DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank



Relaterede dokumenter
DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

1.OM AT TAGE STILLING

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Det svære liv i en sportstaske

- Om at tale sig til rette

Arbejdsark i Du bestemmer

Uden en far om familiedannelse efter fertilitetsbehandling blandt enlige kvinder og lesbiske par

Når uenighed gør stærk

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Skole/hjem samarbejde på Engstrandskolen

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Undersøgelse af patienternes oplevelser under ambulante besøg i Juliane Marie Centret 2013

Maglebjergskolens seksualpolitik

2. familiers ligheder og forskelle

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

Søskendeproblematikken

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag C: Interview med Camilla

TIL GENNEMSYN. Indhold

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

E B ETISK FORUM FOR UNGE FORPLANTNINGSTEKNOLOGIENS MULIGHEDER OG DILEMMAER

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.


Kulturen på Åse Marie

Kort præsentation af kandidater. Skolebestyrelsesvalg 2014 Tingstrup Skole

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Hul i hjertet. Hul. i hjertet. En bog om barnløshed. Steen Møller Laursen

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Samlet resultat for elevtrivsel for Produktionsleder 2014 Frekvensanalyse (13 besvarelser svarende til 41 %)

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Aktiv lytning og spørgeteknik

Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Kort eller lang reagensglasbehandling?

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

FORMÅL MED PROCESSEN

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Forberedelse - Husk inden:

Undervisningsvejledning klasse

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Indhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

ET PLEJEHJEM i Københavns Kommune

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

KARRIERE-COCKTAIL AARHUS UNIVERSITET KARRIERE-COCKTAIL ARNE N. SKOV REGNSKABSCHEF 17. NOVEMBER 2015

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Information og samtykkeerklæring

FAMILIELIV OG REPRODUKTION FORLØB KLASSE

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Et godt valg -2. Daniel hører fra Gud

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

brevets styrke 2013 og bliv klogere på danskerne

MANGFOLDIGE FAMILIEFORMER

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

Er dette sandheden eller er det synsninger :

Selvhjælps- og netværksgrupper

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Behandling for ufrivillig barnløshed

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Med Jesus i båden -3

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Den gode dialog. En guide til personalet

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL)

Forældreundersøgelse

3.4 Mangfoldige familieformer

Transkript:

DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1

KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen, og vi ønsker med dette materiale at bidrage med viden om, hvad det vil sige at være donorbarn, og inspiration til skole-hjem samarbejdet og undervisningen. Grundlæggende er donorbørn helt almindelige børn, der ikke skal tages særlige hensyn til. Men det vilkår, at de typisk ikke kender deres donor, kan give anledning til spørgsmål fra kammeraterne. Derfor anbefaler vi, at du inviterer til dialog med forældrene til donorbarnet, så du får kendskab til familien og afstemmer forventninger i forhold til hvem, der skal have hvad at vide. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er lige så stor som i andre familier, dog har vi sat fokus på de familier, hvor der ikke er en far i hjemmet, da det er vores indtryk efter dialog med mange familier, at det er her, de yngste skolebørn møder flest spørgsmål. Venlig hilsen Iben Frithiof Kristoffersen, StorkKlinik og Annemette Arndal-Lauritzen, European Sperm Bank Spørg forældrene om familieform og fortællingen om donor/far Forældre til donorbørn kan have forskellige måder, at fortælle deres barn om, hvordan de er kommet til verden. Vi anbefaler, at du spørger forældrene nysgerrigt ind til deres familieform, og hvilken fortælling og viden barnet har om donor/far. Gennem et kendskab til elevens familieforhold har du mulighed for at anerkende eleven og inddrage hans/hendes viden om at være donorbarn i dit relationsarbejde. Du vil være bedre klædt på til at kunne svare på spørgsmål og håndtere eventuelle konflikter i klassen, der handler om at være donorbarn. F.eks. hvis klassekammeraterne spørger, om hvorfor donorbarnet ikke har en far. Invitér til dialog og afstem forventninger Nogle forældre ønsker fuld åbenhed overfor klassen og forældregruppen, andre vælger kun at informere klasselæreren, og nogle helt tredje ønsker kun at fortælle, at deres barn er donorbarn, hvis nogen spørger. Vi anbefaler, at du taler med forældrene om, hvad de ønsker skal kommunikeres til hvem, om at deres barn er donorbarn. Vær åben og nysgerrig over for forældrene og spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om. 2

