De Ovale Haver. Manual for den fremtidige udvikling og vedligeholdelse. Februar 2009

Transkript

1 Manual for den fremtidige udvikling og vedligeholdelse Februar 2009 Kirsten Lund-Andersen Landskabsarkitekter mdl

2 Januar 2009 Sagsnr Side 2 af 19 sider Indhold De ovale havers historie... 4 De ovale haver i dag... 6 Fællesarealerne... 6 Haverne... 6 Havehusene... 6 Overordnede planforhold... 7 Fredningen... 7 Fredningsværdierne... 7 Administrationsaftalen... 7 Manual for den fremtidige udvikling og vedligeholdelse... 9 Vurdering af den nuværende tilstand... 9 Haver og byggefelter... 9 Hække... 9 Indgange Havehuse Klubhuset Fællesarealer Beplantning i naboskel Belysning Parkering Pleje og vedligeholdelse Grusvejene Græsarealerne Hækkene Buskene i fællesarealerne Træerne i fællesarealerne Gødskning Kilder... 13

3 Januar 2009 Sagsnr Side 3 af 19 sider Bilag : Vejledning og forslag til indretning af haverne, C, Th. Sørensen Forslag Forslag Forslag Forslag C. Th. Sørensen, skitse 1948

4 Januar 2009 Sagsnr Side 4 af 19 sider De ovale havers historie Kolonihaveforeningen for Nærum og Omegn blev stiftet 15. august Kolonihaveforeningen var den første og indtil videre nok den eneste kolonihaveforening, der er stiftet uden at have jord. Først i foråret 1948 lykkedes det, at finde den politiske vilje til, at tilbyde kolonihaveforeningen et stykke jord. Projektet for haveforeningen var allerede (på bestilling af sognerådets byplanudvalg) udarbejdet af professor og havearkitekt C. Th. Sørensen ( ). På C. Th. Sørensen s plan var haverne udlagt som ellipseformede felter i et stort grønt areal. Grunden var kuperet omkring et lavpunkt. I det lavtliggende område var der en lille sø og klubhuset blev opført der. En tidlig plan viser en regelmæssig fordeling af ellipserne uden hensyntagen til terrænets form. I den plan, der blev udført, skete der en tilpasning til det kuperede terræn og ovalernes længderetning gik nu på tværs af højdekurverne. På den måde blev haverne jævnt skrånende og virkede ikke skæve. Fra det højeste punkt blev der udsyn ned over haven og landskabet udenfor. Det havearkitektonisk enestående lå ikke kun i de enkelte havers form, men også i de mellemrum der blev skabt. Ellipserne anlagdes mod hinanden og skabte dynamiske mellemrum eller forløb, der hele tiden ændrede sig og var uafsluttede. Til projektet føjede C. Th. Sørensen en vejledning på syv sider med gode råd til kolonihaveforeningens medlemmer. Vejledningen indeholder en plan over de oprindelige 44 haver, forslag til plantevalget til hegnene/hækkene omkring haverne, og til sidst fire forslag til havernes indretning. Sørensen understreger i sin vejledning, at lave hække ikke vil give brugeren den fulde nytte af den særlige udstykningsform. Han skriver i sin bog Parkpolitik fra 1931 at en kolonihaves hække bør være min. 1,5m høje, ellers bliver haven ikke intim og lukket. C. Th. Sørensen har i sin bog Haver, tanker og arbejder selv fremhævet tre fordele ved den specielle udformning af kolonihaveområdet i Nærum. Han fremhæver: Den æstetiske værdi af de ellipseformede haver fordelt over det kuperede terræn. Den enkelte families mulighed for, at være sig selv og for sig selv indenfor sin have, afgrænset af egne hække. De fælles anvendelige græsbevoksede arealer og stier mellem haverne. Uanset projektets havearkitektoniske værdier og hensyntagen til den omkringliggende natur mødte planens udformning stor modstand. Spild af jord og for meget arbejde med pasning af fællesarealerne, var nogle af hovedargumenterne imod planen. Ikke desto mindre blev planen vedtaget og anlæggelsen af kolonihaverne kunne begynde i foråret Indvielsen fandt sted 23. maj 1948.

