesker tæt ved træet til daglig, vil man typisk vælge at fælde et alvorligt svækket træ med det samme. Hvis træet derimod står et mere øget sted, vil man normalt anse risikoen for en ulykke for minimal, og man vil lade træet stå nogle flere år. Figur 35 Denne hestekastanie bruger en stor del af sin energi på at indkapsle rådangrebet på venstre side af stammen. Figur 36 Denne rødel flækkede ned gennem stammen, da der var indvokset bark imellem de to hovedstammer. Figur 37 Honningsvamp ved basis af træ. 7. BESKÆRING AF GAMLE TRÆER 39

Tjekliste for farlige træer. 1. Indvokset bark i spidse grenvinkler ved stammedeling eller imellem stamme og hovedgrene. 2. Svampe på stammer og grene i sensommer og efterår. Man bør holde øje med om antallet af svampe øges fra år til år. 3. Svampe i jorden ved basis af træ. 4. Løs bark, huller i bark og revnedannelse i bark skyldes ofte råddannelse i træveddet. 5. Huller fra afbrækkede og fejlbeskårne grene eller spættehuller. 6. Hulrum ved stammebasis er ofte tegn på indre forrådnelse. 7. Synligt råd i stammen. 8. En mørk væske af sårflåd, der siver ud fra gamle sår og svækkelser. 9. Døde grene i toppen af kronen. Begyndende symptomer er ofte små lyse blade, sent løvudspring og tidligt løvfald. 10. Træer der pludselig begynder at hælde eller hvor hældningen pludselig forøges. Det kan være tegn på overrevne rødder og der kan opstå revnedannelse i jorden ved træet. 11. Har der været gravet inden for træets rodzone? 12. Har der været fræset, pløjet eller grubbet inde for træets rodzone. 13. Er rødderne belastede af komprimeret jord. Det sker ofte når stier og veje udvides eller omlægges. 14. Tegn på døde rødder. 15. Har træet enkelte lange dominerende grene der i spidsen vokser opad som var de selvstændige træer. 16. Er træet afstivet med wirer, bolte eller elastiske ræb til kronesikring. 17. Er vindforholdene pludselig blevet ændret fordi nabotræer eller bygninger er blevet fjernet. Figur 38 Spids vinkel imellem de to stammer med indvokset bark og råd i den store sårflade fra reduktionssnit. Er reduktionssnittet skåret korrekt? Figur 39 Hulhed ved stammebasis kan være tegn på indre råddannelse. Figur 40 Disse træer var året forinden omgivet af tæt skov, og flere af træerne væltede da vindforholdene pludselig blev ændret. 40 7. BESKÆRING AF GAMLE TRÆER

8. BESKÆRINGSSNIT Afskæring af gren med grenkrave I store trækroner udvikles der ofte en grenkrave på de nederste grene i kronen. Den opstår når stammeved vokser ud over grenved, hvorved grenen låses fast til stammen. Grenkraven dannes som en fortykkelse ved basis af grenen. Grenbarksporet dannes der hvor grenens og stammens bark mødes. Man må aldrig skære i grenkraven, da det er en del af stammens ved, og det indeholder fenolholdige stoffer der beskytter træet imod svampeangreb. Figur 41 Flot stor grenkrave på en ahorn. Figur 42 Vægten tages af grenen med snit 1. og 2. og derefter skæres det endelige snit uden for barksporet og lige uden for grenkraven. Når man afskærer en gren skal man først tage vægten af grenen. 20cm ude af grenen laver man et undersnit 1 / 3 op i grenen og 3-5cm længere ude laver man et oversnit. Når de to snit er ud for hinanden falder grenen af og der sidder kun en grenstump tilbage på 20cm(se figur 43). Derefter saver man grenen af i en lige linje lige uden for barksporet til ydersiden af grenkraven (se figur 42). Vær opmærksom på at grenkraven kan sidde skævt på bagsiden af grenen. Efter korrekt afskæring af en gren med grenkrave vil der være et cirkulært beskæringssår og den efterfølgende overvoksning af såret med kallusvæv vil også være cirkulær. Såret er godt beskyttet af de fenolholdige stoffer i grenkraven og i løbet af nogle år vil såret blive helt overvokset og træet vil begynde at gendanne sikar og vedkar til transport af plantesaft. Figur 43 På denne stilkeg er vægten taget af den store gren og den er nu klar til afskæring inde ved grenkraven. Figur 44 På dette æbletræ blev der ikke taget vægt af grenen, inden den blev skåret af. 8. BESKÆRINGSSNIT 41

