Skattestyrelsen har udarbejdet nedenstående vejledning om: Hvordan personer ansat mindre end 6 måneder skal behandles skattemæssigt, og hvordan de pågældende skal indberettes til lønadministrationen. Hvordan gaver, leje af både samt køb af grønlandsk proviant skal indberettes til skattemyndigheden. Begrænset skattepligt m.v. Skattepligt Personer, der har bopæl i Grønland eller opholder sig i Grønland i mindst 6 måneder, vil være fuldt skattepligtige til Grønland af deres indkomst fra Selvstyret og dets institutioner, jf. landstingslov om indkomstskat (indkomstskattelovens) 1, stk. 1. Personer, der modtager løn for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i Grønland og som opholder sig under 6 måneder i Grønland, vil være begrænset skattepligtige til Grønland, jf. indkomstskattelovens 2, stk. 1, nr. 1. Der er dog 3 undtagelser fra den begrænsede skattepligt. Den ene undtagelse fra den begrænsede skattepligt er, hvis den ansatte er ansat af en dansk arbejdsgiver, arbejdet er udført under et ophold i Grønland af en varighed, som ikke overstiger 14 dage i sammenhæng og at den ansatte under opholdet fortsat er beskæftiget hos og lønnet af den sædvanlige danske arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i Grønland. Den anden undtagelse fra den begrænsede skattepligt er, hvis den ansatte er ansat af en dansk offentlig myndighed, arbejdet er udført under et ophold i Grønland af en varighed, som ikke overstiger 60 dage i sammenhæng og at den ansatte under opholdet fortsat er beskæftiget hos og lønnet af den sædvanlige danske arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i Grønland. Den tredje undtagelse fra den begrænsede skattepligt er, hvis den ansatte er ansat af en udenlandsk arbejdsgiver, arbejdet er udført under et ophold i Grønland af en varighed, som ikke overstiger 14 dage i sammenhæng og at den ansatte under opholdet fortsat er beskæftiget hos og lønnet af den sædvanlige udenlandske arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i Grønland eller har fast driftssted i Grønland. Grønland respekterer indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med Danmark, Færøerne, Island og Norge. 60 dages reglen vedrørende Danmark kan således stadigvæk være gældende. I tvivlstilfælde kan Skattestyrelsen kontaktes. Varer den ansattes ophold i Grønland mere end 60 dage henholdsvis 14 dage, indtræder der begrænset skattepligt for den ansatte, selvom han fortsat er beskæftiget hos sin sædvanlige arbejdsgiver. Skattepligten indtræder for hele perioden, altså også de første 60 henholdsvis 14 dage. Dagene regnes fra og med dagen for ankomsten til Grønland til og med dagen for afrejsen fra Grønland. 10. august 2010 Regnskabshåndbogen Side 1 af 11
Studerende og lignende fra udlandet, som f.eks. har et studiejob i sommerferien hos Selvstyret eller dets institutioner vil være omfattet af begrænset skattepligt fra første arbejdsdag i Grønland. Dette skyldes, at den ansatte studerende ikke kan anses for at være beskæftiget hos og vederlagt af den sædvanlige arbejdsgiver. Der gælder derfor ikke nogen 14-dages regel for studerende, som ikke har en fast tilknytning til arbejdsgiveren. A-indkomst og B-indkomst I langt størstedelen af tilfældene vil det ikke give anledning til diskussion, om en indkomst er A-indkomst eller B-indkomst. Regelgrundlag Reglerne for hvorvidt en indkomst er A-indkomst samt indeholdelse af A-skat beskrives flere steder i skattelovgivningen. Af indkomstskattelovens 75 fremgår det, at for A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende. Derudover er godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende A-indkomst. Endvidere henregnes indkomster, der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen og indhandlingsbeløb vedrørende produkter fra fiskeri, fangst, jagt, fåreavl og husflid som A-indkomst. Af hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 1. december 2006 om opkrævning af indkomstskat og arbejdsmarkedsafgift fremgår hvilke yderligere indkomster der anses for at være A-indkomst. Dette vedrører bla. beløb, der udbetales som takstmæssig hjælp og trangsvurderet hjælp, pensioner, ventepenge mv. i forbindelse med tidligere tjenesteforhold, pensionsgrundbeløb, skattepligtige udbetalinger af pensioner omfattet af