OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER NOTAT AF 3 OKT 2008 AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG 1. INDLEDNING I forbindelse med fremlæggelsen af planerne for etablering af Ny-Vesthavn langs Asnæskysten, efterfølgende betegnet ASNÆSHAVNEN, har der fra det rådgivende ingeniørfirma NIRAS været fremlagt flere dokumenter til vurdering af konsekvenser af disse havneplaner. Blandt disse skal anføres : - VVM-Redegørelsen ( APR 2008 ) med underliggende rapport Hydraulisk Modellering ( OKT 2007 ). - NIRAS Notat af 11 AUG 2008, der formentlig indgår som appendiks i den Hvidbog Kalundborg Kommune udarbejder over indsigelser mod havneplanerne, overvejende indeholdende vurdering af den del af indsigelserne, der påpeger koblingen mellem de hyppigere oversvømmelser af Kalundborg Midtby og indskrænkninger af søterritoriet i inderfjorden under stormflodsforhold. Da hverken den oprindelige VVM Redegørelse eller det senere Notat behandler stormflodssituationen har det været nødvendigt at iværksætte en nærmere undersøgelse med henblik på at fastslå sammenhængen. Oversvømmelsesteorien har været præsenteret og beskrevet i KF i flere omgange : - KF, 7 JUN 2008. - KF, 8 JUL 2008 med en omtale af indsigelse ( Indsigelse mod Ny Vesthavn af JUL 2008). - KF, 27 SEP 2008 med Angreb på oversvømmelsesteorien. Baseret på NIRAS- Notat af 11 AUG 2008. 2. VANDBEVÆGELSER I KALUNDBORG FJORD. Vandbevægelserne i Kalundborg Fjord er styret af to overordnede påvirkninger : a. Storme over fjorden medfører vinddrevne vandstrømme i overfladen, der udlignes med modrettede vandstrømme langs fjordbunden. - ved vestlige nordvestlige storme har den vinddrevne vandstrøm retning ind i den indre fjord hvor der sker en begrænset vindstuvning af vandet. Denne stuvning kompenseres af en udadgående ( vestlig ) vandstrøm langs fjordbunden. Når den indgående og den udgående vandstrøm er lige store indstiller sig en ligevægt. På dette tidspunkt stopper vandstandsstigningen i den indre fjord. Selv ved kraftige vestlige storme ses ikke vandstandsstigninger på meget over 0.5 m. Denne situation medfører ikke oversvømmelser!
- ved østlige storme har den vinddrevne vandstrøm i overfladen retning ud af fjorden denne vandstrøm modsvares af en indadgående ( østlig ) vandstrøm langs fjordbunden. Denne situation kan ofte indebære lavvande i inderfjorden. b. STORMFLOD hvor vandmasser med betydelig kraft presses ind gennem fjorden for sluttelig at ophobes i inderfjorden. Hvor store vandmasser, der i de enkelte tilfælde presses ind, afhænger af trykforholdene ved fjordmundingen. Stormflodsbegrebet betegner ifølge DMI ( Danmarks Meteorologiske Institut ) højvande i forbindelse med storm. Stormflod skabes hvor storm ( vindhastigheder større end 24 m/s ) over tilstrækkelige store stræk påvirker en havoverflade i tilstrækkelig lang tid. Gennem påvirkningen overføres energi fra stormen til vandet, der sættes i bølgebevægelse. Typisk skal årsagen til stormflod i Bælthavet søges langt væk.en karakteristisk situation ses med stormfloden 26 NOV 1956, der havde sin oprindelse med et stormlavtryk, som fra Island bevægede sig i sydøstlig retning. Vandmasserne trykkedes ind i Kattegat og viste sig efterfølgende som oversvømmelser i Bælthavet. I Kalundborg Havn nåede vandstanden op på 1,10 m over normalen. I FEB 1993 var det en orkan langs den norske vestkyst, som pressede store vandmasser ind i Kattegat. En nordlig vind nedover Kattegat forstærkede stormfloden yderligere.hertil kom vandmasser fra