ER I DER? en facebookroman af Anne-Marie Donslund, Glenn Ringtved, Alberte Winding og Daniel Zimakoff, Gyldendal



Relaterede dokumenter
PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

MALTE: Er det ikke på tide, at du snart får dame på? FREDERIK: Øhhh.. Det har jeg da allerede... MALTE:

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Interview med drengene

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Peters udfrielse af fængslet

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

Du er klog som en bog, Sofie!

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Hemmeligheden (Endelig gennemskrivning, januar 2012) 7.1, Helsinge Realskole (Jonathan T. Rasmussen & Caroline T. Pag) Opdiggtet historie.

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)

MGP i Sussis klasse.

Interview med Thomas B

Vi besøger farmor og farfar

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Asger kan høre Fars travle skridt i lejligheden, imens han spiller sit yndlingsspil på computeren. I spillet skal Asger styre en dreng, der skal nå

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Moderator kursus. En grooming chat

Dukketeater til juleprogram.

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Jeg besøger mormor og morfar

ER I DER? en facebookroman af Anne-Marie Donslund, Glenn Ringtved, Alberte Winding og Daniel Zimakoff, Gyldendal

Forord. Julen Hej med jer!

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

Løgnen. Nyborg Friskole

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

VODKAVENNER. 1. INT. KLASSEVÆRELSE DAG Klokken ringer. Eleverne pakker. Luna (17) og Maria (16) sidder for sig selv og snakker.

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Hvad ønsker mænd af sundhedsvæsenet. Mens Health Week 2016

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

DUEL Final Draft. Af Saida Edberg Loveless. Baseret på idé af toppen. 5. Oktober 2007

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Om mol 15. udkast. Ida Åkerstrøm Knudsen

LIV "Er vi okay efter i lørdags" VICTORIA "Ja det tror jeg da... Hvorfor skulle vi ikke være det?"

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Bilag 2: Interviewguide

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Mek. Anna Brynskov (& Vanja Holmaa)

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder.

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

Nej sagde Kaj. Forløb

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

TRISTAN Okay. Så sagde vi, at du mødte min mand. RUNE Hvor er jeg?

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Børnehave i Changzhou, Kina

Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Kapitel 1. Noget om årets gang

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Jeg nedlagde ham med et spark i KLASSEKAMPEN.

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Cases Case 1: spørgsmål Case 2: spørgsmål

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Afsluttende Kom/It projekt

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Inderst Inde. Et manuskript af. 8.B, Herningsholmskolen

EVA/IDA: cherrybombs. Tone Ottilie Frederiksen. tone

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Transkript:

UGE 37 MIRABELLA 8. september kl. 09.15 Hey, Rebekka, Valdemar, Tobias og Johan. Er I der? Johan, hvorfor er din telefon ikke oppe og køre? Jeg har prøvet at ringe på din hjemmetelefon, men jeg fik bare din skide sure storebror i øret. Han råbte, at jeg skulle blande mig uden om og knaldede røret på. Udenom hvad? Det var svært overhovedet at høre hvad han sagde, med de der gøende hunde i baggrunden. Kommer I til gammel elevdag? Måske bliver jeg hjemme. Skriv. Please. Kram Bella TOBIAS 8. september kl. 23.35 Hey, hvad satan, Bella. Hvordan har du fået tid til at skrive? Har du taget en omsorgsdag på din mor? Nej, fedt at høre fra dig. Hvordan går det? Er du startet på gym, eller hva? Jeg er selv lige startet i 1. g. Hvem skulle have troet det???!! Må være kommet med på et afbud, men skide være med det. Hovedsagen er, at min mor er ved at knække bagover af stolthed. Hvad gøre man ikke...? Jeg har ikke snakket med nogen af de andre fra gruppen. Jeg ved ikke hvorfor. Det hang mig bare langt ud af halsen med alt det psykologiævl. Men jeg har tænkt meget på jer. På alt det, vi havde gang i. Far out. Men også lidt skægt set i bakspejlet. Johan har jeg heller ikke hørt fra, regner sådan set heller ikke med at gøre det. Efter alt det der skete Men jeg synes, du skal komme. Jeg regner med selv at komme. Det kunne være skide hyggeligt, hvis vi alle dukkede op. Nat. Snakkes. Tobias VALDEMAR 9. september kl. 09.00 Jamen hej med jer. Lever I stadig? Troede egentlig, I var noget, jeg havde drømt (mareridt). Super at høre fra jer, og utroligt, du kom i g, Tobi. Sidder du på første række og har støtte på? Klart jeg kommer, Bella, det aftalte vi jo, æh hvornår var det nu lige... håber ikke, jeg har vagt på tanken, ellers må jeg jo fikse det. Har hørt nada fra Johan. Hvad med Beks, er hun blevet væk i det mørke? keep in... Valde 1

