Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold 17 Bilag 1: Branchefortegnelse
Konsekvenser af varehusetablering 3
Konsekvenser af varehusetablering Allerød Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse med henblik på at afdække og give en vurdering af de omsætningsmæssige konsekvenser - positive og/eller negative - ved en etablering af et varehus på 3.500 m 2 på Posthus-grunden i Lillerød bymidte. Der vil blive fokuseret på at foretage en vurdering af konsekvenserne for antallet af butikker samt for bylivet i Lillerød bymidte, herunder en vurdering af, om specifikke butikstyper vil få særlige fordele eller ulemper af en varehusetablering. Konkurrencesituationen er blevet skærpet væsentligt i Storkøbenhavn i de seneste år. Især i Hillerød og Lyngby er der oprustet kraftigt på detailhandelssiden, ligesom der er aktuelle og potentielle planer i Birkerød, Hillerød, Farum, Kgs. Lyngby og Hørsholm, der vil påvirke detailhandelens vilkår. Analysen vil beskrive et 0-scenarie, hvor detailhandelen i Allerød påvirkes af ovenstående projekter samt af detailhandelsprojekter i øvrigt i Allerød kommune. Konsekvenserne vurderes og beskrives for 2015. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i Lillerød bymidte og herunder indsamlet informationer om butikkernes omsætning i 2010. I kommunen i øvrigt er der på baggrund af oplysninger indsamlet i 2009, tilgængelige oplysninger om butikkerne, den pris- og mængdemæssige udvikling i perioden 2008 2010 samt ICP s generelle viden om detailhandelsforhold, foretaget en vurdering af omsætningen i butikkerne i 2010. Endvidere er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Butikkerne Der var i august 2011 godt 70 butikker i Allerød kommune, heraf var mere end 60 % dagligvarebutikker. Mere en ¾ af udvalgsvarebutikkerne i kommunen ligger i Lillerød bymidte. Mere end 2/3 af butikkerne i Lillerød bymidte er udvalgsvarebutikker. Den samlede detailhandelsomsætning i Allerød kommune udgjorde knap 1 mia. kr. i 2010, heraf udgjorde omsætningen i Lillerød bymidte ca. 520 mio. kr mens den i kommunen i øvrigt udgjorde ca. 435 mio. kr. incl. moms. Kommunens samlede dagligvareomsætning udgjorde 635 mio. kr. mens udvalgsvareomsætningen udgjorde ca. 325 mio. kr. Ca. 75 % af udvalgsvareomsætningen i kommunen kan henføres til butikkerne i Lillerød bymidte. Forbrug Det samlede dagligvareforbrug i Allerød kommune i 2010 er beregnet til ca. 660 mio. kr., mens udvalgsvareforbruget er beregnet til ca. 720 mio. kr. Set i lyset af forventningen om et mindre fald i befolkningstallet frem mod 2015 for hele Allerød kommune betragtet under ét, forventes dagligvareforbruget ikke at stige frem til 2015. Udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 5 % til godt 750 mio. kr. i 2015. 4
Konsekvenser af varehusetablering Handelsbalance Handelsbalancen er forholdet mellem den realiserede omsætning og det samlede forbrug i kommunen. Handelsbalancen for dagligvarer i Allerød kommune er 96 %, mens den for udvalgsvarer er 45 %. Handelsbalancen i 2010 har ikke ændret sig siden 2008. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Allerød kommune er 4 % lavere end det samlede dagligvareforbrug i kommunen. Udvalgsvareomsætningen er ca. 56 % lavere end det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen. Hermed må forbrugerne i Allerød kommune alt andet lige få dækket en mindre del af deres dagligvareforbrug ved køb i butikker udenfor kommunen, mens en meget væsentlig del af udvalgsvareforbruget dækkes ved køb udenfor kommunen. Det vurderes, at 85-90 % af borgernes dagligvareforbrug dækkes ved køb i kommunens butikker. Resten vurderes at blive anvendt i dagligvarebutikker i især Hillerød, Birkerød og Farum Bytorv. Etableringen af et varehus i Lillerød må forventes at betyde, at handelsbalancen for dagligvarer øges med 3 %-point. Inden for udvalgsvarer får borgerne i Allerød dækket en stor del af deres