Kirkenyt. Novemberskumring over Gl. Egesager. Læs alt om veteranklubben, ny kordegn, informationer fra menighedsrådene,

Relaterede dokumenter
Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kirke & Sogn. aunslev bovense

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Og det skete i de dage...

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Dukketeater til juleprogram.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag Tekst: Joh. 8,12-20.

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Vejlby Sogns Kirkeblad

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Bryndum og Vester Nebel kirker

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121

Kirkenyt for Tingsted kirke december januar - februar 2014

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Juleaften 2009 Herlev Hospital

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Til samtlige husstande Kirkeblad 1. Karrebæk og Fodby SogneD december Januar Februar

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Tale til sommerafslutning 2010

JUL. Foto: Nathalie Babineau Griffiths

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Referat af menighedsrådsmøde

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Stiftskursusdag. Kunst, Klang og Kirkerum. Mandag den 27. oktober 2014 i Gug Kirke

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Den vigtigste og bedste gave

November ÅRGANG

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

MIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Hvad er dét, der gør, at vi går med. ...en nytårshilsen til Anna Sogn. n u - m K E R E T A D B L 2 K I 6

Godt nytår og god arbejdslyst!

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

Septuagesima 24. januar 2016

Æblebladet. Sæby Nr.15

Kirkeblad for Hjerm Sogn

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Henrik. September 2008 Side 3

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10

Kirkenyt marts og april 2014

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Ord på vej Af Dean Andersen

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90

Carl Nielsen

Kirkenyt. Velkommen til præstevikar Lis-Ann, alt om høstgudstjenesterne, Sigurd Barrett kommer til Viby,

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

S C T. M O R T E N S S O G N

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Asnæs Kirke 81 ÅRGANG NR.1 DECEMBER - JANUAR - FEBRUAR 2015

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Transkript:

Syv Kirke December Kirkenyt Ørsted Kirke Dåstrup Kirke Gadstrup Kirke Januar Februar 2013-2014 Novemberskumring over Gl. Egesager Læs alt om veteranklubben, ny kordegn, informationer fra menighedsrådene, julens gudstjenester, vinterens foredrag og aktiviteter, babysalmesang og rytmik, sognenes strikkeklubber, salmemaraton nytåret, fastelavn osv. 1

Sognepræster ved Syv, Ørsted og Dåstrup kirker Anne Holten Mortensen, tlf. 24 97 24 22, mail: anhm@km.dk. Træffes efter aftale, mandag fridag. Lis-Ann Rotem, tlf. 23 84 15 78, mail: lisannrotem@gmail.com / laro@km.dk, mandag og torsdag fridag Lone Kjelstrup, tlf. 29 60 05 66 mail: lokj@km.dk. Træffes efter aftale, mandag fridag Sognepræst ved Gadstrup Kirke Malene Guassora, tlf. 46 19 010 9, mail: mg@km.dk, træffes efter aftale, mandag fridag Syv Kirke Kirkevejen 6, 4130 Viby Sjælland Syv Sognegård Skolevej 17, 4130 Viby Sjælland Tlf. 46 19 50 66 Formand for menighedsrådet Vibeke Steenfeldt Tlf. 46 19 40 80 Kirkekontoret for Syv, Ørsted og Dåstrup Tlf. 46 14 81 82 Kirkekontorets åbningstider: Tirsdag, onsdag og fredag kl. 09:00-11:00. Torsdag kl. 16:00-18:00 Graverne Roskilde Kirkegårde Tlf. 21 14 36 88 Kirkeværge Poul Rundqvist Tlf. 40 45 10 42 Ørsted Kirke Kirkestræde 3, 4622 Havdrup Formand for menighedsrådet Kirsten Jensen Tlf. 22 24 51 53 Kirkeværge Lars Berg Olsen Tlf. 40 25 02 04 Dåstrup Kirke Byvejen 11, 4130 Viby Sjælland Dåstrup Sognehus Dåstrup Kirkevej 2, 4130 Viby Sjælland Graver Vakant Formand for menighedsrådet Kirsten Jensen Tlf. 22 24 51 53 Kirkeværge Lars Berg Olsen Tlf. 40 25 02 04 Gadstrup Kirke Dyssegårdsvej 30D post: Slotsbakken 7, 4621 Gadstrup Graver Ole Andersen, Slotsbakken 7, 4621 Gadstrup tlf. 46 19 03 00, mobil: 23 62 703 0 Formand for menighedsrådet Henning Hansen Tlf. 46 19 08 13 Kirkeværge Johannes Nygaard Tlf.: 46 19 09 59 Kirkekontor for Gadstrup sogn Slotsbakken 7, 4621 Gadstrup Ena Nielsen, tlf. 46 19 01 09, mail: kaen@km.dk Onsdag kl. 09:00-14:00 2

