Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet

Relaterede dokumenter
Opdaterede MSC standarder for bæredygtigt fiskeri

BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker

Forvaltningsplan for det havgående torskefiskeri i Grønland

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Case 1 Atlantisk sild

Sammendrag

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer

Rådgivning 2015 (tons) Maks

Ny Diplomingeniør-uddannelse: Fiskeriingeniør (Sisimiut/DTU) Nordisk workshop, Sisimiut 22. september 2018 Nina Qvistgaard, DTU Aqua

Et kærligt hjem til alle børn

ICES rådgivning for af 36

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Samarbejdsaftale mellem Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S

Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i ICES-regi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2018 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Møde mellem Danmarks Fiskeriforening PO & Folketingets Miljø og Fødevareudvalg

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT:

Københavns Universitet. Fiskeriforskningens udfordringer i økonomisk belysning Frandsen, Søren E. Publication date: 2007

Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Dette dokument er afleveret og signeret ved hjælp af Digital Signatur

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Hvad betyder samfundsansvar i det offentlige?

Forvaltningsplan for havgående torsk i Sydvest og Østgrønland

Fiskeri og miljø i Limfjorden

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

STATUS PÅ RÅSTOFFER, BORGERINDDRAGELSE & MILJØARBEJDE I GRØNLAND

Bedre borgerinddragelse

Koncernpolitikker 1. Ansvarligt fiskeri 2. Fødevaresikkerhed og kvalitet 3. Miljø og personale 4. Etik

Kvalitets- og servicestandard for turisme

Synergier mellem fødevaresikkerhed og bæredygtighed. Mejeritekniskselskab 26. maj 2016 Mejeriingeniør, Karin Hansen. Agenda

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeriets samfundsøkonomiske

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

Produktivitet og arbejdskultur. Jens K. Lyberth, Royal Greenland A/S

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Opdatering

PROTOKOL Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål

Lokale holdninger til vindkraft

MSP Visioner for Færøerne

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Bedre borgerinddragelse

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

INAMon - Initiating North Atlantic Benthos Monitoring

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den i projektet Bedre faglig læsning og

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Støttemuligheder Susanne Damgaard, Mob:

- i Københavns Kommune

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2014 fra ICES.

CSR workshop - sådan kommer du godt i gang. Danish Farmers Abroad 12. januar 2016

Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål

MPA, nationalpark, Natura 2000 område, naturreservat, habitatområde, beskyttet område, kasse, vildtreservat, no-take område, refugium, osv 3/8/2013

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

DNV GL BUSINESS ASSURANCE FOR MEJERITEKNISK SELSKAB

Ilisimatusarfik strategi

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik. Fazer Food Services A/S Skibhusvej 52 A, Odense C Tlf.:

Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent

Royal Greenland A/S Årsrapport 2012/13

Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Vækstforums møde den 24. marts bilag til pkt. 4. Et sammenhængende kompetencecenter for alle fiskeriets uddannelser

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet?

Krafttak for Laksen i. Danmark

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Elforsk - projekt Energieffektiv Brugsvandsvarmepumpe. Martin Bang, Teknisk Chef

Fangst i tons 2008 indenskærs

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Royal Greenland A/S. Halvårsrapport

Undersøgelse O & M - foreløbige resultater:

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed. Copyright 2012 Grontmij A/S

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

JAGT & GAMEFAIR. Jagt - fiskeri - hunde - heste - outdoor

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Eksport i mill total

En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Compass Groups etiske regelsæt

Transkript:

Behov og anvendelse af forskning som forudsætning for bæredygtig udvikling i fiskerierhvervet

Agenda - Hvordan kan forskningen styrke en bæredygtig udvikling? Markedets forventninger til fiskerierhvervets CSR indsats Bæredygtigt fiskeri og MSC Andre forskningsbehov indenfor naturvidenskab Arbejdsforhold Hvordan får vi dækket behovet for viden? 04-12-2015 2

CSR interessent analyse Undersøgelsen blev gennemført i november 2014 Web-baseret spørgeskema undersøgelse Royal Greenland s kunder og kontakter fra 17 forskellige lande Respondenter fra Asien, Sydeuropa, Nordeuropa og Centraleuropa. Deloitte Sustainability gennemførte 7 strukturerede interviews 04-12-2015 3

Samlet resultat fra undersøgelsen Poor performance on one of these areas would mean stop trading with the supplier 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Sustainable fishery MSC Environmental performance Sustainable packaging Working conditions No membership ofcollaboration with UNGC NGOs Asia Southern Europe Northern Europe Central Europe Bæredygtigt fiskeri og MSC Arbejdsforhold 04-12-2015 4

