Region Syddanmark Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker HR Personaleudvikling Indholds- og pensumbeskrivelse
Modul 1: Cirkulation og respiration Side 2 Cirkulation - patofysiologi, farmakologi monitorering EKG tydning Respiration - patofysiologi, farmakologi monitorering Syre - Base balance Modul 2: Farmakologi Side 7 Almen farmakologi - farmakodynamik og farmakokinetik Farmakas indflydelse på det autonome nervesystem Intravenøse anæstesimidlers farmakologi -TIVA Neuromuskulær transmission - muskelrelaxantia Lokalanæstesi Modul 3: Luftvejshåndtering og Juridiske problemstillinger Side 12 Luftvejshåndtering - frie luftveje - vanskelig intubation Inhalationsanæstetika - fysiske og kemiske egenskaber, farmakologi og administration Præanæstetisk vurdering og præmedicinering Perioperative anæstesikomplikationer Juridiske problemstillinger Modul 4: Udvikling af den anæstesiologiske sygepleje Side 17 Anæstesisygeplejerskens faglige kompetencer set i et nationalt/internationalt perspektiv Fra Idé til handling - hvordan anæstesisygeplejersken kan være med til at ændre/udvikle den kliniske praksis Litteratursøgning Formidling - hvordan udarbejder man posters, abstracts og artikler Modul 5: Den akutte patient Side 19 ABCDE Forbrændinger Shocktyper Forgiftninger Neurotraumer og transport af den neurotraumatiserede patient. Modul 6: Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient Side 25 ASA klassifikation Anæstesi til den adipøse patient Anæstesi til den ældre patienter Patienter med lungelidelser Patienter med hjertekredsløbssygdomme Patienter med nyresygdomme Patienter med diabetes Smertebehandling, kvalmeprofylakse og behandling, herunder brug af akupunktur Modul 7: Anæstesiologiske overvejelser til udvalgte patientgrupper Side 33 Den gravide patient Den pædiatriske patient > 2 år Anæstesiologiske forløb ved laparoskopiske indgreb Robotassisteret kirurgi Modul 8: Kvalitet og patientsikkerhed Side 38 Patient og pårørende inddragelse Sammenhæng mellem medarbejdertilfredshed og Social kapital DDKM, Den danske kvalitetsmodel hvordan fastholdes og udvikles niveauet Patientsikkert sygehus hvordan gør vi i praksis Flow i arbejdet Efter- og videreuddannelsesmuligheder for anæstesisygeplejersker ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 1
Modul 1 EMNE Cirkulation - patofysiologi, farmakologi - monitorering 4 Centralnervesystemets anatomi og fysiologi samt farmakas indflydelse på det autonome nervesystem forventes kendt forud for efteruddannelsen. Kan redegøre for de noninvasive og invasive hæmodynamiske monitoreringsmetoder, samt tolkningen af ændringer i hæmodynamiske parametre. Kan redegøre for monitorering af kredsløbet: farver, bevidsthed, diureser, hudtemperatur, puls, MAP, CVP, Cardiac Index (CI), Ejection Fraction (EF), Cardiac Output (CO) samt kendskab til parametrenes normalværdier. Gennemgang af hjertets og kredsløbets fysiologi/patofysiologi, kompensatoriske muligheder og dets neurologiske regulering, samt rationel anvendelse af de almindeligst forekommende vasoaktive farmaka. Klinisk vurdering af kredsløbet. Gennemgang af risici ved invasiv monitorering. Kan redegøre for hjertets fysiologi ved hjælp af Frank-Starlings hjertelov samt betydningen af preload, afterload og hjertets kompensatoriske muligheder ved ændringer i puls, BT, slagvolumen (SV) og cardiac output (CO). Kan redegøre for det pulmonale og systemiske kredsløb. Kan redegøre for det venøse og arterielle kredsløb. Kan redegøre for betydningen af ilttransporten til vævene og sammenhængen mellem denne og den venøse iltsaturation. Kan redegøre for hjertets og kredsløbets neurologiske regulering, herunder: - parasympatisk og sympatisk regulation - betydningen af ændringer af PaO2, PaCO2 og ph. Kan redegøre for betydningen af: - ph, laktat, blandet venøs saturation (SvO2) Kan redegøre for monitorering af blandet venøs saturation (Sv O2) Kan redegøre for risici ved invasiv monitorering. Kan redegøre for fejlkilder ved hæmodynamisk monitorering. Kan redegøre for virkningen på cirkulationen af: - positive og negative inotrope- og kronotrope stoffer - vasokontraherende og vasodilaterende stoffer Kan redegøre for dosering og infusion af: - adrenalin, noradrenalin, dopamin, metaoxedrin, efedrin og nitroglycerin. Lægemiddelkataloget. www.medicin.dk Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 7. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2 Ørding, Helle (2007): Monitorering under anæstesi. Kap 6. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 2
Modul 1 EMNE EKG tydning 2 Kendskab til det normale EKG, herunder den elektrofysiologiske baggrund for dannelsen af elektrokardiogrammet. De almindeligst anvendte EKG afledninger: - 12 afledninger, 3 og 5 afledninger på scop. EKG analyse for normalitet: - rytme, frekvens, P-takker, PQ-intervallet, QRS-akse, QRS-komplekser, Q- takker, QT- varigheden EKG analyse for anomali: - definition, frekvens, arytmi, forstyrrelser i sinusknudens impulsdannelse, ektopisk impulsdannelse, blok, AMI, iskæmi. Årsag til arytmier: - myocardieiskæmi, medicin, hypoxi, temperatur, hormonale forstyrrelser, kirurgisk manipulation, overfladisk anæstesi. Kan redegøre for konfigurationen af et normalt EKG. Kan redegøre for de almindeligst anvendte EKG afledninger. Kan identificere sinusrytme, atrieflimren, atrieflagren, ventrikeltakycardi, ventrikelflimren, nodalrytme, supra ventrikulære ekstrasystoler (SVES), ventrikulære ekstra systoler (VES) Kan identificere typiske forandringer på EKG ved akut myocardieiskæmi Kan skelne mellem 1 2-3 grads A-V blok. Kan redegøre for behandlingen af livstruende arytmier, herunder DCkonvertering Hampton, John R. (2006); EKG let at se. Gyldendals bogklub, 2. bogklubudgave, 1. oplag Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 7. s. 291-302 Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2. ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 3