Ved syge og døde grene dannes der ofte en meget tydelig grenkrave. Hvis grenen er helt død er der ofte dannet en ring af kallusvæv imellem stammevedet og den døde gren. Her skal man save tæt ind ved grenkraven eller ved det levende kallusvæv. Hvis grenen er halvrådden kan man blot skubbe lidt til grenen, og den vil knække perfekt af lige ved grenkraven. Afskæring af gren uden grenkrave ved forberedt beskæring Det er sundest for træet hvis man laver en forberedt beskæring, hvor man to gange med et par års mellemrum fjerner 1 / 3 af bladmassen på grenen. Grenen afskæres så vidt muligt ved en sidegren der har 1 / 3 tykkelse i forhold til grenens tykkelse. Når man mindsker grenens sukkerproduktion, vil træet starte en naturlig afstødning af grenen og begynde at udvikle grenkrave. Derefter kan man udføre en beskæring som beskrevet på side 41. Afskæring af gren uden grenkrave Hvis man ikke har mulighed for at starte med en forberedt beskæring og vente 2-3 år med den endelige afskæring af grenen, bør man lave snittet, der er vist på figur 45. Tidligere skar man uden for barksporet i en vinkel på 90 grader i forhold til grenens retning og fik derved et cirkulært afskæringssår. På baggrund af tyske forsøg anbefaler man i dag at skære uden for barksporet og i en vinkel tættere ind imod stammen dog ikke parallelt med stammen. Efter korrekt afskæring af en gren uden grenkrave vil der være et ovalt beskæringssår og den efterfølgende overvoksning med kallusvæv vil også være oval. I dette tilfælde vil risikoen for et svampeangreb være til stede, men risikoen for et svampeangreb havde været endnu større, hvis grenen var afskåret i en vinkel på 90 grader i forhold til grenens retning. Her ville der nemlig opstå en trekant med dødt ved, der ville være grobund for et svampeangreb. Figur 45 Tidligere beskar man en gren uden grenkrave ved den stiblede linie (3). I dag skær man ved linie 4. 42 8. BESKÆRINGSSNIT

Afskæring af gren eller konkurrerende stamme med indvokset bark Ved afskæring af gren med indvokset bark lægges slutsnittet uden for barksporet og tæt ind imod stammen uden at såre denne. Afskæring af konkurrerende stamme uden indvokset bark Fjern konkurrerende stamme på et ungt træ, ved at lægge snittet tæt ved den tilbageblivende stamme og uden for barksporet. En mere skånsom løsning er at lave forberedt beskæring på den svageste eller den mest skæve af de to konkurrerende stammer. Figur 46 De to træer deler sig begge i to stammer. Den øverste med en svag sammenvoksning og den nederste med en stærk sammenvoksning. De tegnede streger viser korekte afskæringsvinkler. Figur 47 Tostammet birk uden indvokset bark. 8. BESKÆRINGSSNIT 43