5 Januar 2009 Sagsnr Side 5 af 19 sider C. Th. Sørensen, skitse 1948

6 Januar 2009 Sagsnr Side 6 af 19 sider De ovale haver i dag Kolonihaveforeningen indeholder i dag 50 haver. De oprindelige 44 haver er alle ovale. De seks nyere haver har forskellig størrelse og form. Enkelte er tilstræbt rundagtige, mens andre blot har fået den form, som det til rådighed værende fællesareal havde. I et enkelt tilfælde er en have anlagt, så den har fået fælleshæk med naboens have. Området er mod nord afgrænset af bebyggelsen Nærumgårdsvej, mod øst af Jægersborg Hegn, mod vest af Nærumvænges friarealer og mod syd af Institutionen og Haveforeningen Wesselsminde. Adgang sker fra vest ad Nærumgårdsvej. Fra dobbeltlågen i vestskellet fører en 3m bred grusvej midt igennem fællesarealerne forbi klubhuset. Midtvejs deler vejen sig mod nord og fortsætter langs det nordlige skel mod øst. Foran klubhuset er der en mindre grusplads til lejlighedsvis parkering. Der er ikke parkering til de enkelte haver, men kørselsmulighed til en del af dem. Parkering sker udenfor området langs Nærumgårdsvej. Fællesarealerne Alle arealerne mellem haverne er udlagt som fællesarealer i klippet græs. Få steder er der plantet enkeltstående træer og buske på fællesarealerne. (Bl.a. syren, ahorn, hortensia, og tjørn). I den nordøstlige del dominerer enkelte store grantræer og andre stedsegrønne. Umiddelbart indenfor lågen er der på hver side af vejen plantebede med blomstrende buske. Omkring klubhuset er der nogle få blomstrende buske og kummer med udplantningsplanter. På det lavtliggende areal nordøst for klubhuset (den tidligere sø) er der store birketræer og en hængepil. Skelplantningen mod nord og vest består af klippede hække af hvidtjørn. Skelplantningen mod syd er blandet. På den vestlige strækning er der hvidtjørn, og på den østlige er der naur. På en strækning på ca. 100m er beplantningen meget spredt og åben. I det østlige skel er der en række høje rødgrantræer. Ca. tre meter fra skel har SNS - Hovedstaden en stor materialeplads, og bag den ses Jægersborg Hegns skovbryn bestående af rødgran, ædelgran, bjergfyr, ask, eg og fuglekirsebær. Haverne De enkelte havelodder er lukkede grønne rum. Hovedparten af haverne er på ca. 400m2. Der findes et antal mindre haver som i praksis omtales som halve haver. Alle haver er omgivet af klippede hække. Hækkene er max. 50 cm brede og deres højde varierer fra have til have i højder fra 70cm til ca. 200cm. Det er plantearter som alm. bøg, liguster, hvidtjørn, naur og mirabel, der er anvendt. Hver have har én indgang, der er ca. 100cm bred (nogle få haver har flere indgange). Alle indgange har låger udført i enten træ eller jern. En meget stor del af indgangspartierne er markeret med en bue over lågen. Buen er formet ved at klippe de nærmeste hækplanter på hver side af lågen. Havehusene Havehusene er meget forskellige i udformning, farve og størrelse - mange er næsten som små sommerhuse. Der er en del drivhuse og skure bygget til.

