Om at få fleksibel efterløn

Transkript

1 Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003

2 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du har konkrete spørgsmål om din efterløn, kan du spørge din a-kasse. Den fleksible efterløn Du kan gå på efterløn, når du fylder 60 år. Den fleksible efterløn gør det muligt at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det nu er tilladt at arbejde ubegrænset mod fradrag i efterlønnen. Men der er også flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Du kan opnå ret til efterløn på højeste dagpengesats, et lempeligere pensionsfradrag og muligheden for at optjene en skattefri præmie. De særlige rettigheder forudsætter, at du har fået et efterlønsbevis. Med et efterlønsbevis er du yderligere sikret retten til at gå på efterløn på et hvilket som helst tidspunkt, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Samtidig med indførelsen af den fleksible efterløn blev folkepensionsalderen sat ned til 65 år for alle, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvad er et efterlønsbevis? Efterlønsbeviset er en erklæring fra din a- kasse om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn på det tidspunkt, hvor beviset er udstedt. Du kan læse om betingelserne under Hvornår har du ret til et efterlønsbevis? Du kan få udstedt et efterlønsbevis, når du fylder 60 år - også selv om du bor i udlandet. Opfylder du først betingelserne for at få efterløn senere, kan beviset tidligst blive udstedt med virkning fra det tidspunkt. Cirka 2 måneder før du fylder 60 år, sender a-kassen dig et ansøgningsskema, som du skal udfylde og sende tilbage til a-kassen. Beviset har tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning om et efterlønsbevis. Husk derfor at sende ansøgningen til din a-kasse! 2

3 Hvornår har du ret til et efterlønsbevis? Hovedbetingelsen for at få ret til et efterlønsbevis og dermed efterløn er, at du skal være fyldt 60 år, men ikke 65 år. Derudover skal du opfylde disse betingelser: Medlemsperiode og efterlønsbidrag Hovedreglen er, at du skal have været medlem af en a-kasse - og indbetalt efterlønsbidrag - i mindst 25 år inden for de seneste 30 år. Men der er en overgangsordning. Denne ordning sikrer, at alle, der kunne opfylde kravet om medlemskab efter de tidligere regler, får mulighed for at gå på efterløn efter de nye regler. Hvis du er født før den 1. marts 1952, kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem af en a-kasse fra den 31. marts 1992 og mindst til dit fyldte 60. år. Perioden skal mindst være på 10 år inden for de sidste 15 år. Du skal også have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april Hvis du er født mellem den 1. marts 1952 og den 1. april 1959, kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du har været medlem af en a-kasse i mindst 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal dog have indbetalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 til dit fyldte 60. år. Hvis du er født før den 1. juli 1964, kan du opfylde kravet om medlemskab, hvis du uafbrudt har været medlem af en a-kasse og indbetalt efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 og mindst til dit fyldte 60. år. Perioden med efterlønsbidrag skal mindst være på 20 år inden for de seneste 25 år. Ret til dagpenge Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor beviset bliver udstedt, eller du skal modtage overgangsydelse. Det betyder bl.a., at du skal opfylde det gældende beskæftigelseskrav, eller - hvis du er ledig - må din ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op. Desuden skal du være til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal derfor vurdere, om du fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du f.eks. har været uden tilknytning hertil i længere tid på grund af sygdom. Udlandet Du skal være opmærksom på, at arbejde og forsikringsperioder i udlandet som hovedregel ikke tæller med til kravene for at få efterløn. Men der er nogle undtagelser. Din a-kasse kan oplyse dig om reglerne. 3

4 Hvis du venter med at gå på efterløn Når du har fået et efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele, hvis du venter med at gå på efterløn. Disse betingelser skal være opfyldt: Du skal have et efterlønsbevis. Du skal vente med at gå på efterløn til mindst 2 år efter den dato, efterlønsbeviset virker fra. Du skal efter denne dato som fuldtidsforsikret have haft lønarbejde eller have drevet selvstændig virksomhed som kombinationsforsikret i mindst timer, eller have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Som deltidsforsikret skal du have haft arbejde i mindst timer. Du må ikke have modtaget delpension. Når du opfylder betingelserne, kan du opnå disse fordele: Pensionsformuen For at få et efterlønsbevis skal a-kassen opgøre værdien af din pensionsformue lige før dit fyldte 60. år. A-kassen skal lave opgørelse over alle dine pensioner til brug for at beregne og vejlede om fradrag i efterlønnen. Opgørelsen sker på baggrund af oplysninger fra bl.a. pensionskasser og de myndigheder, der forvalter pensionsordningerne. De indberettede pensionsbeløb skal suppleres med dine egne oplysninger. Højere efterløn Du vil få ret til efterløn med den sats, du ville være berettiget til i tilfælde af ledighed. Størrelsen af efterlønnen bliver kun begrænset af den højeste dagpengesats. Og efterlønnen kan ikke blive beregnet ud fra en lavere indtægt eller sats end den, der står i beviset. Mindre fradrag i efterlønnen Der vil kun ske fradrag for pensioner, der knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold og som udbetales løbende i perioden med efterløn. 4