indkomstskattelovens 39 og 40, dagpenge i forbindelse med orlov, graviditet, barsel og adoption, godtgørelser for tab af indtægter eller mistede arbejdsmuligheder, vederlag for virksomhed som solist, artist, musiker, forfatter, idrætsmand, dommer, domsmand og freelanceoversætter mv., dagpengeudbetalinger ifm. arbejdsskade, erstatninger for tab af erhvervsevne og varigt mén samt erstatninger til efterladte, når erstatningen ydes som en årlig rente. Reglerne gælder hvad enten der er tale om fuldt eller begrænset skattepligtige personer. Afgrænsning af indkomster Ved brug af konsulenter i Selvstyret vil der ofte kunne forekomme tvivlstilfælde, idet konsulenterne ikke normalt er ansat i Selvstyret og ofte tillige driver erhvervsvirksomhed som konsulenter. I flere tilfælde har der dog været benyttet konsulenter, som tillige har været ansat i Selvstyret, til at løse opgaver enten i samme institution eller andre steder i Selvstyret. 10. august 2010 Regnskabshåndbogen Side 2 af 11
Skattestyrelsen har ofte konstateret, at personer der driver virksomhed ved tolkning, forsøger at undgå indeholdelse af A-skat ved udbetalingen, ved at oprette en tolkevirksomhed med GER-nummer. Hovedreglen er, at al udbetaling vedrørende tolkning skal betragtes som A-indkomst med indeholdelse af A-skat til følge. Eneste undtagelse vil være tilfælde hvor der er indgået aftale med et egentligt oversætterbureau med et antal ansatte, som varetager tolkningen og er ansat hertil i oversætterbureauet. Det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes, om indkomsten til den ansatte konsulent er at betragte som A-indkomst eller som B-indkomst. Til brug ved vurderingen kan anvendes pkt. 3.2 i Skattestyrelsens cirkulære nr. 1 af 15. januar 2002 om skattemæssige afskrivninger (vedlagt som bilag, se side 6). Punktet beskriver hvilke kriterier der bør lægges vægt på ved vurderingen af, hvornår en indkomst er at betragte som en selvstændig erhvervsindkomst, altså B-indkomst, eller om indkomsten er en lønindkomst, d.v.s. A-indkomst. Overordnet kan det anføres, at det skal vurderes om indkomstmodtageren, i dette tilfælde den ansatte konsulent, udfører arbejde for egen regning og økonomisk risiko eller om den ansatte konsulent udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning. Derudover kan der særligt lægges vægt på, om det er indkomstmodtageren eller arbejdsgiveren (hvervgiveren), der har instruktionsbeføjelsen. Instruktionsbeføjelse bruges som begreb om det at tilrettelægge, lede og fordele det bestilte arbejde. Hvis det er indkomstmodtageren, der suverænt selv tilrettelægger, leder og fordeler arbejdet, og der alene bliver ført tilsyn med om slutproduktet svarer overens med det bestilte, vil det pege mod, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed og dermed B-indkomst. Hvis det er arbejdsgiveren, der tilrettelægger, leder og fordeler samt fører løbende tilsyn med det udførte arbejde, vil der være tale om et lønmodtagerforhold og dermed A-indkomst. Det bemærkes, at de i punkt 3.2 anførte kriterier ikke enkeltvis kan være afgørende for om der er tale om A- eller B-indkomst. Der skal være tale om en samlet vurdering af forholdet vedrørende konsulenten. Rent operationelt kan det anføres, at enheden indledningsvist kan vurdere, om konsulenten m.v. har et GER-nummer eller dansk SE-nummer. Hvis det ikke er tilfældet vil indkomsten i alle tilfælde være A-indkomst. Hvis konsulenten m.v. oplyser et GER- eller SE-nummer vil den ovennævnte vurdering skulle finde sted. Det at en konsulent har et GER- eller SE-nummer medfører ikke automatisk, at personen er erhvervsdrivende. Er der for forvaltningen den mindste tvivl om, hvorvidt der er tale om en A- eller B- indkomst, bør forvaltningen altid betragte indkomsten som en A-indkomst. Eksempler på anvendelsen af reglerne vedrørende konsulenter og 60 henholdsvis 14 dages reglen: 10. august 2010 Regnskabshåndbogen Side 3 af 11
