PricewaterhouseCoopers, Skatteafdelingen Firmabil eller egen bil. Ajour firmabil. Juni 2007. *connectedthinking Ajour firmabil maj 2007 1

PricewaterhouseCoopers, Skatteafdelingen Firmabil eller egen bil Ajour firmabil Juni 2007 *connectedthinking Ajour firmabil maj 2007 1

Redaktion Søren Bech (ansv.) Katja W. Brandt Knut Sigurd Hansen Joan Faurskov Rasmussen Søren Erenbjerg Layout PwC M&C 023707 Tryk Trykbureauet Oplag 13.000 eks. ISSN 16037324 2 Ajour firmabil maj 2007

Indhold Indledning......................................................... 4 Firmabil eller egen bil?................................................ 4 Fleksibel aflønning................................................. 6 Krav til aftale om en bruttolønsordning................................... 6 Medarbejderens forhold.............................................. 7 Erhvervsmæssig kørsel i egen bil.................................... 8 Arbejdsgiverens forhold.............................................. 8 Medarbejderens forhold............................................. 10 Firmabil.......................................................... 12 Arbejdsgiverens forhold............................................. 12 Medarbejderens forhold............................................. 14 Driftsudgifter...................................................... 16 Delvis firmabil..................................................... 18 Firmabil for hovedaktionærer.......................................... 18 Firmabil på gule plader.............................................. 19 Leasing.......................................................... 20 Leasede biler...................................................... 20 Moms........................................................20 Dele-leasing....................................................... 21 Oversigtsskema................................................... 23 Skema........................................................... 24 Særlige forhold................................................... 26 Biler på tværs af landegrænser....................................... 26 Brug af udenlandsk indregistreret bil i Danmark.......................... 26 Indførsel af biler til Danmark kvartalsafgift.............................. 27 Import af biler til Danmark............................................ 28 Udførsel af biler fra Danmark......................................... 29 Ajour firmabil maj 2007 3

Indledning Biler indtager en central rolle i vores hverdag og er for mange en nødvendighed i erhvervsmæssigt regi og for at få hverdagen til at fungere. Det er langt fra usædvanligt, at familien i dag har to biler, og for mange, f.eks. konsulenter, er det et krav, at de har egen bil for at kunne bestride arbejdet. Fælles for alle er, at udgifter til bil er en væsentlig post på familiebudgettet, der, ud over de løbende udgifter til benzin, reparationer, forsikringer mv., også omfatter renter på lånet og værditabet på bilen. Samlet betyder det, at bilen er en dyr, men for mange nødvendig investering for at få tingene til at hænge sammen i hverdagen. Om det er egen bil eller firmabil, som er mest for delagtigt, afhænger blandt andet af for holdet mellem den erhvervsmæssige og private kørsel. For at kunne vurdere dette har vi i det følgende beskrevet reglerne for kørsel i egen bil og firmabil. Endvidere har vi udarbejdet et skema, som giver et overblik over, hvornår det er mest fordelagtigt at bruge sin egen bil eller have firmabil. Vi har endvidere udviklet et program, der ligger til fri afbenyttelse på vores hjemmeside, hvor du kan indtaste oplysninger om kørselsbehov, bilens pris, kilometer pr. liter mv. Programmet beregner, om det er mest fordelagtigt at have egen bil eller firmabil. Vi anbefaler, at der i hvert enkelt tilfælde foretages detaljerede beregninger. Firmabil eller egen bil? Et væsentligt økonomisk risikoelement er vurderingen af, hvor stort værditabet vil være på en ny bil. I takt med at der kommer nye bilmodeller med stadig kortere mellemrum, bliver det vanskeligere på forhånd at vurdere, hvor stort værditabet bliver. Miljømæssige forhold kommer givetvis til at spille en større rolle ved valg af størrelse af bil, som f. eks. CO2-udledningen, hvilket økonomisk peger på mindre brændstofforbrugende biler. Finansieringsudgifterne er heller ikke helt uvæsentlige at tage i betragtning, særligt hvor der er risiko for en større rentestigning. Udover det rent økonomiske indgår også subjektive forhold, hvor man vælger firmabil, hvis man vil være garderet mod uventede reparationer, vide at sikkerheden altid er i orden mv. Det viser sig ofte, at skal man have firmabil, vælger man ofte en bedre udstyrsmodel, end den man ville have valgt, hvis man selv skulle købe bilen. Samlet er der derfor flere forhold subjektive som objektive der bør overvejes, når valget skal træffes mellem firmabil eller egen bil. Firmabil indgår ofte som en del af en fleksibel løn ordning, hvor medarbejderen normalt skal acceptere en lønnedgang eller en lavere løn stigning, der 4 Ajour firmabil maj 2007

svarer til den anslåede udgift på bilen. Arbejdsgiveren kan ikke efterfølgende flytte alle udgifterne krone for krone over på medarbejderen, hvis det viser sig, at udgifterne bliver større end budgetteret. Forholdet er nær mere belyst i afsnittet Fleksibel aflønning. Det bliver mere almindeligt, at man bor i et land og arbejder i et andet, f.eks. at man bor i Danmark og arbejder i Sverige eller omvendt, noget som i de senere år har haft en voldsom vækst. Vi har kort i afsnittet Særlige forhold beskrevet nogle af de forhold, som i denne sammenhæng vedrører bilen, som arbejdsgiver og medarbejder bør være opmærksom på. Denne gennemgang af bilordninger dækker ikke samtlige forhold, man kan komme ud for, men giver et godt indblik i, hvilke overvejelser der bør indgå, når man skal vælge mellem de forskellige muligheder. Vi står naturligvis altid til disposition med råd og vejledning i den konkrete situation, ligesom vi anbefaler, at der altid foretages helt konkrete vurderinger og beregninger tilpasset den aktuelle situation. Har De spørgsmål til indholdet i dette Ajour, er De velkommen til at rette henvendelse til Deres sædvanlige kontaktperson eller til Søren Erenbjerg og Søren Bech med skattemæssige spørgsmål, Katja W. Brandt med momsmæssige spørgsmål og Joan Faurskov Rasmussen med spørgsmål i relation til registreringsafgift på biler. Redaktionen afsluttet 1. juni. Katja W. Brandt Telefon: 3945 9451 Email: kwb@pwc.dk Søren Erenbjerg Telefon: 3945 3384 Email: ser@pwc.dk Joan Faurskov Rasmussen Telefon: 3945 9463 Email: jof@pwc.dk Søren Bech Telefon: 3945 3343 Email: sbc@pwc.dk Ajour firmabil maj 2007 5