Bæredygtigt fiskeri - Eksempler fra de kvalitative interview 04-12-2015 5

Bæredygtigt fiskeri Rådgivning Forvaltning Fiskeri MSC certificering Rådgivning - Kræver biologisk viden om bestande - Kræver matematiske modeller for bestandens vækst og biomasse Forvaltning - Har brug for sikker rådgivning - Skal tage både naturmæssige og sociale hensyn - Besluttes af Naalakkersuisut MSC certificering - Markedsbehov - Fælles mål - Samarbejde - Tydelig kommunikation Marked MARKED - Kvoter passende for kapaciteten - På kort høje kvoter - På lang sigt bæredygtige kvoter Fiskeriet 04-12-2015 6

Partnerskab i fiskeriets bæredygtighed - Sustainable Fisheries Greenland (SFG) Formål: - MSC certificering af Grønlands primære fiskearter og fiskerier - Fremme bæredygtighed i Grønland - Samarbejde med GN og andre forsknings-/undersøgelser instanser - Samarbejde med myndigheder Hvem er med? - Aktører i fiskerier der ønsker deres fiskeri certificeret - Større rederier og fiskeindustrier (Polar Seafood og Royal Greenland) - Mindre fiskeindustrier - KNAPK - GE - I alt 13 medlemmer + fiskere tilknyttet MSC fiskeriet Hvilke arter er certificeret? - Koldtvandsrejer i Vestgrønland 2013 - Torsk, kuller, sej i Barentshavet 2015 - Stenbider i Vestgrønland 2015 - Næste arter? Hellefisk eller torsk 04-12-2015 7

MSC standard indenfor bæredygtigt fiskeri 3 principper Princip 1: Bæredygtige mål for fiskebestande Bestandsvurdering af målarten dvs. biologi, bestands størrelse, rådgivning, forvaltning Princip 2: De miljømæssige virkninger af fiskeri Vurdering af bifangst og sårbare arter mht. mængde, deres bestandsvurdering og forvaltning, påvirkning på havbunden og økosystemet Princip 3: Effektiv forvaltning Overordnet forvaltning dvs. landets fiskerilovgivning, regeringens opbakning til bæredygtig forvaltning, fremtidig mål med fiskeriet og research plan Principper Komponenter Performance indicator Chain of custody Royal Greenland 04-12-2015 8

Bæredygtigt fiskeri - Princip 1 Eksempel på forskningsbehov: - Biologiske studier - Kendte arter med ukendt viden: - Hvor reproducerer rejer? - Hvilke forhold giver gode reproduktionsmuligheder for rejer? - Hvordan har klimaændringer indflydelse på rejer flytter de sig mod nord eller er det pga. torsk? - Rejernes udbredelse mod NW? - Metode til ørestensaflæsning af vækst af hellefisk? - Hvor stor er migrationen af hellefisk fra havet til fjordsystemerne? - Er der stenbider alle steder? - Hvor mange stenbiderbestande er der? 04-12-2015 9

Bæredygtigt fiskeri Princip 1 Eksempel på forskningsbehov Bestandsvurderinger - Modeludvikling til bestemmelse af et bæredygtigt fiskeritryk - Biomasse størrelser - Hvor ligger den nedre grænse for et givent fiskeri? - Reference punkter Bmsy, Blim, Fmsy etc. Nye arter med begrænset viden Forvaltning Impact studies - Hvilken indflydelse har en given forvaltning på arternes langsigtede bæredygtighed? - Hvilken indflydelse har en given forvaltning på fiskeriet struktur? 04-12-2015 10

Stenbider som eksempel - Hvor mange stenbiderbestande er der i Grønland? MSC krav - forvaltningskrav - Vurdering af bestandens biomasse Nødvendig viden: - Afgrænsning af den grønlandske bestand - Er der mere end én bestand? Hvordan: - Prøveudtagning - DNA test - Analyse af resultater Projektet støttet af erhvervet 04-12-2015 11

Bæredygtigt fiskeri - MSC certificering Princip 2 MSC krav: Primære arter (bifangst) Sekundære arter ETP arter Habitater Økosystemer Arter Forvaltning Information/monitorering Forskningsbehov: - Bifangstarter og deres bæredygtighed - Fiskeriets påvirkning på økosystemer og habitater - Er der koraller på havbunden? - Bifangster af fugle og pattedyr i fiskegarn - Hvilke selektive metoder kan anvendes for at hindre bifangst? 04-12-2015 12