Præstens klumme Vi nærmer os julen! Det er december. Julen handler om lys. Ikke bare alle dem vi tænder alle vide vegne ude og inde, oppe og nede, men det lys der strålede fra Herrens Engel, der stod på marken, den første julenat, og udtalte de ord, der selv var som lys i alt menneskeligt mørke: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket : I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus Herren. Kristendommens påstand er: at der er en længsel efter Gud i alle mennesker. Den kan være mere eller mindre tydelig alt efter hvor vi er i vores liv. Hjertet er uroligt til det finder hvile hos Gud som kirkefaderen Augustin siger. Men hjertet kan ikke længes efter noget, det ikke kender. Derfor kommer vi i kirke, lader vore børn døbe, derfor må vi høre og lade os røre af kristendommens fortællinger. At være blind betyder direkte at man ikke kan se, men at være blind i overført forstand, betyder at man mangler indsigt, ånd, og at man ikke har fantasi til at fatte, at der er tale om noget hinsides. Vi kan vælge at se hele tilværelsen darwinistisk, materialistisk og kun at ville kendes ved hvad der kan måles og vejes eller konstateres objektivt. Men det indskrænker perspektivet. Det betyder jo, at man også må se bort fra enhver form for håb, forventning, kærlighed, tillid, barmhjertighed og tilgivelse. Og ikke mindst fra julens glædelige budskab. Problemet opstår, når vi alene giver den menneskelige natur ret. Som om den var den hele sandhed om os, når vi glemmer, at vi først og fremmest er børn af Ånd, at vi er Guds medarbejdere i Guds rige, kærlighedens rige, som er til stede midt iblandt os. Ikke synligt for øjet, men for hjertet, der gribes af den himmelske ånd. Gud er Ånd. Kærlighedens Ånd. Og kærlighed har mange forskellige udtryk, idet den har flere veje, end der er stjerner på himlen. Til jul sender Guds engle bud til os, at et barn er født os, en søn er os givet, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham: Underfuld rådgiver, Evighedsfader, Fredsfyrste. Glædelig jul! Malene Guassora 3

Ny kordegn Fra 1.november er den 41-årige Anya Fog Pedersen ansat i den ledige stilling som kordegnevikar ved Syv, Ørsted, Dåstrup pastorat. Anya er her ansat i en deltidsstilling på 25 timer ugentlig. Sideløbende hermed fortsætter Anya i sit 8 timers job som præstesekretær i Fuglebjerg og i Hårslev. Anya ønskes hermed velkommen til sit nye job af menighedsrådene i SØD. I det følgende præsenterer Anya sig selv. Jeg hedder Anya, er gift med Peter og sammen har vi Ida, som er 8 år og interesserer sig meget for heste. Hun har sin egen pony, som er opstaldet på Engelstofte. Vi bor i Glumsø og er omgivet af skøn natur, ikke mindst Glumsø sø, hvor der er et rigt og varieret fugleliv. Jeg er uddannet teolog ved Københavns Universitet, og skrev speciale om biskop over Sjællands stift J.P. Mynster som person, præst og politiker Dermed blev den kirkelige brydningstid og romantikken et særligt studeret emne for mig, og har givet mig et indgående kendskab til nogle af den tids mest indflydelsesrige kirkelige personligheder såsom N.F. S. Grundtvig, Søren Kierkegaard og ikke mindst J. P. Mynster, som på linje med N. F. S. Grundtvig, har været med til at udforme den folkekirke vi har i dag. Ud over min store interesse for kirkeligt arbejde, er jeg engageret i en frivilligt drevet kulturforening som hedder Cafe Rejseladen. Cafeen søger at styrke sammenholdet i vores by. Her foregår forskellige arrangementer såsom Running Dinner, Ølsmagnings-aften, koncert med Storstrøms Kammerensemble, børneteater m.m. Jeg er medlem af bestyrelsen i cafeen, laver god gammeldags mormor -mad, og udarbejder desuden vagtplaner for de frivillige. Jeg glæder mig meget til at komme i gang, og at lære menigheden at kende. Jeg har tidligere været ansat som kordegn, og frem til nu er jeg tillige ansat som præstesekretær for to sognepræster, hvor jeg varetager det administrative arbejde samt kirkebogsføring. 4