Modul 1 EMNE Respiration - patofysiologi, farmakologi - monitorering 4 Respirationssystemets anatomi og fysiologi. Respirationens basale forhold: - Regulering, trykforhold, diffusion, cirkulatorisk transport af gasser, under spontan og mekanisk ventilation. Lungemodellen med begreberne: - Ventilation, alveolær ventilation, deadspace og frekvens relateret til forskellige ventilationsmodi. Kliniske og parakliniske metoder til respirationens vurdering/monitorering. Love og trykforhold for relevante luftarter i atmosfæren og i alveolerne, partialtryk i gas og væske. Lungevolumina, lungefunktions prøver og karakterisering af lungernes funktion med compliance. Den pulmonale cirkulation: - Flow - tryk forhold og flow relateret til ventilation (V/Q) Tolkning af kapnografikurver i forskellige kliniske og tekniske situationer: - cirkulationsstop, ventilationsstop, malign hypertermi, utæt cuf, utæt opsamlingsslange og spontan respiration. Tryk-volumenkurver ved normal ventilation og deres udseende under bronkospasme, pneumothorax, COLD, ARDS. Teknisk baggrund for måling af anæstesigasser i respirationsluften og tolkning af måleresultater. Bronchoaktive farmaka: - β 2-stimulatorer og steroider. Kan nævne hvilke lungevolumina lungefunktionsundersøgelsen måler samt kunne bedømme FEV1 og peakflow værdier. Kan redegøre for mekanismerne som styrer og påvirker ventilationen: - gastensioner, syre-base balance. Kan redegøre for respirationens basale forhold: - regulering, muskulatur (diafragma, intercostal, accessoriske) luftveje, diffusion, ilt s binding til hæmoglobin (hæmoglobinets dissociationskurve), ilt s transport i blodet og hvilke faktorer som påvirker denne samt følgerne heraf. Kan redegøre for gastensioner i atmosfæren, alveolen, blod og celler hos normale og syge. Kan redegøre for størrelsesordnen af gasmængder som forbruges/udskilles og hvilke faktorer som påvirker dette, samt forstå baggrund for transport af disse mængder i organismen. Kan redegøre for ventilations-perfusions forhold og ventilationens påvirkning af perfusion ved mekanisk, tryk/volumenkontrolleret og spontanventilation. Kan give eksempler på effekten af overtryksventilation: - volumen-traume - baro-traume - pneumothorax. Kan identificere og diagnosticere abnorme kapnografi kurver. Kan tolke tryk-volumen kurver specielt i relation til begrebet compliance og angive mulige årsager til ændret kurveforløb. L Lunde, Ellen Marie (2011): Klinisk overvåking og monitorering. Kap. 13. s 208-210 I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 4
Lægemiddelkataloget. www.medicin.dk Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 10. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2 Ørding, Helle (2007): Monitorering under anæstesi. Kap 6. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 5
Modul 1 EMNE Syre Base balance 2 v/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Kendskab til diagnostiske procedurer ved tolkningen af blodgasanalyser Kendskab til de almindelige årsager til symptomer ved og behandling af syre-base-forstyrrelser. Kan definere følgende begreber: - syre, base, korresponderende syre/base, molaritet, ækvivalens, ph, buffer, standard bikarbonat,baseoverskud (BE) og standard BE, acidose / alkalose, metabolisk/renal/respiratorisk, kompenseret/ukompenseret. Organismens buffersystemer, organismens syreproduktion, syretransport og syreudskillelse samt ph-regulering. Principperne for massevirkningsloven (Henderson-Hasselbalch`s ligning) og anvendelsen heraf på bikarbonat/kulsyresystemet. Kan redegøre for de fire vigtigste buffersystemer (bikarbonat, hæmoglobin, protein og fosfat) og kan beskrive de reaktionssystemer der ligger til grund for bikarbonat-bufferen og hæmoglobinbufferen. Kan redegøre for syre-baseforskydningernes virkning på hæmoglobins dissociationskurve Kan redegøre for principperne i vurderingen af blodgasanalyser. Kan redegøre for kliniske tilstande med metabolisk og respiratorisk acidose/alkalose. Kan redegøre for principper og behandling af disse tilstande. Kan redegøre for problematikken omkring brugen af bikarbonat ved metabolisk acidose. Kan give eksempler på metabolisk og respiratorisk acidose/alkalose samt redegøre for principper og behandling af disse tilstande. Kan redegøre for problematikken omkring brugen af bikarbonat ved metabolisk acidose. Engquist, Allan & Brandstrup, Birgitte (2004): Rationel væske og elektrolytbehandling og ernæring. Kap. 5. Munksgaards Forlag, 2. udgave. ISBN 87-628-0501-1 Lyager, Søren (2010): Respirationsfysiologi. Kap. 7. Fadl s Forlag. ISBN: 978-87-7749-544-1 Kan findes på plan2learn Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 13, side 512-517. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2 Noter: Otkjær, Steen M. (2002): Mikrocirkulation, 5. udgave. Godkendt af det landsdækkende pensumudvalg maj 2010. Kan findes på plan2learn ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 6
Modul 2 EMNE Almen farmakologi - farmakodynamik og farmakokinetik 4 Kendskab til lægemidlers virkning på organismen ved: - erstatning/supplering af naturlige stoffer (thyroksin, insulin, adrenalin etc.) - forøgelse af naturlige stoffers effekt (tolbutamid, efedrin) - hæmning af naturlige stoffers aktivitet (betablokkere, relaksantia) - direkte effekt på receptor (opioider, benzodiazepiner) - virkning på andre organismer (antibiotica) - fysisk kemisk virkning (mannitol, antacida) Kendskab til dosis-virkningsrelationer, herunder lægemidlers potens, effektivitet, tærskel og maksimale virkning. Kan redegøre for de fire komponenter i farmakokinetikken (absorption, fordeling, metabolisme og ekskretion). Kendskab til stoffers passage: - til centralnervesystemet og over placenta. - til stoffers renale og hepatiske elimination. Kendskab til takyfylaksi. Almindelig lægemiddelregning