Fleksibel aflønning Fleksibel aflønning betyder, at medarbejderen sammen med sin arbejdsgiver aftaler at få en mindre kontant løn mod f.eks. at få stillet firmabil til rå dighed. Mange virksomheder overvejer eller har allerede indført fleksibel løn i større eller mindre omfang. Det skyldes ønsket om: at fremstå som en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere at give medarbejderen et overblik over den samlende lønpakke at sikre, at virksomheden får mest mu ligt ud af personaleomkostningerne. Specielt det første forhold er i dag blevet vigtigere i forhold til den større konkurrence ved rekruttering af nye medarbejdere, så det nu oftest er et mini mum, at virksomheden tilbyder fleksibel løn. Fleksibel aflønning betyder, at medarbejderen sammen med sin arbejdsgiver aftaler at få en mindre kontant løn mod f.eks. at få stillet firmabil til rå dighed. Ved implementeringen af en fleksibel lønpakke er det vigtigt for virksomheden at sikre sig, at skattemyndighederne ikke efterfølgende tilsidesætter ordningen med store økonomiske og administrative konsekvenser for såvel medarbejder som virksomhed. Fleksibel løn bygger grundlæggende på et princip om, at medarbejderne kan vælge personalegoder i stedet for kontant løn. Det betyder, at medarbejdernes kontante løn reguleres ned, og at medarbejderne i stedet får stillet et eller flere personalegoder til rådighed - eksempelvis en firmabil. Ved vurderingen af en fleksibel lønpakke kan det ikke undgås, at den skattemæssige lovgivning spiller en stor rolle for den enkelte medarbejder. Den skattemæssige behandling af fleksible lønpakker er ikke direkte reguleret i lovgivningen. Derfor er den skattemæssige behandling af ordningen baseret på retspraksis, der primært er fastlagt i bindende svar fra SKAT/Skatterådet (tidligere Ligningsrådet). De mange forespørgsler hos skattemyndighederne de seneste år har gjort, at praksis på området har ændret sig og er blevet mere lempelig. Det er derfor vigtigt at sikre sig en opdatering på området, når en ordning ønskes implementeret, og i mange tilfælde vil det være en god ide at udarbejde en ordning, som sendes til SKAT/Skatterådets godkendelse. Krav til aftale om en bruttolønsordning Vi vil i det følgende gennemgå den seneste praksis vedrørende fleksible lønpakker og fremhæve de forhold, skattemyndighederne lægger vægt på, når de tager stilling til, om ordningen er skattemæssigt acceptabel. Det er bl.a.: Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel, fremadrettet nedgang i den kontante løn. Det er ikke længere en betingel- se, at lønnedgangen har indflydelse på beregning af pen sionsbidrag og feriepenge, for at nedgangen i bruttolønnen anses for reel. Beregning af pensionsbidrag og feriepenge kan derfor ske ud fra bruttolønnen inklusive værdien af det valgte personalegode, f.eks. firmabil, hvis dette fremgår af den aftale, der er indgået mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Overenskomster, som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale. Den aftalte lønreduktion skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det betyder bl.a., at medarbejderens kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med medarbejderens forbrug af personalegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed (eksempelvis benzinudgifter mv.). Der skal være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Medarbejderen skal have mulighed for, med et rimeligt varsel, at udtræde af ordningen. Dette skal ses som 6 Ajour firmabil maj 2007

et supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko, f.eks. ved at medarbejderen kan udtræde af ordningen, uanset at arbejdsgiveren fortsat er bundet til kontrakten med leverandøren. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for medarbejderen. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet. Det betyder, at arbejdsgiveren således skal have alle forpligtelser over for udbyder, f.eks. hæftelse for betaling over for udbyder ved eventuelle prisstigninger. Det er endvidere accepteret af skattemyndighederne, at nedgangen i bruttolønnen kan vises på lønsedlen. I en konkret sag blev det accepteret, at nedgangen blev vist, da det ellers ikke var muligt for medarbejderen at kontrollere lønsedlen, og i en anden sag blev det accepteret, at også den oprindelige løn måtte vises på lønsedlen. Det er således blevet administrativt lettere at styre en ordning om nedgang i bruttolønnen. Medarbejderens forhold For medarbejderen er det vigtigt at kende de muligheder, virksomheden har for fleksibel aflønning. Et spørgsmål i forbindelse med firmabil og fleksibel aflønning vil være, om det er fordelagtigt at få stillet firmabil til rådighed af arbejdsgiveren, eller om det er mere fordelagtigt med egen bil og skatte fri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. Det er ikke muligt at opstille generelle og entydige retningslinjer for dette, da det afhænger af med arbejderens kørselsbehov til privat/erhvervs mæssig kørsel, bilens anskaffelsespris og forrentning af købesum, nedgang i nu- værende brutto løn mv. Det er således nødvendigt at foretage en række konkrete beregninger for at vurdere de økonomiske konsekvenser for medarbejderen. Vi har udarbejdet et program, som er tilgængeligt på www.pwc.dk/firmabil og som ud fra de oplysninger du indtaster, beregner, om det er mest fordelagtigt med egen bil eller firmabil. I mange tilfælde vil der være grænsetilfælde, hvorfor vi anbefaler, at man søger professionel rådgivning, hvis man vil være helt sikker. Medarbejderen bør være opmærk som på de skattemæssige konsekvenser, en ændret lønaftale kan få. Vi vil blot nævne nogle af de forhold, som har betydning for medarbejderens nettorådighedsbeløb efter skat: Beskatning af firmabil kontra beskatning af kon tant aflønning Ingen skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den ansatte har firmabil Sammenholdelse af drift/forrentning/ værdi tab på egen bil mod nedgang i løn for at få firmabil. Listen er naturligvis ikke udtømmende, men viser nogle af de for hold, der bør tages med ved vur deringen. Endelig skal medarbejderen være opmærksom på, at en ny lønaftale kan have indflydelse på varia ble løndele, f.eks. feriepenge, overarbejdsbeta ling og pension. Eksempel: Vi har med følgende eksempel illustreret konse kvenserne for medarbejderen ved kontant løn kontra firmabil. Eksemplet et baseret på følgende forudsætninger: Samlet kørsel 25.000 km, heraf privat 20.000 km Bruttoudgifter til bil på 111.700 kr. pr. år (inklusive værditab og renteudgifter) Skattefri kørselsgodtgørelse udgør 16.800 kr. i alternativet med egen bil. Lønnedgang pr. år svarer til bruttoudgifter (111.700 kr.) fratrukket udgifter til skattefri kørselsgodtgørelse (16.800 kr.), i alt kr. 94.900, således at valget mellem egen bil og firmabil er omkostningsneutralt for arbejdsgiver. Lønnedgang efter skat på 63% udgør årligt netto ca. 35.100 kr. Værdi af firmabil udgør 25% af 300.000 kr. = 75.000 kr. Skat af firmabil udgør 63% af 75.000 kr. = 47.200 kr. Konklusion Som det fremgår af ovennævnte eksempel, vil det i denne situation være økonomisk fordelagtigt at vælge firmabil med lønned gang, idet medarbejderen har ca. 7.100 kr. mere til rådighed om året med firmabil. Vi anbefaler dog, at der altid foretages en kon kret beregning mellem kontant løn og firmabil, idet variable forhold som værditab og for deling af privat/erhvervsmæssig kørsel vil have stor betydning for den enkeltes situation. Egen bil Driftsudgifter mv. -111.700 Skattefri kørselsgodtgørelse + 16.800 Skattebesparelse på renteudgifter + 5.500 Firmabil Lønnedgang efter skat - 35.100 Skat af firmabil - 47.200 Samlede udgifter - 89.400-82.300 Ajour firmabil maj 2007 7