forbrug ved køb uden for kommunen. Det vurderes, at den korte afstand til det store udbud i Hillerød og Kgs. Lyngby betyder, at ca. 40 % af det potentielle forbrug dækkes ved køb her, mens det vurderes, at 10-15 % anvendes i Københavns City og i de større regionale shoppingcentre. Den resterende del anvendes på nettet, i udlandet og andre steder. Overordnede konkurrenceforhold Konkurrencesituationen er de seneste år blevet skærpet, både på dagligvareområdet, hvor der især er blevet etableret flere discountbutikker, men også på udvalgsvareområdet, hvor den generelle afmatning har betydet en skarpere konkurrence. Renoveringen og udvidelsen af Lyngby Storcenter, udvidelsen af Slotsarkaderne i Hillerød i 2007 og etableringen af større shoppingcentre som Field s og større udvalgsvarebutikker som f.eks. Elgiganten, har betydet, at forbrugerne er blevet mere troløse. Desuden har e-handel især indenfor vareområder som bøger, elektronik, musik og foto - taget en meget betragtelig del af markedet. Ser man på den fremtidige konkurrencesituation for butikkerne i Allerød kommune, vil man af nedenstående forudsætninger for beregningerne kunne se, at der er større detailhandelsprojekter på vej mange steder i markedsområdet, f.eks. i Hillerød, Birkerød og Kgs. Lyngby. Konsekvensanalyse af etablering af varehus på 3.500 m 2 på Posthus-grunden ICP har foretaget en beregning og vurdering de omsætningsmæssige konsekvenser ved en etablering af et varehus med et samlet bruttoareal på 3.500 m 2 på Posthusgrunden i Lillerød bymidte. Konsekvenserne er beregnet og vurderet for 2015. De estimerede omsætningsniveauer er udtryk for en indkørt butik i fuld drift. 5
Konsekvenser af varehusetablering Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: - Der etableres en discountbutik på 1.000 m 2 på Lilledal. - Der etableres en discountbutik på 1.000 m 2 i Blovstrød. - Der etableres en discountbutik på 1.000 m 2 på hjørnet af Gl. Lyngevej og Rådhusvej i Ravnsholt. - Der etableres et Bilka hypermarked i Slotsarkaderne i Hillerød i 2012. - Der etableres et Bilka hypermarked i Kgs. Lyngby. - Der etableres et storbutiksområde på ca. 75.000 m 2 i Hillerød. - Der etableres et Føtex varehus og en ny Netto i Birkerød. - Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. - For så vidt angår den fremtidige konkurrencesituation på dagligvareområdet i øvrigt, er det i denne analyse forudsat, at der ikke etableres andre større dagligvarebutikker frem til 2015 i markedsområdet. - Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose for Allerød kommune. - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til 2015. - Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Det forudsættes derfor, at 2 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i 2015. - Handel via internettet - især for en række udvalgsvaregrupper - vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det forudsættes, at 8-10 % af udvalgsvareforbruget dækkes ved nethandel i 2015. Metode Med udgangspunkt i omsætnings- og forbrugsforudsætningerne udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster for 2010. 6
Konsekvenser af varehusetablering I dette indkøbsmønster indsættes forbrugsforudsætningerne for 2015, og der fås en omsætning for 2015. Denne omsætning vil butikkerne teoretisk opnå, såfremt forbrugernes indkøbsmønster er uændret fra 2010 frem til 2015. Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen og konkurrenceforholdene og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til 2015. På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt varehuset ikke etableres. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad etableringen vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i butikkerne i Allerød kommune samt hvorvidt det vil have konsekvenser for muligheden for at udvikle detailhandelen i Lillerød bymidte. Det skal bemærkes, at det er en forudsætning, at butikken har nået sit normale omsætningsniveau i 2015, selvom dette reelt formentlig ikke vil være tilfældet. Konsekvenser I nedenstående tabel vises konsekvenserne af en etablering af et varehus på Posthusgrunden for detailhandelen i Allerød kommune. De beregnede og vurderede omsætninger i 2015 er udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2010 priser. Dagligvarer Tabel 1.1 vises dagligvareomsætningen i Allerød kommune i 2010 samt den vurderede dagligvareomsætning for 2015 for varehuset på Posthusgrunden. Omsætning 2010 Omsætning 2015 0- alternativ Omsætning 2015 Projektalternativ Konsekvens Varehuset på Posthusgrunden - - +122 +122 Lillerød bymidte i øvrigt 281 261 200-61 Allerød kommune i øvrigt 354 366 332-34 Allerød kommune i alt 635 627 654 +27 Tabel 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Allerød kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) ved etablering af varehus på Posthusgrunden. Dagligvareomsætningen i de eksisterende butikker i Lillerød bymidte var i 2010 281 mio. kr. Hvis varehuset ikke etableres (0-alternativet), forventes dagligvareomsætningen i at falde til 261 mio. kr. i 2015. Dette skal ses i lyset af, at der på den ene side er forudsat, at der etableres én discountbutik på 1.000 m 2 i bymidten, men at der omvendt dels er forudsat, at der etableres 2 discountbutikker uden for bymidten, at der etableres et Bilka-varehus i Hillerød, at e-handel med dagligvarer øges samt at den generelle konkurrencesituation i området skærpes væsentligt. Etableres der et varehus på Posthusgrunden, vurderes det, at dagligvareomsætningen i Lillerød bymidte netto falder yderligere omkring 60 mio. kr. incl. moms, svarende til ca. 23 %. Denne omsætningsnedgang vurderes især at ramme Kvickly, men i en vis udstrækning også, den til den tid, nyetablerede discountbutik samt de eksisterende discountbutikker. Samlet set vurderes omsætningen i bymidtens dagligvarebutikker dog at stige fra 261 mio. kr. til 322 mio. kr. Dette betyder, at kundetrafikken i bymidten vil stige. Bl.a. på den baggrund vurderes det, at fødevarespecialbutikkerne og de øvrige dagligvarebutikker vil kunne opnå en mindre omsætningsfremgang, såfremt de 7
Konsekvenser af varehusetablering forstår at udnytte den øgede kundetrafik. Denne omsætningsfremgang er indregnet i ovenstående vurdering. Fødevarespecialbutikkerne og de øvrige mindre dagligvarebutikker har i mange år levet med konkurrence fra Kvickly-varehuset og discountbutikkerne. Derfor vurderes det, at de netto ikke mister yderligere til en ny operatør. I Allerød kommune i øvrigt ventes det, at etableringen af et varehus på Posthusgrunden vil betyde, at dagligvarebutikkerne mister 34 mio. kr. incl. moms i 2010. Dette svarer til en omsætningsnedgang i forhold til 0-alternativet på knap 10 %. Det vil dels være SuperBest i Vestcentret og i en vis udstrækning SuperBrugsen i Lynge der skal afgive omsætning, men også de nye og de eksisterende discountbutikker vil skulle afgive omsætning. Udvalgsvarer Tabel 1.2 vises udvalgsvareomsætningen i Allerød kommune i 2010 samt den vurderede udvalgsvareomsætning for 2015 for varehuset på Posthusgrunden. Omsætning 2010 Omsætning 2015 0- alternativ Omsætning 2015 Projektalternativ Konsekvens Varehuset på Posthusgrunden - - +57 +57 Lillerød bymidte i øvrigt 240 200 170-30 Allerød kommune i øvrigt 82 71 68-3 Allerød kommune i alt 322 286 310 +24 Tabel 1.2 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Allerød kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) ved etablering af varehus på Posthusgrunden. Det vurderes, at et varehus på Posthusgrunden vil kunne opnå en udvalgsvareomsætning på 57 mio. kr. således, at butikkens samlede omsætning vil ligge på ca.180 mio. kr. i 2015. Der var i 2010 en udvalgsvareomsætning på 240 mio. kr. i Lillerød bymidte. Hvis varehuset ikke etableres (0-alternativet), forventes udvalgsvareomsætningen i bymidten at falde til 200 mio. kr. i 