1. En montør, der er ansat i et svensk firma, som ikke er hjemmehørende eller har fast driftssted i Grønland, skal udføre reparationsarbejde på Royal Greenlands frysehus. Royal Greenland bestiller det pågældende arbejde ved det svenske firma. Montøren arbejder i Grønland i 12 dage, og vender herefter tilbage til det svenske firma. Montøren bliver ikke skattepligtig i Grønland, idet: Opholdets varighed er under 14 dage. Montøren er både før og efter arbejdet fortsat beskæftiget ved den samme svenske arbejdsgiver. Den svenske arbejdsgiver har instruktionsbeføjelsen. 2. En sygeplejerske bliver ansat af et dansk vikarbureau til udførelse af arbejde i Grønland i 50 dage. Hun bliver aflønnet af Sundhedsvæsenet i Grønland og rejser herefter tilbage til Danmark og søger arbejde. Selvom varigheden af opholdet er under 60 dage bliver sygeplejersken begrænset skattepligtig til Grønland, idet: Hun bliver aflønnet af en grønlandsk arbejdsgiver. Hun er under instruktion af den grønlandske arbejdsgiver. Hun er ikke fortsat beskæftiget ved en dansk arbejdsgiver hverken før eller efter opholdet i Grønland Der skal foretages kombineret skattetræk. 3. En sygeplejerske bliver ansat af et dansk vikarbureau til udførelse af arbejde i Grønland i 40 dage. Hun aflønnes af vikarbureauet og rejser herefter tilbage til Danmark. Selv om varigheden af opholdet er under 60 dage, bliver sygeplejersken begrænset skattepligtig til Grønland, idet: Hun bliver aflønnet af en grønlandsk arbejdsgiver, (dansk arbejdsgiver, der er indeholdelsespligtig til Grønland), idet danske vikarbureauer er/skal være registreret som arbejdsgivere ved Grønlands Repræsentation. Hun er under instruktionsbeføjelse af det grønlandske sundhedsvæsen, som betaler for sygeplejersken til det danske vikarbureau. Der skal foretages kombineret skattetræk. 4. En revisor bliver udlånt fra et dansk revisionsfirma til udførelse af revisionsarbejde i Grønland. Revisionsfirmaet i Grønland er et datterselskab af det danske revisionsfirma. Revisoren udfører arbejdet i Grønland i 30 dage, og vender herefter tilbage til det danske revisionsfirma. Aflønningen sker på den måde, at det danske revisionsfirma fremsender en regning til det grønlandske revisionsfirma for det udførte arbejde. Revisoren bliver anset som begrænset skattepligtig til Grønland, idet: Instruktionsbeføjelsen til det udførte arbejde foregår fra det grønlandske selskab. Arbejdet betales af det grønlandske selskab. Der skal foretages kombineres skattetræk. 5. En konsulent ansættes i Selvstyret i 55 dage til udførelse af diverse rapporter indenfor planlægning af nye lufthavne. Han har tidligere været ansat i Selvstyret indenfor samme område. Han modtager dagpenge og frit logi. Han oplyser, at han har selvstændigt firma i Danmark. Ved indgåelsen af den skriftlige aftale aftales en timeløn på 500 kr. pr. time. Han arbejder hele perioden i Nuuk. Ved arbejdets afslut- 10. august 2010 Regnskabshåndbogen Side 4 af 11
ning skriver han en regning ud på den PC, som er stillet til rådighed for ham. Han bliver begrænset skattepligtig til Grønland, idet: Arbejdet udføres under 60 dage. Instruktionsbeføjelsen for arbejdet udført i Grønland ligger ved den grønlandske arbejdsgiver. Han beskattes af frit logi. Han beskattes af modtagne dagpenge, idet han ikke opholder sig udenfor sit skattemæssige hjemsted. Arbejdet udføres på timelønsbasis. 6. En konsulent lånes ud af et dansk ministerium til et grønlandsk departement i forbindelse med udarbejdelse af større rapport for et rådgivende udvalg. Konsulenten udførte arbejdet i både Grønland og Danmark. Konsulenten har over den samlede udlånsperiode på intet tidspunkt opholdt sig i Grønland mere end 60 dage ad gangen. Det grønlandske departement havde ikke instruktionsbeføjelsen for arbejdets udførelse eller tilsynsbeføjelse med arbejdet, idet dette beroede hos det rådgivende udvalg. Konsulenten bliver ikke skattepligtig til Grønland, idet: Arbejdet ikke har medført ophold over 60 dage. Konsulenten var stadig ansat ved og vederlagt af det danske ministerium. Det grønlandske departement har ikke haft instruktionsbeføjelsen og har ikke ført tilsyn med arbejdet for det rådgivende udvalg. 7. En grønlandsk kommune låner en kommunaldirektør af en dansk kommune i fire måneder. Den danske kommune fakturerer hver måned kommunaldirektørens løn til den grønlandske kommune. Kommunaldirektøren er af den opfattelse, at der er tale om selvstændig virksomhed, og at han derfor ikke er skattepligtig til Grønland, idet beløbet blev udbetalt til ham af den danske kommune. Kommunaldirektøren er begrænset skattepligtig til Grønland, idet: Opholdet varer mindre end 6 måneder og omfattes derfor af 2, stk. 1, nr. 1. Indkomsten blev anset som almindelig lønmodtagerindkomst og dermed som A- indkomst, idet den grønlandske kommune havde instruktions- og tilsynsbeføjelsen. 