Erhvervsmæssig kø Hvilke krav stilles der til udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse? Arbejdsgiver skal kontrollere, at afregning af den skattefri kørselsgodtgørelse sker efter gældende satser og regler. Bogføringsbilag vedrørende godtgørelsen skal som minimum indeholde oplysning om: Medarbejderens navn, adresse og CPR-nr. Kørslens erhvervsmæssige formål Dato for kørslen Kørslens mål med eventuelle delmål Angivelse af antal kørte kilometer De anvendte satser Beregning af kørselsgodtgørelsen. Hvis arbejdsgiver ikke sikrer, at den skattefri kørselsgodtgørelse udbetales efter gældende regler, vil godtgørelsen blive behandlet som et skattepligtigt løntillæg (marginalskat op til ca. 63%). Virksomheden må ikke aftale, at medarbejderen får en del af den allerede aftalte bruttoløn udbetalt som skattefri kørselsgodtgørelse. Hvis kørselsgodtgørelsen udbetales på denne måde, vil godtgørelsen blive behandlet som et skattepligtigt løntillæg. Arbejdsgiverens forhold Arbejdsgiver har mulighed for at yde medarbej dere skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil på de nedenfor anførte betingelser. Satsen for 2007 må maksimalt udgøre: Kørsel indtil 20.000 km årligt: kr. 3,35 pr. km Kørsel over 20.000 km årligt: kr. 1,78 pr. km Det er en betingelse, at kørslen sker i egen bil. Ved egen bil forstås også ægtefælles eller sam levers bil, når de samlevende har fælles økonomi. Ved erhvervsmæssig kørsel forstås: Befordring mellem sædvanlig bopæl og en arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage (beskrives nærmere efterfølgende), eller Befordring mellem arbejdspladser, eller Befordring inden for samme arbejdsplads. Falder kørslen ikke ind under en af disse kate gorier, anses kørslen for privat, og der kan ikke ydes skattefri godtgørelse. Udbetales der allige vel godtgørelse, sidestilles dette med løn, hvoraf der skal indeholdes A-skat mv. Hvis kørselsgodtgørelsen, jf. ovenfor, beskattes som løntillæg, vil medarbejderen i stedet være berettiget til et ligningsmæssigt fradrag for den erhvervsmæssige kørsel. Fradraget opgøres efter reglerne for privat befordring mellem bopæl og arbejdssted (fradragsværdi ca. 33%). Skattefri kørselsgodtgørelse 60-dages reglen Til medarbejdere, der har skiftende arbejdspladser, kan arbejdsgiveren efter visse regler udbetale skattefri kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. Reglerne kan være svære at forstå, og kører man mellem flere forskellige 8 Ajour firmabil maj 2007

rsel i egen bil arbejdssteder, kan tilrettelæggelsen af kørsel i forhold til 60-dages reglen være af afgørende betydning. Hvad er 60-dages reglen? Kørsel mellem bopæl og det samme arbejdssted de første 60 arbejdsdage inden for de foregående 24 måneder er erhvervsmæssig kørsel, og medarbejderen kan modtage skattefri kørselsgodtgørelse. Køres der mellem bopæl og arbejdssted i mere end 60 dage, behandles kørslen som privat kørsel fra og med den 61. dag og udløser således ikke mulighed for skattefri kørselsgodtgørelse. Den skattefrie kørselsgodtgørelse kan igen udbetales, når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden en medarbejder sidst har været på arbejdspladsen. Eksempel 1 En arbejdsplads pr. dag Dag I alt Arbejdsmønster 1-60 60 dage hjem A hjem 61-80 20 dage hjem B hjem 81-120 40 dage hjem C hjem 121-180 60 dage hjem A hjem A, B og C er forskellige arbejdspladser (kontor, kunde, byggeplads osv.). Al kørsel er her erhvervsmæssig. Årsagen er, at afbrydelsesreglen er opfyldt, da der er gået 60 dage mellem arbejde på arbejdsplads A. Flere arbejdssteder og skattefri kørselsgodtgørelse Mange kører til flere arbejdspladser i løbet af en dag, f.eks. i forbindelse med kundebesøg eller opsyn med byggepladser. I disse tilfælde er kørsel mellem hjem og første arbejdsplads samt mellem sidste arbejdsplads og hjem omfattet af 60 dages-reglen. Kørsel mellem øvrige arbejdspladser i løbet af dagen anses altid for at være erhvervsmæssig kørsel. Det betyder i praksis, at har man 3 eller flere arbejdspladser pr. dag, skal man sikre tilrettelæggelse af kørselsrækkefølgen således, at al kørsel anses for erhvervsmæssig kørsel. Vi har i nedenstående eksempel vist, hvorledes en del af kørslen anses for erhvervsmæssig kørsel, og en del af kørslen mellem hjem og arbejde anses for privat, idet 60-dages reglen ikke er blevet afbrudt. Eksempel 2 Dag Arbejdsmønster 1-60 hjem A B C hjem 61-120 hjem B A C hjem 121-180 hjem A B C hjem Transport mellem arbejdspladserne A, B og C er for alle dage at anse for erhvervsmæssig, og udbetalt kørselsgodtgørelse er skattefri. Ligeledes er kørsel hjem arbejdsplads og omvendt erhvervsmæssig på følgende dage: 1. 2. 3. Befordring mellem hjem og A: Dag 1-60 og 121-180 1) Befordring mellem C og hjem: Dag 1-60 (derefter er 60 dages-reglen overskredet) Befordring mellem hjem og B: Dag 61-120 Den eneste kørsel, der falder uden for skattefri kørselsgodtgørelse, er kørsel fra C til hjem fra dag 61-180. 1) Arbejdet for A anses for afbrudt, da der ikke er befordring mellem hjemmet og A i dagene 61-120. Hvornår kan 60 dages-reglen anvendes? Udbetaling af kørselsgodtgørelse efter 60 dages-reglen kan ske i mange situa- tioner, f.eks. kan håndværkere, der benytter egen bil, og som jævnligt skifter til et nyt arbejdssted, drage nytte af reglen. Tilsvarende kan en virksomhed, der har behov for at nedlægge et produktionssted og ønsker at fastholde og overføre medarbejdere fra det nedlagte produktionssted til andre af virksomhedens produktionssteder, anvende reglen. Herved kan de overførte medarbejdere modtage skattefri kørselsgodtgørelse i de første 60 arbejdsdage, da de får en ny arbejdsplads. Reglen kan også anvendes ved virksomhedsfusioner, hvor sammenlægning af administrative funktioner mv. sædvanligvis medfører flytning af medarbejdere til en ny arbejdsplads. 60 dages-reglen kan endvidere anvendes i forbindelse med nyansættelser, hvor nyansatte medarbejdere kan modtage kørselsgodtgørelse for kørsel mellem bopæl og arbejdssted i de første 60 arbejdsdage. Udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter 60 dages-reglen kan være en kompensation til medarbejderen, når en virksomhed midlertidigt eller permanent har behov for at flytte medarbejdere, ligesom anvendelse af reglen kan have betydning ved nyansættelse af medarbejdere, der bor langt fra virksomheden. Hvordan opgøres de 60 dage? Ved opgørelsen af de 60 dage medregnes kun arbejdsdage. Weekends, ferie, sygedage eller lignende tæller ikke med. Når en medarbejder arbejder på samme arbejdsplads hele ugen, og medarbejderen ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl i løbet af ugen, afhænger opgørelsen af de 60 dage af, hvor medarbejderen overnatter. Ajour firmabil maj 2007 9

