Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014



Relaterede dokumenter
Sundhedspolitik

Sammen om sundhed

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Forebyggelsesstrategi

Odder Kommunes sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Sundhedspolitik

Oplæg til Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr Sags nr.

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Børne- og Ungepolitik

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

Transkript:

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet. En af disse opgaver er at udvikle tilbud og skabe rammer for sund levevis. Sundhed er den enkelte borgers ansvar, men som kommune har vi et ansvar for at give borgerne mulighed for at leve et sundt liv. Vi vil arbejde på, at Hjørring Kommune får en stærk profil på sundhedsområdet. Et af midlerne til at nå dette mål er ved at samle kommunens vision, mål og værdier i en sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er den overordnede ramme for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme og skal være med til at sikre systematik i arbejdet med at fremme borgernes sundhed. Med sundhedspolitikken lægges en strategi for, hvordan hele kommunen arbejder i samme retning for at forebygge sygdomme og fremme borgernes sundhed. Borgerne i Hjørring Kommune skal leve længere og bedre, og så skal forskellene i sundheden hos kommunens borgere reduceres. Det er de overordnede mål i Hjørring Kommunes første sundhedspolitik, som jeg er stolt af at kunne præsentere. At forbedre sundheden for kommunens borgere er et langt sejt træk. Det tager tid at ændre folks livsstil og usunde vaner, og konsekvenserne ved forebyggende og sundhedsfremmende indsatser viser sig sjældent på kort sigt. Derfor er denne sundhedspolitik en langsigtet plan, som i første omgang gælder til 2014, hvor den skal revideres. Hvis vi skal forbedre borgerne sundhed, skal vi have et egentligt sundhedssamfund, hvor sundhed tænkes ind i alle aspekter af samfundet. Ingen kan løfte opgaven alene. Derfor er sundhed et fælles ansvar og anliggende for alle kommunens forvaltninger. Det kræver også et godt samarbejde med bl.a. Region Nordjylland, sundhedsvæsenet, virksomhederne, de sygdomsbekæmpende og frivillige foreninger, idræts- og oplysningsorganisationerne samt ikke mindst borgerne. Vi må stå sammen om at løse opgaven. Derfor er jeg glad for, at sundhedspolitikken er blevet til i en dialog med de mange aktører, og at politikken er udarbejdet i et samarbejde mellem alle kommunens forvaltninger, og at der er bred politisk opbakning til politikken. I Hjørring Kommune tror vi på en sundere fremtid, og derfor vil vi, politikere og fagfolk, i fællesskab påtage os ansvaret for, at der med denne sundhedspolitik samarbejdes bredt mhp. at Hjørring Kommune bliver en af landets sundeste kommuner. Finn Olesen Borgmester 2

Vision og overordnede mål Hjørring Kommune har vedtaget følgende overordnede vision for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde: At lægge år til livet At lægge liv til årene Lighed i sundhed Med sundhedspolitikken lægger vi op til en forstærket indsats for at sikre borgerne i kommunen en bedre sundhed dvs. et længere liv med højere livskvalitet. Derudover ønsker vi at sætte fokus på indsatser, der skal sikre lighed i sundhed. For at sikre, at kommunen bevæger sig i den rigtige retning i forhold til de overordnede visioner, har vi opstillet nogle overordnede målsætninger. De skal ses som et pejlemærke for, om det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde bærer frugt, og at vi som kommune bevæger os i den rigtige retning. Som målepunkter på, hvorvidt det lykkes at leve op til visionen, har vi opstillet 5 overordnede mål, som skal være opfyldt i løbet af de næste 10 år: 1. Hjørring er blandt de 15 kommuner, der har de højeste middellevetider i Danmark. 2. Flere borgere i Hjørring Kommune får et liv uden sygdom. 3. Flere borgere i Hjørring Kommune giver udtryk for øget trivsel. 4. Den sociale ulighed i sundhed i Hjørring Kommune er mindsket. 5. Flere borgere med en langvarig sygdom får et bedre liv med deres sygdom. Målet er, at Hjørring Kommune placerer sig i top blandt landets kommuner, når det vedrører et langt og godt liv uden sygdom. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de sundhedsmæssige konsekvenser ved forebyggende og sundhedsfremmende indsatser sjældent viser sig på kort sigt. At ændre folks livsstil er et langt sejt træk, og derfor opstiller vi mål indenfor en tidsramme på 10 år. 1. Et længere liv Den første overordnede målsætning handler om, at middellevetiden i Hjørring Kommune stiger. Middellevetiden i Hjørring Kommune er i dag lidt højere end på landsplan, men vi vil være endnu bedre. Målet er at blive en af landets 15 bedste kommuner. 2. Et liv uden sygdom Men det handler ikke kun om et langt liv. Det skal også være gode 3