Lægemidlers optagelse, virkningsprincipper og elimination Kan redegøre for begreberne receptor, agonist, antagonist, synergist, additiv effekt og potenserende stoffer, samt eksempler herpå. Kan redegøre for begreberne ED50, TD50 og LD50, terapeutisk indeks og terapeutisk område. Kan redegøre for lægemidlers passage gennem biologiske membraner. Kan redegøre for begreberne absorptionshastighed, absorptionsfraktion og first pass effekt. Kan redegøre for begreberne: - fordelingsrum og context-sensitive halveringstid, og deres kliniske relevans. Kan redegøre for stoffers fordeling mellem forskellige vævsfaser i forhold til tiden. Kan redegøre for proteinbinding og plasmaproteiners depoteffekt. Aarbakke J.; Lysaa R og Simonsen T. (2010): Illustrert Farmakologi bind 1. Kap. 3 og 4. Fagbokforlaget, 3. udgave. ISBN: 9788245010107. Kan findes på plan2learn Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (2007): Intravenøse lægemidler: Farmakokinetik af interesse for anæstesilægen. Kap. 8. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 7
Modul 2 EMNE Farmakas indflydelse på det autonome nervesystem 2 Almen farmakologi. Autonome nervesystems anatomi og fysiologi samt opbygning og funktion, under normale omstændigheder, under anæstesi og i stresssituationer. Kendskab til den fysiologiske funktion af transmitterstoffer, receptorer, adrenerge og kolinerge autonome reflekser. Kendskab til det autonome nervesystems vigtigste virkninger på indre organer (blodkar, hjerte, tarm, kirtler, blod-glukose og pupiller) af sympatisk eller parasympatisk stimulation og af transmittere. Farmaka, der i forbindelse med anæstesi anvendes til at påvirke det autonome nervesystems funktion. Kan redegøre for virkningen på hjertets rytme og kontraktion, blodkarrenes væg, den perifere kredsløbsmodstand, bronchioler, uterus og blodglucose afadrenalin, noradrenalin, efedrin, isoprenalin, dopamin, metaoxidrin og terbutalin. Kan redegøre for hvilke af disse virkninger, der tilskrives alfa-henholdsvis beta-1 og beta-2 receptorpåvirkning. Kan redegøre for eksistensen af adrenerge virkninger af tricykliske antidepressiva og monoaminooxidasehæmmere. Kan redegøre for virkningen på de nævnte organfunktioner af alfareceptorblokerende og betareceptorblokerende farmaka i almindelighed. Kan redegøre for de beta-blokerende egenskaber af propranolol, metroprolol og sotalol. Kan redegøre for de kombinerede alfa- og beta-blokerende egenskaber af labetalol. Kan redegøre for virkningen på pulsfrekvens, kirtelsekretion og glat muskulatur i tarmkanalen af kolinerge farmaka. Kan redegøre for de kolinerge egenskaber af neostigmin. Kan redegør for virkningen på pulsfrekvens, pupiller, spytkirtler, svedkirtler og tarmkanal af atropin, skopolamin og glycopyrron. Kan redegøre for forskellen mellem neostigmin / atropin og neostigmin / glycopyrron. Kan redegøre for klinisk anvendelse, overdoseringssymptomer og administrationsformer. Noter: Sørensen, Ole (2007): Det autonome nervesystems farmakologi. Kan findes på plan2learn ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 8
Modul 2 EMNE Intravenøse anæstesimidlers farmakologi -TIVA 2 Almen farmakologi Farmakas indflydelse på det autonome nervesystem Cirkulation (kredsløbsfysiologi, patofysiologi, farmakologi) Følgende lægemidlers farmakologi: - Thiomebumal, Propofol, S-Ketamin, Benzodiazepiner, herunder midazolam, Diazepam Opioider: - fentanyl, sufentanil, alfentanil, remifentanil, morfin, oxycontin og buprenorfin Antidoterne: - naloxon og flumazenil Kan redegøre for ovennævnte lægemidlers virkninger, bivirkninger, vigtigste anvendelsesområder og forholdsregler mod risici ved anvendelsen. Kan redegøre for absolutte og relative kontraindikationer. Kan redegøre for dosering og virkningsvarighed. Kan redegøre for interaktion mellem opioider og sedativa. Lægemiddelkataloget. www.promedicin.dk Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (2007): Intravenøse lægemidler: farmakokinetik af interesse for anæstesilægen. Kap. 8. I: Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Wiberg-Jørgensen, Finn og Jenstrup Morten (2007): Intravenøs anæstesi. Kap. 9. I: Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 9
MODUL 2 EMNE Neuromuskulær transmission muskelrelaxantia 2 Almen farmakologi Kan redegøre for den neuromuskulære endeplades anatomi og fysiologi Kan redegøre for, hvorledes såvel de depolariserende som de nondepolariserende neuromuskulært blokerende stoffer virker på den neuromuskulære endeplade. Kan redegøre for virkningsmekanismen bag revertering af et nondepolariserende blok med en kolinesterasehæmmer (neostigmin) Kan redegøre for, hvorledes man klinisk vurderer graden af neuromuskulær blokade såvel under som efter anæstesi, herunder kunne redegøre for, hvilke kliniske tests, der er pålidelige, og hvilke der er upålidelige. Kan redegøre for, hvorledes man anvender en nervestimulator til at vurdere graden af neuromuskulær blokade under og efter anæstesi: - Train-of-four nerve stimulation (TOF) - Post-tetanisk stimulation (PTC) Kan redegøre for, hvad restkurarisering er: - Hyppighed ved brug af de forskellige stoffer - Dagnose, såvel klinisk som med en nervestimulator - Klinisk betydning - Profylakse Have kendskab til plasma kolinesterasernes funktion, samt forekomsten af arvelige plasma kolinesterase defekter, herunder kende til Dansk Kolinesterase Kartoteks eksistens og funktion. Baggrundsviden for forståelsen af muskelrelaxantias virkningsmåder. Farmakokinetik og farmakodynamik, såvel for depolariserende som nondepolariserende neuromuskulært blokerende stoffer og for neostigmin. Monitorering af det neuromuskulære blok under anæstesi: - Acceleromyografi (AMG), - Mekanomyografi (MMG) og - Elektromyografi (EMG). Restkurarisering Kan redegøre for følgende stoffers farmakodynamik og farmakokinetik: Rocuronium, cisatracurium, mivacurium, og suxamethon: - Indikationer - Doseringer - Virkning, både neuromuskulært og kardiovaskulært - Kontraindikationer - Bivirkninger - Interaktioner Have kendskab til Sugammadex og dets anvendelse. Mogensen, Jørgen Viby og Casper Cladius (2007): Neuromuskulært blokerende stoffer. Kap. 11. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87- 7749-436-9 Vester-Andersen, Thomas (2007): Klinisk anæstesi. Kap. 12. I: Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 10