5 Skattefri præmie Du vil få ret til at optjene en skattefri præmie. Præmien optjenes, hvis du helt eller delvist fortsætter med at arbejde. Du optjener en præmieportion hver gang du har arbejdet 481 timer. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i ét kvartal. Der kan højst ske optjening af præmie for 12 gange 481 timer. Hver portion udgør ca kr. for fuldtidsforsikrede og ca kr. for deltidsforsikrede i Præmien kan højst blive på i alt ca kr./ kr. i 2003-tal. Arbejdet kan udføres både her i riget (Danmark, Grønland og Færøerne) og i et andet EØS-land. Præmien udbetales som et engangsbeløb, når du fylder 65 år. Det er a-kassen, som udbetaler præmien. Det er en betingelse for at få præmien, at der ikke er sket tilbagebetaling af dit efterlønsbidrag. Hvornår har du ret til at overgå til efterløn? Du kan gå på efterløn fra beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse eller delpension. Det er ikke en betingelse for at gå på efterløn, at du har fået et efterlønsbevis. Men du skal stort set opfylde de samme betingelser for at gå på efterløn, som du skal opfylde for at få et efterlønsbevis. Der er dog den forskel, at hvis du har et efterlønsbevis, kan du overgå til efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. Du kan læse mere under Hvornår har du ret til et efterlønsbevis? På efterlønstidspunktet skal du have bopæl her i riget eller i et andet EØS-land. 5

6 Modtager du ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan du ikke samtidig modtage efterløn. Din pension skal derfor være frakendt på overgangstidspunktet. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen. Ønsker du at overgå fra delpension til efterløn som fuldtidsforsikret, skal du søge om efterløn inden delpensionen bortfalder. Ønsker du at overgå fra overgangsydelse til efterløn, skal du søge om efterløn inden retten til overgangsydelse udløber. Du skal skriftligt søge om efterløn hos din a-kasse. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget din ansøgning. Husk derfor at sende en skriftlig ansøgning til din a-kasse! Efterløn som fuldtidseller deltidsforsikret Hovedreglen for at få efterløn som fuldtidsforsikret er, at du i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år har været fuldtidsforsikret, heraf mindst 52 uger lige før overgangen til efterløn. Hvis du er født før den 1. juli 1949, kan du også opfylde kravet om fuldtidsforsikring, hvis du har været fuldtidsforsikret uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil du overgår til efterløn. Du skal dog mindst have været fuldtidsforsikret i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger lige inden du overgår til efterløn. Hvis du er deltidsforsikret eller ikke har været fuldtidsforsikret længe nok, får du efterløn som deltidsforsikret. Satsen for deltidsforsikrede er på 2/3 af satsen for fuldtidsforsikrede. Hvor meget kan du få? Størrelsen af din efterløn afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan højst få 90 pct. af den indtægt, du tidligere har tjent. Men dog højst dagpengenes maksimumbeløb. Går du på efterløn mindre end to år efter, at du fik udstedt dit efterlønsbevis, kan efterlønnen højst være på et beløb, der svarer til 91 pct. af den højeste dagpengesats. Det er for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede på 567 kr. og 378 kr. om dagen (2003). Det svarer til ca kr. for en fuldtidsforsikret og ca kr. for en deltidsforsikret om året (2003). Venter du med at gå på efterløn til mindst 2 år efter, at du fik udstedt dit efterlønsbevis, kan du derimod få ret til en efterløn, der svarer til den højeste dagpengesats. Du skal samtidig have haft tilstrækkeligt arbejde - se under "Hvis du venter med at gå på efterløn". Den højeste dagpengesats er for henholdsvis fuldtids- eller deltidsforsikrede på 623 kr. og 415 kr. om dagen (2003). Det svarer til kr. for en fuldtidsforsikret og kr. for en deltidsforsikret om året (2003). Hvis du på efterlønstidspunktet har samme forsikringsstatus, som da dit efterlønsbevis blev udstedt, kan din sats aldrig blive lavere end den, der står på efterlønsbeviset. Overgår du fra overgangsydelse til efterløn, får du udbetalt en fast sats på 82 pct. af den højeste dagpengesats som henholdvis fuldtids- eller deltidsforsikret. Fradrag for pensioner I dette afsnit beskrives hovedprincipperne for fradrag i efterlønnen for pensioner. Fradraget for din pensionsopsparing afhænger af, hvornår du går på efterløn og hvilken type pensionsopsparing, der er tale om. 6