år, der lægges til livet, sådan at den stigende middellevetid følges af en øget livskvalitet. Målet er derfor, at flere borgere skal have et liv uden sygdom. Hjørring Kommune ønsker blandt andet at stille skarpt på det stigende antal af mennesker med kronisk sygdom, men også på borgere med andre sygdomme, som hindrer dem i at udføre almindelige daglige gøremål. 3. Højere livskvalitet Borgerne skal have kvalitet i livet, mens de lever. Sundhed afhænger blandt andet af borgernes livsstil og levevilkår, hvorimod opfattelsen af det gode liv er subjektiv. Et sundt liv er ikke nødvendigvis ensbetydende med et godt liv, men sundhed er ofte en afgørende forudsætning for et godt liv. 4. Mindre social ulighed i sundhed Den fjerde målsætning handler om, at sundhed vedrører os alle uanset social status. Hjørring Kommune vil arbejde på en mere ligelig fordeling af sundhed. Med social ulighed i sundhed taler vi om systematiske forskelle i sundhed mellem grupper i samfundet. Der er en stor sammenhæng mellem på den ene side uddannelse, beskæftigelse og indkomst og på den anden side f.eks. fysisk aktivitet og kostvaner. Sygeligheden falder jævnt med stigende uddannelse og indkomst, mens vi ser en øget sygelighed for socialt udsatte, hvor sygdom både er årsag til og resultat af social udsathed dvs. marginalisering. Det er vigtigt at tage fat på den sociale ulighed i sundhed, idet den er stigende. Hjørring Kommune har derfor som mål at reducere den sociale ulighed i sundhed. Vi vil i den forbindelse sætte ind med indsatser 4

målrettet socialt dårligt stillede befolkningsgrupper f. eks. ledige, lavt uddannede og førtidspensionister. 5. Et godt liv på trods af sygdom Den femte målsætning handler om, at borgere med langvarig sygdom skal have et bedre liv med deres sygdom. For samfundet er der store ressourcer at spare, hvis de mange kronikere (folk med langvarig sygdom) bliver så selvhjulpne og velfungerende som muligt. Og for kronikerne selv er gevinsten åbenlys, nemlig større livskvalitet. Det handler om at lære at leve i den ændrede hverdag med de muligheder og begrænsninger, der opstår, når man har en kronisk sygdom. Men det handler i høj grad også om psykologi, dvs. om at justere sin selvopfattelse og få det bedste ud af livet på trods af sygdommen. Hvad er sundhed? Hjørring Kommune tager afsæt i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) sundhedsbegreb, som defineres som: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. I sundhedspolitikken er udgangspunktet dermed et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed handler om fysisk, psykisk og social velvære. At man ikke er syg, betyder ikke nødvendigvis, at man er særlig sund. Sundhed handler også om trivsel og udvikling, og om at have ressourcer til at leve det liv, man har lyst til. 5