Modul 2 EMNE Lokalanæstetika 2 Kendskab til almen farmakologi, centralnervesystemets anatomi og fysiologi, farmakas indflydelse på det autonome nervesystem samt det autonome nervesystems anatomi og fysiologi. Lokalanæstetikas farmakologi. Faktorer, der påvirker lokalanæstesis virkning. Centrale og perifere blokader. Anlæggelse af og observation ved iv-regional analgesi Observation af bivirkninger ved anlagte perifere blokader (scalener-, supraog infraclavikulær- samt axillaris blok). Forberedelse og observation af patienter i lokalanæstesi. Forskellige kombinationsmuligheder af generel anæstesi og neural blokade med speciel fokus på bivirkninger, såsom hypotension og bradykardi og på fordele som for eksempel reduceret blodtab. Principper for supplering af blokade diskuteres. Kan redegøre for forberedelse, klargøring, observation og monitorering af patienter i lokalanæstesi. Kan redegøre for Lidocain, Bupivacain og Ropivacains farmakologi og stoffernes toksicitet, symptomerne på og behandlingen af toksiske reaktioner. Kan redegøre for spinal og epidural anæstesi med hensyn til observation, bivirkninger, toksicitet, væsentlige komplikationer og behandlingen af disse. Kan redegøre for indikationsområder og kontraindikationer ved perifere blokader. Vester-Andersen, Thomas (2007): Lokalanæstesi. Kap 13. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 11
MODUL 3 EMNE Inhalationsanæstetika - fysiske og kemiske egenskaber - farmakologi og administration 3 Kan redegøre for inhalationsanæstetikas virkning på: - det cerebrale blood flow og intrakranielle tryk, - myokardiet, kartonus, puls, - det pulmonale hypoxiske vasokonstriktoriske respons. - den generelle virkning på respirationsmønstret ved spontan respiration. - bronchier, uterus og øvrig muskulatur. Kan redegøre for N2O analgetiske virkning og opførsel i præformerede hulrum. Kan redegøre for diffusionshypoxi Kan redegøre for forholdsregler i tilfælde af tidligere uforklarlig leverpåvirkning. Desfluran, Sevofluran og N2O og deres farmakokinetik, potens og MAC begrebet, metabolisering og toksicitet. Stoffernes fysiologiske karakteristika og fysiske love, af betydning for deres tilførsel, optagelse og udskillelse, herunder low flow. Væsentlige virkninger på nervesystemet, kredsløb, respiration samt muskulatur. Kan redegøre for gassers bevægelighed mellem forskellige medier efter partialtrykgradienter, kende definitionen på blod/gas fordelingskoefficienten og væv/blod fordelingskoefficienten og hvilken betydning koefficienten har på optagelse og elimination af inhalationsanæstetika. Kan redegøre for om blod/gas koefficienten for det enkelte inhalationsanæsteticum er relativ høj (let opløselig gas) eller lille (tungt opløselig gas). Kan redegøre for faktorer, der har indflydelse på optagelsen i lungerne, herunder ventilation, koncentration, koncentrationseffekt og second gas effekt. Kan redegøre for faktorer, der har indflydelse på optagelsen fra lunger til blod og fra blod til væv. Kan redegøre for at inhalationsanæstetika overvejende elimineres uomdannet via lungerne. Kan redegøre for MAC-begrebet og vide at MAC er forskellig for de enkelte inhalationsanæstetika, varierer med alderen, ændres af andre anæstetika, af forskellige faktorer/tilstande som f.eks. hypotermi, graviditet, hypertermi, hyperthyreoidisme, alkoholisme. Carlsson, Palle og Jens Ole Dich (2006): Moderne inhalationsanæstesi en Introduktion; Abbott Laboratories A/S. 1.udgave august 2006. ISBN: 87-983204- 6 Husum, Bent (2007): Inhalationsanæstesi. Kap. 10. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Vester-Andersen, Thomas (2007): Klinisk anæstesi. Kap. 12. I: Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 12
MODUL 3 EMNE Luftvejshåndtering - frie luftveje - vanskelig intubation 3 Viden om luftvejenes normale anatomi og fysiologi samt stemmelæbernes placering ved recurrensparese. Viden om vurdering af tandstatus/intubationsforhold, herunder mallampati score, thyromentale afstand, bevægelighed. Viden om principper ved akut indledning og kendskab til alternative indledningsmetoder. Viden om årsager til samt risiko ved aspiration. Viden om forebyggelse af aspirationspneumoni med citrat og syreproduktionshæmmere. Præoperativ vurdering af patientens luftveje, herunder SARI-score. Tuber- og cufftyper, masketyper, forskellige laryngoskoper, fiberoptisk intubation. Indikationer for anvendelse af ovennævnte typer. Lejringsprincipper for optimale intubationsforhold. Akut indledning. Luftvejsobstruktion. Aspiration årsager, samt forebyggelse/behandling. KIM-KIT. Kan redegøre for indikationer for anvendelse af larynxmaske og intubation. Kan demonstrere forståelse for optimale lejringsforhold forud for intubation. Kan redegøre for årsager til og risici ved luftvejsobstruktion, såvel øvre som nedre samt ved patologiske tilstande, f. eks. Epiglottitis. Kan redegøre for komplikationer ved intubering samt handlinger i en KIM/KIT situation. Kan redegøre for forhold omkring normal ventrikeltømning og årsager til forsinket ventrikeltømning. Kan redegøre for overvejelser og forholdsregler ved anæstesi til patienter med fyldt ventrikel og hiatushernie. Kan redegøre for kontraindikationer for ventrikeltømning. Jensen, Anders G. m. fl. (2011): Anæstesi til den akutte voksne patient. Scandinavian clinical practice guidelines on general anaesthesia for emergency situations. Acta Anaesthesiol Scand; 2010;8:922-950 Kan findes på www.dasaim.dk El-Ganzouri, Abdel Raouf et al (1996). Multivariate predictors of difficult tracheal intubation. Anesth Analg 1996, 82: 1197-204. Kan findes på plan2learn Kristensen, Michael, S. (2007): Luftvejshåndtering. Kap 7. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Mogensen, Torben & Rasmussen, Lars, S. (2007): Akut anæstesi. Kap. 15. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Møller, Ann M. og Pedersen, Tom (2007): Præoperativ vurdering. Kap.2 side 380 383.I Mogensen, Jørgen Viby m.fl.(red); Anæstesi, Fadl`s Forlag. 1. oplag, 3. Udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 13