Hvis medarbejderen overnatter på arbejdspladsen, f.eks. i campingvogn, er det kun rejsedagene mellem medarbejderens sædvanlige bopæl og arbejdspladsen, der tæller med ved opgørelsen af de 60 arbejdsdage. Kører med - arbejderen til arbejdspladsen mandag morgen og hjem igen fredag eftermiddag, tælles kun mandag og fredag med efter 60 dages-reglen, selvom medarbejderen har arbejdet på arbejdspladsen i fem dage. Hvis medarbejderen derimod overnatter et andet sted end på arbejdspladsen, tæller kørslen mellem overnatningsstedet og arbejdspladsen også med efter 60-dages reglen. Ved arbejde mandag til fredag tælles alle fem arbejdsdage i så fald med ved opgørelsen af de 60 dage. Godtgørelse med fast beløb Yder arbejdsgiveren godtgørelse som et fast beløb pr. måned, er dette tilskud skattepligtig A- ind komst for modtageren. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at yder arbejdsgiveren en godtgørelse med højere satser end anført ovenfor, er godtgørelsen som udgangs punkt skattepligtig for modtageren. Dette kan dog undgås, hvis det beløb, der over sti ger satsen på 3,35 kr. behandles som A-indkomst. Befordringsgodtgørelse kan ikke udbetales skattefrit, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Lønnen kan således ikke løbende nedsættes med et beløb svarende til den udbetalte befordringsgodtgørelse. Moms Der er ikke moms på skattefri kørselsgodtgø relse. Hvis arbejdsgiveren i stedet refunderer medar bejderens udgifter efter regning (det vil sige momsbelagte regninger), vil der for hvidplade biler ikke være fradrag for momsen. For vare vogne/ gulpladebiler, som anvendes til momspligtige formål, er der fradragsret for momsen (forudsat at regningen er stilet til ar bejdsgiveren). Se mere om moms på driften under afsnittet Firmabil. Medarbejderens forhold Kørselsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel efter statens satser er som udgangspunkt skattefri. Som anført ovenfor er godtgørelsen dog skattepligtig, hvis den f.eks. ydes med højere satser end de af skat temyndig hederne vedtagne, jf. tidligere under Arbejdsgiverens forhold. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler den skattefri godtgørelse, kan medarbejderen alene få et fradrag, som svarer til satsen for befordring mellem hjem og arbejde. Satsen vedrørende befordring mellem hjem og arbejde udgør pr. km pr. arbejdsdag: 0-24 km: kr. 0 25-100 km: kr. 1,78 pr. km over 100 km: kr. 0,89 pr. km Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, som har en skatteværdi på ca. 33%. For personer, der bor i visse udkantskommuner, reduceres befordringsfra- 10 Ajour firmabil maj 2007

draget ikke ved kørsel over 100 km. Det gælder personer, som har bopæl på Lolland, Langeland, i Frederikshavn, på Bornholm mv. Der er endvidere et yderligere befordringsfradrag på op til 6.000 kr. for personer med en indkomst på under 234.400 kr. (2007-beløb). Det yderligere befordringsfradrag aftrappes og bortfalder helt ved en indkomst over 284.400 kr. Passage over Storebæltsbroen og Øresundsbroen Hvis medarbejderen selv betaler for broafgiften, kan medarbejderen ved passage over Storebælts broen i indkomstopgørelsen trække 90 kr. fra, hver gang broen passeres i bil i for - bin delse med kørsel mellem hjem/- arbejde. Hvis arbejdsgiveren betaler for brobizzen, er der tale om et skattefrit personalegode, når brobizzen ikke anvendes privat ud over kørsel mellem hjem og arbejde. Medarbejderen kan ikke tage fradrag for broafgiften, når arbejdsgiveren har afholdt udgiften. Moms passage over Storebælt og Øresund Momsfradrag for broafgifter tilfalder alene virksomheden. Vi henviser til afsnittet Moms på driften i afsnittet om `Firmabil. Ved passage over Øresundsbroen mellem hjem og arbejde udgør fradraget 50 kr. pr. passage i bil. Det er muligt at fradrage 50 kr. pr. passage, selvom der er stillet firmabil til rådighed, hvis medarbejderen selv afholder broafgiften. Ajour firmabil maj 2007 11

Firmabil Arbejdsgiverens forhold Når arbejdsgiveren stiller en firmabil til rådighed for en medarbejder, skal der tages stilling til en række forhold, som vil påvirke de sam lede omkostninger for virksomheden. Arbejdsgiveren kan vælge at lease en bil eller købe en bil. Omkostninger ved at eje bilen vil typisk være: Forsikring Ejerafgift Renteudgifter Benzin Vedligeholdelse Værditab Administration af bilpark. Modsat er der en række indirekte indtægter forbundet med at stille en firmabil til rådighed. Det kan være: Reducerede lønomkostninger, fordi firmabil ofte vil medføre en kontantlønnedgang (se afsnit om Fleksibel Aflønning tidligere) Besparelse af kørselsgodtgørelse for erhvervs mæssig kørsel Momsrefusion (se særskilt afsnit om leasing i udlandet) Skattemæssig afskrivning rentebesparelsen på den udskudte skat. Vedrørende leasing henviser vi til afsnittet Leasede biler under afsnittet Leasing. Moms Den momsmæssige behandling af firmabil er alene relevant for arbejdsgiveren/virksomheden. Fradrag for moms ved køb og drift af biler afhænger af, om der er tale om personbiler eller varevogne (biler på gule plader), samt om bilen anvendes til private formål. Der henvises til oversigten efterfølgende, hvor reglerne er beskrevet. Moms ved køb Der kan ikke fratrækkes moms ved køb af per sonbiler (biler på hvide plader). Ved køb af varevogne (biler på gule plader) kan momsen fratrækkes under forudsætning af, at bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det vil sige, at der ikke er fradrag for momsen, når bilen anvendes af den ansatte som firmabil. Køretøjets art Personvogn (hvide plader) Varevogn, vægt < 3t: 1) bruges kun i virksomhed 2) 2) bruges både i virksomhed og som privat firmabil Varevogn, vægt >3t 1) bruges kun i virksomhed 2) 2) bruges ikke kun i virksomhed Momsfradragsret køb Momsfradragsret leje Momsfradragsret drift af bil Moms ved salg Ingen Delvis 1) Ingen Ingen Fuld Ingen Fuld Delvist Fuld 1/3 Fuld Delvist 1) Se under afsnittet Moms ved leasing af personbiler. 2) Kørsel mellem bopæl og virksomhed er privat kørsel. Hvis arbejdsgiveren ikke har ret til fradrag for mom sen på købstidspunktet, har arbejdsgiveren ret til kompenserende regulering af momsen, hvis varevognen ikke senere end 5 år efter købet udelukkende overgår til at blive anvendt til erhvervsmæssige formål. Dette forudsætter dog, at bilens købspris oversteg 75.000 kr. ekskl. moms og registreringsafgift. Modsat vil arbejdsgiveren være forpligtet til at foretage en forholdsmæssig tilbagebetaling af momsen til SKAT, hvis hans oprindelige momsfradrag på købstidspunktet ændres inden for 5 år efter købet, såfremt varevognen overgår til ikke-fradragsberettiget (privat) brug. Moms på driften Der er ikke fradragsret for momsen af anskaffelses- og driftsudgifter til personbiler (hvidpladebiler). Fuld Fuld Fuld Delvist Af den fulde salgspris Ingen Af den fulde salgspris Af den fulde salgspris 12 Ajour firmabil maj 2007