2015. Dette fald på ca. 17 % skal især tilskrives en generel øget udbredelse af e-handel samt etableringen af en Bilka i Hillerød og i mindre udstrækning i Kgs. Lyngby samt den generelt skærpede konkurrence fra de større udbudspunkter i Hillerød, Lyngby og København. Etableres der et varehus på Posthusgrunden, vurderes det, at udvalgsvareomsætningen i Lillerød bymidte falder yderligere ca. 30 mio. kr. incl. moms. Denne omsætningsnedgang vurderes især at ramme udvalgsvareomsætningen i Kvickly og den omsætning af standardiserede udvalgsvarer, der er i discountbutikkerne. Endelig vurderes den i en vis udstrækning at kunne ramme omsætningen i de udvalgsvarebutikker, der især sælger elektronik og standardiseret køkkenudstyr og gaveartikler. Omsætningsnedgangen i disse butikker ventes dog at blive relativt afdæmpet, da de allerede i dag konkurrerer med Kvickly om de samme varetyper. Omsætningsnedgangen vil kunne afhjælpes ved at butikkerne satser på et sortiment, der pris- og profilmæssigt ligger højere end det varehusene tilbyder. Samlet set vurderes omsætningen indenfor udvalgsvarer i bymidtens udvalgsvarebutikker dog at stige fra 200 mio. kr. til 227 mio. kr. i 2015. Dette betyder, at kundetrafikken i bymidten vil stige i forhold til 0-alternativet. Som det fremgår, vurderes det, at udvalgsvareomsætningen i Lillerød bymidte målt i faste priser vil være faldende i bymidten både i 0-alternativet og projektalternativet. 8
Konsekvenser af varehusetablering Konsekvenser for antallet af butikker og bylivet i Lillerød bymidte Konsekvenser for de store dagligvarebutikker Det vurderes, at Kvickly vil få beskåret sin omsætning markant, såfremt der etableres et varehus på Posthusgrunden. Der er tale om to butikker af nogenlunde samme størrelse og med nogenlunde samme varesortiment, og dette vil betyde, at kunderne i mange henseender vil kunne vælge mellem butikker, der konceptmæssigt på mange måder ligner hinanden. Det vurderes desuden, at Kvickly vil blive ramt hårdt på indtjeningen, da etableringen af et varehus på Posthusgrunden i væsentligt omfang også vil ramme butikkens udvalgsvareomsætning, hvor der generelt er en relativt høj bruttoavance. I øvrigt vurderes det, at driftsforholdene for en række dagligvarebutikker bl.a. SuperBest i Vestcentret vil blive forringet. Samlet set vurderes det dog, at der ikke vil være dagligvarebutikker, der bliver lukningstruede. Beskrivelse af butiks- og bylivet i Lillerød Det overordnede indtryk af butikslivet inden for dagligvarer i Lillerød bymidte i dag er, at der foruden de større dagligvarebutikker er en række attraktive dagligvarespecialbutikker, eksempelvis vin, slagter, specialiteter, frugt og grønt samt blomster. Inden for udvalgsvarer ligger attraktionen generelt på et relativt højt niveau. De 31 butikker har en gennemsnitlig attraktion noget over middel. Især inden for damebeklædning er der tale om butikker uden kædetilknytning, men med et relativt højt attraktionsniveau og stil- og prisniveau. Ligeledes appellerer udbuddet overordnet i høj grad til et segment, der ligger i aldersgruppen 30 +. Indenfor beklædning i øvrigt samt andre livsstilsprodukter som guld, sølv og accesssories gør det samme forhold sig gældende, om end udbuddet af skobutikker ikke ligger på så højt et niveau. Inden for udvalgsvarebutikker i øvrigt skal især nævnes flotte cykelbutikker og en stor og god boghandel. Desuden er der en række butikker inden for elektronik og køkkenudstyr. Endelig er der en række fastfood -restauranter, caféer og egentlige restauranter i bymidten. Konsekvenser for butiks- og bylivet Fødevarespecialbutikkerne og de øvrige mindre dagligvarebutikker har i mange år levet med konkurrence fra Kvickly-varehuset og discountbutikkerne. Derfor vurderes det, at de netto ikke mister yderligere til en ny operatør. Et nyt varehus vil, som det i dag er tilfældet i Kvickly, føre et sortiment af standardiserede produkter