Værdier og bærende principper Sundhedspolitikken bygger på 5 tværgående principper, som er overordnet gældende for sundhedspolitikken og alle de indsatser, Bærende principper 1. Vi samarbejder på tværs i kommunens fagområder om borgernes sundhed. 2. Den sociale ulighed tænkes ind i alle kommunens sundhedsindsatser. 3. Borgernes sundhed er et fælles ansvar for borgeren, familien, civilsamfundet og det offentlige. 4. Kommunen arbejder på at påvirke den nationale og regionale dagsorden med henblik på at give borgerne gode rammer for et sundt liv. 5. Kommunens indsatser på sundhedsområdet bygger på dokumenteret viden om metoder og effekter. der sættes i gang med henblik på at forbedre borgernes sundhed. 1. Tværfagligt samarbejde i kommunen Princippet om et tværgående tæt samarbejde mellem fagområderne signalerer, at sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ikke er et isoleret anliggende for sundhedsområdet, men i høj grad et fælles anliggende for hele kommunen. 2. Fokus på social ulighed i sundhed Kommunen har et særligt ansvar for at bidrage til at udligne den sociale ulighed i sundhed og bryde den negative sociale arv i sundhed. Målet om at reducere den sociale ulighed i sundhed skal ske ved, at den sociale ulighed tænkes ind i alle kommunens sundhedsindsatser, og at der tilrettelægges indsatser målrettet udsatte grupper. 3. Sundhed er et fælles ansvar Kommunen kan ikke forbedre borgernes sundhed alene. Det skal ske i samarbejde mellem den enkelte borger, familien, netværk, frivillige foreninger med flere. Kommunen har ansvaret for at give borgerne rammerne for at leve et sundt liv, mens borgerne selv har ansvaret for at leve sundt og hjælpe sine medborgere til et sundt liv. 4. Vi vil påvirke regionale og nationale dagsordner Den nationale og regionale politik har stor betydning for borgernes sundhedstilstand. Derfor vil Hjørring 6

Med afsæt i nuværende indsatsområder Kommune arbejde for at påvirke lovgivningen samt den nationale og regionale dagsorden for at sikre optimale rammer for vores borgere og det lokale forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 5. Dokumenteret viden om metoder og effekter Princippet gælder for de områder, hvor der eksisterer dokumenteret viden. På områder, hvor der ikke eksisterer dokumenteret viden, igangsætter kommunen udvalgte pilotprojekter, som kan medvirke til at skaffe ny viden. Allerede nu udføres der et stort arbejde med sundhed i Hjørring Kommune. Hjørring Kommune er med andre ord godt i gang med at blive en sund kommune. Hjørring Kommunes sundhedspolitik er udarbejdet i overensstemmelse og sammenhæng med gældende nationale, regionale og kommunale regler, politikker og øvrige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. I forhold til kommunale politikker og strategier er der på en række områder i kommunen fastlagt rammer for kommunens indsatser. Sundhedspolitikken supplerer og understøtter disse rammer, idet sundhedspolitikken ikke kan stå alene, men skal tænkes ind i og integreres med det øvrige forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i kommunen. Hjørring Kommunes børnepolitik, frivillighedspolitik, politik for røgfrie miljøer, sygefraværspolitik og planstrategi er eksempler på politikker og retningslinjer, som indirekte eller direkte sigter mod eller medvirker til at forbedre sundheden. Dette viser, at vi arbejder med sundhed på flere niveauer samt inden for alle fagområder i kommunen, og det understreger samtidig, hvor vigtigt det er med et tværsektorielt samarbejde om at forebygge sygdomme og fremme borgernes sundhed. De opgaver, der direkte relaterer sig til sundhed og sygdom, varetages i kommunen primært af Sund By, Center for Sunde Arbejdspladser, det kommende Hjørring Rehabiliteringscenter, Den kommunale sundhedstjeneste og Den kommunale tandpleje. Ingen kan løfte sundhedsopgaven alene. Et effektivt sundhedsarbejde i Hjørring Kommune kræver en fælles indsats fra bl.a. borgerne, foreningslivet, de sundhedsprofessionelle og de ansatte i kommunen. 7

Risikofaktorer for folkesundheden Det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde handler i høj grad om prioriteringer. Uanset hvor mange penge, der bruges på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, er der ikke råd til alting. For at vi som kommune kan lave en god prioritering på sundhedsområdet, har vi brug for en grundlæggende viden om, hvordan borgerne har det. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i Hjørring Kommune viser, at: Rygning: 25 % ryger dagligt eller mindst en gang om ugen. Derfor tager vi udgangspunkt i de risikofaktorer, der har størst betydning for borgernes sundhed, når vi skal prioritere i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Alkohol: Motion: 9 % har inden for den seneste uge overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse. 15 % er fysisk inaktive dvs. primært har stillesiddende beskæftigelse i fritiden. Risikofaktorerne er: 1. Rygning 2. Kort uddannelse (social ulighed i sundhed) 3. Fysisk inaktivitet 4. Alkoholforbrug 5. Usund kost 6. Hjemme- og fritidsulykker 7. Overvægt 8. Psykisk arbejdsbelastning (stress) Overvægt: 12 % er svært overvægtige (BMI over 30). Stress: 6 % føler sig ofte stresset i dagligdagen. I forhold til antallet af rygere, fysisk inaktive, overvægtige, borgere med stort alkoholforbrug samt borgere med stress adskiller Hjørring Kommune sig ikke væsentligt fra Danmark som helhed og de øvrige kommuner i Region Nordjylland. 8