8. Naturinstituttet ansætter en forsker til at forske i havmiljø. Ledelsen på Naturinstituttet har besluttet, at der særligt skal forskes i havmiljøet i Godthåbsfjorden. Forskeren er fra USA. Forskeren arbejder både på Naturinstituttet og fra sin bopæl i USA. Forskeren opholder sig på intet tidspunkt i Grønland mere end 14 dage ad gangen. Forskeren er begrænset skattepligtig til Grønland, idet: Forskeren er ansat ved en grønlandsk arbejdsgiver, som har instruktions- og tilsynsbeføjelsen. 9. En ansat ved et departement ønsker at flytte hjem til Nordgrønland. Den sidste arbejdsdag opdager arbejdsgiveren, at der mangler at blive udfærdiget en rapport, som den ansatte havde lovet at lave færdig. Det aftales derfor med den ansatte, at han mod at få kr. 10.000 laver rapporten færdig inden 30 dage. Det modtagne beløb er skattepligtigt som A-indkomst, idet der er tale om almindeligt lønmodtagerforhold, den ansatte har ikke nogen erhvervsmæssig risiko og arbejdsgiveren har instruktions- og tilsynsbeføjelse til arbejdet. 10. august 2010 Regnskabshåndbogen Side 5 af 11
10. Et departement skal have oversat en rapport. En ansat i departementet tilbyder at oversætte rapporten i de følgende fire weekender for kr. 20.000. Det modtagne beløb er skattepligtigt som A-indkomst, idet der er tale om almindeligt lønmodtagerforhold, den ansatte har ikke nogen erhvervsmæssig risiko og arbejdsgiveren har instruktions- og tilsynsbeføjelse til arbejdet. Dagpenge og kørselsgodtgørelse Der kan udbetales skattefrie dagpenge, efter de for tjenestemænd gældende regler, til personer, som er fuldt skattepligtige, hvis disse er på rejse og derfor ikke befinder sig i den by/sted, hvor den ansatte har skattemæssigt hjemsted. Der kan ikke udbetales skattefrie dagpenge til begrænset skattepligtige personer, hvorfor beløb udbetalt som dagpenge skal indgå i den skattepligtige indkomst for den ansatte. Begrebet skattefri kørselsgodtgørelse findes ikke i den grønlandske indkomstskattelov, hvorfor Selvstyret og dets institutioner ikke kan udbetale beløb hertil uden at indeholde A-skat af beløbet. Afregning af A-skat Det skal sikres, at der bliver trukket A-skat i de honorarer, som bliver udbetalt til personer, der er ansat til at udføre arbejde for Selvstyret eller dets institutioner. Hvis de pågældende personer udskriver fakturaer for det udførte arbejde skal det sikres, at de udstedte fakturaer opfylder de formelle krav til en godkendt faktura. Inden udbetaling af honorarer til personer, som oplyser at de har eget firma, skal den udbetalende myndighed påse, at der på fakturaen er oplyst navn og adresse på det pågældende firma. For udbetaling til personer fra Danmark, skal der på fakturaen være påført et CVR-nummer (centralt virksomhedsnummer.) For udbetaling til personer fra Grønland, bør der på fakturaen være påført et GER-nummer. Det kan oplyses, at hvis der udbetales A-indkomst, uden at arbejdsgiveren indeholder A-skat (herunder tilfælde hvor arbejdsgiveren har betragtet indkomsten som B- indkomst, men hvor det senere viser sig at være A-indkomst) vil arbejdsgiveren hæfte for den manglende indbetalte A-skat. Skattestyrelsen vil herefter kunne opkræve den manglende A-skat ved arbejdsgiveren, altså Selvstyret eller dets institutioner. Er man i tvivl om der skal ske indeholdelse af A-skat, bør der rettes henvendelse til Skattestyrelsen. Kombineret grønlandsk / dansk skattetræk Hvis opholdet for ansatte, der er bosiddende i Danmark forventes at vare under 6 måneder består der stadig fuld skattepligt til Danmark og samtidig er den ansatte begrænset skattepligtig til Grønland. Dette medfører, at der i samme indkomst skal beregnes både en dansk A-skat og en grønlandsk A-skat, også kaldet kombineret skattetræk. 10. august 2010 Regnskabshåndbogen Side 6 af 11