FAKTA OM DONORBØRN Som lærer og pædagog er det vigtigt at lytte åbent til barnets egen fortælling om sin familieform, også tankerne om donor og fraværet af en far. Barnet vil med fortællingen udvikle sin selvforståelse og sit selvværd. Sara Hedegaard Jensen, psykolog TIPS: Forventningsafstemning med forældrene: Lær eleven at kende. Spørg til familieform, forældrenes fortælling om donor/far, og evt. deres holdning til donorsøskende Vær nysgerrig og opmærksom på, hvad der er vigtigt for barnet Lyt til forældrenes ønsker om, hvor meget og til hvem, der skal fortælles, om at deres barn er donorbarn Afstem forventninger og lav aftaler om, hvem der fortæller hvad til f.eks klassen, forældregruppen, øvrige lærere og pædagoger Tal om muligheden for at inddrage viden om, hvad det vil sige at være donorbarn i undervisningen f.eks. i forbindelse med Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Spørg forældrene hvis der er noget, du er i tvivl om Der kan være donorbørn i alle typer familier både, hvor forældre kan være enlige kvinder, lesbiske par eller heteroseksuelle par. Hvor mange donorbørn er der i Danmark? Der er cirka 20.000 donorbørn i Danmark. Der er blevet undfanget donorbørn i mange år, men især siden midten af 1980 erne. Hvordan bliver et donorbarn til? Et donorbarn kan blive til ved insemination eller IVF behandling. Ved insemination føres sæd ind i kvindens livmoder via et kateter (en meget lang tynd sprøjte). Ved IVF behandling tages æg ud af kvinden, æggene befrugtes med sæd i et laboratorium, og lægges tilbage i kvinden efter 2-5 dage. Sæden vælges inden behandlingen. Nogle vælger sæden meget specifikt hos en sædbank og får denne særlige donor leveret til klinikken, der udfører behandlingen. Andre giver få ønsker til donor f.eks. blå øjne, brunt hår og så vælger klinikken en passende donor ud fra det. Hvilken form for donorer findes der? I Danmark findes der to slags sæddonorer. Den ene er åbne sæddonorer, hvor barnet når det er fyldt 18 år, har ret til at få oplyst donors identitet, og den anden er lukkede sæddonorer. En lukket sæddonor kaldes også en anonym sæddonor. Ikke alle lande i verden har begge muligheder. Nogle lande siger, at sæddonorer kun må være lukkede eller anonyme - f.eks. Belgien - mens andre lande som Sverige siger, at sæddonorer kun må være åbne. I Danmark kan man vælge, hvilken slags donor, man vil bruge. Der findes også kendte donorer, hvor andre juridiske forhold gør sig gældende. 3

Jeg synes, det er vigtigt at informere min datters lærer om, at min datter er donorbarn. Det er vigtigt at fortælle, at et barn er donorbarn, og hvordan man kan håndtere det, fordi det er så usædvanligt, og der er meget lidt erfaring og viden om det.. Mor til donorbarn på 6 år Kan barnet opsøge sin donor? Ja og nej. Hvis sæddonoren er åben, kan barnet få oplyst hans identitet, når det er fyldt 18 år. Hvis sæddonoren er lukket - eller anonym - kan barnet ikke få oplyst hans identitet. Det er dog ikke alle, der ønsker at opsøge deres donor, selv om deres forældre har valgt en åben donor. Uanset om barnet har en åben eller anonym donor, vil barnet nogle gange kunne få mere viden om donor. Moren kan have købt materiale om donoren, der f.eks. kan bestå af: Et interview med donoren, hvor man kan høre hans stemme Eksempler på hans håndskrift, et babybillede eller endda en personlighedsanalyse Alt sammen noget, som kan være med til at svare på mange af de spørgsmål, som donorbørn kan have omkring deres donor. Er donor en far? Hos StorkKlinik og European Sperm Bank bruger vi ikke ordet far i forbindelse med en donor, fordi donoren ikke har en fars juridiske forpligtelser. Det kan dog være svært at forstå for børn i indskolingen. De fleste børn ved godt, at der skal en mand og kvinde til at lave et barn, og det vil efter deres opfattelse være en far og mor. Derfor er det en god idé at spørge forældrene til donorbarnet, hvordan de forklarer begrebet donor til deres barn. Kan barnet have donorsøskende? Donorbørn efter samme donor opfatter vi ikke som halvsøskende i almindelig forstand, men derimod, at de er børn efter samme donor. Der findes i dag grupper på bl.a. Facebook, hvor donorbørn leder efter andre, der er børn efter samme donor. Nogle børn vil omtale donorsøskende som halvsøskende, hvis det er sådan, man omtaler det i deres familie. Der er også nogle donorbørn, som leder efter deres donor, selv om han er anonym. Her er det vigtigt, at man forstår, at det er forældrene, som har valgt, at donoren skal være anonym. Det er også vigtigt at forstå, at donoren selv har valgt at være anonym. Hvad må lærere og pædagoger fortælle barnet om donor/far? Man har ikke juridisk ret til at få at vide, om man er donorbarn, adopteret eller ikke har har den far, man tror, man har. Det er inden for familien den slags spørgsmål afgøres. Som lærer eller pædagog må man aldrig blande sig i, hvordan familien håndterer spørgsmål af etisk og moralsk karakter, heller ikke selv om man måske synes, at barnet bør have en bestemt viden. 4

