Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent

Transkript

1 Fremtidens skole - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent

2 Fremtiden?

3 Hvilke kompetencer har nutidens børn brug for at udvikle til fremtiden? Hvad er den attraktive arbejdsplads?

4 Nogle svar Udvikle elevernes evne til at skabe gode relationer Kreativitet og innovation Udvikle elevernes arbejdsformer, så de kan løse problemer alene og sammen med andre Give eleverne et solidt fagligt fundament, de kan bygge videre på

5 Læringsrum findes i hele verden 25% af det børn lærer sker udenfor klasserummet

6 Viden og proces

7 Ikke kun det gode produkt skaber resultater det gør også den gode proces. Vigtigt med opbakning fra brugere og interessenter til projektet.

8 Isbjergmodellen Kilde:Loop

9 Systemisk teori Rollen som: Hackeren og sparringspartneren Loop processer

10 En skolebyggeproces er også en pædagogisk og organisatorisk udviklingsprojekt

11 Brugerne skal bringes sammen i Lærende processer: Vidensdeling Reflektion Kreativitet Udvikling Det handler om at blive klogere igennem processen

12 Det handler også om: Opbakning til projektet Den gode stemning At alle bliver hørt At føle sig oprigtig inddraget At alle kender til projektet Håndtering af potentielle konflikter

13 Processen designes ud fra: Mål og succeskriterier til processen fra interessenterne. Type af projekt: implementationsprojekt eller innovationsprojekt Grad af lærende og inddragende proces Visioner og krav til det endelige byggeri

14 Viden Pædagogik, didaktik m.v. Læring, læreprocesser, læringsstile m.v. IT, metoder og redskaber Menneskers udvikling, hjerneforskning m.v. Innovation og kreativitet Bæredygtighed Indeklima, akustik, materialer m.v. Arkitektur og æstetik M.v.

15

16 1. råd Bliv klar på hvilken viden skolen skal bygge på og afsætte tid til at afsøge og indsamle, formidle og dele viden.

17 Metoder til indsamling og spredning af viden: Tænketanke Ad hoc grupper Seminarer, kurser, dialogmøder Storgruppemøder Openspace Interviews Ideværksteder Studieture

18 Hvorfra viden Forskning Evidensbaseret viden Praksiserfaring Litteratur Eksperter Brugerne

19 2. råd Organisering, pædagogik og fysiske rammer hænger sammen, brug tid til at gør jer overvejelser alle 3 steder primært i startfasen.

20 Kilde: Ph.d. Stud Winie Ricken

21 3. råd At involvere skolen i god tid, så de har tid til at få formuleret de pædagogiske mursten og visioner for lærings- og arbejdsmiljøet og de fysiske rammer. Et år er ikke for meget!!

22 Brugerinddragelse fordi: - brugerne sidder med en viden som er væsentligt at få inddraget. - gennem brugerinddragelse opnås et fælles grundlag for at tænke og udvikle skole ind i fremtiden. - man ønsker en forandrings og udviklingsproces, hvor man får skubbet til personalet tilstrækkeligt. - det giver medejerskab til projektet der hænger ved mange år efter - at indtage og gøre brug af de nye rammer kan være en udfordring for personalet, inddragelse hjælper

23 4. råd Inddrag eleverne i projektet, få det ind i undervisningen og elevrådsarbejdet.

24 Hvorfor elevinddragelse: Eleverne er den største brugergruppe der skal tilbringe mange timer på skolen Eleverne vil lære om demokrati, kreativitet, arkitektur og miljø Eleverne har viden som kan gøre de voksne klogere på deres verden Det skaber ejerskab til skolen Undervisningsmiljøloven og FN konvention om børns rettigheder Det er positiv effekt på læring af inddrage eleverne i indretning og udsmykning af skolen Der vil opstå vidensdeling på tværs af generationer

25 Metoder til at inddrage elever: Gående interviews Roterende cafemodel De 6 tænkehatte Kreative værksteder Temadrøftelser i storgrupper

26 5. råd Overvej brugen af sprog! Peter Lang: Sprog skaber vores virkelighed

27 Læringsrum, basisrum,eksperimentarium, natur og teknik, kinæstetisk miljø, det sproglige univers, pædagogisk læringscenter, bevægelsesrummet, baser, hjemområder, læreprocesser, projektarbejde, vejleder, konsulent, kurser, udearealer, fællesrum, e-bag m.v.

28 Klasseværelse, lærer, timer, undervisning, fag, skolegård, kateder, gange, bibliotek, lærerværelse, skoletaske, bøger, gymnastiksal m.v.

29 6. råd At sætte mål for både processen og produktet?

30 Æstetik Æstetik udspringer af det gamle ord: Aistehesis som betyder: Umiddelbar erkendelse via sanserne. Æstetik handler ikke kun om at det skal være smukt for øjet. Det handler om påvirkning af alle sanser: Om at se, lugte, føle, høre og smage. En hverdagsæstetik!

31 Æstetikken i de fysiske omgivelser: Påvirker vores adfærd Skaber en stemning Påvirker vores trivsel Påvirker indlæringen Sender signaler til os Skaber kultur og identitet Giver rammer for aktiviteter og muligheder.

32 Forskning viser at: Fysisk aktivitet stimulere hjernen Støj avler støj Et uroligt fysisk miljø med mange stærke farver skaber mere urolige børn Elever med meget dagslys i klaselokalet lærer op til 21 pct. Mere end elever i lokaler med mindre dagslys. Der er sammenhæng mellem følelser og læring Dårligt indeklima nedsætter indlæringsevnen

33 Kingoskolen, Slangerup DK

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49 The Children`s school Connecticut

50

51

52

53

54

55

56

57 Vidayalanka Institute of Technology, Dakar, Indien

58

59

60

61

62

63

64

65 Flåtestad skole, Oslo, Norge

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75 Start med slutningen: Hvad vil være jeres succeskriterier for et vellykket projekt, når skolen står færdig?

76 Lad os stadig prøve noget nyt!