7 Hvis du går på efterløn, før 2-års-reglen kan opfyldes, har alle dine pensionsordninger indflydelse på din efterløn. Dette gælder, hvad enten der er tale om alderspensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer, kapitalforsikringer eller andre pensionsopsparinger. Både private ordninger og ordninger, der er led i et tidligere ansættelsesforhold, skal fradrages. Det er uden betydning, om pensionen kommer til udbetaling eller ej, eller om den først kan komme til udbetaling, når du fylder 65 eller 67 år. Der skal dog ikke ske fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, arbejdsmarkedets tillægspension ATP, eller pension til efterlevende børn. Den pension, der bliver lagt til grund for fradraget, er værdien af pensionsformuen ved det fyldte 60. år eller den årlige ydelse. Det gælder såvel danske som udenlandske pensionsordninger. For pensioner med løbende livsvarige ydelser beregner a-kassen fradraget i et pensionsbeløb, der svarer til 80 pct. af værdien af den årlige ydelse (pensionstilsagnet), som du kan få som 60-årig. For alle øvrige pensionsordninger (f.eks. kapitalpensioner og ratepensioner) beregner a-kassen en årlig ydelse på grundlag af den pensionssum, der er på 60-års-dagen. Den årlige ydelse opgøres som 5 pct. af pensionssummen. Fradraget i efterlønnen sker herefter med 60 pct. af den årligt beregnede ydelse. Hvis der i dine pensioner indgår ordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og kommer de til løbende udbetaling i efterlønsperioden, skal der ske fradrag for de udbetalte beløb. Bundfradraget kan ikke benyttes. Fradraget sker fra det tidspunkt, hvor pensionen udbetales. Fradraget er på 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. 7

8 Bundfradrag Før det årlige fradrag for dine pensionsordninger skal beregnes, skal der fratrækkes et bundfradrag på mindst kr.. Der gælder dog en særlig overgangsordning, hvis du får udstedt et efterlønsbevis i perioden 1999 til Bundfradraget udgør følgende: kr. årligt kr. årligt Bundfradraget kan anvendes på alle pensionsordninger, bortset fra pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Fra overgangsydelse Overgår du til efterløn fra overgangsydelse, skal der kun ske fradrag for udbetalte pensioner, der er led i et tidligere ansættelsesforhold. Der er intet bundfradrag, og fradraget sker med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb. Eksempler på fradragets beregning: Fradrag for livsvarige årlige ydelser Hvis dit årlige pensionstilsagn er på kr., og pensionen ikke kommer til udbetaling i efterlønsperioden, skal der årligt fratrækkes kr. i efterlønnen. Der er i dette eksempel regnet med et bundfradrag på kr. Det årlige fradrag er beregnet på denne måde: 80 pct. af kr. = kr kr kr. = kr. 60 pct. af kr. = kr. Fradrag for øvrige pensionsordninger Hvis værdien af depotet ved dit fyldte 60. år er på kr., skal der årligt fratrækkes kr. i efterlønnen. Der er i dette eksempel regnet med et bundfradrag på kr. Det årlige fradrag er beregnet på denne måde: 5 pct. af kr. = kr kr kr. = kr. 60 pct. af kr. = kr. Hvis du først går på efterløn, når 2-års-reglen er opfyldt Der skal kun ske fradrag i efterlønnen for pension fra ordninger, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Fradraget i efterlønnen udgør 55 pct. af det udbetalte beløb før skat. Hvis en pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, ikke kommer til udbetaling i efterlønsperioden, påvirker den ikke efterlønnen. Eksempel på beregning af fradrag for pension, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold: Hvis din årlige løbende udbetaling af pension udgør kr., vil det årlige fradrag i din efterløn udgøre kr. Det årlige fradrag er beregnet på denne måde: 55 pct. af kr. = kr. Arbejde i efterlønsperioden Frivilligt, ulønnet arbejde Du har i visse tilfælde mulighed for at udføre frivillige ulønnede aktiviteter uden begrænsning eller fradrag. Din a-kasse kan fortælle dig mere om disse regler. Arbejde m.v. her i riget eller i et andet EØS-land. Arbejde m.v. i efterlønsperioden kan udføres her i riget eller i et andet EØS-land. 8

