Analyse vedrørende olie og naturgasressourcer

Analyse vedrørende olie og naturgasressourcer Baggrundsrapport til Energistrategi 2025 Maj 2005 Materiale udarbejdet til workshop 29. oktober 2004 Revideret udgave, maj 2005 www.isbn: 87-7844-530-2

INDHOLDSOVERSIGT ENERGISTRATEGI 2025, DELANALYSEN RESSOURCER...4 1. INDLEDNING...4 2 OLIE RESSOURCER...9 2.1. OLIE RESSOURCER I GLOBALT PERSPEKTIV....10 2.1.1. INDLEDNING...10 2.1.2. ENERGIFORBRUG...10 2.1.3. OLIE SOM DOMINERENDE ENERGIKILDE...11 2.1.4. OLIEPRODUKTION...16 2.1.5 FREMTIDIG OLIEPRODUKTION...19 2.1.6 OLIERESERVER...22 2.1.6.1 Verdens oliereserver...22 2.1.6.2 Reservernes historiske udvikling...24 2.1.6.3 Ikke-konventionelle olieforekomster...25 2.1.7 INDVINDINGSBARE RESSOURCER: RESERVER OG PROSPEKTIVE RESSOURCER...26 2.1.7.1 Hvornår forventes olieproduktionen at toppe...27 2.1.8 SAMMENFATNING...32 2.2. DANSKE OLIE RESSOURCER OG RESERVER...33 2.2.1. OLIEPRODUKTION...33 2.2.2. OLIERESERVER...34 2.2.3. RESERVERNES HISTORISKE UDVIKLING...35 2.2.4. PROGNOSER...36 2.2.5. PROGNOSERNES HISTORISKE UDVIKLING...37 2.2.6. INDVINDINGSGRAD...38 2.2.7. OLIERESSOURCER...39 2.2.8. POTENTIALE FOR TEKNOLOGISK UDVIKLING...39 2.2.9. EFTERFORSKNINGSPOTENTIALE...41 2.2.10. DELKONKLUSION...42 2.3. DET INTERNATIONALE OLIEMARKED, PRISDANNELSE OG OLIEPRISER....44 2.3.1. DET INTERNATIONALE OLIEMARKED...44 2.3.2. DEN HISTORISKE UDVIKLING I RÅOLIEPRISEN...45 2.3.3. OLIEPRISEN I 2004 OG 2005 ER DEN HØJ?...48 2.3.4. IEA OLIEPRIS FORVENTNINGER, WEO 2004...49 2.3.5. SKØN FOR YDERGRÆNSER FOR OLIEPRISEN...52 2.4. BEREDSKAB, FORSYNINGSSIKKERHED OG INTERNATIONALT SAMARBEJDE...55 2.4.1 INTERNATIONALT SAMARBEJDE GENNEM IEA OM FORSYNINGSSIKKERHED FOR OLIE....55 2.4.2 EU-REGULERING OM FORSYNINGSSIKKERHED FOR OLIE...57 2.4.3 DET DANSKE BEREDSKAB VEDRØRENDE FORSYNINGSSIKKERHED FOR OLIE....57 3 NATURGAS RESSOURCER...59 3.1. NATURGAS: VERDENS RESSOURCER...60 3.1.1 INDLEDNING...60 3.1.2 VERDENS NATURGASPRODUKTION...60 3.1.3 VERDENS NATURGASRESERVER...62 3.1.4 FREMTIDIG NATURGASPRODUKTION...63 3.2 DANSKE GASRESERVER...66 3.2.1 NATURGASPRODUKTION...66 3.2.2 GASRESERVER...67 2

3.2.2.1 Reservernes historiske udvikling...67 3.2.2.2 Prognoser...69 3.2.3 NATURGASRESSOURCER...70 3.2.3.1 Potentiale for teknologisk udvikling...70 3.2.3.2 Efterforskningspotentiale...71 3.2.4 DELKONKLUSION...72 3.3 NATURGASMARKED...74 3.3.1 DANSKE NATURGASLEVERANCER...74 3.3.2 INFRASTRUKTUR...74 3.3.3 NATURGAS OG DANSK FORSYNINGSSIKKERHED...75 3.3.3.1 Ny og fremtidig infrastruktur...76 3.3.4 INTERNATIONALE NATURGASRESSOURCER...77 3.3.4.1 Russiske og andre europæiske naturgasressourcer...77 3.3.4.2 LNG...79 3.3.5 PRISDANNELSE...79 3.3.5.1 Gashobs/børs...80 3.4 KONKURRENCE PÅ DET EUROPÆISKE MARKED FOR GAS...81 3.4.1 INDLEDNING...81 3.4.2 INTERNATIONALE KONKURRENCEFORHOLD...82 3.4.2.1 Udviklingen af det indre marked for gas...83 3.4.3 DET FREMTIDIGE NATURGASMARKED...83 3.4.3.1 Markedsudvikling...83 3

Energistrategi 2025, Delanalysen Ressourcer 1. Indledning De væsentligste pointer fra arbejdet med olieressourcer, globalt og nationalt, oliemarked, oliepriser og prisdannelse samt forsyningssikkerhed og beredskab refereres kort, se i øvrigt kapitel 2. Ligeledes refereres de væsentligste pointer fra arbejdet med naturgasressourcer, det nationale og internationale naturgasmarked og -priser, jf. kapitel 3. Den globale ressourcesituation. Internationale opgørelser viser betydelige globale forekomster af såvel kul, som olie og naturgas. Det står klart, at produktionen af olie og naturgas i de kommende årtier vil koncentreres i stadig færre lande. Flere af de lande, der i dag og fremover vil blive de største producenter, betegnes som politisk ustabile eller er lokaliseret i politisk ustabile regioner. Denne udvikling kan få økonomiske og politiske konsekvenser. Samtidig er det globale energiforbrug stigende. I IEA s WEO 2004, referencescenario, det vil sige business- as- usual scenario for fremtiden uden forventninger om klima og energipolitisk indgriben i perioden, forventes en årlig stigning i det globale energiforbrug på 1.7 % frem mod 2030. Olie vurderes fortsat til at være det fossile brændsel, der dækker den største andel af energiforbruget. De vestlige samfund er blevet stadig mere afhængige af olie, en afhængighed som blev tydelig gennem oliekriserne i 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne. Det nye er, at også økonomier som Kina og Indien er relativt afhængige af et olieudbud. Den globale efterspørgsel efter olieprodukter ventes ifølge IEA s WEO 2004, referencescenario at stige jævnt med 1,6 % om året i gennemsnit frem til 2030. Stigningen er især stor i Kina med en forventet vækst på 3,4 % om året og er globalt knyttet til transportsektoren. Der argumenteres for, at der fortsat er tilstrækkeligt med olieressourcer med et forbrug på det nuværende i mere end 30 år frem, illustreret ved R/Pforholdet. Inkluderes de ikke-konventionelle olieressourcer argumenteres der for, med forbehold for krav til teknologiudvikling og øget investering i efterforskning, at R/P-forholdet i 2003 var 51, inklusive de ikke-konventionelle olieressourcer, tilsvarende at der er reserver til 51 års uændret produktion. Det understreges, at R/P-forholdet ikke kan anvendes ukritisk, da et R/P forhold på 51 er ensbetydende med, at der i givet fald skal produceres for fuld kraft, lige indtil reserven er helt opbrugt, hvilket er et noget forenklet billede. I et forsøg på at belyse yderpunkterne i debatten vedrørende olieressourcer og fremtiden præsenteres både oliegeologen Colin Campbells ressourcevurderinger samt US Geological Survey vurderinger, som IEA bygger sine fremtidsscenarier på. Uenighederne forsøges skitseret og lettere uddybet, ligesom Teknologirådets arbejde med problemstillingen kort præsenteres. Der synes ikke at være noget entydigt svar på, hvornår den globale olieproduktion kan forventes at toppe. Der argumenteres for, at den begrænsende faktor for olieforsyningen i de næste 30 år ikke vurderes at være den samlede ressource, men derimod om det er muligt at øge produktionen i takt med den forventede stigning i efterspørgselen. Om stigningen i udvindingstempo, stigningen i produktionen fortsat kan følge med stigningen i den internationale efterspørgsel og vil afspejle sig i prisen. Dette forhold vil gøre sig gældende, uanset hvor store de ultimative indvindingsbare reserver viser sig at være. Hvorvidt der er reserver på 2000 mia. tønder eller 3000 mia. tønder olie, er i den sammenhæng ikke væsentligt. 4