Fra politik til handling Miljøer for sundhedsindsatser Konkrete indsatser og projekter indgår ikke i selve politikken. Arbejdet med at omsætte politikken til virkelighed sker ved hjælp af årlige handleplaner, som de enkelte udvalgsområder udarbejder. Handleplanerne skal beskrive konkrete forebyggende og sundhedsfremmende indsatser samt de målgrupper, miljøer og metoder, som handleplanerne tager udgangspunkt i. Handleplanerne skal indeholde en beskrivelse af tidsplan, økonomi og succeskriterier. Hvert år udarbejder de enkelte udvalgsområder desuden statusredegørelser, som er en status for udmøntningen af de sundhedspolitiske handleplaner. Sundheds-, Ældre- & Handicapområdet koordinerer arbejdet med handleplaner og statusredegørelser og sørger for at udarbejde en samlet årlig statusredegørelse over alle indsatsområder. Denne samlede statusredegørelse forelægges byrådet. Idékataloger En effektiv forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats kræver en fælles indsats fra borgerne, foreningslivet, de sundhedsprofessionelle og de ansatte i Hjørring Kommune. Derfor er sundhedspolitikken også blevet til i en dialog mellem de mange aktører. Som et led i udformningen af sundhedspolitikken har der været nedsat arbejdsgrupper, som har haft til opgave at komme med forslag til konkrete sundhedsfremmende handlinger og aktiviteter. Rapporterne skal bl.a. fungere som idekatalog i forbindelse med udarbejdelse af de årlige handleplaner. Arbejdsgruppernes rapporter kan ses på www.hjoerring.dk. For at kunne opfylde visionen om lighed i sundhed og et bedre og længere liv for borgerne i kommunen, vil vi arbejde målrettet med sundhed inden for 7 forebyggelsesog sundhedsfremmemiljøer. Forebyggelses- og sundhedsfremmemiljøer 1. Dagtilbud 2. Undervisning 3. Lokalsamfundet, kultur- og fritidslivet 4. Arbejdspladser 5. Handicapområdet 6. Ældreområdet 7. Rehabilitering 9

Dagtilbud sundhed for børn Det er vigtigt, at vores børn får en sund start på tilværelsen. Sund livsførelse og sunde vaner grundlægges tidligt i barndommen, og de påvirkes af de rammer og vilkår, børn har. Familien har hovedansvaret for børns opdragelse, vilkår, trivsel og udvikling. Familiernes og derved børnenes vilkår er imidlertid blevet væsentlig anderledes end tidligere, idet de fleste børn er i pasning en stor del af deres vågne tid. Forholdene og personalet i dagtilbuddene har således fået en stor betydning for børns sundhed, trivsel og udvikling. Initiativer i kommunens dagtilbud kan være med til at påvirke børnene til en sund livsførelse og kan støtte forældrene i at skabe gode og sunde rammer for børns opvækst. At sætte ind med forebyggelses- og sundhedsfremmende initiativer i dagplejen, vuggestuen og børne- 10 haven er frugtbart, fordi det er der børn i alderen 0-6 år tilbringer en stor del af deres hverdagsliv.

Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis børn sikres rammer, som gør at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet og sund mad bliver en naturlig del af hverdagen. børns handlekompetencer styrkes, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. børn kommer ud for færre ulykker (såvel fritidssom hjemmeulykker). alle børn i kommunens dagtilbud (dagpleje, vuggestue og børnehave) får sund kost. alle kommunens dagtilbud har rammer, der indbyder til daglig fysisk aktivitet. børn kommer ud for færre hjemme- og fritidsulykker. 11

Undervisning og uddannelse sundhed for børn og unge Sundhedsvaner grundlægges tidligt i livet. Sundhedsproblemer og risikoadfærd i barndommen og ungdommen fortsætter ofte i voksenlivet. Børn og unge, som tidligt i livet introduceres til sunde vaner, vil have en tendens til at holde fast i disse i deres ungdoms- og voksenliv. Børn og unges sundhed og trivsel er først og fremmest forældrenes ansvar, men det er også et fælles ansvar. Skoler og uddannelsesinstitutioner spiller en vigtig rolle for børn og unges sundhed og trivsel, da oplevelser og erfaringer i disse miljøer påvirker børn og unges tilgang til sundhed. Skolen eller uddannelsesinstitutionen udgør rammen for de fleste 6-25 åriges hverdag i dagtimerne, og derfor er det vigtigt, at vi knytter sundhedsindsatserne til vores institutioner og integrerer dem i de aktiviteter, som børn og unge er en del af disse steder. 12

Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis børn og unge sikres rammer, som gør at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg samt mindre alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. børn og unges handlekompetencer styrkes, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. andelen af normalvægtige 12-16 årige er øget fra de nuværende 72%. andelen af 12-16 årige, der ryger dagligt, er reduceret fra de nuværende 14 %. andelen af 12-16 årige, der har været fulde mindst én gang, er reduceret fra de nuværende 59%. andelen af 12-16 årige, der giver udtryk for høj livskvalitet, er øget. andelen af 12-16 årige, der altid eller for det meste er glad for at gå i skole, er øget fra de nuværende 77%. andelen af 12-16 årige, der er blevet mobbet, er reduceret fra de nuværende 11%. andelen af 12-16 årige, der har haft kontakt til Sund By er øget fra de nuværende 3%. børn og unge kommer ud for færre ulykker (fritids- og hjemmeulykker). indsatsen intensiveres i forhold til socialt udsatte børn og unge med henblik på at mindske den sociale ulighed i sundhed. 13

Lokalsamfundet, kultur- og fritidslivet sundhed for børn, unge, voksne og ældre Mange børn, unge, voksne og ældre borgere bruger en stor del af deres fritid på at dyrke sport, deltage i kulturelle aktiviteter og andre fritidsaktiviteter i foreningsregi eller i lokalsamfundet. De kommer ofte i haller, klubhuse og andre steder for at dyrke deres fritidsinteresser og være sammen med andre. Lokalsamfundet og kultur- og fritidslivet udgør således rammen for alle målgruppers hjemme- og fritidsliv (f.eks. i form af bolig og bymiljø) og det er derfor et vigtigt miljø for forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser. Hjørring Kommune vil inddrage fritidslivets aktører kulturinstitutioner, frivillige organisationer, idrætshaller, idrætsforeninger og andre - i et aktivt samspil med henblik på at skabe en samlet og helhedsorienteret indsats. 14

Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis borgere i alle aldre sikres rammer, som gør, at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg og mindre alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. socialt udsatte grupper f.eks. langvarigt syge og arbejdsløse - sikres rammer for og motiveres til en sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund kost, mindre røg, og mindre alkohol i hverdagen med henblik på at mindske den sociale ulighed. skabe sunde bymiljøer, der motiverer til rekreation, leg og bevægelse. rekreative områder, stier, sikre legepladser mv. i landdistrikterne fortsat udvikles. øge trafiksikkerheden for især de bløde trafikanter mhp. at reducere antallet af færdselsuheld, reducere antallet af biler og dermed mindske forureningen med at øge antallet af cyklister og fodgængere. der med afsæt i sundhedsbegrebet udvikles oplevelser og tilbud, der kan medvirke til øget turisme og bosætning i kommunen. andelen af voksne borgere, der ryger dagligt eller mindst en gang om ugen, er reduceret fra de nuværende 25% til et niveau, hvor Hjørring Kommune ligger under de øvrige nordjyske kommuner. der ikke er sket en stigning i andelen af voksne borgere (47%), der er overvægtige eller svært overvægtige. andelen af voksne borgere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling (maks. 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder og maks. 5 ad gangen) er reduceret fra de nuværende 9%. andelen af borgere, der er fysisk inaktive, er reduceret fra de nuværende 15%. andelen af borgere, der mindst en gang om måneden deltager i sociale aktiviteter i lokalsamfundet i fritiden, er øget fra de nuværende 31%. der laves rygeafvænningstilbud, hvor der er en højere andel af deltagere uden uddannelse eller med kort uddannelse end med mellemlang og lang uddannelse andelen af daglig-rygere med kort eller ingen uddannelse er reduceret mere, end daglig-rygere med mellemlang eller lang uddannelse. der er etableret forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i boligområder med høj repræsentation af borgere med kort/ingen uddannelse og lav indkomst. Sund By laver indsatser (f.eks. motionstilbud) målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet. 15