Kraftig reduktion af krone eller hovedgren med reduktionssnit Reduktionssnit foretages når en stor gren eller en krone skal reduceres. Man lægger snittet uden for barksporet ved en gren/sidegren der har mindst 1 / 3 tykkelse i forhold til den afskårne gren. Det er en meget hård beskæring og kan let føre til råddannelse og/eller kraftig produktion af vanris. Topkapningssnit Topkapningssnit midt imellem to sidegrene bør ikke benyttes. Det bliver dog stadig anvendt i forbindelse med pil og poppel, hvor man efterlader en stamme helt uden sidegrene. Her vil vanris danne en ny lille krone og der vil være behov for løbende tilbageskæring. Figur 48 Reduktionssnit på et hjertetræ. Figur 49 Topkapningssnit imellem to sidegrene.bør ikke benyttes. Sårbehandling Man kan ikke forebygge svampeangreb og senere rådangreb ved at lave sårbehandling af træets beskæringssnit. Man kan kun forebygge råd ved at lave korrekte beskæringssnit, og allerhelst vente med at beskære indtil grenkraven er dannet. De kendte sårbehandlingsmidler kan ikke forebygge råd og kan endda øge risikoen for et rådangreb. 44 8. BESKÆRINGSSNIT

9. FORMNING AF TRÆER Formbeskæring af træer bliver ofte brugt i forbindelse med beplantninger ved slotte, kirker og herregårde, men det bruges også mere og mere inde i vores byer. Man anvender ofte lind, kastanje og platan til formklipning. Her vil knudebeskæring og stammehæk kort blive omtalt. Knudebeskæring Knudebeskæring kaldes også for tenbeskæring, og det er en slags styning, hvor der gradvist dannes store knuder for enden af grenene. Knuderne dannes ved, at man gentagne gange med et års mellemrum skærer grenene ind til samme punkt. Det er vanris der udvikles fra knuderne, og det er bladene på disse vanris der laver hele træets energiproduktion. Mange udfører beskæringen om vinteren, men det er bedst at udføre beskæringen omkring midten af juni, hvor skuddene er urteagtige. Ved beskæringen bør man efterlade nogle få skud (energikviste) på hver knude, da knuderne dermed bliver mindre belastede ved det krævende løvspring. Man kan også vælge kun at skære grenene af ved knuderne hvert 2. eller 3. år, så træet kan få bygget mere energi op inde i knuderne, inden beskæringen finder sted. Det er imidlertid en barsk beskæringsmetode der stresser træet, og med jævne mellemrum vil der dø enkelte grene med knuder på. Derfor er det nødvendigt at efterse træets grenskelet efter løvfald og fjerne døde grene og stabbe. Med tiden vil hele stammen i træet også blive belastet, og der kan opstå begyndende råddannelser og hulheder. Figur 50 Knudebeskåret platan. Hvilken gren mangler "gartneren" at beskære? Figur 51 Knudebeskårne træer foran boligblok. 9. FORMNING AF TRÆER 45

Stammehæk Stammehæk bruges til at lave nogle levende grønne mure. Indtil træerne er vokset op til den ønskede højde udfører man almindelig opbygningsbeskæring på træerne. Der skal skabes en god fordeling af hovedgrenene som føres frem i nærheden af ydersiderne af den kommende form. Topskuddet afskæres ved en sidegren ca. 3o cm under den ønskede sluthøjde. Den årlige beskæring bør foregå i midten af juni, og efter nogle år vil stammehækken opnå en tæt og præcis form. Fjernelse af syge og døde grene foregår efter løvfald, hvor man kan overskue hele grenskelettet. Hvis en hovedgren dør, må man lede en sidegren hen i det opståede hul, hvis det er muligt. Det kan også blive nødvendigt at lede et vanris fra hovedstammen ud i det hul, som den døde gren har efterladt. Figur 53 Stammehæk ved kirke på Frederiksberg. Figur 52 De tre tegninger viser formning af en stammehæk. 46 9. FORMNING AF TRÆER