Det understreges, at der er stor usikkerhed på reserveopgørelser, idet reserverne kan opgøres forskelligt afhængigt af politiske omstændigheder, metoder, varierende omfang af viden osv., og at det er særdeles vanskeligt at forudse, hvordan prisen på både kort og lang sigt udvikler sig, ikke mindst fordi der er usikkerhed på det fremtidige forbrug. Når olieproduktionen topper, kan det skyldes, at efterspørgslen falder, begrænsninger i produktionsapparatet eller at den indvindingsbare olieressource bliver knap. En længerevarende stram forsyningssituation kan ikke udelukkes på mellemlangt sigt (10-20 år). Det begrundes med, at såvel de ikke-konventionelle som væsentlige dele af de konventionelle olieforekomster kræver teknologisk udvikling eller efterforskning og indvinding i vanskeligt tilgængelige dele af verden. Modning af disse potentialer kræver både tid og penge. Kortvarige knaphedssituationer kan opstå som følge af politisk ustabilitet i et eller flere af de olieproducerende lande, hvilket kan medføre periodisk drastisk fald i tilgængelig olie på verdensmarkedet. Der argumenteres for, at der forventes at være den fornødne tilskyndelse til øget efterforskning og til at investere i nye teknologier for olieindvinding, hvis olieprisen fremover holder sig på et højt niveau (omkring 30-40 US$ pr. tønde eller mere). Samtidig kan der forventes at blive investeret mere i vedvarende energi, så væksten i olieforbruget reduceres. Hvis olieprisen derimod i en længere periode er lav (omkring 10-15 US$ pr. tønde) vil der ikke være et økonomisk incitament til udvikling af ny indvindingsteknologi, ligesom investering i vedvarende energi bliver mindre attraktivt. Tilskyndelsen til en øget efterforskning og investeringer i EOR 1 vil være lav. Der henvises til afsnittet om olieprisdannelse og priser for en uddybende diskussion. Olieprisdannelsen og de specielle markedskarakteristika præsenteres kort. Med udgangspunkt i IEA s olie prisforventninger i WEO 2002 og i 2004, IEA World Energy Outlook bliver de nuværende oliepriser diskuteret. På udbudssiden er forventningerne til den fremtidige udvikling baseret på en række antagelser om reserver, produktionskapacitet og udvidelse heraf, samt udviklingen i transport og raffinaderi kapacitet. Det nævnes, at eksempler på midlertidige afvigelser, som kan medføre højere oliepriser, kan være politiske uroligheder i et OPEC land, med deraf forventet fald i produktionen. Afhængig af årstid, konfliktens karakter samt status på olielagre i de olieforbrugende lande vil en sådan midlertidig udbudsnedgang medføre en midlertidig større stigning i oliepriserne. I den sammenhæng nævnes, at geopolitiske forhold og selve forventningen om ændringer heri kan betyde forholdsvis store udsving på olieprisen. IEA s og andres forventningerne til olieprisens udvikling på længere sigt bliver præsenteret. Det nævnes, at større svingninger i olieprisen omkring et gennemsnit for en given periode er forventeligt. IEA s p.t. forudsatte niveau ses derfor ikke som værende uforeneligt med en p.t. og periodisk længerevarende høj oliepris. IEA s forventning er, at olieprisen vil holde sig på ca. 21 2000-USD/tønde (ca. 23 USD/tønde i dagens priser) frem til 2010. 21 2000-USD/tønde er den gennemsnitlige pris 1981-2001. Efter 2010 forventes prisen at stige gradvist til 29 2000-USD/tønde i 2030. Det begrundes med stigende marginale produktionsomkostninger i takt med, at de største oliefelter udtømmes, og ikke konventionel olie forventes dermed at få en stigende rolle. Det bliver i stigende grad Mellemøsten og det tidligere Sovjetunionen, der kommer til at stå for verdens produktion, og selv om udvindingsomkostninger stadig vil være lave i Mellemøsten, forventes OPEC at kunne udnytte den stigende markedsdominans. Stigningen i priserne forventes dog at blive holdt i ave af producenterne for at forhindre en forceret overgang til ikke-konventionel olie. 1 EOR er en almindelig anvendt forkortelse for enhanced oil recovery 5