Hvis den beregnede danske A-skat er størst, nedsættes den danske A-skat med den beregnede grønlandske A-skat. Det samlede skattetræk er herefter lig med den oprindelige danske A-skat. Er den grønlandske A-skat større end den beregnede danske A-skat, skal der alene indeholdes denne større grønlandske A-skat og dansk A-skat sættes til kr. 0. Dette er eksempelvis tilfældet, hvor der foreligger et dansk frikort, hvor det skattefri beløb ikke er anvendt fuldt ud. Et kombineret skattetræk ændrer aldrig den beregnede grønlandske A-skat. Ved beregningen af den danske skat benyttes personens danske skattekort. I mangel heraf indeholdes 60 % uden fradrag. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond, 8, stk. 7, når der samtidig skal indeholdes grønlandsk A-skat. Arbejdsgiveren skal for begrænset skattepligtige til Grønland beregne det grønlandske skattetræk på grundlag af "standardoplysningerne" i tabellen "Grønlandsskat F9". Tabellen udsendes hvert år i december måned for det efterfølgende kalenderår og erstatter det almindelige hovedkort. Tabellen indeholder oplysninger om de skattefri fradragsbeløb pr. dag, pr. uge, pr. 14 dage og pr. måned, samt en skatteprocentoversigt. Der skal beregnes grønlandsk A-skat med den trækprocent, der er fastsat for den ansattes skattekommune. Den ansatte, der er begrænset skattepligtig, skal normalt ikke indsende forskudsskema og der udstedes heller ikke skattekort. Skattekommunen er den første kommune, hvor den ansatte arbejder under opholdet. Ved fremsendelse af oplysninger om udbetalinger af løn m.v. til ASA anvendes en af ASA udfærdiget udbetalingsanvisningsblanket. ASA beregner herefter det kombinerede skattetræk. Blanketten findes på ASAs hjemmeside under blanketter. Bilag 1 Punkt 3.2 i Skattestyrelsens cirkulære nr. 1 af 15. januar 2002 om skattemæssige afskrivninger m.v. 3.2 Selvstændig erhvervsvirksomhed / tjenesteforhold Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at indvinde et økonomisk udbytte. Endvidere er det en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og ikke alene gennem en kort periode, samt at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang. Det er uden betydning, om den skattepligtige herudover har indkomst som lønmodtager. 10. august 2010 Regnskabshåndbogen Side 7 af 11
Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der lægges vægt på, om: a) indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. b) hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold. c) indkomstmodtageren ikke på grund af ordren er begrænset i sin adgang til samtidig at udføre arbejde for andre. d) indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller i øvrigt påtager sig en selvstændig økonomisk risiko. e) indkomstmodtageren har ansat personale, og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp. f) vederlaget erlægges efter regning, og betaling først ydes fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet. g) indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere. h) indkomsten afhænger af et eventuelt overskud. i) indkomstmodtageren ejer de anvendte redskaber, maskiner og værktøj eller lignende. j) indkomstmodtageren helt eller delvist leverer de materialer, der medgår til arbejdets udførelse. k) indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra. l) indkomstmodtagerens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling o.l., og at indkomstmodtageren er i besiddelse af en sådan tilladelse. m) indkomstmodtageren ved annoncering, skiltning eller lignende tilkendegiver, at han/hun er fagkyndig og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art. n) ansvaret for en eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler indkomstmodtageren. Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om tjenesteforhold, kan der lægges vægt på, om: 10. august 2010 Regnskabshåndbogen Side 8 af 11
o) hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol. p) indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver. q) der mellem hvervgiver og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse. r) indkomstmodtagerens arbejdstid er fastsat af hvervgiver. s) indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel. t) vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.). u) vederlaget udbetales periodisk. v) hvervgiver afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet. x) vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren. y) indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven og lov om arbejdsskadeforsikring. Ingen af de nævnte kriterier, der taler for henholdsvis selvstændig erhvervsvirksomhed og tjenesteforhold, er i sig selv afgørende, og de anførte momenter har endvidere ikke lige stor betydning i alle situationer. I praksis kan det være således, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtageren taler for at statuere tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde må afgørelsen bero på en samlet konkret vurdering. Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Er der flere hvervgivere, kan indkomstmodtageren således godt oppebære indkomst som selvstændig erhvervsdrivende og som lønmodtager samtidigt. Ved bedømmelsen af det enkelte forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er etableret som selvstændig inden for sit erhverv. Gaver til personale, leje af både samt køb af grønlandsk proviant Der er skattepligt ved følgende situationer: 1. Gaver til personalet i forbindelse med fødselsdag, fratrædelse, bryllup, jubilæum, jul m.v. 2. Leje af båd / bil / snescooter/bolig af private. Brændstof, plus 50%. 10. august 2010 Regnskabshåndbogen Side 9 af 11
Et fast aftalt beløb. En timesats. 3. Køb af grønlandsk proviant hos fangerne. På kysten. På brættet i Nuuk. Køb af husflid hos gadehandlere. Ad 1 gaver til personale Gaver som en ansat får af arbejdsgiver, samarbejdspartnere m.v. vil som udgangspunkt ikke være skattepligtige, idet det rimeligvis må antages at gavegiver (Selvstyret) ikke giver gaver uden at der er en konkret årsag hertil. Gaver gives som regel ved fødselsdage, jubilæer, bryllupper, afsked og lignende. Gaver skal stå i rimeligt forhold til modtagerens stilling, funktion, anciennitet m.v., ligesom gaven skal stå i rimeligt forhold til anledningen, hvor gaven modtages. Hvis der er tale om et skjult lønaccessorium, skal værdien af det modtagne, selvfølgelig betragtes som skattepligtigt for modtageren som A-indkomst. Praksis er, at arbejdsgiver godt kan give naturaliegaver til dets ansatte til en værdi af under kr. 500 uden at dette udløser beskatning. Er forvaltningen i tvivl om gaven til den ansatte er skattepligtig og om der skal ske indeholdelse af A-skat, bør der rettes henvendelse til Skattestyrelsen. Kontante gaver Hvis arbejdsgiver giver den ansatte en gave i form af et kontant pengebeløb vil dette som udgangspunkt være skattepligtigt for modtageren som A-indkomst. Beløbet skal derfor indberettes til skattemyndighederne som A-indkomst. Modtagelse af gaver i form af kontante pengebeløb er dog ikke skattepligtige, hvis modtagelsen er positivt fritaget for beskatning, f.eks. jubilæumsgratialer. Ad 2 - leje af båd, bil, snescooter eller bolig Beløb modtaget for udleje af båd, bil, snescooter eller bolig er skattepligtige som B- indkomst for modtageren uanset afregningsmetoden. I konkrete tilfælde, hvor en ansat stiller sin båd m.v. til rådighed for arbejdsgiver til udelukkende tjenstlige formål og alene modtager refusion af afholdte udgifter ved sejladsen, f.eks. benzinudgifter, vil der ikke skulle foretages beskatning af det modtagne beløb fra arbejdsgiveren, idet forholdet betragtes som et almindeligt udlæg for arbejdsgiveren. Der er indberetningspligt for Selvstyret og dets institutioner af leje af både m.v. Alle relevante oplysninger om forvaltningens leje af både, biler, snescootere eller boliger skal afleveres til Skattestyrelsen. 10. august 2010 Regnskabshåndbogen Side 10 af 11
Det kan oplyses, at hvis personen der udlejer boliger, både m.v. selv betaler driftsudgifterne i forbindelse med udlejningen, får personen fradrag for de afholdte udgifter hertil. Ad 3 - køb af grønlandsk proviant Beløb modtaget for salg af grønlandsk proviant er skattepligtige som B-indkomst for modtageren, uanset hvor og hvorledes salget er foregået. Der er indberetningspligt for Selvstyret og dets institutioner af disse køb. Den offentlige forvaltning skal foretage indberetning af alle relevante oplysninger vedrørende forvaltningens køb af grønlandsk proviant til de lokale skattemyndigheder. Oplysningerne kan indsendes på blanket A-12, som kan rekvireres ved skattemyndighederne. Angivelse af cpr-nummer Hvis der indtræder skattepligt og indberetningspligt, skal indberetning foretages med angivelse af navn og cpr-nummer. 10. august 2010 Regnskabshåndbogen Side 11 af 11