10. UDTYNDING AF NATUR- PRÆGEDE FRIAREALER Naturprægede friarealer er friarealer med et meget lavt plejeniveau. Her plantes kun danske arter, der er hårdføre, og derfor kræver meget lidt pasning. Egentlig beskæring er ikke nødvendig. Træer og buske får efter plantningen lov til at udvikle sig frit, men for at skabe bedre vækstvilkår for de sundeste planter samt et bedre miljø for dyr og mennesker, må der udtyndes en del. Bevoksningstyperne er skov og krat og levende hegn, som man kender dem fra landskabet. I det følgende gennemgås ganske kort typerne fra plantning til fuld udvikling. Skov- og lundplantninger Der er meget få bebyggelser, der har rigtige skovplantninger af en vis størrelse. Ved skovplantninger vil man derfor her forstå en større gruppe fritvoksende store træer med et sammenhængende løvtag. Betegnelsen lundplantning er i de fleste tilfælde mere dækkende. Figur 54 Lundplantning. 10. UDTYNDING AF NATURPRÆGEDE FRIAREALER 47

Planteafstanden er her normalt 1m med en rækkeafstand på 2m. Der plantes træer i små størrelser (30-60 cm ) og der iblandes ca. 1/3 ammetræer. Ammetræer er hurtigtvoksende træer, som f.eks. poppel og el, der beskytter og fremskynder væksten i den øvrige plantebestand. Udtynding starter i 3. eller 4 vækstsæson, hvor der fjernes 1/5 of pionertræerne. Således fortsættes hvert andet år indtil det 10 år, hvor skovplantningen har vokset sig kraftig. Ved udtyndingen fjernes desuden træer i dårlig vækst, syge samt skadede træer. Alt efter hvilken åbenhed der ønskes, fjernes en del af de øvrige træer løbende under opvæksten, således at resultatet bliver en varieret skov, der er til at færdes, lege og opholde sig i. Krat Kratplantning findes i flere bebyggelser ved legepladser, omkring P-pladser og som læplantninger. Her er hovedbestanden af planterne buske og mindre træer, alt efter hvilken karakter der ønskes af beplantningen. Det er imidlertid meget almindeligt, at krattet plejes forkert, så det kun bliver et ensformigt, sammenhængende busket. Figur 55 Dette krat er tæt og ugennemtrængeligt. For at være spændende til leg, ophold og naturoplevelser bør et krat være varieret, tæt og sammenfiltret vekslende med åbne rydninger og stier. 48 10. UDTYNDING AF NATURPRÆGEDE FRIAREALER

Planteafstanden er typisk 1 x 1 m. Rydning foretages ved at fjerne hele planter. Rydningen startes, når beplantningen begynder at lukke rækkerne. Herved skabes færdsels-, legeog opholdsmuligheder. Buskene kan beskæres med det formål at skabe tætte beplantninger. En sådan beskæring kan være nødvendig, hvor friarealer grænser op til veje og P-pladser Levende hegn Levende hegn i bebyggelser afgrænser ofte parkeringspladser, veje og andre tekniske anlæg og fungerer som læhegn i store, åbne bebyggelser. De kan også være rumdannende elementer i de rekreative områder. Levende hegn har normalt fra 1-3 rækker træer iblandet buske. Der foretages ikke rydning, idet hegnene som regel skal være tætte. En klipning i siderne hvert andet år vil gøre lævirkningen større. Figur 56 Dette levende hegn giver læ samtidig med at det skærmer for en trafikeret vej. 10. UDTYNDING AF NATURPRÆGEDE FRIAREALER 49

Figur 57 Udtynding i et levende hegn imellem boligkvarter og villakvarter. De fældedetræer og afskårne grene flishakkes på stedet. I skov, krat og levende hegn fjernes ryddede grene og stammer ikke, men køres igennem en flishugger, hvorved de hurtigere indgår i det økologiske kredsløb. 50 10. UDTYNDING AF NATURPRÆGEDE FRIAREALER