7 Januar 2009 Sagsnr Side 7 af 19 sider Overordnede planforhold Arealet er beliggende i landzone i Rudersdal Kommune. I kommuneplanen for det tidligere Søllerød Kommune er området udlagt som permanente kolonihaver. Området er ikke omfattet af nogen lokalplan. Kolonihaveområdet De ovale haver er underlagt en bygningsfredning fra Fredningen De ovale haver blev fredet efter Bygningsfredningsloven i Kolonihavehusene er fredet med omgivelser. Fredningen gælder derfor hele matriklen og alle bygninger. Fredningen er fremkommet på initiativ af Kolonihaveforeningen for Nærum og Omegn og Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité i Søllerød. De to foreninger begrundede deres anmodning om fredning (25. juni 1990) således: Haveanlægget består af 50 ovale hver med klippede hække, beliggende i et kuperet og græsklædt terræn, der er udlagt til fællesarealer, hvortil der er offentlig adgang. Haverne ligger som små grønne oaser, hvor det individuelle fritidsliv kan udfoldes på baggrund af et fællesskab. Denne arkitektoniske idé og form er lykkedes og haveanlægget er i dag kendt langt ud over landets grænser som et stykke betydeligt stykke havekunst, af stor æstetisk og social værdi. Kolonihavetanken, som kan betegnes som noget enestående i dansk folkekultur, har i dette område fået et af de fineste udformede kolonihaveanlæg i Danmark. Samtidigt er det et meget karakteristisk arbejde af C. Th. Sørensen og desværre også et af de få velbevarede. Miljøministerens råd Det Særlige Byningssyn- indstillede på sit møde den 19. september 1990 hele ejendommen til fredning på grund af dens ganske særlige havearkitektoniske værdier. Fredningsværdierne Fredningen af kolonihaveområdet skal sikre bevaringen af områdets særlige karakter og udtryk. For at kunne det, er det nødvendigt at definere de bærende fredningsværdier: Kolonihaveområdet De ovale haver er enestående der findes ikke noget der er lig det! Det er helheden af haver, huse og fællesarealer, grusveje og beplantning, der er bevaringsværdig. Områdets særkende er forholdsvis store haver og små huse beregnet til dagophold. Kompositionen af et antal ens ovaler anlagt i det kuperede terræn, er ualmindelig vellykket og vurderes som et selvstændigt stykke havekunst. Formen bryder med traditionel kolonihaveudstykning og med den tids havearkitektur. Både de enkelte ovale haverum og de mellemrum ovalerne skaber er enestående indenfor dansk havearkitektur De enkelte haver er intime og lukkede grønne rum, hvor brugeren frit kan udfolde sig. C. Th. Sørensen skriver selv, at en kolonihaves hække bør være mindst 1,5m høje. Brugerne kan være sig selv og for sig selv, hvis de vil, og imellem haverne er der rig mulighed for at dyrke fællesskabet. Administrationsaftalen I forbindelse med fredningen blev der udarbejdet en administrationsaftale indeholdende retningslinier for fredningen samt anbefalinger til pleje og vedligeholdelse af området. Der er nu gået 16 år, og haverne og især byggerierne i haverne har udviklet og ændret sig. Disse retningslinier og anbefalinger er blevet revideret og tilpasset i denne manual, så de i højere grad kan være med til at sikre, at fredningsværdierne i kolonihaveområdet bevares.

8 Januar 2009 Sagsnr Side 8 af 19 sider Den stramme ydre form og.. det frodige indre i haverne

9 Januar 2009 Sagsnr Side 9 af 19 sider Manual for den fremtidige udvikling og vedligeholdelse Kolonihaveområdet kan og skal ikke undgå en fortsat udvikling og forandring. Denne manual skal derfor ved hjælp af enkle regler, retningslinier, gode råd og plejevejledninger, være med til at sikre en bevaring af de bærende fredningsværdier nu og i fremtiden. Manualen beskriver både forhold der gælder det bestående, og forhold der kun vil gælde nye byggerier. For hver have er der udarbejdet et registreringsark, der beskriver de eksisterende forhold, der er registreret i efterår Såfremt der er forhold, der skal ændres/udbedres, vil det blive påført disse ark. Vurdering af den nuværende tilstand Det er de fritliggende havers ovale form og deres samspil med de græsklædte kuperede fællesarealer, der præger det indtryk man får, når man færdes i haveforeningen. For at styrke den havearkitektoniske virkning af de frodige haver med de græsklædte mellemrum, bør al beplantning på fællesarealerne fjernes. Kun omkring klubhuset kan der være træer, buske og sommerblomster på fællesarealerne. De senere år har bygningerne i haverne indtaget en meget dominerende rolle. Haverne er kun til dagophold og brugerne skal være bosat i Rudersdal Kommune. Brugerne bor altså i nærheden af deres have, og husene skal kun dække behovet for et sted til pauser, til indtagelse af måltider og måske til en eftermiddagslur. Der er ikke behov for huse så store, at de kan rumme soveværelser eller bad og toilet. Det skal fortsat være haverne og havedyrkningen, der skal være dominerende i haveforeningen og ikke bygningerne. Derfor sænkes den tilladte samlede bebyggelses størrelse og de tilladte proportioner for husene mindskes tilsvarende. Haver og byggefelter Flertallet af haverne er på ca. 400m 2. Haverne skal være omgivet af en fritstående hæk. Beplantningen i haverne må ikke være over 6m høj. Havernes ovale form skal fastholdes. Er det sket ændringer, skal den ovale form genskabes, enten når hækken skal fornys eller ved ejerskifte. Retningslinier ved nybyggeri Det bebyggede areal i hver have må være max. 25m 2 til havehus, skur og overdækket terrasse Der kan udlægges byggefelt til et skur på max.10 m 2 Overdækkede terrasser i forbindelse med havehuset medregnes som en del af husets areal Fritliggende overdækkede terrasser/siddepladser i haven betragtes som et skur Der skal være min. 2,5m imellem bygningerne Der skal overalt være min. 1,0m afstand mellem bygninger og hæk. Der kan i hver have desuden opføres et drivhus på max. 6m 2. Der skal søges om tilladelse hos Kulturarvsstyrelsen for alle nedrivninger og nyopførelser af byggerier undtagen drivhuse. Hække Den enkelte haves hæk skal bestå af den samme slags planter hele vejen rundt og må ingen steder erstattes af hegn eller lignende. Hækkene omkring haverne skal være klippede.