Informationer fra menighedsrådene Bedeslag I forbindelse med gudstjenesten er bedeslagene de 9 slag (3x3) der slås på klokken, for at markere gudstjenestens begyndelse. Bedeslagenes oprindelige mening er at stemme gudstjenestedeltagernes sind til andagt og forberedelse til selve gudstjenesten. Meget ofte drukner bedeslagene i den almindelige indledende småsnakken. For at give bedeslagene mere plads og derved lade dem komme mere til sin ret, som forberedelse til gudstjenesten, har menighedsrådet i Ørsted-Dåstrup og menighedsrådet i Syv besluttet i en prøveperiode at rykke bedeslagene til efter præludiet. Vi håber I vil lægge mærke til det og evt. fortælle os om jeres oplevelse af denne forandring. Menighedsrådsmøder Syv sogns menighedsråd afholder ordinære menighedsrådsmøder den første torsdag i hver måned. Undtaget er juli og december. Det ordinære menighedsrådsmøde i februar ar grundet kyndelmisse flyttet til torsdag d. 13. februar. Alle møder begynder kl. 19:30. Dagsorden findes på vores hjemmeside en uge før mødet. En tak fra menighedsrådsmedlem Emma Lundgreen Nu er det et år siden, at jeg blev opfordret til at være medlem af Gadstrup menighedsråd. Jeg er glad for at jeg sagde ja, og det første år har været meget spændende og lærerigt. Jeg har nørklet med regnskab, foredrag og arrangementer af forskellig art. Det er altid dejligt at møde menigheden både i kirken og som et dejligt publikum/deltagere i aktiviteter i sognehuset. Travlt, ja men aldrig kedeligt. En stor tak til de øvrige medlemmer af menighedsrådet for deres tålmodighed og venlige måde at besvare mine spørgsmål på, det har været en stor hjælp. Jeg vil også takke ansatte og frivillige for deres søde smil og bemærkninger. Jeg ser frem til mit fortsatte arbejde i menighedsrådet. Tak - Emma Lundgreen Brug af folkekirkens fælleslogo Fra det nye kirkeårs begyndelse vil man opleve, at kuverter, brevpapir m.v. der udsendes fra Kirkekontoret i regi af Syv sogn vil være forsynet med Folkekirkens fælleslogo. 5

Strikkeklubber Regeringen i Indien har sagt stop for modtagelse af tøj fra Mother Teresa strikkeklubberne. Vi bliver ved med at strikke, for der er altid børn, der mangler tøj på kroppen. Vi afleverer nu tøj til et opsamlingslager i Næstved, der sørger for at sende tøjet videre til børnehjem, gadebørn, ældre og hvem der ellers har behov. Det er hovedsagelig Afrika og Østeuropa. Syv sogns strikkeklub Vi strikker i Syv Sognegård følgende dage fra kl. 14:00-16:00 2. januar 16. januar 30. januar 27. februar 13. marts Kontaktperson er Birte Sångren tlf. 23 37 03 58 Gadstrup sogns strikkeklub Vi mødes i Gadstrup præstegård indgangen til kirkekontoret Følgende torsdage kl. 14:00-16:00 Torsdag den 5. december - julemøde Torsdag d. 16. januar Torsdag d. 30. januar. Torsdag d. 13. februar Torsdag d. 27. februar. Kontaktperson Åse Frich Petersen tlf. 30 68 92 28. Litteraturgruppen forsætter Så er Sognegårdens litteraturgruppe i gang. Vi har som første bog læst Kim Leines Kalak og har besluttet, at den næste skal være Sommeren uden mænd af den amerikanske romanforfatter Siri Hustvedt. Vi holder til i et dejligt lokale på sognegården, hvor vi får kaffe og kage, imens vi taler om bogen. Skulle du være interesseret i at deltage i litteraturgruppen, er du meget velkommen. Næste gang vi skal mødes er tirsdag den 14. januar kl. 19:30. For at høre nærmere kontakt Anette Jensen på tlf. 46 19 46 54. 6