Østersøen. I Kalundborg måltes en vandstand på 1,67 m over daglig vande. Omkring stormfloden i FEB 1993 foreligger oplysninger om, at stormflodsbølgen kulminerede i Skagen kl. 16.00 og i Kalundborg kl. 22.00 altså 6 timer senere. Herudfra kan beregnes en middeludbredelseshastighed på ikke mindre end 10,4 m/s ( altså hurtigere end man kan løbe ). Fra stormflodsbølgen rammer fjordmundingen til den løber ind i inderfjorden går således ca. 18 min! For helt at forstå dette forløb kan man genkalde sig de billeder, der viste Tsunamien, som skyllede ind over Indonesien DEC 2004. I Kalundborg Fjord er der naturligvis kun tale om en mini- Tsunami. Men sammenligningen holder. I begge tilfælde er der tale om vandmasser, der med voldsom kraft ruller ind. Hvor store vandmasser stormfloden sender ind gennem fjorden afhænger som nævnt af trykforholdene ved fjordmundingen. Stort tryk store vandmasser og omvendt.i inderfjorden ophobes vand indtil trykket udad er så stort, at der løber lige så meget vand ud som der føres ind. Herefter indstiller sig en ligevægt i det indsnævrede gab mellem Gisseløre og Asnæsværkets kajfront og vandstandsstigningen stopper. Det er stormflod ind gennem fjorden, der har medført de ødelæggende oversvømmelser! 3. STORMFLOD HAVNEANLÆG OVERSVØMMELSER. Med henblik på at klarlægge sammenhængen mellem inderfjordens havneanlæg, stormflod og oversvømmelser er der udført en nærmere analyse af de stormflodssituationer, der gennem tiden har været i Kalundborg Fjord. Den første, der indgår i det grundlæggende materiale, er den meget voldsomme stormflod, der fandt sted i NOV 1872 den sidste er stormfloden i MAR 2008. Ialt 17 tilfælde er inddraget i undersøgelsen ( listen er dog ikke udtømmende ). Den metodik,der er lagt til grund for analysen, omfatter beregning af den vandmasse, som i hvert tilfælde har været presset ind i inderfjorden. Udgangspunktet har været, at fastlægge udstrækningen af inderfjordens søterritorium tidligere ( inklusive de udstrakte strandarealer og strandenge langs Lyngen og Melby Nordstrand kort sagt inderfjordens østside ) og i nutiden. Med kendskab til vandstanden over normalen kan
volumen af vandmassen beregnes. Resultatet af denne undsersøgelse har været overraskende og forbløffende. Det viser sig nemlig, at de vandmasser, som presses ind ved stormflod varierer snævert omkring en middelværdi på 2,7 mio. kubikmeter vand, med en største værdi på 3,6 mio. kubikmeter og en mindste værdi på 2,2 mio. kubikmeter. Til nærmere belysning og underbygning af sammenhængen mellem havneanlæg, stormflod og oversvømmelser skal fremdrages to eksempler fra analysen. Ved stormfloden 5 NOV 1921 rapporteredes en vandstand på 1,24 m over normalen hvilket svarer til en beregnet ekstra vandmasse i inderfjorden på henved 3,6 mio. kubikmeter. Ved stormfloden 1 NOV 2006 måltes en vandstand på 1,67 m over daglig vande svarende til en vandmasse på 3,3 mio. kubikmeter. Ved en nærmere sammenligning af disse to eksempler ses altså, at en mindre vandmasse i 2006 ( 8 pct. Mindre end i 1921 ) alligevel medfører en 43 cm højere vandstand ( 35 pct højere ) end i 1921. Situationen har altså udviklet sig fra et kraftigt højvande i 1921 til ødelæggende oversvømmelser i 2006! Forskellige mulige forklaringer på denne ejendommelige udvikling har i den løbende debat været bragt i forslag : a. Ifølge NIRAS skal forklaringen søges i hyppigheden af kraftige storme over Danmark ( som registreret af DMI ). Dette er, som den foreliggende undersøgelse viser, positivt forkert! Vandmængden, der