10 Januar 2009 Sagsnr Side 10 af 19 sider Hækkene skal være mellem 130 og 180cm høje og max. 50cm bredde. Ved total udskiftning af hækken omkring en have, skal der søges om godkendelse i Kulturarvsstyrelsen. Dette skal gøres for at sikre at haven beholder sin form og/eller eventuelle skævheder rettes op. Plantearter skal være alm. bøg, liguster, hvidtjørn, naur, mirabel og avnbøg. Andre plantearter kræver dispensation. Indgange Hver have må kun have én indgang, max. 100cm bred. Lågen kan udføres af træ eller jern og må være max. 180cm høj. Havehuse Havehusene og redskabshusene skal være af træ, der overfladebehandles med dækkende maling eller med dækkende træbeskyttelse i pastelfarver eller mørke farver. Vinduerne skal enten minimeres i størrelse eller opdeles med sprosser. Tagene på havehuse og skure skal være lette tage bestående af sort tagpap eller sort shingles, sorte bitumen plader eller træ i sort eller træets egen farve. Ufarvet glas, termoplastplader eller trapezplastplader kan kun anvendes på overdækkede terrasser. Anvendelse af andre tagmaterialer kræver dispensation fra Kulturarvsstyrelsen. Facadens højde må max. være 2,20m fra terræn til afslutningen på taget (tagskægget). Denne max. højde gælder hele vejen rundt om huset, også selv om det ligger på en skrånende grund. Husets højde til tagryg må ikke overstige 3,20m over terræn Ved ensidig taghældning må den højeste facade være max. 2,50m over terræn Klubhuset Klubhuset er underlagt alle almindeligt gældende regler og retningslinier for fredede bygninger. Fællesarealer Fællesarealerne skal fremstå som åbne klippede græsflader imellem de enkelte haver. De skal være uden beplantning, undtagen ved klubhuset. Ved fornyelse eller efterplantning omkring klubhuset og på det store areal med birketræerne nordøst for dette, kan de eksisterende plantearter genplantes. Omkring klubhuset kan der med fordel suppleres med forskellige blomstrende mindre træer, buske og sommerblomster. Velegnede mindre træarter ved klubhuset kan være frugttræer (æble, pære og blomme), forskellige sorter af paradisæbletræer, hæg (Prunus padus), weichel (Prunus mahaleb), alm. røn (Sorbus aucuparia) og syren (Syringa vulgaris). Velegnede buske kan være bærmispel (Amelanchier canadensis), forsytia (Forsythia ovata Robusta ), dronningebusk (Kolkwitzia amabilis) og uægte jasmin (Philadelphus coronarius).

11 Januar 2009 Sagsnr Side 11 af 19 sider Beplantning i naboskel Beplantningen i naboskel opretholdes som klippede hække max. 1.80m høje. På strækningen mod syd hvor hækken mangler, vil det være hensigtsmæssigt at etablere en hæk enten af hvidtjørn eller naur. Plantes hækken i skel bliver det en fælleshæk og enighed med naboen skal opnås inden plantning. Der bør etableres en afgrænsning i det østlige skel mod skovdistriktets materialeplads. Det kan enten være en klippet eller fritvoksende hæk. Af hensyn til voksestedets skyggefuldhed anbefales en hæk af fjeldribs (Ribes alpinum), buksbom (Buxus sempervirens Rotundifolia ) eller alm bøg (Fagus silvestris). Evt. kan jordbunden under rødgranerne gøres mere attraktiv ved at etablere en underplantning af bregner, buksbom og andre skyggetålende skovbundsplanter. Når granerne en dag er udlevet bør der genplantes med mindre danske løvfældende træer, som nævnt ovenfor under klubhuset. Belysning Der må ikke opsættes belysning udenfor haverne. I haverne eller på havehusene må belysning ikke opsættes med lyskilden højere end 1.20m over jorden. Parkering Der må ikke parkeres på haveforeningens jord. Kortvarig af og pålæsning af bygge- og anlægsmaterialer kan dog accepteres. Principforlag til indangspartier, Kirsten Lund-Andersen

