Andelsbevægelsen i Danmark

Andelsbevægelsen i Danmark Inspirationen fra England 1844 Væveriarbejdere og små håndværkere i Rochdale et enkelt mål/arbejdsprogram og med nogle brugbare spilleregler/vedtægter. 1. hvert medlem én stemme 2. åben adgang for nye medlemmer 3. overskud fordeles i forhold til medlemmernes omsætning Andre punkter var neutralitet i politiske og religiøse spørgsmål samt spredning af oplysning og kulturel højnelse. Danmark Nye tider Grundlæggende var det tidens ånd, Nationalliberalismen, at man skulle hjælpe de medlemmer i samfundet, der ikke fungerede optimalt, økonomisk og socialt. Det var til fælles bedste at alle var velfungerende for at løfte samfundet og være en del af den rivende udvikling, der så småt var ved at få fodfæste. Industrialiseringen var begyndt. De første forsøg De første forsøg er fra omkring 1850 og er foreninger til varetagelse af dagligdags interesser eks. almindelige forbrugsvarer. Arbejderne i Berlinske Bogtrykkeri oprettede i 1851 en forening til indkøb af øl i fællesskab. Foreningen fik kun kort levetid, da værtshusholderne sagsøgte bogtrykkerne. Selv om de blev frifundet forbød Det Berlinske Hus en fortsat udøvelse af denne form for forening. Et andet forsøg det følgende år, brændselsindkøb, blev også en kortvarig succes. Det næste forsøg var ligeledes kortvarigt. Foreningen for billige Livsfornødenheder i 1853. Uoverensstemmelser i forhold til hvilken politisk vinkel der skulle være udgangspunktet samt ildsjælen (Frederik Dreier) tidlige død var årsagen. I 1960 erne stiftede en fabrikant i Nørresundby en lignende forening, men kun for dem der arbejdede på fabrikken.

Behovet? Selv om det var i København og i de større købstæder der var mest behov for en ny tilgang til forbedring af de fattiges økonomi og sociale stade, så var det i de mindre byer og på landet at Andelsbevægelsen fik sit afsæt. Thisted - brugsforeningen I Møgeltønder var der en læge (F.F. Ulrik) der var stærkt socialt interesseret. Han fik den stedlige præst med på ideerne. Denne flyttede i 1864 til Thisted og det blev her det hele begyndte. Præsten hed Hans Chr. Sonne. Den sociale bevidsthed kan ikke gøre det alene og da han fra flere af sine sognebørn til stadighed fik at vide, at de ville være lettere at få i tale hvis de havde det daglige brød, ja så var der for ham ikke langt fra tanke til handling. 1. juli 1866 stiftede han sammen med andre bysbørn Thisted Kjøbstads Arbejderforening. Få måneder efter begyndte foreningen sin virksomhed med indkøb og fordeling af almindelige husholdningsvarer, først og fremmest brød. Der var også en skjult dagsorden for Sonne nemlig at være med til at højne den lavere socialt stillede del af befolkningen, sædeligt og intellektuelt. Men det blev ikke uden sværdslag. Foreningen og Sonne blev skældt hæder og ære fra, personlig og i aviserne, chikaneret, der blev skrevet smædevise og en del medlemmer af den nye forening blev tvunget til at melde sig ud. De lokale købmandsgårde og det bedre borgerskab billigede bestemt ikke den slags socialistiske ideer der oven i købet tog brødet ud af munden på dem. Det var jo netop disse to sociale klasser, der hidtil havde siddet på al handel og bestemt priserne. De nye medlemmer der enten havde gæld disse steder eller var afhængig af afsætning af varer var med andre ord i lommen på købmændene og borgerskabet. Al begyndelse er svær men foreningen i Thisted overlevede og blev derved den første Andelsbevægelse i Danmark. Byfænomen i begyndelsen De følgende år opstod der flere steder i danske småbyer, købstæder og København en lang række lignende foreninger. Typisk for dem alle er, at det var folk uden for arbejder- eller bondesamfundet der var initiativtagere. Det var embedsmænd eller godsejere og på landet lå foreningerne som regel i tilknytning til et gods og de mennesker der arbejdede der. Andelsbevægelsens brugere var arbejdere enten i landbruget eller industrien.