indenfor beklædning (især børnetøj, undertøj, sko etc.), boligudstyr (køkkenudstyr, gaveartikler, elektronik) samt andre udvalgsvarer som f.eks. cykler (ofte kun i sæsonen). Derfor vil det som nævnt i høj grad være udvalgsvareomsætningen i Kvickly, der vil blive udsat for konkurrence. For de mest specialiserede udvalgsvarebutikker - især beklædnings- og livsstilsbutikker - vil etableringen af et varehus og sikringen af kundestrømmen til bymidten betyde, at disse vil få bedre driftsvilkår. For enkelte, f.eks. skobutikkerne, kan det kræve, at sortimentet tilpasses mod det mere specialiserede. For de øvrige udvalgsvarebutikker vil den øgede kundetrafik i bymidten alt andet lige betyde et bedre omsætningspotentiale. For nogle butikker, især inden for køkkenudstyr og elektronik, kan det betyde, at man også må satse profil- og sortimentsmæssigt lidt højere, så man ikke konkurrerer direkte med varehusenes standardsortiment. 9
Konsekvenser af varehusetablering For bespisningsstederne vil en øget omsætning og kundetrafik alt andet lige betyde, at disse dels kan blive flere og at de eksisterende vil kunne opnå en højere omsætning. Samlet set vurderes det, at antallet af butikker og kundeorienterede servicefunktioner i øvrigt i bymidten vil falde med en til to butikker frem til 2015, alene på grund af e-handel og generelt skærpet konkurrencesituation. Den øgede kundetrafik som følge af etableringen af varehuset vil kunne danne grobund for enkelte nyetableringer, mens det ikke kan afvises, at en eller to udvalgsvarebutikker må lukke. Det vurderes det, at antallet af udvalgsvarebutikker nogenlunde vil svare til antallet i dag. Etablering af et varehus vil i nogen udstrækning modvirke at flere kunder tager til de nye varehuse og hypermarkeder i markedsområdet. Således vurderes det, at etablering af et varehus på Posthusgrunden, i den fremtidige konkurrencesituation, vil være med til at sikre en stadig kundestrøm i Lillerød bymidte. Butikkerne og bylivet vil for langt de flestes vedkommende kunne drage nytte af denne trafik, om end det i nogle tilfælde kan kræve sortimentstilpasninger. Fysiske forhold Det er meget væsentligt for at opnå den bedste synergieffekt mellem det eksisterende udbud og det nye varehus, at dets hovedadgang i videst mulige omfang kobles direkte op på M.D. Madsensvej. På den måde, vil især den den østligste del af bymidten kunne styrkes. 10
Detailhandelen i Allerød Kommune Detailhandelen i Allerød Kommune 11
Detailhandelen i Allerød Kommune Detailhandelen i Allerød Kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Allerød Kommune blive beskrevet. ICP har i august 2011 foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen, ligesom butikkernes kædetilhørsforhold er registreret. For så vidt angår butikkerne i Lillerød bymidte, har ICP kontaktet de enkelte butiksindehavere og indhentet oplysninger om den enkelte butiks 2010-omsætning. Omsætningen i butikkerne uden for bymidten er vurderet med udgangspunkt i seneste detailhandelsanalyse samt forbrugsudviklingen frem mod 2010. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, indgår udelukkende omsætningsmæssigt i denne analyse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Geografisk opdeling af Allerød Kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 1) Lillerød bymidte, 2) Allerød by i øvrigt, 3) Lynge by og 4) Blovstrød by Figur 2.1 Afgrænsning af Lillerød bymidte. Afgrænsningen er sket ud fra ICP s vurdering af, hvad en forbruger opfatter som den funktionelle bymidte. 12