Talley, Henry C.(2010): Anesthesia Complications. Kap. 54. Side 1307 1309. I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4. ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 14
MODUL 3 EMNE Præanæstetisk vurdering og præmedicinering. Perioperative anæstesikomplikationer 2 Gennemført modul 1 og 2 Anæstesisygeplejerskens faglige og juridiske kompetencer i forbindelse med præmedicinering af patienter ud fra anæstesisygeplejerskens ansvars- og funktionsområde Perioperative anæstesikomplikationer med fokus på: allergiske reaktioner, kirurgisk stress, awareness, lejringsskader, corneaskader og malign hypertermi. Kan redegøre anæstesisygeplejerskens faglige og juridiske kompetencer i forbindelse med præmedicinering. Kan redegøre for metoder til anæstetisk vurdering Kan redegøre for forebyggelse af typiske årsager til og symptomer på perioperative anæstesikomplikationer. Møller, Ann m. og Pedersen, Tom (2007): Præoperativ vurdering, kap. 2. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Wiberg-Jørgensen, Finn og Jenstrup, Morten (2007): Præmedikation, kap. 3. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Jansen, Erik C og Secher, Niels H. (2007): Forberedelse til anæstesi. Kap. 5. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Brinkløv, Morten M. og Garvey, Lene H. (2007): Perioperative problemer og komplikationer. Kap. 21. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Ørding, Helle (2007): Monitorering under anæstesi. Kap. 6, s. 60. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 15
MODUL 3 EMNE Juridiske problemstillinger. 4 Gennemført modul 1 og 2 Gennemgang og orientering om relevante dele af: Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7/2010 (Sundhedsloven) - afsnit I, Sundhedsvæsenet (kapitel 1) - afsnit III, Patienters retsstilling (kapitel 5 og 6) - afsnit IV, Transplantation (kapitel 12) - afsnit XIV, Kvalitetsudvikling, IT, forskning, indberetning og patientsikkerhed (kapitel 61) - afsnit XVII, Statslige myndigheder m.v. (kapitel 66) Lovbekendtgørelse nr. 877 af 04/08/2011 (Autorisationsloven) - afsnit I, Fælles bestemmelser om autorisation af sundhedspersoner (kapitel 1-3, 5-7) - afsnit II, Særlige bestemmelser for de enkelte grupper af autoriserede sundhedspersoner (kapitel 13) - afsnit V, Straffebestemmelser (kapitel 27) Lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7/11/2011 (Klage- og erstatningsloven) - kapitel 1 Klageadgang m.v. - kapitel 2 Patientombuddet - kapitel 3 Patientforsikring Sundhedsstyrelsens Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet (vejledning nr. 60258 af 01/05/1998) Kan redegøre for: autorisationsbegrebet, aktindsigt, informeret samtykke, begreberne omhu og samvittighedsfuldhed, identifikation af patienten, tavshedspligt samt indberetning af utilsigtede hændelser Kan redegøre for klageadgang, indberetningsregler samt erstatningsregler Chræmmer, Bent (2007): Legale aspekter anæstesiologisk set. Kap. 25. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7/2010 (Sundhedsloven), 1-6, 15-19, 24-25, 36-37, 40, 53, 198-201, 215. www.retsinfo.dk Lovbekendtgørelse nr. 877 af 04/08/2011 (Autorisationsloven), 1-2, 6-7, 17, 19, 21-22, 26, 54 og 75 www.retsinfo.dk Lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7/11/2011 (Klage- og erstatningsloven), 1-4, 11-14, 17, 20-21, 23 www.retsinfo.dk Sundhedsstyrelsens Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet (vejledning nr. 60258 af 01/05/1998) www.retsinfo.dk ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 16
MODUL 4 EMNE Udvikling af den anæstesiologiske sygepleje - anæstesisygeplejersken faglige kompetencer set i et nationalt/internationalt perspektiv et 1 Interesse i anæstesisygeplejerskens kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i fremtiden - obligatorisk eller frivillig?? Bevidstgørelse om ajourføring af anæstesisygeplejerskens kompetencer Link oplyses ved undervisningen ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 17
MODUL 4 EMNE Udvikling af den anæstesiologiske sygepleje - Fra Idé til handling 11 Udarbejdet Oktober 2009 - senest revideret dec. 2012 Lyst og interesse i udviklingsarbejde. En undren over forhold i egen praksis. Har eventuelt en konkret problemstilling at arbejde med. Forskningsmetoder: Kvalitative og kvantitative metoder hvad er forskellen og hvornår bruges de? Præsentation af forskellige metoder Den klinisk kontrollerede undersøgelse: Hvad er en klinisk kontrolleret undersøgelse? Hvad er en RCT? Hvad kan disse undersøgelser bruges til? Projekt & udviklingsarbejde: Hvad er projektarbejde? Hvad er udviklingsarbejde? Hvordan kommer man i gang? Projekt- & udviklingsarbejdets faser: Inden projektet opstartes Selve projektets gennemførelse Afslutning af projektet Kritisk læsning: Hvordan læser man en (videnskabelig) artikel kritisk? Hvad er evidens? Hvordan bruger man evidensbegrebet til at forholde sig kritisk? Hvad er en p-værdi - og hvad bruges den til? Formidling af resultater: Abstracts, postere og artikler (små ikke videnskabelige eks. Dråben) Hvad skal de indeholde og hvordan bygger man dem op? Litteratursøgning: - Introduktion til litteratursøgning, herunder usystematisk søgning, kædesøgning, systematisk søgning. - Introduktion til relevante databaser samt internetadresser. At gå fra ide til handling Henvisninger oplyses senere ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 18
