BELIGGENHED TRENDY OMRÅDE MED BRYGGERIHISTORIE Området i Aarhus midtby, hvor Ceres i 150 år har brygget øl til danskerne, er i fuld forvandling. CeresByen er en levende og fremsynet bydel, inspireret af stedets kultur og historie. Ceresbryggeriets placering, hvor hovedvejene til Viborg og Silkeborg mødes, lå faktisk uden for byen, da bygningerne blev opført i 1856. Med tiden er Ceres blevet omsluttet af byen, og området udgør i dag et af de to eneste udviklingsområder i Aarhus midtby, omgivet af de fine og attraktive karreer fra starten af 1900-tallet med Aarhus Å i baghaven. ALT PÅ ÉT STED Muligheden for at komme til at bo i et nybyggeri midt i Aarhus C., med kultur, uddannelsesmuligheder, shopping og transport lige uden for døren, er helt unik. Samtidig markerer CeresByen starten på Å-dalens rekreative og grønne område, som strækker sig gennem hele Aarhus, langs Brabrand Sø og ud til det åbne land, hvor en løbe-, cykel- eller gåtur ligger lige for. Strand og skov har du under fem kilometer fra din bolig, så det er bare et håndklæde på bagagebæreren, en kort cykeltur, og så kan du hoppe i bølgen blå med vennerne. DIG & 2000 NABOER CeresByen bliver sammensat af boliger, kontorer, butikker og uddannelsesinstitutioner, så med en lejlighed i Lottrupgården bliver du en del af et mangfoldigt område. Sammen med 2.000 naboer er du med til at skabe en levende bydel for alle, der vil nyde en unik stemning og et urbant miljø med Aarhus bedste beliggenhed. VERDENS MINDSTE STORBY I gåafstand fra dit hjem har du shoppingtilbud, gastronomiske fristelser, biografer, museer og parker. Aarhus er måske ikke så stor i størrelse, men den tilbyder et kæmpe udbud af kulturelle events, koncerter og sammenkomster på enhver plads og plæne i byen. Aarhus er en anerkendt studieby også for udenlandske studerende, og derfor er der et mangfoldigt ungdomsliv med stort fokus på tilbud til de unge i byen og så kan man jo også få studierabat på det meste. 3 / 12
ARKITEKTUR BRYGGERI & KARRÉ I NYFORTOLKNING Lottrupgården er opkaldt efter den prominente aarhusianer M. C. Lottrup, der i 1856 stiftede Ceres Bryggeri. Lottrup blev en betydende borger i Aarhus, og får nu et fortjent varetegn i byen med et byggeri, der trækker tråde tilbage i arkitekturhistorien. Lottrupgården er tegnet af Sahl Arkitekter og henter inspiration fra Aarhus klassiske karrébyggeri og Ceres-bygningerne, hvor de ypperste detaljer fra de historiske bygninger og de gamle byggeteknikker er tænkt ind. Koblingen til de ældre karrébebyggelser, som CeresByen ligger midt i, opnås med de rødbrune sten på gadefacaden og de gule sten mod gården, der flettes sammen som fingre over bygningernes hjørner. Murstensmønsteret over vinduerne er med til at hæve bygningens detaljegrad betragteligt og er, sammen med murværket, opmuret i det smukke, traditionelle krydsforbandt. Desuden er de flaskegrønne vinduesrammer og altaner, hentet direkte fra Ceres smukke, gamle bygninger. 4 / 12
ARKITEKTUR OLD NEW YORK En stærk inspiration til projektet har været New Yorks attraktive bydel Williamsburgs pulserende liv og arkitektur med kompakte bygninger af brunrøde mursten, med stålkonstruktioner på facaden og terrasser på tagene. Lottrupgården kendetegnes i høj grad også af de mange forskudte altaner, der inspirationsmæssigt kæder Williamsburg og Ceres sammen. Tankerne ledes hen på New Yorks mange brandtrapper på facaderne og Manhattan Bridges rå stålkonstruktioner med synlige nitter og bolte. Samtidig refererer altanerne til Ceres smukke, gamle byggeri fra 1800-tallet med den flaskegrønne