11. BESKÆRING AF FRUGTTRÆER Frugttræer dyrkes overvejende for at få et stort frugtudbytte af en høj kvalitet. Samtidig skal grenene ikke sidde for højt oppe, da frugterne skal være nemme at høste. Derfor beskærer vi ikke frugttræer med henblik på gennemgående stamme og en høj opstamning. Desuden skal man sørge for, at der kommer godt med lys ind i kronen, da det giver frugterne bedre farve og gør dem sødere. En åben krone mindsker også risikoen for svampeangreb. Valg af æbletræer Inden man vælger et æbletræ skal man gøre sig klart hvilken bredde og sluthøjde man ønsker det skal have. Æbletræer bliver podet på forskellige grundstammer, og valget af grundstamme er afgørende for hvor stort træet bliver. M27 er en af de mest svagtvoksende grundstammer og træet bliver kun godt 2m. højt, imens et æbletræ der bliver podet på en vildstamme kan blive 5-10m. højt. Figur 58 Dette æbletræ er podet på en hurtigvoksende grundstamme, og får derfor en meget kraftig nyvækst efter hård beskæring. Når man har valgt en passende grundstamme, kan man dernæst finde de sorter man ønsker på den pågældende grundstamme. Det er vigtigt at vælge nogle robuste sorter, der samtidig er gode til at bestøve hinanden, da det giver bedre frugtsætning. Desværre er mange sorter valgt ud fra deres frugtkvalitet (Smag og farve) og ikke ud fra deres sundhed. Det har resulteret i, at mange af sorterne er blevet meget modtagelige for sygdomme. 11. BESKÆRING AF FRUGTTRÆER 51

Formning af æbletræ Man ønsker ofte et åbent, vandret og lavtsiddende grenskelet. I nogle tilfælde bevarer man topskuddet og 3-4 lavtsiddende hovedgrene. I andre tilfælde fjerner man topskuddet og bygger en skålformet krone op af 4-5 lavtsiddende hovedgrene. For at udvikle en sund grenvinkel på de lavtsiddende hovedgrene kan man lave kærvsnit under de øverste knopper, efter at topskuddet er fjernet. Et kærvsnit er et halvmåneformet stykke bark, som man snitter væk under de øverste knopper. Det svækker disse knopper og får stammen til at udvikle sideskud med store grenvinkler længere nede af stammen. Knopperne bliver svækkede, da de ikke får tilført den nødvendige mængde vand og næring, og samtidig kniber man knopperne i løbet af sæsonen. Sidst på sæsonnen kan man skære toppen af over den øverste af de stærke sidegrene. Sporebeskæring De fleste æblesorter udvikler frugterne på spore. Ved at skære sideskuddene delvist tilbage til en udadvendt knop, fremmer man udviklingen af frugtknopper ved grunden af sidegrenen. Der udvikles korte frugtbærende sideskud og de nye skud på disse skal igen indkortes. Efter flere år med sporebeskæring er det nødvendigt at lave en sporeudtynding, hvor man reducerer tætte sporesystemer og fjerner de svageste sporer. Det er vigtigt der er et rimeligt forhold imellem bladmasse og antallet af sporer. Derfor bør man også lade de bladrige ledeskud udvikle sig frit. Hvis de vokser for meget lodret op kan man hænge en lille sten i dem inden de forvedder. Skudspidsbærende sorter Der findes også skudspidsbærende æblesorter f.eks. Filippa. De må ikke sporebeskæres, da det vil fjerne det ved, som frugterne dannes på. I stedet laver man her en foryngelsesbeskæring, hvor man skærer en del af de ældre afbårne skud af ved grunden eller ved 1-2 knopper. Figur 59 På grenen til venstre er a et langskud og b er en blomstreknop. Til højre ses en overfyldt sporegren, der bør udtyndes. Hvornår skal æbletræer beskæres Syge og døde grene kan fjernes hele året. Sporebeskæringen udføres typisk i februar til marts måned. Hvis man derimod vil fjerne store grene midt i kronen eller kraftige topskud, så er det bedre at udføre en sensommerbeskæring. Det giver færre vanris, da træet bruger meget af energien på dette tidspunkt til dannelse af næste års blomstreknopper. Samtidig er æbletræer i forvejen dårlige til udvikling af forsvarszoner, så det er en fordel at beskæringen sker imens træet er i god vækst, så der er mere energi til lukning af sårene. Fjernelse af krydsende, lodrette og tætsiddende grene inde midt i kronen bør også ske omkring august måned. 52 11. BESKÆRING AF FRUGTTRÆER