presses ind, har ikke været stigende! Påstanden må afvises. b. Ifølge læserbreve skal forklaringen søges i en stigende vandstand omkring Danmark grundet klimaforandringerne. Dette er positivt forkert. DMI har gennem de seneste 115 år beregnet middelvandstandsniveauet omkring Danmark og har ikke konstateret nogen stigning i niveauet! c. Ifølge NIRAS er Kalundborg siden 1890 sunket 6 cm som følge af undergrundens bevægelser siden istiden. Disse få cm forklarer slet ikke forholdet! d. Der kan i virkeligheden kun peges på eet forhold for Kalundborg Inderfjord, der er ændret grundlæggende frra 1921 frem til i dag. Det er udstrækningen inderfjordens søterritorium. Det viser sig ved opmåling på gamle og nutidige kort, at søterritoriet med strande og strandenge er reduceret med skønsmæssigt 40 pct. Her er den helt grundlæggende forklaring på den forværrede oversvømmelsessituation for Kalundborg Midtby.Når stort set den samme vandmasse som tidligere presses ind i et stadig snævrere område må den, da den ikke kan fordele sig over det sædvanlige areal, stige i højden. Dette er netop hvad der sker! Da Strandstien, Vestre Havnevej med omliggende veje og gader er beliggende på kote 1m mens havnens arealer ligger på 1,8m eller mere så er konsekvensen givet. Vandet skyller i stigende grad ind over de dele af midtbyens arealer med den laveste kote i takt med at søterritoriet inddæmmes til nye havnearealer. Med den planlagte ASNÆSHAVN kan det skønsmæssigt beregnes, at den nye havns arealer vil afspærre 3,2 mio. kubikmeter vand fra at fordele sig over søterritoriet foran Asnæs og indover strande og strandenge på Asnæs ( forudsat forhold svarende til stormfloden i 2006 ). Dette er altså en større vandmasse end den der i middel sendes ind i inderfjorden ved stormflod. Hvor mon disse 3,2 mio. kubikmeter vand vil fordele sig? Antages det, at blot halvdelen af dette vand bevæger sig helt ind i inderfjorden ( husk på at det buldrer frem med henved 10,4 m/s ) så vil vandstanden nå en højde på ( beregnet ) 2 m. over normal vandstand. Hvordan det vil gå i midtbyen er jo ganske klart! Men man vil således også runde det skarpe hjørne, som indebærer at havnens egne arealer sættes under
vand. Kalundborg Havn rammes således omsider af den udvikling man så brændende ønsker sig uden hensyntagen til dele af byen og dens borgere. De borgere, der i stigende omfang rammes af ødelæggende oversvømmelser, nærer berettigede forventninger til, at Havn og Kommune erkender ansvaret for den alvorlige situation deres dispositioner har skabt for Kalundborg Midtby.I konsekvens heraf bør de snarest iværksætte effektive modforholdsregler i form af kystsikring langs Kalundborg Midtbys strandlinier til afbødning af fremtidige stormflodsoversvømmelser! Kan Kalundborgs Borgmester, som byens øverste politiske ansvarlige, fremkomme med en garanti til byens borgere ( bla. baseret på rådgiver NIRAS vurderinger ) om, at oversvømmelsessituationen ved anlæggelsen af ASNÆSHAVNEN ikke vil blive forværret for Kalundborg Midtby? 