MODUL 5 EMNE Den akutte patient - ABCDE 5 Behandling i henhold til ABCDE-princippet, Metoder til forebyggelse af hypotermi. Begreberne kernetemperatur og overfladetemperatur Sammenhængen mellem energiomsætning, oxygenoptagelse og varmeproduktion Årsager til bevidstløshed med henblik på at kunne observere patienten og deltage i behandlingen Varetagelse af transport (intern og ekstern) af den akutte patient. Anæstesi til patienter med tværsnitslæsioner i den akutte og kroniske fase. Forståelsen af temperaturændringer herunder betydningen af accidentel hypotermi. Kan redegøre for vigtige årsager til bevidstløshed: - Primært cerebrale: blødning, nedsat perfusion, meningitis, encephalitis, tumor, traumer - Primært ekstracerebrale: intoxikation, hypoxi, metaboliske forandringer (hypoglycæmi, ketoacidose, levercoma, myxødemcoma, uræmi), hypotermi, hedeslag. Kan redegøre for risikoen for autonom hyperreflexi hos patienter med spinale tværsnitlæsioner. Kan redegøre for anæstesi til patienter med tværsnitlæsioner i den akutte og kroniske fase. Kan redegøre for temperaturændringernes effekt på anæstetikas virkemåde samt effekten af hypotermi på: - det kardiovaskulære system - det respiratoriske system - bevidsthedsniveauet Kan redegøre for accidentel hypotermi og opvarmningsprincipperne Barton, Charles, R. og Radesic, Brian P. (2010): Trauma Anesthesia, Kap.37. I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4 Christensen, Erika F., (2006): ABC-princippet I akutbehandling. Kap: 2, side 25 33. I: Callesen, T., Antonsen, K.,Christensen, Erika F. og Lang-Jensen, T. (red.); Den akutte patient. 1. Udgave, 2. Oplag. Munksgaard, Danmark ISBN-13: 978-87-628-0413-5 Lokale retningslinjer for traumeteamets modtagelse, behandling og evt. videre visitering af patienterne Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (2008): Rekommandation for ledsaget ambulancetransport. Udarbejdet af Præhospital- og akutmedicinsk udvalg. www.dasaim.dk Driscoll, Peter et. al. (2006): Safe Transfer and Retrieval. Kap. 1+2. 2006 Blackwell Publishing Ltd. ISBN: 978-0-727918-55-0 Kan findes på plan2learn ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 19
Driscoll, Peter et. al. (2006): Safe Transfer and Retrieval. Kap. 8. 2006 Blackwell Publishing Ltd. ISBN: 978-0-727918-55-0 Kan findes på plan2learn Falck Larsen, Claus et al. (2008): Traumatologi. Kap 30. Side 436 438. Munksgaard, Danmark. 1. Udgave. ISBN-13: 978-87-628-0601-6. Kan findes på plan2learn Jakobsen, Lars Steen (2005): Den hypoterme patient. Kap. 24. I: Callesen Torben m. fl. (red); Den akutte patient. Munksgaard, København. ISBN 87-628- 0413-8 Lang-Jensen, Torsten et al. (2006): Modtagelse af svært tilskadekomne den multitraumatiserede patient. Kap: 12, side 179 185. I: Callesen, T. m. fl. (red.); Den akutte patient. 1. Udgave, 2. Oplag. Munksgaard, Danmark ISBN- 13: 978-87-628-0413-5 Søndergaard, Inger & Antonsen, Kristian (2005): Den bevidsthedspåvirkede patient. Kap. 11. I: Callesen Torben m. fl. (red); Den akutte patient. Munksgaard, København. ISBN 87-628-0413-8 Thomsen, Annemarie B., (2006): Monitorering af den akutte patient. Kap: 3, side 51 58.I: Callesen, T., Antonsen, K.,Christensen, Erika F. og Lang- Jensen, T. (red.); Den akutte patient. 1. Udgave, 2. Oplag. Munksgaard, Danmark ISBN-13: 978-87-628-0413-5 Ørding, Helle (2007): Monitorering under anæstesi. Kap 6, s. 60. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 20
MODUL 5 EMNE Den akutte patient - Forbrændinger 1 Inddelingen af brandsår i grader 1-3. Viden om den tidlige inhalationsskade. Viden om den sene inhalationsskade. Forskellen mellem brandsår og elskader. Overflytningskriterier Den initiale behandling og klargøring af transport af den svært forbrændte eller el-skadede patient, herunder behovet for aflastende incisioner. Den perioperative anæstesiologiske håndtering af brandsårspatienten. Kan redegøre for 9-reglen og de deraf følgende konsekvenser i forhold til overlevelse. Kan redegøre den dynamiske ødemdannelsesproces. Kan beregne væskebehovet iht Parklandformlen. Kan redegøre for målene for væske resuscitationen. Kan redegøre for overvejelserne vedrørende excision af store overflader mht fordampning og koagulation. Kan redegøre for valg af anæstetika herunder kontraindikationer for anvendelse af suxamethonium. Kan redegøre for principperne for smertebehandling. Alsbjørn, Bjarne F. og Nielsen, Søren Loumann (2005): Behandling af brandsår, kulilte og cyanidforgiftning. Kap. 23. I: Callesen Torben m. fl. (red); Den akutte patient. 1. udgave. Munksgaard, København. ISBN 87-628-413-8 Jakobsen, Olaf (2011): Brannskadde pasienter og plastisk kirurgi. Kap. 32. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 21
MODUL 5 EMNE Den akutte patient - Shocktyper 2 Viden om normal hæmostase: trombocytfunktioner og koagulationskaskade. Viden om koagulationsfaktorer (fibrinogen, fibrin, trombin, vævstromboplastin) Viden om principperne i blodkomponent terapi (SAG-M, FFP (friskfrosset plasma og trombocytkoncentrat) Viden om heparin, K-vitamin, antitrombin III, salicylater og perorale antikoagulantia. Viden om virkning/bivirkning af kolloider (volumenekspander) Viden om laboratorieprøver: (trombocyttal, APTT, INR) Viden om transfusionskomplikationer Viden om principperne for brug af normovolæmisk hæmodilution, cell-saver og medikamentel behandling med protamin, heparin, Novoseven og Cyklocapron. Patofysiologi, monitorering og akut behandling af: - Kardiogent shock, Hypovolæmisk shock, Septisk shock, Anafylaktisk shock og - Neurogent shock Udvikling af DIC (dissiminated intravascular coagulation), SIRS (systemic inflammatory response syndrome), MODS (multiple organ distress syndrome) og ARDS (adult respiratory distress syndrome). Kan redegøre for akut diagnostik og behandling af de forskellige shocktyper. Kan redegøre for udviklingen af DIC, SIRS, MODS og ARDS. Engquist, Allan & Brandstrup, Birgitte (2004): Rationel væske-, elektrolytbehandling og ernæring. Kap. 8, side 183-190 og 195-203. Munksgaards Forlag, 2. udgave 2004. ISBN 87-628-0501-1 Engquist, Allan. (2007): Væske- og blodkomponentterapi. Kap 23. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Larsen Falck, Claus et al. (2008): Traumatologi side 140 141; Munksgaard Danmark. ISBN: 978-87-03-02828-6. Kan findes på plan2learn Stadil, F, Lund, B og Nordling, J. (red.) (2003) Kirurgisk kompendium s. 20 35 bind 1; Nyt Nordisk Forlag, 3. udgave. København. Kan findes på plan2learn Malling, Hans-Jørgen & Hansen, Kirsten, S (2005): Anafylaksi; statusartikel. Ugeskrift for læger 2005;167(06):664 www.ugeskriftet.dk Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 8, side 351-357. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2 Sundhedsstyrelsen (2007): Vejledning om blodtransfusion 2007. www.dasaim.dk Noter: Otkjær, Steen M. (2002): Mikrocirkulation, 5. udgave. Kan findes på plan2learn under MODUL 1 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 22
MODUL 5 EMNE Den akutte patient - Forgiftninger 2 V/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Kan redegøre for symptomer og akut behandling ved forgiftning med: - CNS-deprimerende lægemidler (barbiturater, opioider, benzodiazepiner) - Acetylsalicylsyre og paracetamol. - Kulmonoxid. De vigtigste symptomer, ricisi og behandlingsprincipper ved forgiftninger med specielle designer drops. Kan redegøre for symptomer og akut behandling ved forgiftning med specielle designerdrugs. Hallas, Jesper & Jacobsen, Peter (2005): Den forgiftede patient. Kap. 18. I: Callesen Torben m. fl. (red); Den akutte patient. Munksgaard, København. ISBN 87-628-0413-8 Mortensen, Christian, R. (2007): Hyperbar oxygenbehandling. Kap 26. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 23
MODUL 5 EMNE Den akutte patient - Neurotraumer og transport af den neurotraumatiserede patient. 2 Kan redegøre for observation af bevidstløse patienter (pupilforhold, muskeltonus, respiration og kredsløb). Bevidsthedsplaner (Glasgow Coma Scale) og gradueringen fra somnolens til coma. Neurotraumets patofysiologi og behandling. Observation og behandling før, under og efter anæstesi til intrakranielle indgreb, herunder patofysiologien bag forhøjet intrakranielt tryk (ICP) og / eller øget intracerebralt volumen (ICV). Kan redegøre for hjernens autoregulationen og dennes betydning ved intrakranielle indgreb. Kan redegøre for anæstetikas indvirkning på den cerebrale fysiologi, herunder forskelle på de almindeligste anvendte anæstesimidler. Kan redegøre for virkningen af hyperventilation, steroider, osmotisk virkende stoffer, diuretika samt barbiturater og lidokain på ICP og ICV. Kan redegøre for principper for behandling og observation af neurokirurgiske patienter i det præ- og perioperative forløb. Kan redegøre for symptomatologien ved tilstande med forhøjet ICP herunder inkarceration. Kan redegøre for CO 2 -reaktivitet, CBF, ICV, ICP, CPP Kan redegøre for CMRO 2. Dahl, Bent, L. (2007): Akut behandling af patienter med neurotraume. Kap 17. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Wayne Hamm, C. & Maye, John.(2010): Neuroanatomy, Neurophysiology and Neuroanesthesia. Kap. 29. Side 667 674. I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4. ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 24
MODUL 6 EMNE Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. ASA-klassifikation 1 Det præoperative tilsyns formål: Anamnese: - Tidligere anæstesiforløb, patientens funktionsniveau, kroniske sygdomme, medicinforbrug, tobak/alkohol, faste, allergi Objektiv undersøgelse: - BMI, tandstatus/intubationsforhold, Indgreb: - Typer af akut/elektiv kirurgi Risikovurdering: - Information til patienten Plan for det perioperative forløb ASA klassifikation Stillingtagen til præoperative farmaka Kan redegøre for risikovurdering og information af patienten ud fra - ASA- klassifikation - Anamnese - objektiv undersøgelse - det planlagte indgreb. El-Ganzouri, Abdel Raouf et al (1996). Multivariate predictors of difficult tracheal intubation. Anesth Analg 1996, 82: 1197-204. Kan findes på plan2learn under MODUL 3. Møller, Ann m. og Pedersen, Tom (2007): Præoperativ vurdering, kap. 2. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 Wiberg-Jørgensen, Finn og Jenstrup, Morten (2007): Præmedikation, kap. 3. I: Mogensen, Jørgen Viby m.fl. (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 3. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-436-9 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 25
MODUL 6 EMNE Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. - Den adipøse patient 1 Definitionen af BMI og idealvægt. Lejringsproblematikker. Præanæstetisk luftvejsvurdering. Optimering af intubationsforhold. Aspirationsrisiko. Blodtryksmanchet relaterede problemer. Gennemgang af følgesygdomme. Specielle forhold ved monitorering af kredsløbet. Fordelingsrum for anæstetika og doseringsprincipper. Ventilation per- og postanæstesiologisk samt ventilationsmonitorering. Kan redegøre for principper for dosering af anæstetika i forhold til idealvægt. Kunne redegøre for risiko for forsinket elimination af fedtopløselige anæstetika. Kan redegøre for aspirations risici (maskeventilation, øget intraabdominalt tryk, gastro-oesophagal reflux). Kan redegøre for pulmonale problemer, atelektaser og monitorering heraf. Kan redegøre for kardiovaskulære problemstillinger, herunder væsketerapi. Kan redegøre for kardiovaskulære følger af ventilationstyper og kirurgi. Kan redegøre for betydning af mobilisering (pulmonal/vaskulær). Aune Gerd-Elin (2011): Overvektige pasienter. Kap. 29. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 McAuliffe, Maura S. m. fl. (2010): Obesity and Anesthesia Practice. Kap. 44. I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 26