12. BESKÆRING AF NÅLETRÆER Nåletræer skal med meget få undtagelser beskæres så lidt som muligt. De fleste nåletræer danner et kraftigt topskud, og hvis det skades, er de normalt gode til at gendanne et nyt. På mindre træer kan man dog hjælpe træet lidt på vej, ved at binde en stor sidegren op til en bambusstok, og afskære det knækkede topskud ved næste krans eller sidegren. Hvis det knækkede topskud afskæres ved en grenkrans, skal man passe på, at der ikke opstår konkurrerende topskud. Dette sker hyppigt, når topskuddet på fyrtræer skades, men det sker også nu og da på gran. Vandgran danner ofte flere topskud, men fortsætter alligevel sin oprette vækstform. Topkapning af nåletræer giver ofte et meget dårligt resultat, og må stærkt frarådes. Figur 60 Tostammet østrisk fyr med sund grenvinkel. Figur 62 Tostammet østrisk fyr med en svag spids grenvinkel. Figur 61 En grim topkapning af en gran. 12. BESKÆRING AF NÅLETRÆER 53

Hvis enebær, cypres eller thuja danner en løs og flertoppet krone, skal toppene bindes forsigtigt ind imod hinanden, så de danner en kompakt krone. Figur 63 Toppene på denne cypres kan bindes nænsomt ind imod hinanden så de danne en fælles top. Døde sidegrene eller syge grene skæres tilbage med en stikbeskæring under et overhængende skud. Dværgnåletræer slår undertiden tilbage til det normale vækstmønster, og disse kraftige skud skæres tilbage så snittet skjules af det øvrige løv. På bjergfyr kan de nye skud (lysene) afklippes helt eller delvist, hvorved opnås en meget tæt og lav vækst. Skovfyr mister ofte sine laveste grene tidligt i udviklingen, og fjernelse af døde og svage grene i bunden af træet vil forbedre både udseende og sundhed. Det synliggør også den flotte rødbrune stamme. Beskæringstid for nåletræer Mange nåletræer er meget harpiksholdige og bløder meget, hvis de beskæres under aktiv vækst. Nåletræerne begynder den aktive vækst tidligt på foråret og får igen en aktiv periode midt på sommeren. Derfor anbefaler man beskæring af nåletræer uden for disse aktive perioder, hvor der er mindst blødning. 54 12. BESKÆRING AF NÅLETRÆER