Energistyrelsen giver til brug for scenariearbejdet i Energistrategi 2025 et bud på fremtidens olieprisspænd. Til brug for de langsigtede scenarieberegninger regner man med at benytte et spænd for den langsigtede oliepris mellem 20 og 50 dollar pr. tønde frem til år 2025. Som det anføres, skal grænserne ikke betragtes som absolutte minimums- og maksimumsgrænser, men som beregningsforudsætninger om vurderede ydergrænser for olieprisens gennemsnitlige niveau over længere sigt. Dansk selvforsyning minimum det næste10-år: Danmark vurderes til at være selvforsynende med olie til i hvert fald 2014, hvis Energistyrelsens reserveopgørelse anvendes som afgrænsning for en vurdering af selvforsyningen. Den reelle udvikling i selvforsyningen vil afhænge af, hvor stor teknologiudviklingen vil være, samt i hvilket omfang efterforskningspotentialet realiseres. Med et forbehold for den store usikkerhed på skønnet for teknologi- og efterforskningsbidraget, fremgår det af materialet, at det er sandsynligt, at Danmark vil kunne være selvforsynende med olie hele den behandlede periode til 2025. Forsyningssikkerhed og internationalt samarbejde: 1970 ernes og 80 ernes oliekriser synliggjorde afhængigheden af olie og de risici, som dette indebærer, og har i mange lande som i Danmark, resulteret i energipolitikker, der har reduceret denne afhængighed væsentligt. Et af de energipolitiske instrumenter er beredskabet rettet mod forsyningskriser for olie. I materialet beskrives summarisk beredskabet og begrundelsen for det internationale samarbejde, der er etableret. Det internationale samarbejde er baseret på solidaritet mellem landene. Det pointeres, at det i relation til oliekriser principielt er uden betydning, at Danmark p.t. er selvforsynende med råolie, da man i en krisesituation pga. solidariteten vil få de samme problemer som de lande, der importerer olie. Delafsnittet beskriver det internationale samarbejde gennem Det Internationale Energiagentur (IEA) og EU samt det danske beredskab, som er etableret i overensstemmelse med forpligtelserne over for IEA og EU. Det vurderes samlet, at den danske oliesektor har et godt beredskab over for internationale forsyningsproblemer, uheld, naturkatastrofer, terrorangreb mod danske forsyningsanlæg m.m., og at der kun i enkelte særlige situationer forventes at opstå vanskeligheder med at opretholde forsyningerne. Forventninger til fremtidig naturgasefterspørgsel og prisudvikling. Den globale efterspørgsel efter naturgas er steget igennem de seneste årtier. Naturgassens andel af den totale olie- gas produktion steg fra 29 % i 1980 til 39 % i 2002. Ifølge IEA WEO 2004 referencescenario forventes naturgasefterspørgslen at stige med 2,3 % i gennemsnit frem til 2030. Den øgede produktion og efterspørgsel skyldes blandt andet, at naturgas forventes at overtage en del af kul og kernekraftens rolle i elproduktionen bl.a. på grund af det væsentligt lavere CO 2 -indhold end kul. Gaspriserne er mere regionalt baseret end oliepriserne på grund af transportomkostninger, men følger generelt udviklingen i olieprisen, da produkterne ofte er substitutter. IEA forventer i WEO 2004, at gaspriserne i Europa vil følge oliepriserne fremover, så gasprisen er ca. 75 % af olieprisen målt i USD/GJ. Dvs. 3,3 2000-USD/MBtu frem til 2010 og derefter gradvist stigende til 4,3 2000-USD/MBtu i 2030. Det afspejler, at forholdet mellem gas- og oliepriserne har været nogenlunde konstant siden midten af 1980 erne, men også at der er modsat rettede tendenser i form af øget liberalisering og konkurrence på den ene side og stigende importafhængighed på den anden. Koblingen mellem olie- og gasprisen kan dog blive slækket, da langtidskontrakter, der knytter gasprisen til olieprisen, måske bliver mindre udbredt i fremtiden. Den danske naturgas udvikling. Den danske naturgashistorie præsenteres kort. I 1979 blev det, foranlediget af oliekriserne i halvfjerdserne og fundet af et større gasfelt samt ønsket om at kunne 6

udvinde naturgassen i oliefelter, besluttet at etablere et naturgasnet i Danmark. Produktion af dansk naturgas blev påbegyndt i 1984 fra blandt andet Tyra feltet gennem en rørledning til land ved Nybro. Produktionen er steget støt indtil 1997, hvorefter produktionen af naturgas har været nogenlunde konstant omkring 7 mia. Nm 3 om året. Jf. figur 3.7. Dansk selvforsyning med naturgas i de kommende årtier. Det vurderes, at Danmark kan være selvforsynende med naturgas til omkring 2013, hvis Energistyrelsens reserveopgørelse anvendes som afgrænsning for en vurdering af selvforsyningen. Da prognosen for reservebidraget efter 2010 er stærkt aftagende, får især efterforskningsbidraget afgørende betydning for vurdering af selvforsyningen efter 2013. Selvforsyningen med naturgas forlænges til omkring 2018 på grundlag af især efterforskningsbidraget. Der argumenteres for, at teknologi- og efterforskningsbidraget ikke sikrer en dansk selvforsyning efter 2013, men bidragene giver efter 2018 et væsentligt supplement til egenproduktionen, således Danmark forbliver mindre afhængig af importeret gas. Det europæiske naturgasmarked og liberaliseringen. Der argumenteres for, at forsyningssituationen fremover mere skal vurderes i forhold til den geografiske tilgængelighed af naturgasressourcer og nødvendig infrastruktur frem for omfanget af national egenproduktion af naturgas. Naturgasmarkedet i Europa og Danmark gennemgår i disse år store forandringer i forbindelse med liberaliseringen. Den danske naturgasforsyning var indtil liberaliseringen baseret på kontraktfastsatte leverancer fra den danske Nordsø-sektor. En følge af liberaliseringen er, at der i dag sker import af naturgas fra udlandet 2. Med udviklingen af et fremtidigt velfungerende europæisk konkurrencemarked for naturgas, hvor naturgas handelsselskaber i stigende grad opererer på tværs af landegrænserne, må forsyningssituationen i modsætning til tidligere i højere grad betragtes i et bredere europæisk perspektiv frem for et snævert nationalt perspektiv. Stigende europæisk importbehov. Der forventes i de kommende år et betydeligt importbehov af gas til de europæiske markeder, og det indebærer, at EU-landene i stigende grad bliver afhængige af gas fra Rusland, Mellemøsten og Nordafrika. Det vil kræve betydelige investeringer i infrastruktur for at gassen kan nå frem til det europæiske gasmarked. Endvidere argumenteres for, at det yderligere vil være nødvendigt at sikre, at regler og vilkår i de enkelte systemer kan fungere sammen, og at der sikres effektiv grænseoverskridende handel. Naturgaspriser og prisdannelsen. Prisen på naturgas har i vidt omfang været bestemt af olieprisen og af langtidskontrakter. EU- Kommissionen har i de senere år opfordret til, at der opbygges et europæisk marked for naturgas, hvor gasprisen i højere grad kunne fastsættes uafhængigt af prisen på råolie, og hvor gaseksportørerne konkurrerer indbyrdes på et mere spotpræget marked. Slutkundepriserne på naturgas i Europa fastlægges i overvejende grad på grundlag af kundernes alternative brændselsmuligheder. Gasselskabernes købskontrakter hos producenterne har hovedsageligt været baseret på indgåede langtidskontrakter, hvor købsprisen bl.a. er fastsat i forhold til prisen på de alternative olieprodukter. Købsprisen på naturgas er således typisk indekseret i forhold til den internationale notering på fuel- og gasolie. Gasprisen reguleres løbende, således at forholdet mellem prisen på gas og olie opretholdes over tid. Med den fortsatte udvikling i Europa i retning af et mere effektivt konkurrencemarked for naturgas, under forudsætning af, at der etableres et effektivt og velfungerende spotmarked for naturgas, kan det forudses, at der løbende vil ske en harmonisering af priserne for naturgas. Regionale (nationale) forskelle i slutkundepriserne vil især være begrundet i transportudgifter og statsafgifter. 2 Det sker ikke fysisk, men via swop. 7

Forventninger til et fremtidigt naturgasmarked. Eu s visioner for det europæiske naturgasmarked er at skabe ét indre marked for handel med gas. Der argumenteres for, at det på kort sigt er sandsynligt, at der opstår regionale markeder, måske med et "ledende" prismarked lokaliseret omkring de store produktions- og transitområder i UK/Holland/Belgien og evt. Tyskland, hvor markederne og dermed likviditeten er størst. 8