REBEKKA 9. september kl. 09.30 Hey, så længe siden, har købt I-phone, så jeg skriver midt i timen. Har regnskab. Debet, kredit, give and take. Ok, faktisk meget sjovt. Har ikke hørt fra Johan. Prøver at gøre noget. Knus Beks MIRABELLA 9. september kl. 09.37 Åh, I fandtes. Jeg savner jer. Beks, min yndlings babe-heks! Vi skal snart ses. Hvis en af jer får fat i Johan, så sig til ham at han skylder mig 183 kroner fra en busbillet og det er mere end en timeløn i Netto. Hvor jeg arbejder. Suk. Jeg tager et friår, inden jeg tager HF. Mor siger, at jeg er nødt til at bidrage bare en lille smule til husholdningen og økonomien. Når hun nu ikke gør, åbenbart. Tobi, jeg skrev NETOP ikke noget om mor, for jeg ved, at du synes, hun fylder for meget. Hun fylder mindst 3 flyttekasser fra firserne. Med gamle digte i. Er Tobi den eneste, der er startet i gymnasiet? xxxbella REBEKKA 9. september kl. 10.17 Ja, jeg skulle fandme ikke i nærheden af min søsters bederum på Ikast Gym. Selvom festerne skulle være klart bedre dér end på HHX. Lidt ærgerligt! What ever, jeg er faktisk gået i sølibat. Knus Beks TOBIAS 9. september kl. 10.47 Bekka, sølibat, det tror jeg simpelthen ikke på. Har du abstinenser så? Og bare rolig, Johan skal nok dukke op igen. Han er nok bare ramt af momentant sortsyn. Det sker jo for ham Ups, nu glor min matematiklærer ned på mig. Smutter VALDEMAR 9. september kl. 10:52 Selvfølgelig glor din lærer på dig Tobi. Han tror du har en staveplade under bordet. For selv om det er sølle, så staves cølibat staves altså med c, ikke s. Tabere!:) Og ja, som I kan høre måske er jeg startet på Helsingør Gymnasium. Det slipper I ikke for at høre mere om senere. valde 2

TOBIAS 9. september kl. 14.30 Nørd! Du er garanteret allerede blevet formand for elevrådet på Helsingør Gymnasium. REBEKKA 9. september kl. 14.44 Med c? Jeg troede, I stavede det med z! MIRABELLA 9. september kl.17.15 Jeg synes, vi skal tænke meget over, hvordan vi behandler hinanden. Også herinde, drenge. Jeg læser en ret spændende bog om en indiansk stamme, hvor mændene reder hinandens hår, hver morgen. Det giver en totalt god stemning i hele stammen. TOBIAS 9. september kl. 23.10 Ja, det er jo meget sødt, men fortæl nu lige hele sandheden om den stamme. Den uddøde nemlig med omtalte generation af herrefrisører VALDEMAR 10. september kl. 09.05 Hårrejsende historie I har gang i. Bortset fra lærerne og inventaret, bøgerne og lugten så er det en okay klasse, jeg er kommet i, vi er allerede i gang med at planlægge introtur. Til Arrenakke, tror jeg nok, det hedder. Pigerne i klassen er selvfølgelig ikke så lækre som Blommen og Beks, hvem er også det? Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at mit hul i maven betød, at jeg savnede jeres 4 fæ-fjæs, men det er nok bare sult. Nå, god timing, nu må jeg æde, moar kalder, og så over og hjælpe de andre elever i klassen gennem dagens program. Stadig intet nyt fra Johan-fronten? Valde PS: Mænd reder sig ikke, måske i halvfjerdserne, men ikke i dag. REBEKKA 10. september kl. 10.33 ÅÅÅÅÅÅH...Gæt, hvad jeg har fået: Svineinfluenza! Dvs. det regner jeg med, lægerne vil ikke se mig, jeg er ikke i risikogruppen, bla, bla, bla. Pyh, jeg fik den vildeste hedetur i spansk og vaklede hjem i går, og så havde jeg bare de værste feberdrømme. Det var noget med Johan og de hunde der, jeg drømte, at de flåede ham i stykker med deres store tænder, det var så klamt, og mit sengetøj var fuldstændig gennemblødt, da jeg vågnede. Og så sendte jeg en sms til ham om, at jeg havde drømt om ham (skrev ikke lige alt det med hundene) og spurgte, om han var ok. Og så svarede han, at jeg ikke skulle skrive 3