MODUL 6 EMNE Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. - Den ældre patient 2 Viden om anatomiske og fysiologiske ændringer hos ældre, herunder respirationsfysiologi, kredsløbsfysiologi, væske- og elektrolytforhold, hud og slimhinder samt bevægeapparat Viden om de specielle krav og hensyn der er relevante i forbindelse med anæstesi til ældre mennesker, herunder overvejelser vedrørende modtagelse af den demente patient. Præoperative risikovurdering hos ældre. Forberedelse, herunder præmedicinering. Specielle komplikationer typisk for ældre, herunder konfusion og delirium. Kan redegøre for de ændringer i organsystemerne der forekommer ved stigende alder Kan redegøre for ændringer i farmakas virkning forbundet med stigende alder. Kan redegøre for risikovurdering og for de typiske aldersrelaterede anæstesikomplikationer. Ford-Fleifel, Carmencita (2010): Geriatrics and Anaesthesia practice. Kap. 50 I: Nagelhout, John J. og Plaus, Karen L. (red.); Nurse Anaesthesia, Nurse Anaesthesia, Fourth Edition. Forlaget Elsevier Saunders. ISBN: 978-1-4160-5025-4 Hansen Signy (2011): Gamle pasienter. Kap. 26. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 27
MODUL 6 EMNE Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. - Patienter med lungelidelser 2 Viden om obstruktiv og restriktiv lungelidelse Viden om patofysiologiske forhold, cardielt og pulmonalt hos lungesyge patienter. Viden om ventilationsregulering til den lungesyge patient med nedsat Co 2 følomhed Fordele, ulemper og risici ved regional- og lokalanalgesi til den lungesyge patient. Patofysiologi og behandling ved astma bronchiale Kendskab til astmamidlerne: salbutamol (Ventoline ), terbutalin (Bricanyl ), budesonid (Spirocort ) og ipratropium (Atrovent ). Observation af den respirations insufficiente patient perioperativt Valg af ventilationsstrategi til den lungesyge patient med hovedvægt på luftvejstryk, pco2 og oxygenering. Anæstesimidlers virkning på respirationen, herunder betydning af vasodilatatorer (inhalationsanæstetika, nitroglycerin, natrium nitroprussid, prostaglandin E) for shunt udvikling. Kliniske og parakliniske fund hos patienter med akutte luftvejs obstruktioner og KOL. Kan redegøre for forskellene mellem kroniske stabile og mere anfaldsprægede lungesygdomme. Kan tolke blod/gas analyse i relation til akutte og kroniske lungesygdomme. Kan redegøre for compliance ændringer ved lungesygdom og betydning for indblæsnings tryk. Kan redegøre for hvad shunt betyder f.eks. ved pneumoni/atelektase, og hvorfor øget ilttension ikke nødvendigvis afhjælper arteriel hypoxi. Kan redegøre for betydningen af pulmonal hypertension. Farup, Bjørg (2011): Lungesyke pasienter Kap. 28. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3 Gjeldsted, Jakob & Astrup, Grethe & Else Tønnesen (2006): Operationsrisiko for lungesyge patienter; statusartikel. Ugeskriftet for læger 168/49, 4. december 2006. Noter: Swiatek, Franz; Overvejelser ved anæstesi til lungesygepatienter samt tillæg: Anæstesi til lungesyge patienter. Kan findes på plan2learn ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 28
MODUL 6 EMNE Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient. - Patienter med hjertekredsløbssygdomme 3 Viden om hjertelidelser: - Cor pulmonale, iskæmisk, kardiomyopati, klapsygdomme, ledningsforstyrrelser. - Hypertensio arterialis. De almindelig anvendte anæstetikas påvirkning af hjerte og kredsløb med speciel vægt på det patologiske kredsløb. Klassifikationssystemerne: NYHA og ASA Konsekvenser af hjerteinsufficiens, for henholdsvis højre og venstresidigt svigt: - præanæstetisk evaluering og optimering af hjerte og kredsløb. - kliniske manifestationer samt de forskellige muligheder for at kompensere lidelserne peranæstetisk. Anæstesimidler og ventilationens virkning på organismen i relation til hjertesvigt. De kredsløbsaflastende effekter af anæstesi herunder prækonditionering. De kredsløbsbelastende effekter af kirurgi og monitorering af den hjertesyge patient. Forhold af betydning for myokardiets kontraktilitet, preload, afterload, Starling mekanismen og myokardiets perfunsion, herunder betydningen af kardiovaskulære tryk og puls. Pacemaker - de almindelige typer og rationalet bag betegnelserne samt risici ved diatermi. ICD Kan redegøre for mekanismerne bag hypertensio arterialis og hjertelidelser som fører til hjerteinsufficiens. Kan redegøre for kredsløbsmæssige påvirkninger af anæstetika. Kan redegøre for forholdsregler der kan minimere komplikationer. Kan redegøre for de særlige overvejelser der gør sig gældende i sammenhængen mellem cirkulation og ventilation hos den hjertesyge patient. Kan redegøre for samspillet mellem diastolisk arterielt blodtryk, myokardieperfusion og myokardiefunktion. Kan redegøre for sammenhængen mellem hjertefrekvens og myokardieperfusion. Kan redegøre for principper ved pacemaker, herunder risiko ved brug af diatermi samt kunne kende forskel på pace- og sinusrytme på scopet. Højgaard, V, Michael & Galatius, Søren (2009): Patofysiologi ved hjertesvigt. Kap. 2, Side 23-29, 49, 68. I: Hildebrandt, Per & Gustafsson, Finn (red.); Hjertesvigt i klinisk praksis. Munksgaard Danmark, 1.bogklubudgave, 1. oplag. København. ISBN 978-87-03-03435-5. Kan findes på plan2learn Kirkegaard, Hans & Tønnesen, Else (2007): Anæstesi til patienter med specielle medicinske lidelser. Kap 14, side 195-199. I: Mogensen, Jørgen Viby m. fl. (red.); Anæstesi. Fadl s forlag, 1. oplag, 3. udgave. København. ISBN:978-87-7749-227-3 Kompendium: Følsgaard, Søren (2012); Anæstesi til patienter med hjerte- og kredsløbssygdomme og patienter med Pacemaker. Kan findes på plan2learn ved Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark 29