Baby og kirkerytmik i Gadstrup kirke Forårssæsonen begynder torsdag den 9. januar 2014, og herefter hver torsdag. Der er 3 hold Hold 1: Babysalmesang for 0-1 år kl. 15:05-15:50 (mor/far deltager) Hold 2: Kirke-rytmik for 3-5 årige kl. 16:00-16:45 (mor/far deltager) Hold 3: Kor og rytmik for 6-8 årige kl. 16:55-17:40 (uden forældre) Vi synger børnesange, salmer, spiller, laver sanglege, fingerlege, kanons og meget mere. Rytmik styrker børnenes sanser og udvikler motorikken og foregår under hyggelige former på børnenes præmisser. Rytmikpædagog, Ida Marie Skydsgaard står for undervisningen. Ida Marie har 20 års undervisningserfaring med rytmikhold, instrument- og sammenspilshold for børn i alle aldre. Der er afslutning torsdag den.10. april i kirken med efterfølgende spisning. Tilmelding på /boern-og-unge/musik-og-rytmik-for-boern/ Deltagelse er gratis. Babysalmesang i Dåstrup kirke Kom til baysalmesang og få inspiration til at synge sammen med dit barn! Babysalmesang er for forældre med børn fra 1 til 12 måneder. Til babysalmesang stimuleres dit barns udvikling med sang og musik, når det ligger, sidder og vugges, mens det kan se dit ansigt og høre din stemme. Du lærer ikke bare at synge, men også forskellige måder at bevæge dig på sammen med dit barn til musik, og at lave fagter til salmerne. Kirkenes gulv kan være lidt koldt, så tag et godt tæppe med. Første gang er onsdag den 22. januar kl. 10:00. Derefter hver onsdag kl. 10:00, i alt 10 gange. Sidste gang er onsdag d. 2. april. (Vi holder fri i vinterferien i uge 8) Babysalmesangen ledes af kirkesanger og musikpædagog Julia Madsen. Har du spørgsmål, så ring til Julia Madsen på 46 14 01 92. Tilmelding til Julia Madsen: iouliam@sol.dk 7

Veteranklubben Vi mødes én onsdag om måneden fra kl. 14:00-16:00 i Dåstrup Sognehus. For kaffe/te og kage betales 20 kr. Der kører liftbus fra Toftehøjen kl. 13.30. Kørsel skal bestilles hos kirkekontoret tlf. 46 14 81 82 senest dagen før kl. 12:00. Følgende onsdage er der veteranklub i foråret 2014: 8. januar, 5. februar, 5. marts og 2. april. Onsdag d. 8. januar børn fra by og land på bondegårdsbesøg Alle kender Paula, også fra sin kørsel med de små ponyer på dyrskuet i Roskilde. Hun har altid været et meget aktivt, positivt menneske, tager alting med godt humør. Hun har sørget for at mange børn og unge har lært om husdyr, og at dyrke grøntsager. Listen er meget lang. Paula fortæller om dengang, hun havde børn på besøg, på Dalsgård i Ørsted, som hun ejede sammen med sin mand Poul, i mange år. Onsdag d. 5. februar harmonikaspillere Kjeld Sørensen fortæller om harmonikaens historie,- funktion og udviklingen fra et meget primitivt instrument til det moderne højteknologiske instrument som harmonikaen er i dag. Endvidere fortæller han om sit livslange forhold til instrumentet og hvordan det var at være udøvende underholdnings og balmusiker fra 1958 op gennem 5 årtier til i dag. Alt sammen krydres med musikindslag fortrinsvis i relation til det der aktuelt tales om. Endvidere vil der være mulighed for at købe eksemplarer af de 2 CD er som Johnny og Kjeld har udgivet i år. Prisen er 100 kr. pr. stk. 8