Momsen på drift af varevogne (gule plader) un der 3 tons kan derimod fratrækkes fuldt ud, også selvom bilen anvendes delvist til privat kørsel (firmabil). Fuld fradragsret forudsætter dog, at bilen anven des til erhvervsmæssige/ momspligtige formål i et eller andet omfang. For biler over 3 tons, som delvist anvendes til privat kørsel, kan moms af driftsudgifterne derimod kun delvist fradrages, nemlig med den andel, som svarer til den erhvervsmæssige kørsel. Det er således bilens art (personbil eller varevogn), og hvad udgiften vedrører, der afgør, om der er fradrag for momsen. Driftsudgifter er f.eks. benzin, reparations- og vedligeholdelsesudgifter, parkeringsafgifter, færgebilletter samt broafgift over Storebælt (herunder brobizz). Broafgift for Øresundsbroen Broafgift for Øresunds broen behandles på en særlig måde. Der er nemlig fradragsret for momsen efter de almindelige fradragsbestemmelser for kørsel over Øresund uanset bilens art. Hvis kørslen således udelukkende vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, er der fuld momsfradragsret og ellers delvis fradragsret, hvis kørslen også vedrører private formål eller moms - frie aktiviteter. Der er ikke fradragsret, hvis kørslen kun vedrører private eller ikke-momsplig tige formål. Fradragsretten omfatter både den svenske og danske moms på passagen. Det betyder, at den dan ske virksomhed kan fratrække den svenske moms på brobilletten i sin alminde lige danske momsangivelse. Ajour firmabil maj 2007 13

Parkeringspladser Landsskatteretten har truffet afgørelse om den del af en virksomheds leje - mål, der omfatter parkeringspladser. I disse tilfælde kan den del af momsen, der vedrører parkeringspladserne, ikke fradrages, fordi der er tale om driftsudgifter, der vedrører hvidpladebiler. Hvis virksomheden kan dokumentere, at parkeringspladserne eller en del af disse alene benyttes til gulpladebiler, vil der dog være momsfradrag herfor. Det er i øvrigt uafklaret om der gælder fradragsret for parkeringspladser til virksomhedens kunder m.fl. Parkeringsbøder Bemærk i øvrigt, at der ikke er moms på parkeringsbøder, mens såkaldte forhøj ede parkeringsafgifter derimod er belagt med moms. Da sidstnævnte imidlertid betragtes som en driftsudgift til personbilen, kan den ikke trækkes fra. Mærkning af vare- og lastbiler Fra den 3. juni 2007 er det ved lov påkrævet, at alle vare- og lastbiler under 4 tons, som indregistreres til privat eller kombineret privat og erhvervsmæssig brug, skal forsynes med et mærke indvendigt på bilens bagrude eller bag på bilen. Mærket udstedes af SKAT og udleveres ved anmeldelsen. Både virksomheden (ejeren), brugeren og føreren af gulpladebilen kan straffes med bøde ved forkert mærkning af gulpladebiler. Privatbenyttelsesafgift Hvis en varevogn på gule plader anvendes privat eller blandet erhvervsmæssigt og privat skal der udover vægtafgiften des uden betales et til - læg til vægtafgiften. Ved udelukkende privat anvendelse udgøre tillægsafgiften følgende: Tillægsafgiften udgør for varebiler mellem 0,5 og 3 ton 5.040 kr. Tillægsafgiften udgør for varebiler over 3 ton 15.000 kr. Dette gælder dog kun biler der er indregistreret efter 24. april 2007. For biler indregistreret 24. april eller tidligere betales der tillægsafgift efter de hidtil gælende regler. Det vil sige en tillægsafgift på 900 kr. for varebiler mellem 0,5 og 3 ton og for varebiler over 3 ton 5.040 kr. Ved blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse udgør tillægsafgiften 50 % af de ovenstående satser. Medarbejderens forhold Firmabil, som stilles til rådighed for en medarbej der til privat kørsel, beskattes uanset omfanget af brugen af bilen som anden løn. Det er rådigheden over bilen, som begrunder beskatning, ikke omfanget af den private kørsel. Den skattepligtige værdi fastsættes på baggrund af bilens nyværdi og alder på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren køber bilen. Nyvognsprisen defineres som den faktiske købssum, der fremgår af fakturaen. Værdi af firmabil opgøres som 25% af de første 300.000 kr. af nyvognsprisen og 20% af restsummen. Den skattepligtige værdi beregnes af mindst 160.000 kr., og der er ingen maksimumsværdi for beregningen. Beskatning sker som personlig indkomst, som der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af. 14 Ajour firmabil maj 2007