igen. Og det fatter jeg bare ikke, for selvom han var ked af det dér, I ved..., så sagde han, da vi rejste, at jeg var hans muse (altså til de der syge digte, ha ha!), og det grinede jeg jo lidt af, men alligevel, det var bare så koldt, som om han var en anden. Fuck, mit hoved dunker, og min søster (der også er syg) sidder og hamrer i klaveret, hun er blevet fast organist i kirken nu, mine forældre er rimeligt stolte og spørger, om jeg ikke også skal gå ad Herrens vej! Det er kraftedeme sjovt, at de politikere der vil forbyde bederum i gymnasierne. Ha ha! Nå, jeg stopper, må hellere sove lidt mere Bare jeg ikke drømmer om hunde og Johan igen! MIRABELLA 10. september 11.05 Øv, hvor dumt Beks. Sender dig en moderlig tanke, selvom jeg ikke helt ved, hvordan en mor skal være når man er syg. Plejer at få at vide at jeg fylder enormt meget med min feber. Din søster lyder sådan lidt... øh kristen-mærkelig. Og nu vi snakker om mærkelig.., så har jeg lige ringet til Johan igen. Men ingen svarer. TOBIAS 10. september kl. 16.40 Hold kæft mand, sikke en dag! Du behøver altså ikke være så misundelig på alt det der gymnasie-halløj, Bella, det er godt nok overvurderet. Skal vi bytte? Kunne godt bruge nogle år i Netto og bare score kassen. Jeg hader allerede det sted. Sikke nogle højrøvede spader. Jeg skulle lige spille smart og fyre en joke af der blev helt stille. Hold kæft så pinligt. Selv læreren gloede bare målløs på mig. Lige nu savner jeg faktisk jeres underlige humor hvem skulle have troet, det kunne ske? Her er jeg allerede stemplet som total idiot. Det er jeg måske også, men de ku sgu da godt lige gi folk en chance. Odds for, at jeg dropper ud inden nytår: 0,001. Jeg tror på, at det er svineinfluenza, Beks, spørg mig ikke hvorfor Skriv lige, når I får fat i Johan. Jeg har en lille høne at plukke med ham. REBEKKA 10. september kl. 20.52 Hvilken høne? Kh Svinet VALDEMAR 11. september kl. 10.40 Tobi som Netto-pige, hvor ømt. Svineinfluenza? Måske er det det, der har ramt Johan. Kan hunde også få det? Nå, okay Tobi. Så svært kan det vel heller ikke være at gå på jyde-g. De er vel ikke tåber alle sammen? Måske skulle du bare ligge lavt lidt, og ikke føre dig frem med 4