2 OLIE RESSOURCER 9

2.1. Olie ressourcer i globalt perspektiv. 2.1.1. Indledning I et globalt perspektiv syner Danmark ikke af meget med hensyn til reserver, produktion og forbrug af olie og gas. Ved udgangen af 2003 udgjorde den danske del af de kendte globale reserver således kun 0,15 % af olien og 0,08 % af gassen. Mens den danske produktion udgjorde 0,50 % af den samlede olieproduktion og 0,39 % af den samlede gasproduktion. 3 Diskussioner, om hvornår verdens oliereserver kan forventes at være udtømte, har været pågående i flere år. I starten af 70'erne fremlagde den såkaldte Rom-klub 4 et scenario, hvor det forventedes, at verdens oliereserver var udtømte omkring år 2003 en profeti, som ikke blev opfyldt 5 Som det ses af figur 2.3, er olie på verdensplan en dominerende energikilde og har været det siden 1960 erne. 10% 22% 6% 6% 21% 35% Olie Naturgas Kul Vedvarende energi Atomkraft Vandkraft Figur 2.1: Fordeling af verdens energiforbrug (brændselstyper) Kilde: BP statistical review of World Energy, June 2004 6 samt IEA s database, august 2004 7. 2.1.2. Energiforbrug I det globale energiforbrug indgår flere forskellige brændselstyper rækkende fra animalsk gødning til kernekraft. De såkaldt primære energiformer som olie, naturgas, kul, kernekraft og vandkraft handles kommercielt, og forbruget af disse energiformer er derfor forholdsvis veldokumenteret, mens det ikke er tilfældet for en række andre mere biomasse baserede energiformer. Fordelingen er vist på figur 2.1. Den væsentligste energikilde er olie med en andel på ca. 35 %. Dernæst kommer naturgas og kul med omtrent lige store andele på cirka 22 %. Mindre andele er kernekraft og vandkraft med hver ca. 6 % af det samlede forbrug. Vedvarende energi omfatter hovedsagligt biomasse og udgør ca. 10 % af det samlede forbrug. På verdensplan bliver op mod 78 % af det samlede energiforbrug dækket af olie, kul og naturgas. 3 Danmarks olie- og gasproduktion, 2003. (Energistyrelsen, 2004) og BP statistical review of World Energy, June 2004 4 Uafhængig gruppe bestående af videnskabsfolk, politikere og økonomer m.m. (www.clubofrome.org) 5 AAPG Bulletin, V. 82, No. 11 (november 1998), p. 2110 2134. 6 BP statistical review of World Energy, June 2004. 7 IEA s hjemmeside, august 2004. 10

Hvorledes de forskellige ressourcer bliver anvendt til energiproduktionen adskiller sig geografisk (figur 2.2), og afhænger af hvilke reserver, der er tilgængelige og regionens industrialiseringsgrad. Udviklingslandene, Kina og Indien anvender i større udstrækning kul, da kul som brændsel er billig, og der findes store lokale forekomster. Det produktionsapparat, der er nødvendigt for at konvertere kul til energi er relativt billigt og kræver ikke de store investeringer. Det forventes derfor, at kul fortsat vil være den mest anvendte brændselsform i udviklingslandene nu og i fremtiden 8. Udnyttelsen af naturgas kræver større investeringer, da et transmissionsnet mellem produktionssted og forbruger er nødvendig. Derfor har anvendelsen af naturgas som ressource, historisk set været i regioner, der ligger tæt på store naturgasforekomster, såsom i det tidligere Sovjetunionen. Olieafhængighedsforholdet er størst i OECD landene, hvor olien udgjorde ca. 41 % af det samlede energiforbrug, heraf anvendes halvdelen inden for transportsektoren. 100% Vandkraft Kernekraft 50% Kul Naturgas 0% Kina Indien Verden samlet OECD Det Tidligere Sovjetunionen Olie Figur 2.2: Primære energikilders andel af det samlede energiforbrug fordelt på regioner. Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June 2004 9 2.1.3. Olie som dominerende energikilde Den historiske udvikling af verdens energiforbrug fordelt på energiformer, ses på Figur 2.3. Det ses, at forbruget af de forskellige energiformer generelt har været stigende over årene. Der var en voldsom stigning i olieforbruget indtil 1973, hvor den første oliekrise indtraf (Figur 2.5). Efter nogle udsving begyndte olieforbruget igen at stige i midten af 80 erne, men med en væsentlig mindre stigningstakt. 8 IEA World Energy Outlook, 2002. 9 BP statistical review of World Energy, June 2004. 11

Der har været en stigende efterspørgsel efter olie, kul og naturgas siden 1980 erne. Der kan observeres enkelte udsving i kulforbruget igennem 1990 erne, hvilket hovedsageligt begrundes med en omlægning i den europæiske energisektor fra kulanvendelse til naturgas 10. Hvorledes udviklingen ville kunne foregå de næste 25 år er illustreret på figur 2.3, hvor IEA s (International Energy Agency) vurdering vises. Prognosen er et reference scenarium, der ikke medtager mulige, potentielle eller sandsynlige energipolitiske initiativer for fremtiden, men forholder sig til, hvordan udviklingen kan forventes at blive med den nuværende kendte implementerede globale energipolitik. Forudsætningerne for prognosen fremgår af boks 1. IEA s reference scenarium bygger på antagelser omkring økonomisk vækst, prisudvikling samt regionale forskelle i ressourcebehov. Endvidere er indberegnet nogle forudsætninger om hvorledes den teknologiske udvikling forventes at blive. Anvendelsen af kul forventes at være stigende, især i udviklingslandene, men naturgasefterspørgslen forventes at stige endnu mere, da flere kulfyrede kraftværker i den industrialiserede verden omlægges til at anvende naturgas. Olien forventes fortsat at være den dominerende energikilde i verden. Væksten i olieefterspørgslen vil primært være i transportsektoren, som vil stå for over 50 % af det samlede olieforbrug. Mio. tons olieækvivalent 6000 5000 Prognose 2000-2030 (WEO2004) 4000 3000 2000 1000 0 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Olie Kul Naturgas Kernekraft Vandkraft Andet* Figur 2.3: Det globale energiforbrug fra 1970-2000, samt prognose for efterspørgslen fra 2000 til 2030 (jf. boks 1). * Energi fra biomasse, affald, geotermisk, sol, vind og bølger Kilde: World Energy Outlook 2004 11 samt IEA s database 12. 10 IEA, World Enrgy Outlook 2002. 11 IEA, World Energy Outlook, 2004. 12 IEA s hjemmeside, august 2004. 12