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for værdi af firmabil sondres der mellem, om arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst 3 år efter bilens første indregistrering eller ej. Biler under 3 år For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er 3 år eller derunder, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag. Nyvognsprisen er bilens fakturapris inkl. moms, registreringsafgift og leveringsomkostninger samt normalt tilbehør/ ekstraudstyr. Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler, herunder f.eks. navigationsanlæg, men ikke særligt virksomhedstilbehør som f.eks. trækspil. Det er alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, som skal medregnes i beregningsgrundlaget for værdien af firmabil. Eftermonteret udstyr indgår som udgangspunkt ikke i beregningsgrundlaget, når montering foretages af andre end fabrikationseller importørvirksomheden. Landsskatteretten afgjorde i en sag fra 2006, at ikke-registreringspligtigt udstyr i form af aftageligt anhængertræk, vinterdæk og alufælge skal indgå i beregningsgrundlaget for firmabil. Afgørelsen er efterfølgende i 2007 blevet omstødt, i en afgørelse, hvor det alene er registreringspligtigt udstyr, som medregnes ved værdiansættelsen af en firmabil. Nyvognsprisen anvendes som beregningsgrundlag for firmabilen i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første gang, samt de to følgende indkomstår. I det fjerde og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75% af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr. Købes bilen f.eks. den 1. december 2006, anvendes nyvognsprisen fuldt ud som beregningsgrundlag for værdi af firmabilen i 2006, 2007 og 2008, mens beregningsgrundlaget fra og med januar 2009 nedsættes til 75% af nyvognsprisen, jf. nedenstående eksempel. Eksempel: En arbejdsgiver har købt en ny bil den 1. december 2006, som stilles til rådighed for en medarbej der. Prisen for bilen er 300.000 kr. Beskatningsgrundlag og skat udgør i årene 2006-2009 inkl. føl gende beløb i kr.: Beskatningsgrundlaget Skat* ) 2006 6.250 3.900 2007 75.000 47.200 2008 75.000 47.200 2009 56.250 35.400 * ) Beregnet med en skatteprocent på 63% i hele hundreder. Medarbejderen får således kun den høje beskat ning i 25 måneder, fordi bilen er anskaffet den 1. december 2006. I år 2009 nedsættes bereg ningsgrundlaget med 25%. Det kan dog aldrig nedsættes til et lavere beløb end 160.000 kr. For medarbejderen er det derfor skattemæssigt hensigtsmæssigt at få firmabilen så sent på året som muligt. Firmabil vil altid blive beskattet i mindst én måned. Ajour firmabil maj 2007 15

Biler over 3 år Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3 år regnet fra datoen fra første indregistrering, anvendes købsprisen som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi. Denne værdi reguleres ikke de følgende år. Sættes bilen umiddelbart efter købet i stand for arbejdsgivers regning, skal udgifterne til istandsættelse lægges oven i beregningsgrundlaget. For eftermonteret udstyr mv. gælder, at det kun skal medregnes til værdien, hvis der skulle have været betalt registreringsafgift af det ved indregistrering. Hvis bilen f.eks. er indregistreret den 20. de cember 2003 og anskaffet den 25. december 2006, er bilen over 3 år. Er bilen anskaffet 10 dage tidligere, den 15. december 2006, er beting elsen ikke opfyldt, og beskatning sker efter reglerne for biler under 3 år. Det medfører, at beskatningen sker med udgangspunkt i nyvogns prisen og altså ikke den lavere købesum. Tilsidesættelse af bereg nings grundlag for firmabil I forbindelse med koncerninterne overdragelser af firmabiler, vil der være risiko for, at skattemyndighederne ikke anerkender, at et lavere beregningsgrundlag skal anvendes ved beregning af værdi af firmabil. I en sag fra 2002 blev der set bort fra værdifastsættelsen i forbindelse med et salg og efterfølgende tilbagesalg af en bil mellem to selskaber, der havde delvis sammenfaldende ejerkreds og samme direktør. Beskatningsgrundlaget for denne firmabil var således fortsat 75% af nyvognsprisen og ikke prisen på handelstidspunktet. Det skyldes, at skattemyn - dighederne ikke mente, der var nogen forretnings mæssig begrundelse for den fore tagne overdragelse af bilen mellem de to selskaber. I en sag fra 2005 var der derimod ikke grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back-arrangement mellem et selskab og dets moderselskab vedrørende en bil, der var stillet til rådighed over for en hovedaktionærs ægtefælle. Der blev i denne sag lagt vægt på: at formalia ved overdragelsen af bilen var overholdt, at der blev gennemført en omregistrering af bilen og at der var indgået en skriftlig leasingaftale mellem selskaberne. Bilen blev efterfølgende videresolgt til tredjemand. Egenbetaling Udgangspunktet for beskatning af firmabil er, at arbejdsgiveren afholder alle omkostninger vedrørende den frie bil. De beløb, som medarbejderen refunderer arbejdsgiveren for anvendelse af bilen, reducerer beskatningsgrundlaget tilsvarende. Det er dog en betingelse, at medarbejderen betaler arbejdsgiveren med beskattede midler, som arbejdsgiveren skal indtægtsføre. Denne reduktion kan ikke overstige den skattepligtige værdi af firmabilen. Hvis medarbejderen eksempelvis betaler 1.000 kr. om måneden til arbejdsgiveren for den private brug af firmabil til en værdi af 300.000 kr., skal den skattepligtige værdi pr. år af firmabil opgøres til 25% af de 300.000 kr. = 75.000 kr. 12.000 kr. = 63.000 kr. Driftsudgifter Arbejdsgiveren kan afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen, uden at det får skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Udgifter, der typisk afholdes af arbejdsgiveren og kan betegnes som ordinære driftsmæssige udgifter, er udgifter til forsikringer, ejerafgift, benzin, nødvendige reparationer og vedligeholdelse, herunder olie, vask, sprinklervæske mv. Udgifter til garage, parkeringsafgifter, parkeringsbøder, biltog og motorvejsafgifter anses derimod ikke for at være udgifter af driftsmæssig karakter. Disse udgifter er derfor ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af firmabil. I det omfang arbejdsgiveren afholder udgifter hertil for medarbejderen, må de skattemæssige konsekvenser bedømmes særskilt. Stiller arbejdsgiver en parkeringsplads til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde, er denne skattefri for medarbejderen. Betaler arbejdsgiveren derimod den ansattes parkeringsbøder, er beløbet skattepligtigt som løn, og der skal indeholdes A-skat og AMbidrag af beløbet. 16 Ajour firmabil maj 2007

Brobizz broafgifter mv. Udgifter til brobizz broafgifter, motorvejsafgif ter, færgebilletter mv. anses ikke for driftsudgifter vedrørende firmabil. Disse udgifter indgår ikke i den skattepligtige værdi, som medarbejderen beskattes af. Hvis arbejds giveren afholder disse udgifter under privat kør sel, skal medarbejderen betale skat af disse be løb. Ved kørsel mellem hjem og arbejde kan arbejdsgiver skattefrit dække ud gifterne til brobizz. Det er dog en forudsætning, at medarbejderen ikke tager fradrag for passagen over broen. Betaler medarbejderen selv brobizzen, nedsætter det ikke værdien af firmabil. Reduktion af beskatningsgrundlag Betaler medarbejderen selv benzin, kan beløbet som udgangspunkt ikke anvendes til reduktion af den skattepligtige værdi af firmabil. Den skattepligtige værdi af firmabil kan dog ned sættes på følgende to måder: Den enkle måde er, at arbejdsgiveren afhol der samtlige udgifter til benzin. Medarbejderen bliver efterfølgende trukket i løn efter skat for den del af benzinen, som arbejdsgiveren ikke ønsker at betale, f.eks. for privat kørsel i udlandet. Der vil i denne situation ske en reduktion i beskatnings grundlaget svarende til medarbejderens betaling. En anden mulighed er, at medarbejderen selv betaler for benzinen og derefter overdrager de originale bilag til arbejdsgive ren, som samtidig indtægtsfører et tilsvaren de beløb som modtaget egenbetaling fra medarbejderen. Medarbejderens egenbeta ling sker ved, at arbejdsgiveren ikke refunde rer udgifterne direkte til medarbejderen. Medarbejderen har således kun lagt beløbet ud for arbejdsgiveren til betaling af benzin. I denne situation vil der ske en reduktion i beskatningsgrundlaget for den frie bil. Medarbejderen skal i modsætning til den første situation ikke trækkes i løn, da han allerede har afholdt benzinudgiften. Ajour firmabil maj 2007 17