Arbejdspladser - et sundt arbejdsliv Eftersom de fleste voksne bruger en stor del af deres tid på arbejdspladsen, så har arbejdspladsens rammer for sundhed og trivsel stor indflydelse på vores sundhed. Arbejdet, kollegerne og det sociale liv i forlængelse af arbejdslivet er med til at skabe vores identitet, påvirke vores livsstil, normer, holdninger og livskvalitet. Trivsel og tilgangen til sundhed på arbejdspladsen kan have stor betydning for vores tilgang til og oplevelse af sundhed, når vi har fri. I forhold til kommunens egne ansatte har vi som kommune et arbejdsgiveransvar, som giver mulighed for og forpligtelse til at tage beslutninger om de ansattes rammer på arbejdspladsen. I forhold til ansatte på andre arbejdspladser i Hjørring kommune kan kommunen tilbyde rådgivning og information. 16

Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis der på kommunale og private arbejdspladser skabes sunde og attraktive rammer for de ansatte med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg og mindre alkohol. der på kommunale og private arbejdspladser skabes fysisk og psykisk sunde arbejdsmiljøer, hvor der er fokus på at minimere mobning, stress og udstødning fra arbejdspladsen. andelen, der trives på arbejdspladsen, er øget. andelen, der føler sig mindre stresset pga. arbejdet, er øget. andelen, der gennemfører et ryge-stopkursus, er øget. andelen af dem i arbejde, der ryger dagligt eller mindst en gang om ugen, er reduceret til et niveau, hvor Hjørring Kommune ligger under de øvrige nordjyske kommuner. der ikke er sket en stigning i andelen af overvægtige eller svært overvægtige blandt dem i arbejde. andelen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling (maks. 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder og maks. 5 ad gangen) er reduceret for dem i arbejde. andelen, der er fysisk aktive, er øget for dem i arbejde. mulighederne for at indføre obligatoriske sundhedspolitikker på kommunens arbejdspladser med henblik på at forpligte afdelinger og ansatte til at gøre noget ved sundheden undersøges nærmere. 17

Handicapområdet sundhed for fysisk og psykisk handicappede samt socialt udsatte borgere Handicapområdet rummer forskellige målgrupper og dermed borgere med meget forskellige og specialiserede behov. Der kan bl.a. være tale om fysisk funktionsnedsættelse, psykisk funktionsnedsættelse, anden psykisk lidelse og borgere med misbrugsproblem. Borgere med kronisk sygdom indgår i de øvrige miljøer. Fælles for disse grupper er, at de ofte er hyppige brugere af sundhedsvæsenet. Desuden udgør de ofte en forholdsvis lille befolkningsgruppe, og dermed risikerer de at blive overset i mere generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Forebyggelse og sundhedsfremme er vigtigt i forhold til disse målgrupper, idet de samme karakteristika ses hos disse målgrupper som i den øvrige befolkning med hensyn til livsstilsrelaterede sygdomme. I nogle tilfælde er antallet af livsstilssygdomme endda særlig udbredt her. Sundere livvstil for disse målgrupper skal opnås ved, at de i højere grad integreres i de eksisterende tilbud i kommunen, ligesom der skal udvikles særlige tilbud målrettet disse grupper. 18

Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis fysisk og psykisk handicappede samt socialt udsatte borgere sikres rammer, som gør, at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg og mindre alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. de sociale handlekompetencer styrkes hos fysisk og psykisk handicappede samt socialt udsatte borgere, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. antallet af rygere på Nordjyllands Beskyttede Værksted (NBV) er reduceret, og reduktionen i andelen af rygere på NBV skal være større end i den øvrige befolkning. konditallet forbedres for brugere af NBV. der udvikles og iværksættes tiltag (f.eks. motionstilbud og rygestopkurser) målrettet psykisk handicappede. at fysisk handicappede i højere grad benytter kommunens generelle sundhedsfremmende tilbud. 19

Ældreområdet sundhed for ældre Vi vil i fremtiden se en kraftig stigning i antallet af ældre. Med alderen oplever mange ældre nedsat funktionsevne, der kan besværliggøre dagligdagen. Den nedsatte funktionsevne kan være betinget af mange faktorer, f. eks. sygdom, dårlig gangfunktion, forringet syn og hørelse, hukommelsesproblemer samt social isolation. Forebyggelse og sundhedsfremme på ældreområdet handler om at bevare funktionsevne, socialt netværk og aktiviteter op i alderen. Indsatserne skal medvirke til, at de ældre får et længere og bedre liv uden sygdom. Formålet er at begrænse eller udskyde de ældres afhængighed af hjælp fra andre (f. eks. behov for plejehjemsplads, hjælp i hjemmet, sygehusindlæggelse), og dermed øge de ældres livskvalitet. 20

Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis ældre sikres rammer, som gør, at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg og mindre alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. ældres sociale netværk styrkes, og vi fremmer de ældres aktive deltagelse i samfundslivet. antallet af tilskadekomster (især faldulykker) i hjemmet og fritiden reduceres. andelen af 65+ årige, der vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt, er steget fra de nuværende 55 %. de 65+ årige har fået styrket deres sociale netværk.andelen af de 65+ årige, der er fysisk aktive i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er øget. andelen af 65+ årige mænd med svær overvægt er reduceret fra de nuværende 20%. andelen af rygere over 65 år er reduceret fra de nuværende 23% og reduceret mere end i de øvrige nordjyske kommuner. andelen af ældre på kommunens ældrecentre med en dårlig ernæringstilstand er reduceret. 21

Rehabilitering sundhed for borgere med kronisk sygdom Rehabilitering handler om at hjælpe den enkelte borger med at genskabe et godt og sammenhængende hverdagsliv på trods af sygdom. Rehabiliteringsindsatsen kan omfatte rehabilitering af et ældre menneske efter et alvorligt fald, rehabilitering ved rygproblemer, hvor arbejdsevnen er truet eller rehabilitering ved kronisk sygdom. Hjørring Kommune har borgere med kronisk sygdom som et særligt indsatsområde, idet 4 ud af 10 borgere i Hjørring Kommune har en eller flere kroniske sygdomme. Vi kan forvente, at antallet af kronikere vil stige kraftigt fremover i takt med at vi generelt lever længere, fordi kroniske sygdomme primært forekommer blandt de ældre borgere. 22

Hjørring Kommune vil arbejde målrettet på, at Målene er nået, hvis kronisk sygdom opspores tidligt i forløbet. rehabiliteringsindsatsen styrkes og udbygges. borgeren er en aktiv deltager i rehabiliteringsindsatsen. borgeren tilbydes koordinerede og sammenhængende patientforløb. Sund By kommer i kontakt med flere borgere med kronisk sygdom, og at dette sker tidligt i sygdomsforløbet. andelen af borgere, der pga. sygdom er begrænset i at udføre dagligdagsaktiviteter, reduceres fra nuværende 22%. andelen af ikke-erhvervsaktive med langvarig sygdom reduceres. mindst 80% af borgerne, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, oplever forløbet som sammenhængende. sygefraværet for kronikere på arbejdsmarkedet reduceres. 23

Sundhedspolitikken er vedtaget af Hjørring Kommunes Byråd den 24. juni 2008. Politikken er gældende indtil 2014. Du kan læse mere om sundhedspolitikken og om sundhed i kommunen på www.hjoerring.dk Her kan du bl. a. se idékataloger med forslag til forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i kommunen. Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72 33 33 33 www.hjoerring.dk