Boks 1: Forudsætninger for IEA s World Energy Outlook, 2004. World Energy Outlook (WEO) er udkommet hvert år siden 1993. Publikationen rummer 30 års prognoser for verdens energiudvikling. (Prognoserne udkommer hvert anden år, 2002, 2004 etc.). WEO-serien bliver produceret af IEA, der er et uafhængigt agentur tilknyttet OECD. WEO s analyser er reference scenario, der beskriver en mulig udvikling for verdens olieforbrug og produktion. I analysen medtages adskillige faktorer, der kan have indflydelse på udviklingen, så som olieprisudviklingen, investeringsbehov samt tilgængeligheden af producerbare reserver. Reference scenariet anskues som det mest sandsynlige forløb. De fremskrivninger, der ses for verdens olie efterspørgsel og produktion i rapporten, bygger på den antagelse, at der ikke forekommer nye energipolitiske ændringer og initiativer i reference perioden. Det er svært at forudsige, på hvilke områder nye energipolitiske initiativer vil blive gennemført, og hvordan de vil blive implementeret, samt hvilken indflydelse det vil have på reference scenarioet. I 2004 er WEO 2004 suppleret med et alternativt scenario, hvor man har inkludereret forventede energi og klima politikker, (herunder EU s såkaldte in the pipeline policies ). Olie reserver og ressourcer: IEA tager udgangspunkt i opgørelser af de globale oliemængder fra United States Geological Survey (USGS) jf. boks 5 og tabel 2.3. Opgørelserne bygger på detaljerede vurderinger af de geologiske forhold overalt i verden. USGS har foretaget en følsomhedsanalyse på størrelsen af de indvindelige oliemængder og estimeret sandsynligheden for både høje og lave ressourceantagelser. Reference scenariet ligger mellem de to yderpunkter. Produktion og efterspørgsel: Prognosen bygger på fremskrivninger af den estimerede økonomiske vækst, befolkningsudvikling, energipriser og teknologisk udvikling samt den tilhørende efterspørgsel af energi. IEA har ud over reference scenariet lavet andre scenarier, hvor det er undersøgt hvorledes påvirkningen fra høje oliepriser eller en mangel på olie, vil påvirke efterspørgslen. Grundlæggende forudsætninger for World Energy Outlook, 2004: Globalt forudsættes BNP at stige med gennemsnitligt 3.2 % p.a. i perioden 2002 til 2030. (Væksten i BNP var i gennemsnit på 3.3 % p.a. i perioden fra 1971-2002) Verdens befolkning antages at øges fra 6.2 mia. i 2002 til 8 mia. i 2030. Råolieprisen antages at være jævnt stigende til $29/tønde i 2030. Historisk set har den industrialiserede del af verden været den største aftager af verdens olie. I 1960 erne blev over 70 % af olien forbrugt af OECD landene. Siden har andelen været konstant faldende og Asien har siden slutningen af 80 erne haft de største stigninger i forbruget. I 2002 stod OECD-landene for 59 % af verdens olieforbrug, og andelen forudses at falde til 47 % i 2030 (Figur 2.4). Den lavere vækst i olieforbruget hos OECD landene overgås af kraftig vækst i de udviklingslande, hvor den økonomiske vækst forudses at blive størst. 13

Såfremt IEA s prognose holder stik, vil den øgede efterspørgsel på olie stille et øget krav til olieproduktionen. Fra 2030 vil der ifølge prognosen blive produceret 121,3 millioner tønder pr. dag. Det indebærer, at produktionen skal stige med 1,6 % p.a. over de næste 30 år (figur 2.3) 13, til sammenligning er produktionen steget med 1,3 % p.a. siden 1990 14. De seneste år og specielt i løbet af 2004, har behovet for olie til de økonomiske vækstcentre i Asien, overgået oliemarkedets og producenternes forventninger, og det viser at behovet for olie som energikilde stadig er markant. 15 Mio. tønder per dag Andet* 100 Mellemøsten Afrika Latin Amerika Øvrige Asien 50 Indien 0 2002 2010 2020 2030 Kina Overgangsøkonomier OECD Figur 2.4: IEA s prognose for verdens olieefterspørgsel fordelt geografisk *inkluderer lagerændringer samt forbruget ved international skibsfart. Kilde: World Energy Outlook, 2004 16. 13 World Energy Outlook, 2004. 14 OGJ s hjemmeside, august 2004. 15 Jf. Tabel 1 i Chinas scramble for energy security: an analysis of recent activities, IEA, Committee on non-member countries, Note by the Secretariat 23-Feb-2005, IEA/NMC(2005)7, I 2004 voksede Kinas olie forbrug med næsten 16 % til 6.38 mb/d, mens der for 2005 forventes en mindre tilvækst på 6.3 %, jf. Oil Market Report, IEA februar 2005. 16 World Energy Outlook, 2004. 14

Boks 2: Øget efterspørgsel fra Indien og Kina: De seneste års udvikling i Kina med stærk økonomisk vækst har sat sit præg på behovet for olieprodukter til især transportsektoren. Væksten har vist sit udslag ved årlige vækstrater på over 10 % i den kinesiske olieimport, en situation der i 2004 medførte en del nervøsitet på de globale oliemarkeder, for ville tilvæksten i olieproduktionen fortsat kunne følge med så stærk en vækst i efterspørgslen, nu og i fremtiden. En konsekvens af den øgede efterspørgsel nu og i fremtiden for udviklingslande som Kina og Indien, har været, at de nationale olie- og gasselskaber i blandt andet Kina og Indien de seneste år har investeret markant i internationale reserver og produktionsapparater, samt distribution i form af pipelines. Imens de vestlige lande ser forsyningssikkerhed udtrykt ved frie og åbne markeder, lægger udviklingslandene i Asien større vægt på fysisk at kunne kontrollere energikilden. I forhold til de internationale olieselskaber, har de nationale olieselskaber stærk politisk opbakning fra deres regeringer, og de tør derfor tage flere risici og er parate til tjene mindre på deres investeringer. For begge lande er det målet, at de nationale selskaber i 2020 vil kunne dække omkring 20 % af det samlede nationale olieforbrug. En af konsekvenserne heraf ville være en regionalisering af verdens oliemarked og en kamp for at opnå sikkerhed for energiressourcer i et allerede trangt marked. Kilde: Jf. Chinas scramble for energy security: an analysis of recent activities, IEA, Committee on nonmember countries, Note by the Secretariat 23-Feb-2005, IEA/NMC(2005)7 Boks 3: Anvendte kilder ved udarbejdelsen af delanalysen ressourcer Reserve vurderinger Produktionstal Prognoser Oil and Gas Journal (OGJ) x x BP statistical review of world energy x x IEA og World Energy Outlook x x Reserve vurderinger: OGJ s database indeholder data fra 1952, BP s database starter fra 1980. Canadisk tjæresand er inkluderet fra 2003 opgørelsen. NGL (Natural Gas Liquids) er ikke inkluderet i OGJ. Produktionstal: BP s opgørelse af produktionstal indbefatter NGL og produktion fra ikkekonventionelle kilder. OGJ opgiver kun råolieproduktionen. Prognoser: IEA publicerer hvert andet år en 30 års prognose for verdens olie-, kul - og naturgasproduktion samt efterspørgsel. Den øgede olieefterspørgsel er især begrundet med at en stadig større del af råolien vil blive anvendt til transportformål, i 2030 forventes således at ca.54 % af råolien anvendes til transportformål, i 2004 er det 47 %. Ikke mindst i udviklingslande som Kina, Indien og Indonesien forventes transportsektoren at blive stærk øget. 17 17 Jf. bl.a. F. Cattier, IEA oplæg ved et NOG netværksmøde i Stockholm den 14.12.2004. se Hwww.nog.seH 15