Reduktionen kan dog ikke overstige den skattepligtige værdi af firmabilen. Delvis firmabil Hvis bilen kun er stillet til rådighed for medarbejderen i en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvist har været til rådighed for medarbejderen. Har bilen kun været til rådighed en del af en måned, f.eks. på grund af udlandsrejser eller sygefravær, medregnes værdi af firmabil for hele måneden. Skifter medarbejderen firmabil i løbet af året, beskattes den pågældende af 1/12 af årsværdien af den dyreste af bilerne for den pågældende måned og resten af året, hvor den dyre bil står til rådighed. Har medarbejderen derimod rådighed over to biler samtidig, beskattes medarbejderen af værdien af begge biler. Hvis medarbejderen skal undgå at blive beskattet af firmabil, skal arbejdsgiveren afskære medarbejderen fra at råde over bilen. Eksempelvis kan en medarbejder efter aftale med arbejdsgiveren aflevere firmabilen i virksomheden, hvis han/hun skal rejse i længere tid (i mindst en kalendermåned). I så fald nedsættes den skattepligtige værdi forholdsmæssigt, svarende til det antal hele kalendermåneder, hvor bilen ikke er til rådighed til privat brug. Privat anvendelse Der sker kun beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat anvendelse. For helt eller delvis at undgå beskatning skal medarbejderen godtgøre, at firmabilen i en given periode ikke benyttes privat, fordi den skattepligtige værdi beregnes ud fra det an - tal måneder, bilen er til rådighed til privat brug. For at undgå beskatning af firmabil kræves det som minimum, at der indgås en skriftlig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om, at firmabilen ikke må anvendes til privat kørsel. Bemærk i den forbindelse at kørsel mellem hjem og arbejde normalt er privat kørsel. Arbejdsgiveren har pligt til at påse, at aftalen overholdes, blandt andet ved at kontrollere, at f.eks. udgifter til benzin og service svarer til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel. Firmabil for hovedaktionærer Hovedaktionærer skal som alle andre beskattes af firmabil, hvis denne er til rådighed for privat kørsel. Er bilen ikke til rådighed for privat kørsel, skal dette som tidligere nævnt bekræftes ved, at der føres et detaljeret kørsels regnskab, hvor der stilles skærpede krav om bevis for bilens anvendelse. Det er således normalt ikke tilstrækkeligt, at der foreligger en skriftlig aftale om, at bilen ikke anvendes til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og virksomheden. Der har gennem årene været en række sager, hvor hovedaktionærer har haft vanskeligt ved at løfte bevisbyrden for, at bilen kun blev anvendt til erhvervsmæssigt formål. I en sag fra 2004 havde hovedaktionæren ikke udarbejdet en erklæring om benyttelse af bilen og havde ikke ført kilometerregnskab. Her fandt landsretten, at der skulle ske beskatning af firmabil i hele det pågældende år. I en Højesteretsdom fra 2005 blev det udtalt, at selvom bilen ikke var parkeret på hjemmeadressen, påhvilede det hovedanpartshaveren at sandsynliggøre, at bilen ikke havde været stillet til hans rådighed og ikke var benyttet privat. Et kørselsregnskab, der blev udarbejdet efterfølgende, kunne ikke tillægges betydning og løfte bevisbyrden for, at bilen ikke havde været til hans rådighed. Navnlig i de sager, hvor bilen er parkeret ved hovedanpartshaverens bopæl, er det meget vanskeligt at løfte bevisbyrden. I en sag fra 2006 var en bil parkeret på selskabets adresse, der også var skatteyderens bopæl. Hovedanpartshaveren og selskabet havde indgået en aftale om, at han kun måtte anvende bilen erhvervsmæssigt. Der var endvidere udarbejdet et kørselsregnskab, og der var fremlagt diverse bilag til støtte for destinationerne i kørselsregnskabet. Skattevæsenet havde gennemgået kørselsregnskabet og hæftet sig ved kørselsmønstret på nogle nærmere angivne dage. Der blev blandt andet spurgt til, hvorfor der i flere dage var kørt to ture på samme dag, og hvorfor der var kørt til et bestemt posthus, når det var mere nærliggende at anvende det lokale postindleveringssted, hvor den pågældende boede. På trods af hovedanpartshaverens forklaring, fandt Landsretten, at kørselsregnskabet efter sin udformning i flere tilfælde var ufuldstændigt, unøjagtigt og ikke indeholdt de fornødne oplysninger om blandt andet formålet med kørslerne. Herudover mente Landsretten, at kørselsmønsteret havde været usædvanligt, så det fremlagte kørselsregnskab ikke kunne afkræfte formodningen om, at bilen var anvendt til privat formål. Hovedanpartshaveren skulle derfor beskattes af firmabil. Særlig indberetning for hovedaktionærer m.fl. Når en bil er stillet til rådighed for en hovedaktionær m.fl., skal der, ud over den almindelige pligt til at indberette værdien af firmabil, ske en særlig indberetning vedrørende ydelser til en hovedaktionær m.fl. Dette gælder, hvad enten værdien af firmabilen udbetales som løn eller udbytte. Indberetning skal også ske, hvis bilen stilles til rådighed for en direktør eller andre medarbejdere, som har bestemmende indflydelse på egen aflønning. 18 Ajour firmabil maj 2007

