Salmerne til konfirmationerne i Lidemark kirke Kr. Himmelfartsdag d.. maj 06 kl. 9.0 og.0 Salme 70: Nu titte til hinanden de favre blomster små, de muntre fugle kalde på hverandre; nu alle jordens børn deres øjne opslå, nu sneglen med hus på ryg vil vandre. Den kære Gud og Skaber den mindste orm er nær: han føder fugl og markens lilje klæder; dog menneskenes børn har han allermest kær, Gud ånder på øjet, når det græder. Guds Søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå, hans vugge stod på jord foruden gænge. Guds Himmeriges fryd har han lovet de små og blomster fra Paradisets enge. 4 Guds Søn har os så kær, han er børnevennen stor, han bærer barnet op til Gud på armen; han storm og hav betvang, da han vandred på jord, men børnene leged ham ved barmen. O du, som os velsigned og tog i favn de små, en morgen se vi dig i Paradiset; du lærte os til Gud vore øjne opslå, evindelig være du lovpriset! B.S. Ingemann 87. Salme 8: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige, skaber og danner et kongeligt folk sig tillige; riget skal stå, salighed folket opnå trods alle åndernes krige.
Rygtet derom som en løbeild farer og brænder, tungerne gløder derunder til jorderigs ender, thi med Guds ord følges Guds-Ånden på jord, blus han på bjergene tænder. Jesus, vor Kristus, vor salvede konge med ære! Kristus, vor Jesus, almægtige frelser, du kære! Hos os du bliv! Vær du vort lys og vort liv, alt, hvad vort hjerte begære! 4 Da på dit ord skal det gladeste budskab udbredes, også ved os skal der vej for dit åsyn beredes, så overalt Jesus, som frelser påkaldt, du skal med knæfald tilbedes. Da på det jævne skal nåden og sandheden mødes, og dine små skal til konger og præster opfødes, vokse i løn bruden som solen så skøn, alting af kærlighed sødes. N.F.S. Grundtvig 8- og 864. Salme 9 Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held! Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live, os dig at meddele hel? Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted.
4 Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde. Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værd, til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed? Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte, til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent. 6 Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte, floden, som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af! 7 Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! 8 Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne, du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold. 9 Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis! Arnulf af Louvain før 0. N.F.S. Grundtvig 87.
Salme v.7 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt, men giv, at al vor længsel må til dig, til dig alene stå! Hans Adolph Brorson 7. Bearbejdet 80. Salme 404: Lover Herren! han er nær, når vi sjunge, når vi bede; samles i hans navn vi her, er han midt blandt os til stede. Pris ham, gamle, pris ham, unge! Pris hans navn, hver barnetunge! Herre, vær os evig nær! Vær os nær, når sol oprinder, og når sol og stjerneskær i den dybe nat forsvinder! Lad din Ånd ej fra os vige, til vi ser dig i dit rige! B.S. Ingemann 8. Salme 7:. Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge. Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge. Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer.. Hør fugletungers tusindfryd fra morgen og til aften! De kappes om at give lyd, der priser skaberkraften. Hvert kim og kryb i jordens dyb en livsfryd i sig mærker så høj som himlens lærker.
. Se, blomsterflorets farvepragt gør alle ord forlegne. Kong Salomon i kroningsdragt misundeligt må blegne! Alt smukt, vi ved, al kærlighed, den mindste fugl og lilje er, Gud, din skabervilje. 4. Ja, du gør alting nyt på jord, en sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord af kærlighedens gåde. Alt kød må dø, hver blomst blir hø. Når vissentørt står floret, da blomstrer evigt Ordet.. Ja, Jesus Kristus er det Ord, der skaber liv af døde, så ny blir himmel, ny blir jord, en verden grøn af grøde. Kom, Jesus, snart, og gør det klart: den morgenstund, du kommer, da gryr en evig sommer. Carl David af Wirsén 889. Johannes Johansen 98, 988, 99, 99 og 996