2.1.4. Olieproduktion Der er veldokumenterede historiske data for råolieprisen og produktion af råolie 18. Figur 2.5 viser verdens råolieproduktion og priserne siden 1950. 80 60 40 20 0 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 Mio. tønder per dag US$ per tønde Figur 2.5: Verdens råolieproduktion og pris*, *(Råolieprisen er eksportprisen for Saudi Arabian Light i løbende priser) Kilde: Oil & Gas Journals hjemmeside, august 2004 19. Af figur 2.5. fremgår den nævnte markante stigningstakt for olieproduktionen fra 1950 erne indtil begyndelsen af 70 erne. Som det ses, blev produktionen femdoblet i perioden samtidig med, at råolieprisen forblev stabil og lav. Som nævnt udgav den såkaldte Rom-klub 20 i 1972 en rapport, der blandt andet indeholdt en prognose for verdens olieproduktion og et scenario for fremtidigt opbrugte reserver. Prognosen forudsagde på grundlag af den daværende historiske udvikling en eksponentiel vækst i olieforbruget. Billedet ændredes allerede i 1973, da der indtraf en række politiske og økonomiske begivenheder, som afgørende ændrede prognosens forudsætninger. I 1973 og igen i 1979 steg olieprisen, da organisationen af olieeksporterende lande, OPEC, begrænsede udbuddet af råolie til verdensmarkedet. Efter et prisfald i midten af 80 erne steg produktionen igen, men ikke så markant som tidligere. 18 Oil & Gas Journal s hjemmeside, august 2004. 19 Oil & Gas Journals hjemmeside, august 2004. 20 Uafhængig gruppe bestående af videnskabsfolk, politikere og økonomer m.m. (www.clubofrome.org) 16

100% 75% 50% Latinamerika Afrika Mellemøsten Det tidligere Sovjetunionen Europa 25% 0% 2003 2003 2003 Reserver Produktion Forbrug Asien og Stillehavet Nordamerika Figur 2.6: Verdens olie-reserver, -produktion og -forbrug, regionalt fordelt. Verdens olie-reserver blev opgjort til 1.148 mia. tønder i 2003, mens verdens olieproduktion og forbrug udgjorde ca. 27 mia. tønder i 2003. Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June 2004 21. På figur 2.6 ses den regionale fordeling mellem reserverne, produktionen og forbruget af olie. Figuren illustrerer de regionale forskelle der er, på hvor olien bliver produceret, og hvor den bliver forbrugt. Tre områder er nettoimportører af olie: Nordamerika, Europa og Asien Stillehavet. I fremtiden forventes der at blive endnu større geografiske forskelle imellem de lande, der forbruger olie og de lande der producerer olie. En geopolitisk udvikling som allerede nu ses illustreret ved lokaliseringen af kendte reserver. Situationen er nu, at Europa og Nordamerika producerer ca. 25 % af verdens olieproduktion, mens Mellemøsten producerer godt 30 % af verdens olieproduktion. Derimod er under 10 % af verdens kendte reserver lokaliseret i Europa og Nordamerika, mens ca. 60 % af verdens kendte reserver er lokaliseret i Mellemøsten. Handelsvejene for verdens olie kan ses på Figur 2.7 og viser, at hovedparten af den producerede olie går til Europa, Asien Stillehavet og Nordamerika. Transport fra produktionssted til forbrugssted foregår via regionale rørledninger samt tankskibe. Fra mellemøsten transporteres olien hovedsagligt via tankskibe, hvorimod rørledninger ses udbygget i Europa, Asien og Nordamerika. De største efterspørgselsstigninger forudses i Asien og Stillehavs regionen. Globalt vil der være en afdæmpet tendens (jf. figur 2.4). Det forøgede skel mellem produktions- og forbrugssted vil medføre mere transport i fremtiden. I World Energy Investment Outlook 2003 22, forventes, at der skal investeres $257 23 milliarder frem til 2030 i infrastruktur så som rørledninger og tankskibe for 21 BP Statistical Review of World Energy, June 2004 22 IEA, World Eenrgy Investment Outlook 2003. 23 Til sammenligning investerede Shell $9.2 milliarder til efterforskning og produktion i 2003 (www.shell.com) 17

at kunne opretholde olietransporten fra produktionsstederne til de konsumerende regioner. Hvis skævvridning mellem produktions- og forbrugssted ikke skal forøges, vil der være behov for større investeringer i efterforskning og udbygning i den øvrige verden. Figur 2.7: Handelsvejene for verdens olie. Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June 2004 24 24 BP Statistical Review of World Energy, June 2004. 18

Boks 3: Hvordan opgøres verdens olieproduktion: Verdens olieproduktion beregnes som summen af følgende: Råolie: Direkte produceret fra reservoiret, kan variere i kvalitet. NGL (Natural Gas Liquids): Olie udvundet som kondensat ved naturgas produktionen. Ikke-konventionel olie: Tjæresand mm. Procesforøgelse: Forarbejdning af råolie til petroleumsprodukter (fyringsolie, benzin etc.). Råolien har højere densitet end slutproduktet, hvilket medfører at slutproduktet har et relativt større volumen. IEA opgør verdens olieproduktion i 2000 således (Mio. tønder pr. dag): Råolie 66,9 89,8 % NGL 4,8 6,4 % Ikke-konventionel olie 1,1 1,5 % Procesforøgelse 1,7 2,3 % Verdens Olieproduktion 74,5 100,0 % Kilde: IEA s hjemmeside og World Energy Outlook 2002 2.1.5 Fremtidig olieproduktion I IEA s reference scenarium 25 ses fremskrivninger af verdens olieproduktion frem til 2030, jf. figur 2.8. Prognosen er baseret på antagelser om, hvor olieproduktionen kan øges, eller hvor der forventes produktionsnedgang. IEA antager i prognosen, at OPEC s olieproduktion kan dække gabet mellem den resterende verdens olieproduktion og den samlede globale olieefterspørgsel. Det vil sige, når den øvrige verdens olieproduktion ikke mere kan øges, antages produktionen fra OPEC landene at tage over. Nedgangen i OECD s produktion begrundes i, at felterne i Europa og Nordamerika er modne 26. De historiske data fra diverse kendte olie felter dokumenterer, at et felts olieproduktion typisk vil toppe for derefter at falde, og at produktionsfaldet vil kunne mindskes, hvis olieindvindingsmekanismerne løbende udvikles. Typisk kræves der derfor fortsatte investeringer for at kunne opretholde en produktion fra kendte reserver. OPEC, primært Mellemøsten, forventes ifølge IEA fortsat at være den vigtigste lokalitet for verdens olieproduktion. Indenfor den nærmeste fremtid vil olieproduktionen kunne øges uden for OPEC, men efter år 2010 og frem mod 2030 forventes produktionen at stagnere og for enkelte regioner, såsom Europa og Nordamerika, forventes en faldende produktion. Det eneste sted, hvor produktionen kan forøges markant i forhold til de kendte globale reserver, vurderes at være i OPEC landene, især Mellemøsten. OPEC s andel i produktionen på verdensplan forventes at stige fra 37 % i 2002 til 53 % i 2030 25 IEA, World Energy Outlook 2004. 26 IEA, World Energy Outlook 2004. 19