Havbundsundersøgelser som eksempel - Erhvervsinitierede undersøgelser SFG har igangsat undersøgelser efter koraller og svampe: - Konsulentarbejde fra Institute of Zoology, Zoological Society of London, Kirsty Kemp og Chris Yesson - Projekt 2013-2017 04-12-2015 13

Havbundsundersøgelser som eksempel - PhD projekt PhD projekt om Vulnerable Marine Ecosystems (VME) Helle Jørgensbye som afsluttes 2016 Formålet er: - Definition af VME i Vestgrønland - Vurdering af fiskeriet aftryk i Vestgrønland - Identifikation af koraller - Afprøvning af DNA test i vandprøve - Opsamling af eksisterende viden gennem data mining og skipper viden 04-12-2015 14

Bæredygtigt fiskeri - MSC certificering Princip 3 Forskningsbehov: Ingen akutte behov Langsigtede behov: - Er mål hensigtsmæssige? - Er beslutningsprocesser hensigtmæssige til sikring af en bæredygtig udvikling og forvaltning? 04-12-2015 15

Andre forskningsbehov - Ressourceudnyttelse Udnyttelse af havets ressourcer - ikke i dag kommercielle arter - indvolde efter rensning - u-udnyttede bifangster Fuld udnyttelse af fiskede ressourcer fraktioner som ikke sælges dumpes oftest Brugte fiskenet, et dansk eksempel på genanvendelse Fra affaldsproblem til produkt 04-12-2015 16

Udfordringer - Kan forskning og udvikling bidrage? -Geografi stor spredning af biprodukterne -Teknologisk læring -Forsøgsarbejde -Logistik -Økonomi -Fartøjers indretning -Stort energi- og vandforbrug til visse processer 04-12-2015 17

Samlet resultat fra undersøgelsen Poor performance on one of these areas would mean stop trading with the supplier 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Sustainable fishery MSC Environmental performance Sustainable packaging Working conditions No membership ofcollaboration with UNGC NGOs Asia Southern Europe Northern Europe Central Europe Bæredygtigt fiskeri og MSC Arbejdsforhold 04-12-2015 18

Arbejdsmiljø - Hvorfra udspringer interessen/bekymringen fra markedets side? Detailkæderne (især UK) stiller krav: Kan I garantere, at I ikke har leverandører med børnearbejde? Hvordan trænes Royal Greenlands medarbejdere i etiske regelsæt eks. indenfor diskrimination? Uvidenhed om Grønland bla. er der ikke HDI, CPI eller EPI Grønland sættes ofte i kategori med DK Detailkæder ønsker sikkerhed for at etiske regler overholdes stor offentlig bevågenhed SMETA audit kræves af kunder Ny trend, at også fiskeriets arbejdsmiljø skal auditeres 04-12-2015 19

Arbejdsmiljø - Brancher Arbejdsskadestatistik Grønland 2014 fordelt på brancher 04-12-2015 20

Arbejdsmiljø - Forskningsbehov i fiskeindustrien Fysisk og psykisk arbejdsmiljø - Ensidigt gentaget arbejde, hvordan påvirker det tilfredsheden i arbejdet? - Forskning i forbindelse med indførelse af nye arbejdsrutiner - Forskning/undersøgelser af sammenhænge mellem arbejdsmiljø og arbejdsglæde - Forskning indenfor arbejdskultur, fritid >< arbejde - Arbejdsmiljø på havet - Social arv og arbejdskultur 04-12-2015 21

Kompetence i Grønland - Hvordan kan de mange behov dækkes? Oversigt fra Landsplanredegørelsen 2015 -Behov for viden fra omverdenen -Partnerskaber -Samarbejde mellem universitet og erhverv -Inddragelse af studerende i erhvervsprojekter 04-12-2015 22

Kompetence i Grønland - Større fokus på naturfaglighed Naturfaglighed bør have et større fokus i det grønlandske uddannelsessystem Fiskeri og fiskeindustri er den største indtægtskilde Hvis fiskeriet rådgives og forvaltes forsvarligt er ressourcen vedvarende Rådgivning kræver omfattende viden og dermed forskning 04-12-2015 23

Kompetence i Grønland - Større fokus på samarbejde Samarbejde partnerskaber - tværfaglighed er væsentligt for at skabe viden og forbedringer Med fælles mål går det hurtigere med implementering Med tværfaglighed bliver emner belyst fra forskellige side Fokus på mål og resultater 04-12-2015 24

Hvordan kan forskningen styrke en bæredygtig udvikling? Være forudseende og nytænkende Supplere erhvervet hvor der er behov Formidle eksisterende og ny viden Være villige og gode til samarbejde Opsøgende Skabe resultater 04-12-2015 25

Tak for opmærksomheden 04-12-2015 26