din syge humor, så går det nok nemmere, skal du se. Det lyder underligt det med Johan, tror I han har seriøse problemer. Burde vi gøre noget? Ses, Valde MIRABELLA 11. september kl. 15.19 Af alle fester i hele verden, skal jeg til Cigar fest med mors gamle firservenner. Hvert år inviterer de omkring 200 mennesker, der engang var seje, og som nu ryger cigar i en stor lagerbygning på Christianshavn. Hun er helt oppe og køre og jeg venter det værste, men har LOVET at tage med. - det kan være vi møder din far og det skal jeg ikke stå alene med, siger hun hvert år, og så lader jeg, som om jeg gerne vil møde ham. Han var vist en gademusikant fra Dublin og jeg tvivler på, at han møder op til Cigar Fest i København, bare fordi de andre med sorte cowboybukser fra mors ungdom er kommet. Tobi, må jeg lige sige noget? Du er sjov og sej og måske kan man godt blive lidt bange for dig. Du ved, den første skoledag. Første gang jeg mødte dig, troede jeg slet ikke, at du var sådan en følsom gut, det skal de bare lige lære. Nå men, ind med cigaren. Vi ses. TOBIAS 12. september kl. 17.00 Det sagde Bill Clinton vist også engang. Jeg er ikke følsom, jeg er bare fed up. Okay, lad mig prøve at give jer et billede af, hvordan det er, så I ikke tror, at jeg bare jamrer og ser spøgelser. Lad os kigge ned på mit klasseværelse oppefra. Ligesom når man får sådan en flyvetur-ud-af-kroppen-oplevelse (du vil nok kalde det en nærdødsoplevelse, Bella). Det sker faktisk ofte for mig altså ikke nærdød, men de der flyveture, hvor man føler, at man står uden for alting og betragter sig selv og verden (især i fysik- og matematiktimerne ;)). Dér sidder jeg, strategisk godt placeret ved vinduet i det fjerne hjørne væk fra døren. Strategisk godt, fordi jeg hele tiden har overblik over lærerens færden i klassen, så jeg f.eks. kan sidde og skrive til jer eller spille Tetris. Vinduespladsen er heller ikke dårlig. Der sker faktisk langt mere spændende ting udenfor end herinde, men først og fremmest giver det mulighed for lidt dagdrømmeri. I vil sikkert spørge, hvad jeg drømmer om. Det er lidt udefinerbart, det er mange forskellige ting på én gang, men ofte er det drømme, hvor jeg gør en forskel. Tænk jer det. At kunne gøre en forskel. At føle, at man gør noget, betyder noget, er noget og ikke bare et udvisket ansigt i en flok på 29, som lærerne ikke engang kender navnene på. Ved siden af mig sidder en skræmmende skikkelse, som er 5

min ven i klassen. Han har langt hår i den ene side, er skaldet i den anden, bærer hundehalsbånd og er piercet i næsen og tre steder i hvert øjenbryn. Han hører dødsmetal og growler i et band, der kalder sig Death by Sword. For resten hedder han selv Bo. Vores fællesskab består i, at han lige så lidt som jeg ved, hvad fanden han egentlig laver på det sted. Det er så det, vi taler om. Festligt. Foran mig sidder en lyshåret pige. Jeg kan ikke sige andet om hende, end at hun er lyshåret og ligner ca. ti andre af pigerne i klassen. Hun har konstant en arm i vejret, ligesom de ti andre. Jeg spekulerer på, om de virkelig ved alt, eller det bare er en kronisk lidelse, der har bredt sig. Hvis jeg eller Bo drister os til at sige noget i en af timerne, vender hun sig om, sammen med de ti andre stadig med armen i vejret og glor fornærmet på os, som om vi er to aliens, der er blevet beamet ned fra planeten Izmir. Mit navn er Gorgon Gorgon Zola, og dette er min tro væbner Bo. Heal, Bo, heal! Det er jo ikke engang sjovt, for helvede. Det er ynkeligt. Jeg holder det ikke ud, det gør jeg virkelig ikke. Måske snakker jeg som altid bare, udenom. Måske er mine drømme i virkeligheden slet ikke så udefinerbare. Jeg skal bare turde formulere dem for mig selv. Når jeg kan det, så skal I være de første til at høre om dem. Over and out. REBEKKA 13. september kl. 00.30 Ha ha, Tobi, så sidder du og døds-bo der og bliver nidstirret af hundrede blondiner med fingrene i vejret, det minder om en af de der underlige film, Psyko-Frans viste os. Kan ikke huske, hvad den havde med at gøre. Selvfedme eller dødssynder? Jeg fattede ikke altid de der timer, men Psyko var jo meget sådan sjov. Jeg ER faktisk rask, men har faket en svinesygedag mere, så jeg slipper for at høre min mor stå i døren og spørge, om jeg ikke vil med i kirke, nu både far og søs er derovre. Hver søndag skal jeg lade, som om jeg sover dybt og bevidstløst, når klokken nærmer sig ti. Det er en befrielse bare at være syg i dag. Skal i skole i morgen. Der kommer en journalist fra Ikast Avis og interviewer os Jeg bliver lokal star. Kys! 6