Fremskrivninger for udviklingen i verdens olieproduktion, kræver visse forudsætninger for at blive opfyldt. Herunder en tilgængelighed af tilstrækkelige oliereserver og tilstrækkelige investeringer til en udbygning af nye reserver, og investeringer for at kunne opretholde det eksisterende produktionsapparat. I IEA s reference scenarium tages udgangspunkt i, at disse forudsætninger vil blive opfyldt, illustreret i Figur 2.8. Produktionskapacitet (Mio. tønder per dag) Investeringsbehov (Mia. US$) 140 120 100 80 60 40 20 0 2002 2010 2020 2030 0 500 1000 1500 Mellemøsten Ikke-konventionel olie Europa Nordamerika Øvrige Figur: 2.8: IEA s forventninger til en udbygning i produktionskapaciteten fra 2002 til 2030, samt en vurdering af det nødvendige investeringsbehov for perioden Kilde: World Energy Outlook, 2004 og World Energy Investment Outlook, 2003 Referencescenariet forudsætter, at olieproduktionen fra Mellemøsten øges med omkring 250 %, til ca. 52 mio. tønder/dag, hvilket vil kræve investeringer på godt 500 mia. USD i prognoseperioden. Til sammenligning forventes der i perioden investeret godt 600 mia. USD 27 i Nordamerika, for at der kan opretholdes en produktion på 10 mio. tønder/dag i 2030, hvilket er omkring 30 % lavere end produktionen i dag. I Mellemøsten er de gennemsnitlige udbygnings- og produktionsomkostninger ca. 50 % lavere end de gennemsnitlige omkostninger globalt, hvilket også ses reflekteret i de forventede omkostninger ved udbygning og videreudviklingen af det eksisterende produktionsapparat i figur 2.8. IEA, WEO 2004 anfører, at det er usikkert, om det er muligt at tiltrække investeringer på det forudsatte niveau til Mellemøsten, blandt andet i lyset af områdets politiske ustabilitet. Derfor arbejdes der i IEA's Restricted Middle East Oil Investment Scenario 28 ligeledes med en 27 Til sammenligning investerede Shell $9.2 milliarder til efterforskning og produktion i 2003 (www.shell.com) 28 World Energy Investment Outlook 2003 20

fremskrivning, der er baseret på en situation med utilstrækkelige investeringer i Mellemøsten. OPEC landene forventer, at de vil kunne håndtere det øgede produktionskrav, samt at investeringsbehovet sandsynligvis ikke er væsentligt større end hvad man historisk til nu har set. Men OPEC er til gengæld usikre på, hvorledes den globale efterspørgsel udvikler sig og vurderer at den største udfordring er at kunne igangsætte investeringerne på det rette tidspunkt og effektivt nok. 29 Produktionen fra Mellemøsten var på sit højeste niveau i slutningen af 1970 erne, og først i de seneste år har det nærmet sig et lignende niveau, men produktionsrekorderne fra 1970 erne 30 er ikke oversteget. En anden væsentlig forudsætning for reference scenariets produktionsprofil er tilgængeligheden af tilstrækkelige olieressourcer. Fremskrivningen i reference scenariet tager udgangspunkt i USGS s 31 middelværdi for ressourceopgørelse, som indebærer, at olieproduktionen forventes at ville toppe omkring 2030. IEA har endvidere vurderet konsekvenserne ved en endnu lavere olieressourcesituation i low ressource case, hvori det forventes at produktionen topper indenfor de næste to årtier. Konsekvenserne ved begge de to nævnte alternative scenarier er, at produktionen ikke kan følge med efterspørgslen. En mulig respons i de alternative scenarier kan derfor være relativt stigende oliepriser og en lavere olieefterspørgsel i 2030. Nedgangen i den konventionelle olieproduktion forventes i nogen grad at blive modsvaret af en stigende produktion fra ikke-konventionelle oliekilder så som tjæresand, som med højere oliepriser forventes at blive mere rentabelt at producere. Men selv relativt små ændringer i den forventede efterspørgsel, fører til markante ændringer i den fremtidige olieproduktion; se tabel 2.1. I IEA reference scenario forventes olieproduktionen at skulle stige med 1.6 % p.a. indtil 2030, hvorimod EIA forventer at samme produktionsniveau vil skulle opnås allerede i 2025, hvilket betyder en årlig vækst på 1.9 % p.a. fra 2002 niveauet til 2025 32. OPEC er mere tilbageholdende i vækstvurderingerne og forventer en stigning på 1.7 % p.a. mod 2025 33. Vækst i olieefterspørgsel p.a. IEA (2002-2030) 1.6 EIA (2002-2025) 1.9 OPEC (2002-2025) 1.7 Tabel 2.1: IEA, EIA og OPEC s prognoser for den fremtidige vækst i olieefterspørgselen Kilde: Oil Outlook to 2025 OPEC review paper. September 2004, International Energy Outlook 2004, EIA April 2004 og World Energy Outlook, 2004. I 2004 var tilvæksten i olie efterspørgsel markant og den største set i flere årtier. Det har betydet, at flere har diskuteret, hvorvidt IEA-, EIA- og OPEC- tilvækstprognoserne for olie er for konservative. Historisk har man kunnet observere at efterspørgslen har svinget fra år til år, med kraftige stigninger det ene år og noget lavere stigninger det næste. Siden 1990 har væksten været 1,3 % p.a. 34, og dette tal indeholder udsving gående fra negativ til en vækst på 2.5 %. 29 Oil Outlook to 2025 OPEC review paper. September 2004 30 BP Statistical Review of World Energy June 2004 31 USGS (United States Geological Survey Assessment 2000 32 International Energy Outlook 2004. EIA April 2004 33 Oil Outlook to 2025 OPEC review paper. September 2004 34 OGJ s hjemmeside, august 2004. 21

Tilvæksten i olieefterspørgslen forventes er blive mere moderat i 2005 35, end i 2004, og det kan ikke udelukkes, at den langsigtede tilvækst set i IEA s reference scenario holder stik. I det kortere perspektiv viste den højere efterspørgsel i 2004, at det sætter olieproduktionen under pres. I et længere tidsperspektiv er produktionen mere fleksibel overfor stigende efterspørgsel. Dog vil tempoet for efterspørgslen have stor indflydelse på, om olieproduktionen topper inden for de næste 2 eller 3 årtier. 2.1.6 Oliereserver 2.1.6.1 Verdens oliereserver Generelt er der internationalt på flere niveauer stor interesse i at kunne estimere verdens oliereserver så præcist som muligt, bl.a. fordi olien er den nuværende vigtigste globale energikilde, og økonomisk har stor effekt både som ressource, vare og som investeringsobjekt. Oliereserver defineres typisk som de mængder af olie, som under de nuværende økonomiske forhold kan indvindes med kendt teknologi fra forekomster, hvor der er påvist olie. Det betyder derfor, at reserveniveau typisk ændres over tid, blandt andet fordi der til stadighed foregår en teknologisk udvikling inden for efterforskning og indvinding af olie, ligesom de økonomiske forhold for olie- og gassektoren varierer (figur 2.5). I opgørelser af verdens oliereserver anvendes ofte termen proven reserves eller påviste reserver, som er reserver, der kan indvindes efter ovennævnte kriterier. Af tabel 2.2 fremgår den geografiske fordeling af verdens påviste råoliereserver pr. 1. jan. 2004 og produktionen i 2003. Påviste reserver pr. 1. januar 2004 Mia. td. Råolieproduktion i 2003 Mio. td./d Nordamerika 217,2 11,4 Latinamerika 98,8 5,6 Europa 19,7 6,1 Det tidligere Sovjetunionen 77,8 9,9 Mellemøsten 726,8 20,8 Afrika 87,0 7,5 Asien og Stillehavet 38,3 7,3 Verden 1265,8 68,5 Tabel 2.2: Råoliereserver pr. januar 2004 og råolie produktion 2003. Produktionen omfatter kun råolie (jf. boks 3). Reserveopgørelser fra OGJ, inkluderer ikke-konventionel olie fra canadisk tjæresand OGJ opgørelse af verdens råolie produktion (produktion af NGL er ikke inkluderet) Kilde: Oil and Gas Journal, OGJ,December 20, 2004 37. 35 Oil market report IEA - 10th February 2005 36 I reserveopgørelserne fra OGJ er der som nævnt i tabellen inkluderer ikke-konventionel olie fra canadisk tjæresand, men ikke fra Venezuela. 37 OGJ, december 22, 2003. 22