Detailhandelen i Allerød Kommune 45 butikker i Lillerød bymidte I Allerød Kommune betragtet under ét er der i august 2011 registreret godt 70 butikker, hvoraf ca. 55 % er udvalgsvarebutikker. 45 af de 72 butikker findes i Lillerød bymidte. Det er også i Lillerød bymidte, at de fleste af kommunens udvalgsvarebutikker findes f.eks. er stort set alle beklædningsbutikkerne placeret i Lillerød bymidte. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Lillerød bymidte 14 31 15 7 9 45 2. Allerød by i øvrigt 9 4-4 - 13 3. Lynge by 6 5 1 1 3 11 4. Blovstrød by 3 - - - - 3 Allerød Kommune i alt 32 40 16 12 12 72 Tabel 2.1 Antal butikker august 2011 fordelt på brancher og områder Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Lillerød bymidte 3,5 3,4 3,3 3,1 3,8 3,5 2. Allerød by i øvrigt 3,2 2,5-2,5-3,0 3. Lynge by 3,3 3,0 * * 3,0 3,2 4. Blovstrød by 3,3 - - - - 3,3 Allerød Kommune i alt 3,3 3,3 3,3 3,0 3,6 3,3 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion august 2011 fordelt på brancher og områder. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn (for få butikker). 13
Detailhandelen i Allerød Kommune Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion noget over middelniveauet, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er forskelle de enkelte områder og brancher imellem. Det relativt høje attraktionsniveau skyldes især et rigtig flot bundniveau kun få butikker besidder en lav attraktion, mens mange af butikkerne i kommunen har en attraktion over middel. Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.2 og 2.3 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Lillerød bymidte og i Allerød Kommune betragtet under ét. Sammenholdes de 2 figurer, fremgår det, at fordelingen er nogenlunde ensartet i hvert fald i forhold til andelen af butikker, der ikke er en del af en kæde. I Lillerød bymidte er en mindre andel af kædebutikkerne en del af en kapitalkæde, end tilfældet er i kommunen betragtet under ét. Dette skyldes til dels, at en relativt større andel af butikkerne uden for Lillerød bymidte er større dagligvarebutikker, som typisk er en del af en kapitalkæde. Generelt er andelen af kædebutikker på et middelniveau, når der sammenlignes med lignende kommuner, hvor ICP har gennemført detailhandelsanalyser igennem de senere år. 44% 29% Frivillig Kapital Uafhængig 27% Figur 2.2 Andel af kædebutikker i % i Lillerød bymidte 47% 21% Frivillig Kapital Uafhængig 32% Figur 2.3 Andel af kædebutikker i % i Allerød Kommune 14
Detailhandelen i Allerød Kommune Omsætning Blandt butikkerne i Lillerød bymidte er tal for butikkernes omsætning i 2010 indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af den samlede omsætning er ca. 10 % skønnet. For kommunens øvrige butikker er omsætningen estimeret med baggrund i ICP s tidligere analyse for Allerød Kommune, dog justeret for den pris- og mængdemæssige udvikling i perioden 2008 og 2010. Dertil kommer, at der er både forsvundet og åbnet nyt butikker siden sidste analyse. Af tabel 2.3 fremgår de indsamlede daglig- og udvalgsvareomsætninger i hhv. Lillerød bymidte og Allerød kommune i øvrigt. Af anonymitetshensyn er det for en række af områderne ikke muligt at vise omsætningstallene, hvorfor omsætningen kun vises på hovedbranchegrupperne Dagligvarer og Udvalgsvarer. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Detailhandel i alt Lillerød bymidte 281 240 521 Allerød kom. i øvrigt 354 82 436 Allerød Kommune i alt 635 322 957 Tabel 2.3 Omsætning 2010 fordelt på områder og brancher (mio. kr. inkl. moms). Samlet detailhandelsomsætning på knap 1 mia. kr. i Allerød Kommune Det fremgår af tabel 2.3, at den samlede butiksomsætning i 2010 er opgjort til 957 mio. kr. i Allerød Kommune betragtet under ét. Godt halvdelen af denne omsætning kan henføres til Lillerød bymidte, hvor den samlede omsætning er opgjort til 521 mio. kr. Bemærk, at en meget stor andel af udvalgsvareomsætningen i kommunen sker i Lillerød bymidte. Omsætningen fra forhandlere af særlig pladskrævende varer indgår Bemærk, at omsætningen til private i forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper (f.eks. tømmerhandlere/byggemarkeder) er indeholdt i omsætningstallene, selvom disse enheder ikke er medregnet i butiksopgørelsen (tabel 2.1). Endvidere er omsætningen fra varehuse og supermarkeder fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer. Kundeorienterede servicefunktioner Ligesom butikkerne er de kundeorienterede servicefunktioner med til at skabe attraktion. Og ligesom det gør sig gældende med butikker, er det væsentligt, at der er et bredt og attraktivt udbud af kundeorienterede servicefunktioner. Disse funktioner er med til at understøtte personstrømmene i en by. Derfor har ICP registreret samtlige kundeorienterede servicefunktioner i gadeplan i Lillerød bymidte. Som det ses af tabel 2.4, er det især frisører, læger/klinikker og pengeinstitutter, som findes i Lillerød bymidte. En række spisesteder bidrager også til personstrømmene i bymidten. 15
Detailhandelen i Allerød Kommune Lillerød bymidte Restauranter, caféer m.v. 5 Pengeinstitutter, ejd. mgl. mv. 7 Frisører, læger, sol m.v. 9 Kultur, biograf og teater 2 Anden service 2 Funktioner i alt 25 Tabel 2.4 Kundeorienterede servicefunktioner i stueplan Bemærk, at der tillige ligger funktioner uden for den funktionelle bymidte, som dog ikke er medtaget her. Det er alene funktioner beliggende sammen med butikslivet i bymidten (afgrænset i figur 2-1), og dermed funktioner, der bidrager til kundestrømmene i bymidterne, der indgår. Ofte kan f.eks. lægehuse, take away og lignende være beliggende lidt uden for bymidten. 16
Forbrug i Allerød Kommune 17
Forbrug i Allerød Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Allerød Kommune belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold, ligeledes fra Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2010 samt horisontåret 2015. Befolknings og indkomstforhold Figur 3.1 viser udviklingen i befolkningstallet frem mod 2015 i Allerød Kommune. I alt bor der ca. 24.000 personer i Allerød Kommune. Folketallet ventes at være svagt faldende frem mod 2015, hvor den samlede befolkning i kommunen ventes at ligge ca. 1,5 % lavere på ca. 23.800 personer. Figur 3.1 Udvikling i folketal frem mod 2015 i Allerød Kommune Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Allerød Kommune ligger på 658.000 kr., hvilket er ca. 40 % over landsgennemsnittet (ca. 460.000 kr.). Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Allerød Kommune er 2,5 personer, hvilket ligeledes er en del over landsgennemsnittet på 2,05. 18
Forbrug i Allerød Kommune Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2010 og 2015 beregnet. Dagligvareforbruget hos borgerne i Allerød Kommune ses i figur 3.2. Det samlede dagligvareforbrug for 2010 er beregnet til 659 mio. kr. i Allerød Kommune. Det forventes at ligge meget stabilt frem mod 2015 det let vigende folketal opvejes af en forventning om en lille stigning i den enkelte husstands dagligvareforbrug. Figur 3.2 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) Figur 3.3 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) 19
Forbrug i Allerød Kommune Af figur 3.3 fremgår forbruget af udvalgsvarer i Allerød Kommune. Forbruget af udvalgsvarer i 2010 er beregnet til knap 720 mio. kr. i Allerød Kommune. Det forventes at stige med ca. 5 % i perioden 2010 til 2015 til godt 750 mio. kr. i 2015. Den kraftigere vækst i forhold til dagligvareforbruget beror på en forventning om en lidt kraftigere årlig vækst i udvalgsvareforbruget. Afslutningsvis vises det samlede forbrug af detailhandelsvarer, dvs. daglig- og udvalgsvarer under ét, i figur 3.4. Figur 3.4 Forbrug af detailhandelsvarer i alt (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) 20
Bilag 1 Branchefortegnelse