13. BESKÆRINGSREGLER 1. Vælg rette træ til rette sted (side 31). 2. Vælg vejtræer med en gennemgående stamme (side 31). 3. Vælg rette beskæringstidspunkt fra 1/7 15/9 og undgå beskæring omkring knopudspring og løvfald (side33). 4. Undgå beskæring af nyplantede træer bortset fra fjernelse af døde, syge og knækkede grene (side 34). 5. Beskær kun træer i god vækst og undgå at beskære træer i stressede perioder (side 34). 6. Beskær mindst muligt og undgå at fjerne mere end 1 / 3 af bladmassen (side 33). 7. Beskær så vidt muligt først når der er udviklet en grenkrave (Se figur 64 og side 41). 8. Tag vægten af tunge sidegrene før beskæring. 20cm ude af grenen laver man et undersnit 1 / 3 op i grenen og 3-5cm længere ude laver man et oversnit. Når de to snit er ud for hinanden falder grenen af og der sidder kun en grenstump tilbage på 20cm (side 41). 9. Beskær lige uden for grenkraven og uden for barksporet (side 41). 10. Beskæring af en gren uden grenkrave blev tidligere udført uden for barksporet i en 90 graders vinkel i forhold til grenens retning, så såret blev cirkulært rundt. I dag anbefales det at skære uden for barksporet i en vinkel tættere ind imod stammen (se figur 45 side42). 11. Skær så vidt muligt ved en sidegren, der har en tykkelse på mindst 1 / 3 af hovedgrenen (side 39). 12. Hovedgrene der skal afskæres bør aldrig være tykkere end 1 / 3 af stammens tykkelse (side 38). 13. Lav forberedt beskæring for at undgå at grenene bliver for tykke i forhold til stammen. Det giver mulighed for en senere opstamning uden at skade træet. Grenen beskæres over et udadvendt sideskud og nogle af sidegrenene kan også afskæres helt eller delvist. Fjern 1 / 3 af bladmassen ved forberedt beskæring (side 38). 14. Opstam højest 1 / 3 af totalhøjden. Ved vejtræer kan det være nødvendigt med ½ af totalhøjden (side 37). 15. Opstam højest tre grene ad gangen og aldrig to tykke sidegrene, der sidder lige ud for hinanden, det samme år (side 37). 16. Ved afskæring af gren med indvokset bark lægges slutsnittet uden for barksporet og tæt ind imod stammen uden at såre denne (side 43). Figur 64 Gren med grenkrave. Figur 65 Lav forberedt beskæring når der ikke er udviklet en grenkrave. 13. BESKÆRINGSREGLER 55

17. Ved vejtræer, der ønskes opstammet til en bestemt højde, fjernes konkurrerende topskud ved en sidegren eller en knop, der vender væk fra topskuddet. Når man har opnået gennemgående stamme op til den ønskede opstamningshøjde, stopper man med denne beskæring, og den øverste del af kronen kan derefter blive flerstammet (side 36). 18. Fjern konkurrerende stamme på et ungt træ, ved at lægge snittet tæt ved den tilbageblivende stamme og uden for barksporet. En mere skånsom løsning er at lave forberedt beskæring på den svageste eller den mest skæve af de to konkurrerende stammer (side 43). 19. Reduktionssnit foretages når en stor gren eller en krone skal reduceres. Man lægger snittet uden for barksporet ved en gren/sidegren der har mindst en 1 / 3 tykkelse i forhold til den afskårne gren. Det er en meget hård beskæring og kan let føre til råddannelse og/eller kraftig produktion af vanris (side 44). 20. Topkapningssnit midt imellem to sidegrene bør ikke benyttes. Det bliver dog stadig anvendt i forbindelse med pil og poppel, hvor man efterlader en stamme helt uden sidegrene. Her vil vanris danne en ny lille krone, og der vil være behov for løbende tilbageskæring (side 44). 21. Reducer medløbere i deres vækst så de ikke bliver dominerende i kronen. De skal skæres over en sidegren eller et sideskud som vender væk fra den gennemgående stamme (side 36). 22. Fjern krydsende grene da de ofte gnaver på andre sidegrene (side 38). 23. Fjern døde grene og stabbe på et træ, da svampe der nedbryder veddet kan opformere sig på dem, og dermed øge risikoen for at svampesygdommen trænger ind i resten af træet (side 30). 24. Anvend jævnligt tjeklisten for farlige træer, hvis store gamle svækkede træer står på et trafikeret sted, og få en fagkyndig til at afgøre om træet skal fældes (side 40). Figur 66 Her fik man ikke brugt tjeklisten for farlige træer inden uheldet skete. Figur 67 Denne lind har indvokset bark imellem de to hovedstammer og der vokser svampe i det største af beskæringssnittene. Træet er med denne placering farligt og burde fældes. 56 13. BESKÆRINGSREGLER