Reserverne kan sættes i et tidsmæssigt perspektiv ved at beregne forholdet mellem reserven og det forrige års produktion. Herved fås det såkaldte R(reserve)/P(produktion)-forhold, som er et mål for, hvor mange år olieproduktionen kan opretholdes på det pågældende niveau. Da R/P-forholdet udgør en beregnet rækkevidde af reserverne, opfattes det positivt, når forholdet vokser, og negativt, når forholdet falder. På baggrund af OGJ s opgørelser over verdens oliereserver kan R/P-forholdet beregnes til 51. Dette betyder tilgængelig olie, svarende til 51 års produktion på 2002 niveau. R/P-forholdet anvendes til at give et sammenligneligt mål for, hvor store reserverne er. RP forholdet kan imidlertid ikke erstatte en egentlig prognose, specielt hvis der forventes store variationer i størrelsen af den fremtidige produktion. R/P forholdet beregnes af BP 38 til at være 41. Forskellen i forhold til OGJ skyldes, at BP vurderer de canadiske reserver til ca. 18 mia. tønder, hvorimod OGJ vurderer reserverne til 180 mia. tønder. Det er en illustration af de forskellige opgørelser og holdninger til reservernes størrelse og gyldighed. Mia. tønder 1200 Nordamerika 900 Latinamerika Asien og Stillehavet 600 Afrika Det tidligere Sovjetunionen 300 Europa 0 Reserveropgørelse 2002 Reserveropgørelse 2005 Mellemøsten Figur 2.9: Fordelingen af verdens råoliereserver pr. 1. januar 2002 og pr. 1. januar 2005. Kilde: Oil and Gas Journal: OGJ December 23, 2002 og OGJ; december 20, 2004 Som det fremgår af figur 2.9, har fordelingen af verdens oliereserver ændret sig betydeligt i OGJ s opgørelse i 2005 39. Årsagen er, at verdens oliereserver er blevet opskrevet ved medtagelsen af tjæresand i Canada på ca. 175 milliarder tønder. Dermed reduceres OPEC s andel af verdens reserver fra 66 % til 57 % 40. Det er ikke ukompliceret at medtage tal for det canadiske tjæresand, selvom reserven er opgjort til 175 mia. tønder. Der kræves teknologiske fremskridt samt relativt store investeringer, før disse ikke-konventionelle reserver bidrager væsentligt til verdens olieproduktion. (jf. 2.1.7.) 38 BP Statistical Review of World Energy, June 2004. 39 OGJ; december 20, 2004. 40 OGJ; december 23, 2002. 23

2.1.6.2 Reservernes historiske udvikling En omfattende tidsserie af reserveopgørelser for verdens råolie er udarbejdet af Oil and Gas Journal (OGJ). På Figur 2.10 er vist OGJ s opgørelser af verdens råoliereserver. Tidsserien dækker en periode på mere end 50 år, de blev opgjort første gang pr. 1. januar 1952 41. 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Reserver af råolie i canadisk tjæresand, mia. tønder Reserver af råolie, mia. tønder Kummulativ produktion siden 1950, mia. tønder Figur 2.10: Verdens råoliereserver Kilde: OGJ, hjemmeside august 2004 og OGJ, december 20, 2004 29 Det kan konstateres, at reserverne er vokset over tid, og at reserverne periodevis er konstante. Dette betyder, at der er foretaget en opskrivning af reserverne af samme størrelse eller større end årets produktion. Når reserverne vokser over tid, skyldes det ikke kun, at der findes nye olieforekomster, men også at en voksende mængde kan indvindes fra de kendte forekomster som følge af bl.a. teknologiudviklingen og økonomiske forudsætninger. 41 OGJ s hjemmeside, august 2004. Data er af varierende kvalitet, for eksempel indgår der i datamaterialet reservevurderinger, som udover at bygge på et teknisk grundlag også kan indeholde politisk motiverede opskrivninger. Man kan derfor ikke uden videre sammenligne de forskellige data i tidsserien. 24

R/P 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Figur 2.11: Verdens R/P-forhold Kilde: OGJ s hjemmeside, august 2004 og OGJ, december 20, 2004 29 Det skal endvidere bemærkes, at det beregnede R/P-forhold (Figur 2.11) typisk varierer mellem 30 og 45, og R/P-forholdet har således tilnærmelsesvis været konstant i en periode på omkring 50 år. Råoliereserverne blev i starten af 70 erne opgjort til godt 600 mia. tønder olie. Sammenholdes det tal med den samlede produktionen fra 1970 til 2000, burde reserven i dag være på 0 tønder olie. De opgjorte reserver fra starten af 1970érne er således blevet produceret på under 30 år. Reserverne er p.t. opgjort til ca. 1200 mia. tønder. Jf. figur 2.10. Som det uddybes i afsnit 2.3.2., blev oliemarkedet i midten af 80 erne ustabilt på grund af en lavere oliepris og høje produktionsrater. Derfor indførte OPEC-landene i Mellemøsten produktionskvoter med henblik på at styre olieprisen. Kvotetildelingen for de enkelte OPEC lande blev givet på baggrund af det enkelte lands reservetal. Det kan derfor ikke udelukkes, der lå et vist incitament til at opgøre reservetallet så positivt som muligt. Produktionskvoterne medførte, at nogle OPEC-lande opskrev deres reserver betydeligt, uden der tilsyneladende var gjort nye fund. I perioden 1986 til 1990 blev de globale reserver således opskrevet fra 708 mia. tønder til i alt 983 mia. tønder (OGJ 42 ). De globale reserver blev som nævnt igen opskrevet i 2003 ved at inkludere de ikke-konventionelle olieforekomster. Opskrivningen er størst hos Oil and Gas Journal (OGJ), hvor Canadas reserver er opgjort til 178 mia. tønder i 2004 43. I modsætning hertil er Canada s reserver opgjort til godt 18 mia. tønder 1 af BP. Opskrivningen af Canada s reserver bevirker, at det globale R/P forhold stiger fra 42 i 2002 til 51 i 2004. Med inkluderingen af Canda s tjæresand forventes verdens produktion beregningsmæssigt at kunne opretholdes ca. 10 år længere. Forskellen illustrerer dilemmaet omkring ikke-konventionel olie, og at beregningerne for, hvor meget olie der er til stede, og hvor meget der kan produceres, kan udlægges ret forskelligt. 2.1.6.3 Ikke-konventionelle olieforekomster Konventionel olie er flydende fossil olie, som produceres fra brønde i traditionel forstand, eller som udvindes som Natural Gas Liquids (NGL), dvs. olie udvundet som kondensat ved naturgasproduktion. De såkaldte ikke-konventionelle olieforekomster kan også medregnes i et fremtidigt indvindingspotentiale. Ikke-konventionel olie omfatter svær olie, ekstra svær olie, olie udvundet fra 42 OGJ s hjemmeside, august 2004. 43 OGJ, december 20, 2004. 25