12 Januar 2009 Sagsnr Side 12 af 19 sider Pleje og vedligeholdelse Grusvejene Overfladen vedligeholdes ved udlægning, vanding og komprimering af brolægningsgrus med min. 20% lerindhold eller med Slotsgrus. Dannes der egentlige huller i belægningen, opkrattes disse huller således at opslæmmet ler og andre fine partikler fjernes. Hullerne fyldes med stabilgrus (0-32mm) eller skærver (32-48mm) der vandes og komprimeres til hullet i bærelaget er helt udfyldt. Herpå etableres overflade lag som nævnt ovenfor i 2-5cms tykkelse. Grusarealerne friholdes for uønsket vegetation, ved brænding eller mekanisk rensning af overfladen. Græsarealerne Slås ca. 1 gang om ugen i vækstsæsonen. Klippehøjde 3-4cm. Klipning med cylinderklipper bør foretrækkes, da det giver det smukkeste resultat. Afrivning er normalt kun nødvendigt efter løvfald og efter sæsonens sidste klipning, eller hvis græsset har været så langt at afklippet efterlades i klumper. Kantafstikning bør foretages en gang om året langs muldbede, belægningskanter etc. Der holdes ca. 30cm afstand til hække og træer. Hækkene Hækkene friholdes for ukrudt ved 4-5 årlige manuelle gennemgange. Både urteagtig og indvokset træagtigt ukrudt fjernes. Der bør være ca. 30cm fri muld på udvendig side af hækken. Hækkene klippes 2 gange om året i slutningen af juni og i august september. For nyplantede hække gælder det, at den smukkeste grenbygning opnås ved først at klippe hækken i toppen, når den ønskede højde er nået. Hækkene kan klippes i max. 180cm højde. Den ideelle klippehøjde er cm Hække der bliver bare forneden tilbageskæres hvis de kan tåle det (dette kræver en gartnerfaglig vurdering). Buskene i fællesarealerne Buske på fællesarealerne holdes fri for græs i en diameter på 50-60cm omkring grenstammerne. Beskæring foretages gartnerisk korrekt, afhængigt af planteart. Ønskes en udtynding, kan enkelte gamle og store grene bortskæres fra basis. max. 1/3 af buskens samlede grenmængde af gangen. På denne måde vil hele busken være forynget på tre år, uden at have været skåret helt ned. Denne metode er at foretrække, da langt de fleste buske blomstrer på 2.års skud.

13 Januar 2009 Sagsnr Side 13 af 19 sider Ønskes en radikal tilbageskæring kan samtlige grene fjernes ved basis max. 20cm over jorden. Busken vil den følgende vækstsæson sætte nye grene. Busken vil efter 2-3 vækstsæsoner fremtræde i ny og forynget form. Udtynding og tilbageskæring foretages bedst i vintermånederne januar-februar, men aldrig når det fryser mere end -5 0 C. Træerne i fællesarealerne Beskæring foretages gartnerisk korrekt afhængig af planteart. Beskæring kan ske løbende og omfatter opstamning og udtynding. Ved beskæring skal det tilsigtes, at træerne får et regelmæssigt, stærkt grenskellet men i øvrigt under hensyntagen til træets naturlige vækstform. Ved opstamning skal det sikres at lavtsiddende sidegrene fjernes, inden de vokser sig for store. En opstamning skal sikre lysgennemfald under og imellem trækronerne, samt mulighed for færdsel imellem træerne. Opstamning og beskæring foretages bedst i vintermånederne januar-februar, men aldrig når det fryser mere end -5 0 C. Gødskning Gødskning kan udføres efter behov, f.eks. ved nyplantning eller retablering af hække eller andre planter. For at holde græsset i fortsat god vækst gødes der efter behov, dog skal græsvæksten kunne holdes ved max. 1 ugentlig kipning. Kilder Vejledning og forslag til indretning af haverne, C. Th. Sørensen 1948 C. Th. Sørensen en havekunstner, Sven-Ingvar Andersson og Steen Høyer, Erindringer om de runde haver s tilblivelse, Kj. Lund 1988 Haveforeningens hjemmeside Pleje og vedligeholdelse af grønne områder 2003