Jeg vil gerne italesætte det som en ligestillet måde at være familie på - velvidende at min datter kunne blive mødt med udfordrende spørgsmål. Dem har jeg forberedt hende på at kunne møde. Man kan aldrig styre, hvordan andre reagerer og spørger, men man kan forberede én selv og børnene på, hvordan man vil svare ved ikke at skærme dem for spørgsmålet. Mor til donorbarn på 5 år I mange familier ved barnet godt, at der er brugt en donor. I nogle familier har man imidlertid valgt ikke at fortælle barnet, at det har en donor. Det er den enkelte families eget valg, som man skal respektere. Hvis man som professionel har en bekymring for barnet, kan man diskutere bekymringen med forældrene - aldrig alene med barnet. Skrevet med udgangspunkt i anbefalinger fra Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital og medlem af Etikpanelet på www.etik.dk 5

UNDERVISNING I SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB I det følgende finder du inspiration til, hvordan viden og perspektiver omkring donorbørn kan tænkes ind i undervisning i familieformer og reproduktion i indskolingen i forbindelse med det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Undervisning i mangfoldige familieformer Når du beskæftiger dig med emnet familieformer i undervisningen, vil det være en god anledning til at arbejde med mangfoldighed og tale med eleverne om, at der findes mange forskellige familieformer. (Danmarks Statistik har registret i alt 37 forskellige typer af børnefamilier). Ved at tage udgangspunkt i et bredt forældrebegreb, hvor forældre ikke udelukkende forstås som far og mor, kan alle børn bidrage ligeværdigt uanset om de er donorbørn, adoptivbørn, skilsmissebørn eller bor i plejefamilie. I en gennemsnitlig klasse vil donorbarnets familieform blot være én blandt mange forskellige familieformer, hvor det vigtigste er at fokusere på ligeværdighed, og at ingen familieformer er bedre end andre. I kan beskæftige jer med forældrebegrebet og tale om forældres rolle i børns liv, som den, der giver omsorg, kærlighed og tryghed, og komme ind på spørgsmål som: Hvad er det bedste ved at have en forælder? Hvad er det mest irriterende ved at have en forælder? Undervisning i reproduktion I forbindelse med undervisning, der handler om reproduktion, vil det være relevant at give eleverne viden om, at man kan få børn på forskellige måder, herunder at nogle børn kommer til verden ved hjælp af donor eller kunstig befrugtning, og hvad adoption er. Du kan også tale med klassen om, hvorfor man vælger at få børn, og hvorfor nogle forældre har brug for hjælp til at få børn. 6

Storkklinik og Nordic Cryobank Group European Sperm Bank er en del af Nordic Cryobank Group Struenseegade 9, 2. sal 2200 København N Telefon 3834 3600 info@europeanspermbank.com Om Donorbarn i klassen Materialet er udviklet i et samarbejde mellem StorkKlinik og European Sperm Bank, og bygger på vores egen viden og erfaringer, samt gode råd og erfaringer fra forældre til donorbørn. DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre StorkKlinik er en del af VivaNeo Gruppen Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K Telefon 3257 3316 info@storkklinik.dk Donorbarn i skole StorkKlinik og European Sperm Bank har også udarbejdet materiale til forældre, der har donorbørn i skolealderen. Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere viden om donorbørn, er du velkommen til at kontakte os: StorkKlinik og European Sperm Bank. Du kan downloade materialet på vores hjemmesider: www.europeanspermbank.com www.storkklinik.dk 7