Firmabil på gule plader Det er ikke afgørende for beskatning af firmabil, om bilen er indregistreret på hvide eller gule plader. Det afgørende er, hvad den anvendes til. Anvendes bilen privat, eller står den til rådighed for privat kørsel, skal der normalt ske beskatning af firmabil. Medarbejdere, der kører i en firmabil på gule plader, hvor virksomheden ikke har betalt moms ved anskaffelsen, anses ikke for at have firmabil til rådighed. Det er dog en betingelse, at kørslen er lovlig efter momsreglerne, det vil sige erhvervsmæssig kørsel, der vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Hvis medarbejderen i den forbindelse lejlighedsvis kører mellem bopæl og arbejdssted, anses det ikke for privat kørsel. Det kan dog være vanskeligt at definere, hvad der forstås ved lejlighedsvis kørsel, hvorfor det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt situation. Vedrørende moms på gulpladebiler, se afsnittet Firmabil. Hvis den ansatte har tilkaldevagt fra hjemmet til uvisse adresser, er kørsel mellem hjem og arbejde ikke privat, da der ikke vil være noget formål med en tilkaldevagt, hvis den ansatte først skulle hen til virksomheden og hente bilen, når uheldet var ude. Der kan ikke ske beskatning af firmabil, hvis der undtagelsesvis køres mellem hjem og arbejde, uden medarbejderen har tilkaldevagt. Den ansatte skal dog i rådighedsperioden være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet. Skattemyndighederne anfører f.eks., at den ansatte skal kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden. Bilen må ikke befinde sig på bopælen uden for rådighedsperioden. Hvis det er til fældet, vil der ske beskatning af firmabil. Arbejdsgiver skal føre kontrol med, at reglerne er opfyldt, og vi anbefaler, at der føres et fyldestgørende kilometerregnskab. Specialindrettede biler Er bilen specialindrettet, så den er uegnet til privat kørsel, sker der ikke beskatning af firmabil. Det forudsætter dog at bilen ikke anvendes til privatkørsel ud over kørsel mellem hjem og arbejde, Det gælder for kørsel i kranvogne, lastvogne, lukkede kassevogne med fastmonterede hylder samt fastmonteret værktøjs indretning og andre specialkøretøjer. Hvorvidt en bil kan betegnes som uegnet til privatkørsel beror på en konkret bedømmelse. I og med der ikke sker beskatning af firmabil, bortfalder befordringsfradraget mellem hjem og arbejde. Sker der privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel i særlige køretøjer, beskattes kørslen med en kilometertakst som personlig indkomst, hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på 1.000 km om året. Satsen er 3,35 kr. pr. km. for 2007. Med privat kørsel i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel menes der bl.a. småture, som eksempelvis foretages under en vagt. Formålet med den private kørsel er uden betydning for beskatningen. Ajour firmabil maj 2007 19

Leasing Leasede biler Har arbejdsgiveren lejet/leaset den bil, der stilles til rådighed for medarbejderen, beskattes medarbejderen, som var bilen købt af arbejdsgiveren. Hvis der indgås leasingaftale mindre end 3 år efter bilens første ind registrering, beskattes medarbejderen på grundlag af nyvognsprisen i indregistreringsåret og de følgende 2 fulde indkomstår. Derefter nedsættes den skattemæssige værdi til 75%, dog stadigvæk minimum 160.000 kr. Reglerne er således identiske med den situation, hvor arbejdsgiver er ejer af bilen. Hvis bilen derimod leases minimum 36 måneder efter før ste indregistrering, skal bilen værdiansættes til den pris, som den har på leasingtidspunktet, hvilket beror på et skøn over den reelle mar kedsværdi. Vælger arbejdsgiveren på dette tids punkt at købe bilen af leasingselskabet, er beregningsgrundlaget den faktiske købspris. Moms Moms ved leasing af personbiler Ved leasing af personbiler, der anvendes som firmabil, er der fradragsret for momsen af leasingudgiften. Fradraget kan dog højst blive på 25% af et beregnet afgiftsgrundlag. I afgiftsgrundlaget indgår alene den del, der beregningsmæssigt kan henføres til forrent - ning og afdrag af registreringsafgiften. Hensigten med disse regler er at sidestille leasing af biler med anskaffelse af biler, netop fordi registreringsafgiften ikke indgår i momsgrundlaget ved anskaffelse af en ny bil. Udlejeren/leasingselskabet skal skrive på fakturaen, hvor meget det fradragsberettigede momsbeløb udgør, eller stille tallene til rådighed. Det er en betingelse for fradragsretten, at leasingperioden for de enkelte køretøjer er på mindst 6 måneder (sammenhængende), og at mindst 10% af den årlige kørsel i den lejede bil vedrører virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Det kræves dog normalt ikke, at der føres kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgøre, at køretøjets benyttelse til momspligtige formål udgør mindst 10% af den samlede anvendelse. Der er således tale om en slags standard fradrag, uanset om bilen anvendes til privat kør sel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde. Moms ved leasing af varebiler Arbejdsgiver kan fratrække momsen på både leasing ydelsen/lejen og drif - ten på varevogne (gule plader) fuldt ud under forudsætning af, at varevognen ude lukkende anvendes til momspligtige formål. Anvendes varevognen ikke udelukkende er hvervsmæssigt (f.eks. hvis der er tale om firmabil), kan arbejdsgiver kun fratrække 1/3 af momsen på leasingud giften/lejen, hvis bilen vejer mindre end 3 ton. Der er derimod fuldt fradrag for driften af varevognen (gule plader), selvom denne tillige benyt tes til privatkørsel. Vejer bilen derimod over 3 ton har arbejdsgiveren ret til at fratrække momsen på leasingydelsen/lejen ud fra et skøn over den erhvervsmæs sige anvendelse. Moms ved leasing i andre EU-lande Leases personbiler i andre EU-lande, betales det pågældende lands moms. Under visse forudsætninger gælder det også de driftsomkostninger, der indgår i leasingaftalen. Det fremgår dog af en EF-dom, at udgifter til brændstof, der indgår i leasingaftalen, men mod særskilt og reguleret betaling (krone for krone), anses for at være en aftale om finansiering af køb af brændstof. Leasinggiver har derfor ikke mulighed for at få den danske moms ved leasingtagers tankninger i Danmark refunderet. Dette kan få negative økonomiske konsekvenser for leasinggiver, og leasingudgiften vil formentlig stige. Mange danske virksomheder leaser biler i Tyskland, som indtil videre refunderer den tyske moms fuldt ud. Herved renses selve leasingydelsen fuldstændigt for moms. Der er dog fremsat et forslag til ændring af momsreglerne på EU-plan for grænseoverskridende leasing af motorkøretøjer. I henhold til direktivforslaget skal en dansk virksomhed, der leaser biler i et andet EU-land, fremover beregne og afregne dansk moms af leasingafgiften. Det bliver således leasingtager, der er betalingspligtig af momsen ved leasing af biler fra andre EU-lande, hvis leasingtageren er en virksomhed. Hvis dette forslag gennemføres bortfalder hele fordelen ved at lease i Tyskland. Registreringsafgift Vælger arbejdsgiveren eller medarbejderen at lease bilen i udlandet, skal der som udgangspunkt betales fuld registre ringsafgift i Danmark. Der betales dog kun registreringsafgift i samme omfang, som hvis virksomheden eller medarbejderen ejede bilen. Se det særskilte afsnit Biler på tværs af landegrænser. Man skal være opmærksom på, at leasinggiver og leasingtager hæfter solidarisk for registreringsafgift, hvis en udenlandsk indregistreret leasingbil bruges i Danmark. Hvis en udenlandsk virksomhed leaser biler til personer, som opholder sig tidsbegrænset i Danmark, kan de søge om, at den danske registreringsafgift kun betales for denne begrænsede periode, hvor bilen anvendes i Danmark. Det er dog en betingelse: at der foreligger en tidsbegrænset aftale mellem den udenlandske virksomhed og den herboende lejer, at motorkøretøjet tilhører en leasingvirksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet, og 20 Ajour firmabil maj 2007