Dernæst landfænomen De første foreninger, hvor initiativet blev taget af folk fra egne rækker er Holmsland i Vestjylland og Hammer i Østjylland, hvor det var den lokale lærer der stod bag. Fra ca. 1870 var det arbejderne selv der stod bag. I 1875 var der i alt 130 brugsforeninger, fortrinsvis i byerne. I 1880 var tallet 57, heraf 14 i byerne og 43 på landet. Derefter gik det op igen i 1885, 180 brugsforeninger, 12 i byerne og 168 på landet. I 1900 var der ca. 1.000 brugsforeninger og 130.000 medlemmer. Ca. hver 5 dansker var med. I 1884 kom benævnelsen Brugsforening for første gang fra en sjællandsk idemand men det svarede ikke til praksis så det blev jyderne der tog teten og stiftede i 1888 Fællesforeningen for jydske Brugsforeninger. I 1896 blev de to fællesforeninger slået sammen til det vi kender i dag; Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. Hvorfor landet? I byerne kom det altså ikke til at gå så planmæssigt. Fagforeningerne var kommet til og de tog pusten fra andelsbevægelsen. Anderledes var det på landet, specielt i landbrugssamfundet. Andelsbevægelsen blev i Danmark et udpræget landfænomen. Efter århundredes undertrykkelse var landbrugssamfundet så småt ved at finde deres egne ben. Stavnsbåndet var endelig ophævet, de nye politiske vinde, den nye forfatning, krise mellem købstad og landet (næringsloven ophæves i 1851 men der bibeholdes et læbælte, bytoldzone for håndværk og handel indtil 1905) alt var medvirkende. Bondebefolkning fik et kolossalt skub fremad kulturelt og i menneskelig udvikling. Højskolen Højskolen fik sin blomstringstid og var med til at udvide bøndernes syn, indgyde dem lysten til samarbejde og udvise selvstyre. Højskolen er en af byggestenen i andelsbevægelsen. Uden den viden og den indsigt som højskolerne gav fra sig havde der ikke været grobund nok til at sætte skub og udvikling i andelsbevægelsen. Landbrugsskoler og Fællesmejerier Landbrugsskolerne er heller ikke uden betydning. Rundt i landet var der indenfor de sidste mange årtier dukket flere og flere skoler op for at uddanne bønderkarle. I forbindelse med deres uddannelse stiftede de kendskab med det at samle mælk ind fra flere gårde til brug på skolerne. Dette satte gang i den udvikling der lå forud for

andelsmejerierne, og som direkte førte til en udvikling af andelsbevægelsens udvikling i landdistrikterne. Landbrugskrisen En anden faktor var den krise landbruget kom i, i 1880 erne. Fra, at være et landbrug med stor eksport af korn vendte udvikling. USA og Ukraine udkonkurrerede os på billigt korn. Afsætningen af levende kvæg på markederne i Tyskland stoppede næsten med dags varsel. Landmændene havde et problem. En øget eksport af smør, bacon og æg til fortrinsvis England var løsningen, men produkterne skulle være bedre meget bedre. Ikke i alle selvfølgelig, men i mange af de mange forskellige typer andelsforeninger var der en gennemgående person i hele opbygningen; Severin Jørgensen,.. Andelsmejerierne Hjedding I 1882 blev Hjedding Andelsmejeri oprettet. Det var lokale mænd der i sene nattetimer i marts fik nedfældet de love/vedtægter, der siden skulle blive et mønster for andre andelsmejerier. 10. juni samme år stod det lille nye mejeri klar til brug. Andelsprincipperne der viste sig at være så betydningsfulde, at de har holdt frem til i dag, er følgende: 1. alle for en og en for alle man stod sammen 2. generalforsamlingen var højeste myndighed 3. hvert medlem havde 1 stemme uanset antallet af køer Den solidariske hæftelse gjorde det let at låne penge. Stemmeligheden gav medbestemmelse og ansvar. I løbet af få årtier kom bønderne gennem andelsbevægelsen til at eje størstedelen af produktions-, salgs- og indkøbsvirksomhederne med tilknytning til landbruget. Med det lille mejeri i Hjedding rejste der sig en bølge, der gik over landet. Blot 8 år efter, i 1890 var der omkring 600. Ved år 1900 var der ca. 1.000. Samme år er optegnet 76 privatmejerier så andelsbevægelsen stod stærkt. De private mejerier står dog oftest som dem, der uddannede mejersker. At det fik den succes var ikke udelukkende en god ide og at grundlaget hos bønderne var i orden. Det var også teknologien og fagligheden på området. Et par år før Hjedding, i 1878, var Maglekilde centrifugen blevet udviklet til netop små mælkeproducenter. Det krævede dog en solid økonomi at investere i maskiner, men når man gik sammen var det ikke noget problem.

Derimod var det et problem med hygiejnen. Man var endnu ikke helt på det rene med hvor vigtigt det var og der skulle selvfølgelig lig på bordet først. Også det var i Hjedding. En døde og et utal blev syge tyfus. Derudover blev uddannelse en nødvendighed for at højne niveauet. Eksportforeninger I direkte forbindelse med andelsmejerierne blev der i slutningen af 1890 erne oprettet Andels-Eksportforeninger, til varetagelse af fælles salg og eksport af smør. Mejerierne var også opmærksomme på deres medarbejdere og der blev oprettet Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring. Slagterier Næst efter eller ved siden af smørret var bacon den vigtigste eksportvare. I 1887 oprettedes Horsens Andels-Svineslagteri. I 1900 var der 26 sådanne slagterier. Der var dog større interesser (købmænd) på spil med bacon så der var nogle kraftige stridigheder forbundet med etableringen af disse andelsforeninger. Der var forsøg på at få dem ind under en aktieordning, men det mislykkedes. Ved aktieordningen er det aktionærerne der høster fortjenesten og det kan meget vel være folk der intet har med svineavl at gøre. Derimod vil det i andelsforeningsregi altid være den enkelte producent der tjener pengene. Ægeksport Det 3. store eksportområde var æggene. Eksportmarkedet i England var begyndt at smuldre pga. for ringe kvalitet, for lang transporttid etc. I 1895 blev Dansk Andels- Ægexport oprettet i Vejle. Som altid var det vigtigste for medlemmerne af de forskellige foreninger, at produktet var i orden. Derfor var det af høj prioritet, at alle fødevarer blev kontrolleret, mærket/stemplet osv. Så man var sikker på kvaliteten. Al eksport er afhængig af god kvalitet. Stempling af æg vakte faktisk opsigt over hele verden, men det er blevet en metode der nu er gældende overalt. I 1900 var der 400 lokalkredse. I tilknytning til eksporten blev der hurtigt oprettet ægpakkerier. Foderstoffer Afsætningen af de gode kvalitetsprodukter havde været i højsædet, særligt fra midten af 1890 erne. Det var derfor naturligt, at man også beskæftigede sig med det der gik forud for afsætningen nemlig forsyningen af foderstoffer og andre