4. GISSELØRE et fredet naturområdes undergang. Fra det tidspunkt hvor Asnæsværkets kajanlæg ud i kalundborg Fjord stod færdig forandredes inderfjordens bølge- / strømforhold og dermed også Gisseløres erosionsforhold sig for bestandig. Med dette kajanlæg var gabet mellem Asnæs og Gisseløre med eet slag reduceret til det halve fra 1.000 m til kun 500 m. Dengang som nu forlød det beroligende, at dette ikke ville få nævneværdig betydning for forholdene omkring Gisseløre og inderfjorden. Men frem til i dag foreligger ikke en eneste dokumenterende beregning, der godtgør denne påstands gyldighed. Heller ikke NIRAS har udført egentlige beregninger, men baserer sine udsagn på såkaldte vurderinger snarere gætterier. Forholdene er beregningsmæssigt komplicerede men uomgængelig nødvendige! Det er især vekselvirkningen mellem ASNÆSHAVNENS nye kajanlæg og de eksisterende kajanlæg i inderfjorden, det vil være nødvendig at kende for at opnå vished omkring den fremtidige udvikling, specielt hvad angår Gisseløre. Hvordan det er gået siden ASNÆSVÆRKETS anlæggelse og frem til nu kan let anskueliggøres. Fra 1959 og fremefter har Gisseløre været udsat for en fremadskridende nedbrydning, der især er taget til i omfang i de senere år. Dette fremgår med al ønskelig tydelighed af foreliggende fotooptagelser. Som eksempel er vist Gisseløre Tangen set fra ASNÆSVÆRKETS tag i 1959. Sammenlignes med situationen i dag ( med det gamle fyr som referencepunkt ) er udviklingen alarmerende! Efter stormfloden i NOV 2006 var Gisseløre, som vist på foto, helt bortskyllet og gennembrudt vest for fyret. I tilknytning til dette kan anføres, at der gennem årene har dannet sig en egentlig sandstrand langs Vestre Havnevej. Hvorfra mon disse materialer stammer- hvis ikke Gisseløre? Som det umiddelbart forstås berører denne nedbrydning også fredede områder men det indgår formentlig overhovedet ikke i havneprojektmagernes overvejelser som et element, der skal tages i betragtning. Af NIRAS Notatet af 11 AUG 08 fremgår, at de deler den opfattelse, at refleksionsforholdene i bunden af fjorden ( inderfjorden? ) har ændret sig i takt med, at der er etableret nye kajer, samt at dette har medført mere tiltagende bølgeuro øst for Gisseløre Tange og dermed i inderhavnen. Ud fra denne erkendelse forekommer det aldeles uforståeligt, at firmaet, baseret på overfladiske vurderinger, kan påstå, at ASNÆSHAVNENS nye kajanlæg på det nærmeste ikke vil kunne mærkes. Det forekommer ikke særlig troværdigt! I tråd med denne overfladiske vurdering runder man notatet af med en opfattelse af, at bekymringerne for at Kalundborg Havns udvidelse vest for Asnæs ( - værket? ) kan forværre strøm -, erosions og
vandstandsforholdene er overdrevne og for en stor dels vedkommende fagligt ubegrundede. Dette altså ifølge NIRAS opfattelse der ikke på nogen måde dokumenteres og iøvrigt uden at man overhovedet inddrager det egentlige problem stormflod i overvejelserne. Det er værd, at bemærke sig at NIRAS ikke afviser disse effekter men blot nedtoner deres betydning. Udover den fysiske nedbrydning af Gisseløre kommer det uacceptable store tab af natur og kulturværdier såvel på Asnæs som på Gisseløre. Gisseløres position som et enestående bynært naturområde af høj rekreativ værdi vil blive afgørende svækket. NIRAS vurdering af dette forhold fremgår af VVM- Redegørelsens side 279 under Socioøkonomiske forhold : Stranden ved Gisseløre vil med havnen ( beliggende 2 km syd for ) forekomme som beliggende overfor en industrihavn og vil nedsætte områdets attraktive herlighedsværdi. Her siger Kalundborg Havns rådgiver med rene ord, at denne enestående bynære naturpark vil blive totalt smadret af dette havneprojekt. Det vil blive Gisseløres undergang både fysisk og rekrativt. Iøvrigt er der jo som nævnt tale om et fredet miljø! Alt peger således entydigt på, at grænsen for yderligere anlæg i Kalundborg Fjords søterritorium forlængst er overskredet. Denne kendsgerning bør de politisk ansvarlige forholde sig til og disponere ud fra.