9 Lønarbejde I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde i ubegrænset omfang, men timerne skal fratrækkes i efterlønnen. Fradrag for arbejde sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, d.v.s. time for time. Reglerne om supplerende dagpenge, mindsteudbetalingsreglen, og reglerne om timeoverførsel gælder også ved arbejde i efterlønsperioden. Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter. Det gælder: Løn, rådighedsløn m.v. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde, eller ydelser, der træder i stedet herfor. Indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde. Indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film m.v. Legater. Indtægter, der ikke har betydning for efterlønnen Selvstændig virksomhed I efterlønsperioden kan du få tilladelse til at videreføre en selvstændig virksomhed på nedsat tid. Du kan også få tilladelse til at videreføre eller begynde en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden. Timer ved selvstændig virksomhed fratrækkes også i efterlønnen. Du kan læse mere i pjecen "Om at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn." Indtægter, der skal trækkes fra efterlønnen Feriegodtgørelse og ferie med løn medfører fradrag dag for dag på det tidspunkt, hvor du holder ferien. Feriegodtgørelse, der ved flytning til udlandet udbetales som et engangsbeløb, uden at ferien holdes, medfører fradrag i efterlønnen. Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er på et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn. Hvis du holder ferie i et ansættelsesforhold, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer. 9 En række indtægter skal ikke trækkes fra efterlønnen. Det gælder: Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende. Efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10a i lov om aktiv socialpolitik. Erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver, livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte. Efterløn efter 8 i funktionærloven, efterindtægt efter kap. 6 i tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter 4, stk. 3 i Hovedaftalen og 2 b m.v. i funktionærloven, fratrædelsesgodtgørelse efter 2 a i funktionærloven eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene. Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom. Forpagtningsafgift. Indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig. Renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster og underholdsbidrag. Invaliditetsydelse. Invalidepensioner.

10 Ophold i udlandet I efterlønsperioden skal du have fast bopæl her i riget eller i et andet EØS-land. Du kan opholde dig i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne i sammenlagt 3 måneder hvert kalenderår, uden at din efterløn standses. Opholder du dig i lande uden for EØSområdet, Grønland eller Færøerne i længere tid, standses efterlønnen, når der er gået 3 måneder. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at du vil tage fast bopæl i lande uden for EØS-området, Grønland eller Færøerne, standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Når du igen tager ophold her i riget eller i et andet EØS-land, kan du søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn. Det er hovedreglen, at du ikke kan få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i udlandet. Der gælder dog særlige regler, hvis du har lønarbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet, og du bevarer dit medlemskab af a- kassen. Du kan spørge din a-kasse om reglerne. 10 Du skal give a-kassen besked, hvis du har planer om at være i udlandet i længere tid, eller hvis du sammenlagt opholder dig i udlandet i mere end 3 måneder. Bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne Du kan bo og arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne, mens du får efterløn. Hvis du arbejder på Færøerne eller i et andet EØS-land, kan særlige regler betyde, at du skal arbejdsløshedsforsikres i dette andet land. Men du kan fortsat få din efterløn. Alle de særlige forhold for efterlønsmodtagere, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne er beskrevet i pjecen Om efterløn eller overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne.

11 Retten til efterløn stopper Din ret til efterløn ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du fylder 65 år. Hvis du har optjent ret til præmie, kan du få den udbetalt, når du er fyldt 65 år. Dine pligter Du skal fortsætte med at være medlem af a-kassen, mens du modtager efterløn, og du skal betale medlemsbidrag. Du skal hver måned indsende et efterlønskort til din a-kasse. A-kassen kan dog vælge, at du kun skal indsende oplysninger hver 6. måned, hvis du ikke har arbejde, eller hvis du ikke skal have udbetalt efterløn. Du har pligt til at oplyse din a-kasse om alt, der kan have betydning for din ret til efterløn. Det kan f.eks. være, at du har søgt om eller modtager social pension, eller at du har arbejde. Der gælder særlige regler, hvis du bor eller arbejder i et andet EØS-land, i Grønland eller på Færøerne. Spørg din a-kasse. Udbetalingen af efterløn A-kassen udbetaler efterlønnen for enten 4 ugers eller 5 ugers perioder. Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i en måned. Efterlønnen skal senest være til disposition den sidste bankdag i måneden. A-kassen ordner det praktiske Du skal søge om efterløn hos din a-kasse. A-kassen undersøger derefter, om du har ret til efterløn. Hvis du har yderligere spørgsmål om efterløn, kan du spørge din a-kasse. 11

12 Arbejdsdirektoratet Stormgade 10 Postboks København K e-post: adir@adir.dk Tlf Tlf. tid: Fax CVR