farve og det industrielle udtryk. Alle disse inspirationer er samlet til et kraftfuldt og arkitektonisk stærkt byggeri, der er udført med stor respekt for områdets historie og med visionære tanker omkring områdets fremtid. GÅRDHAVE MED LIV Også underdørsarealerne er nøje gennemtænkt. De gule mursten lyser gårdrummet op og står som en varm kulisse til den grønne beplantning og opholdsstederne i gården. Gårdrummet er indrettet til liv på plænen og på stierne med solrige læsekroge langs murene, en lur i skyggen under træerne eller et slag kongespil på græsplænen med naboerne eller vennerne. ALTID EN P-PLADS De velkendte frustrationer over parkering i midtbyen kan du roligt pakke væk, for med en lejlighed i Lottrupgården får du mulighed for at leje én eller flere af de 1250 P-pladser i den store, underjordiske P-kælder. Det top moderne parkeringsanlæg er indrettet med både døgnovervågning, tydelig skiltning og logiske farvekoder, så man aldrig kommer i tvivl om, hvor man befinder sig. P-pladserne kan enten lejes på timebasis eller via et fast abonnement. Et mindre antal pladser er desuden reserveret til dig, der ønsker at eje din egen P-plads. 7 / 12
BOLIGERNE NUTID OG DATID I SKØN FORENING Lottrupgården er et ambitiøst projekt, der tilbyder 134 lejligheder opdelt i 11 forskellige typer på mellem 45 og 129 m 2. Du kan vælge mellem 2, 3 og 4 værelser, så der er helt sikkert en lejlighed, der matcher dine behov 100 %. Det er et moderne byggeri pakket ind i de fineste detaljer og teknikker fra svundne tider. Indefra og ud er Lottrupgården en æstetisk oplevelse, som sjældent findes i tilsvarende byggerier. RETROSTEMNING Inspirationen fra New Yorker-lejlighederne og de gamle Aarhusianske kareer trækkes helt ind i hjertet af lejlighederne: Nordisk glød og stringens i gulv og vægge i smuk kontrast med et vovet sort køkken, der fremstår som ét stor sammenhængende objekt, giver en helt særegen æstetik og stemning. Køkkenskabe uden greb, gråsorte fliser på badeværelse og nedstøbt vask i betonlook sørger for, at det karakteristisk og eksklusive udtryk gør sig gældende i hele lejligheden. Som det sås i 1920 ernes byggestil, er der vinduer over dørende, hvilket ikke bare er indbydende at se på, men også bidrager til en fornemmelse af gennemstrømmende lys i lejligheden. Altanerne skimter til Manhattan Bridges industrielle stålkonstruktioner med skrå afstivning, synlige bolte og finmasket stålnet, men sender også en hilsen til bryggerierne med ølkasseform og den flaskegrønne farve intet er overladt til tilfældighederne. I ren penthouse-stil har du, ud over din egen altan, også adgang til en fælles tagterrasse med panoramaudsigt ud over byen. 8 / 12
BOLIGERNE BELIGGENHED MODERNE BEKVEMMELIGHEDER Trods de historiske detaljer, er der dog intet retro over energiforbruget i byggeriet. Alle vinduer er af lavenergitypen i alu/komposit, der er ventilation med varmegenvinding og byggeriet opføres i energiklasse 2015 og lever dermed op til skrappere energikrav end loven kræver. Hårde hvidevarer fra Bosch og Gram sikrer et effektivt energiforbrug og er samtidigt nøje afstemt med køkkenets design. Desuden tilbyder Lottrupgården alle nutidige bekvemmeligheder med gulvvarme på badeværelset, et sundt indeklima med optimal ventilation, elevator, porttelefon, affaldsskakt og så videre. Med til alle lejligheder hører et depotrum, og ejerne disponerer også over et fællesrum. 11 / 12
SE MERE PÅ WWW.LOTTRUPGAARDEN.DK danbolig Aarhus City M.P. Bruuns Gade 11-13 8000 Aarhus C Telefon: +45 8617 4700 Mail: aarhus-city@danbolig.dk Cadesign form