1. DAGLIGVARER 10.71.20 Fremstilling af friske bageriprodukter 50.50.20 Servicestationer med kiosksalg 47.11.10 Købmænd og døgnkiosker 47.11.20 Supermarkeder 47.11.30 Discountforretninger 52.12.10 Varehuse. Selvbetjeningsbutikker med fuldt fødevaresortiment, hvor omsætningen af non-food-varer udgør mere end 20% af den samlede omsætning og hvor salgsarealet udgør mindst 1.500m 2. 47.21.00 Frugt- og grøntforretninger 47.22.00 Slagter- og viktualieforretninger 47.29.00 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger 47.23.00 Fiskeforretninger 47.24.00 Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer 52.24.20 Chokolade- og konfektureforretninger 52.25.00 Vinforretninger 47.26.00 Tobaksforretninger 52.27.10 Osteforretninger 52.27.30 Helsekostforretninger 52.27.90 Detailhandel med føde- drikke- og tobaksvarer fra specialforretninger i øvrigt. 47.73.00 Apoteker 47.74.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 52.33.10 Parfumerier 52.33.20 Materialister 47.76.00 Blomsterforretninger 71.40.10 Udlejning af videobånd Bilag 1 Side 2
2. BEKLÆDNING 52.12.20 Stormagasiner 47.51.00 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 52.42.10 Dametøjsforretninger 52.42.20 Herretøjsforretninger 52.42.30 Herre- og dametøjsforretninger (blandet) 47.71.20.1 Babyudstyrs- og børnetøjforretninger 47.72.10 Skotøjsforretninger 52.50.90 Forhandlere af brugt tøj 47.91.20 Detailhandel fra postordreforretninger Bilag 1 Side 3
3. BOLIGUDSTYR 45.31.00 El-installatører med butikshandel 45.33.00 VVS-installatører og blikkenslagerforretninger 47.53.00 Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning 45.44.20 Glarmesterforretninger med butikshandel 47.59.10 Møbelforretninger *) 47.59.20 Boligtekstilforretninger 47.59.30 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager m.v. 47.59.90 Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsartikler i.a.n. 47.54.00 Detailhandel med elektriske husholdningsapparater 47.43.00 Radio- og tv-forretninger 52.46.10 Isenkramforretninger 47.52.20 Byggemarkeder og værktøjsmagasiner 47.52.10 Farve- og tapetforretninger 47.78.30 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 47.78.40 Kunsthandel og gallerivirksomhed 47.41.00 Detailhandel med computere, ydre enheder og software 47.42.00 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 52.50.20 Antikvitetsforretninger 47.79.00 Detailhandel med brugte varer i forretninger 47.91.10 Detailhandel fra postordreforretninger 52.48.99 Detailhandel med køkken og badeværelseselementer 52.74.60 Låsesmede hvis salgslokale 71.33.10 Udlejning af edbmaskiner hvis salgslokale 71.33.20 Udlejning af kontormaskiner hvis salgslokale *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler omsætningsmæssigt både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 4
4. ØVRIGE UDVALGSVARER 50.30.20 Detailhandel med reservedele og tilbehør til biler mv. (autoudstyrsforretninger) 50.40.00 Detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør 47.72.20 Lædervareforretninger 47.63.00 Pladeforretninger 47.59.40 Forhandlere af musikinstrumenter 47.61.00 Detailhandel med bøger 47.77.00 Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer 47.78.10 Optikere 47.78.20 Fotoforretninger 52.48.40 Frimærke- og møntforretninger 47.64.10 Forhandlere af sports- og campingudstyr 47.65.00 Detailhandel med spil og legetøj 47.64.20 Cykel- og knallertforretninger 47.76.30 Dyrehandel 52.48.95 Pornobutikker 52.48.99 Detailhandel med andre varer, barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, skibsproviantering med butikshandel. 52.50.10 Bogantikvariater 52.50.90 Andre forhandlere af brugte varer. 52.61.00 Detailhandel fra postordreforretninger - hvis salgslokale Bilag 1 Side 5
5. BUTIKSTYPER DER FORHANDLER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE VAREGRUPER 50.10.20 Detailhandel med biler 50.10.30 Detailhandel med campingvogne mv. 47.76.20 Planteforhandlere og havecentre 52.44.10 Møbelforretninger *) 52.48.55 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil Tømmerhandler og butikker med større bygningsmaterialer *) *) Planloven definerer visse møbelforretninger og tømmerhandler med tilknyttet byggemarked som særligt pladskrævende varegruppe. ICP behandler detailhandelsomsætningen i både møbelforretninger og byggemarkedsdelen i en tømmerhandel som boligudstyr. Bilag 1 Side 6