hjælpestoffer. Tidligere var det handelshuse/ -selskaber der tog sig af denne side af landbruget. Igen var det jyderne der var initiativtagere. I 1898 oprettedes Jydsk Andels-Foderstofforretning. Godt 30 år er gået, men hvad har disse år ikke ført med sig! I årene fra 1900 og fremefter byder på andre tiltag indenfor andelsbevægelsen. Kvalitet og tryghed er i højsædet som altid. 1899 Sammenslutningen af Fælles- og Andelsbagerier i Danmark 1900-06 Danske Mejeriers Smørmærkeforening, LURMÆRKET et af verdens førende mærkevarer den dag i dag. 1901 De danske Mejeriers Fællesindkøb, af teknik og maskiner. Snart var det også en fabriksvirksomhed i Kolding 1901 Dansk Andels Gødningsforretning 1903 Andelsudvalgets Livsforsikringsafdeling siden TRYG 1904 Andelsforeningernes Sanatorieforening - tuberkulose 1905 Andels-Kreatureksportforening 1906 Danske Landboforeningers Frøforsyning det gode frø og sædekorn Herefter nedgangstider. Man skal altid passe på når noget går for godt. Andelsbevægelserne var på godt og ondt blevet en del af det førende erhvervsliv og med stærke, karismatiske mænd bag. En af dem var justitsminister P.A. Alberti, der meldte sig selv til politiet i 1908 for bedrageri i stort omfang. Han var med i mange bestyrelser også indenfor andelsbevægelsen og modstanderne så pludselig muligheden for at sætte tvivl ved principperne. Specielt den økonomiske soliditet og det forgrenede samarbejde. Man klarede dog skærene uden at komme for meget til skade. Det næste blev derfor: 1909 Den danske Andelsbank. Første kontor i Århus 1911 Dansk Andels Cementfabrik 1913 Jydsk Andels-Kulforretning Danmark har ringe kul reserver kun tørvekul eller trækul. Vi har derfor været afhængige af energiforsyning udefra til industrien. Mejerierne var bl.a. en stor aftager 1. verdenskrig udgør et afbræk i den nærmest eksplosive udvikling af andelsforeninger. I slutningen af krigen kommer der igen gang i udviklingen og denne gang er det, det overordnede organisatoriske og byerne kommer med. 1917 De samvirkende danske Andelsselskaber

1919 Landbrugsrådet 1919 Andels-Pensionsforeningen 1919-20 Arbejdernes Andels-Boligforening, egentlig begyndt umiddelbart før krigen 1920 De samvirkende danske Andels-Forsikringsselskaber 1933 Andels-Kautionsforsikrings-Selskab 1931-34 De samvirkende danske Andels-Fjerkræslagterier Endnu en krig lægge beslag på opmærksomheden og initiativerne men allerede samme år som 2. verdenskrig er forbi, er man i gang igen. 1945 Danmarks samvirkende Frugtsalgsforeninger 1946 Andelsvaskerier, Askov 1947 Dansk Landbrugs Andels-Maskinindkøb 1947 Andels-Maskinstationer 1948 Sammenslutningen af Andels-Fryseanlæg Under hele forløbet har det været af største betydning at der har været ordentlige transportforhold. Derfor har infrastrukturen haft en kolossal betydning. Havneanlæg og nye byer følger i kølvandet på andelsbevægelsen. Fra omkring 1950 stilner strømme af nye andelsforeninger af. Markedet må vel også siges at være mættet. Det man derimod har kunnet se de sidste flere årtier, har været foreningsomlægninger, fusioner osv. Alligevel er ideen bag ikke død. I dag er det egentlig de samme områder, social velfærd og landbrug der holder sig til de gode gamle principper. De mange små eller mindre økologiske landbrug med tilhørende følgeindustrier, der også sættes fokus på økologi, ja de er i de tilfælde hvor det drejer sig om samarbejde og fællesskab andelsforetagender. På boligområdet har andelstanken holdt uden ophør og de mange nye specielt ungdoms-, ældre- eller seniorboliger er alle andelsboliger.