Sang- og Salmesangsaftener fortsætter Forårssæsonen ser sådan ud Onsdag d. 15. januar i Syv Sognegård Tirsdag d. 28. januar kl. 17.30-19.00 deltager vi i salmemaraton i Syv kirke Onsdag d. 5. og 19. februar Onsdag d. 12. og 19. marts Onsdag d. 9. april Onsdag d. 30. april kl. 19.30 deltager vi i et foredrag om bl.a. nye salmer, som vi synger. Onsdag d. 14. maj (sidste aften på forårssæsonen) Sangaftenerne i Syv sognegård fortsætter også i 2014, og der er stadig plads til flere. Vi er ca. 30 personer, og vi synger sammen fra både Salmebogen og Højskolesangbogen, men ikke mindst fra den nye Salmer og sange i skole og kirke, hvor stort set alle salmer og sange er nye for os alle. Det er en udfordring, som alle har taget meget positivt imod. Vi mødes kl. 19:00 og spiser et måltid mad sammen, hvorefter vi synger i foyeren fra 19:45. Aftenen rundes af med at drikke en kop kaffe, og vi slutter ca. kl. 21:30. På grund af indkøb til forplejningen, som koster 30 kr., bedes nytilkomne tilmelde sig senest 2 dage før sangaftenen på 46 19 36 01 eller til poulsoe42@gmail.com Ønsker man kun at deltage i sangen, er det ikke nødvendigt med en tilmelding, men giver dog 10 kr. for kaffen. Toftehøjen Søndag den 1. december (1. s. i Advent) kl. 14:30 AHM Mandag den 23.december (julegudstjeneste) kl. 14:30 MG Søndag den 19. januar kl.14:30 KENN Søndag den 16. februar kl.14:30 LK Søndag den 9. marts kl. 14:30 AHM Oasen Torsdag den 7. november kl. 10.15 AHM Torsdag den 19. december (julegudstjeneste) kl. 10.15 KENN Torsdag den 9.januar kl. 10.15 MG Torsdag den 6.februar kl. 10.15 LK Torsdag den 6.marts kl. 10.15 KENN Kirkebil Til gudstjenester og til arrangementer i Syv Sognegård og Dåstrup Sognehus kan der bestilles kirkebil. Ring til kirkekontoret på tlf. 46 14 818 2. Bestilling af kørsel til søndage, mandage og tirsdage senest fredag kl. 12:00. Bestilling af kørsel til arrangementer andre dage senest dagen før, kl. 12:00. 9

Gudstjenesteliste December Syv Dåstrup Gadstrup Søndag d. 1. 10:30 AHM 09:00 AHM 10:00 MG 1. søndag i advent Familiegudstjeneste 8. december 09:00 LARO 10:30 LARO 10:00 MG 2. søndag i advent 15. december 10:30 PV 09:00 PV 10:00 MG 3. søndag i advent 22. december 10:30 MJM 09:00 MJM 4. søndag i advent 24. december 12:30 AHM, 13:45 12:30 LARO, 13:45 AHM, 13:30, 15:00, 16:30 MG Juleaften LARO, 15:00 LARO 15:00 AHM 25. december 09:00 AHM 10:30 AHM 10:00 MG Juledag 26. december 19:30 LARO 10:00 MG 2. juledag Musikgudstjeneste 29. december 10:00 MG Julesøndag 31. december 14:00 AHM Nytårsaften Januar 1. januar 14:00 MG Nytårsdag 5. januar 09:00 LK 10:30 LK 10:00 MG Helligtrekonger 12. januar 10:30 AHM 09:00 AHM 1. søndag efter Helligtrekonger 19. januar 2. søndag efter Helligtrekonger 09:00 LARO 10:30 LARO 10:00 PL 26. januar 3. søndag efter Helligtrekonger Februar 2. februar 4. søndag efter Helligtrekonger 6. februar Kyndelmisse 9. februar Sidste søndag efter Helligtrekonger 16. februar Septuagesima 23. februar Seksagesima Marts 2. marts Fastelavn 10:30 LK 09:00 LK Musikgudstjeneste 10:00 MG 10:30 LARO 09:00 LARO 10:00 MG 19:30 LK 14:00 CE + AHM 10:30 CE + AHM 10:00 MG 09:00 LK 10:30 LK 10:30 LARO 09:00 LARO 10:00 MG 14:00 LK Syv sognegård 14:00 MG AHM: Anne Holten Mortensen LARO: Lis-Ann Rotem LK: Lone Kjelstrup MG: Malene Guassora KENN: Karen Elise Nabe Nielsen PV: Per Vibskov PL: Poul Lindor CE: Christina Ebbesen MJM: Marianne Juel Maargaard 10

1.søndag i advent Søndag d. 1. december kl.10:30 i Syv kirke børne og familiegudstjeneste Vi tænder lys i mørket og venter. Så blev det endelig december! Endelig må vi åbne den første låge i julekalenderen og nedtællingen til juleaften er i gang. I kirken tænder vi første lys i adventskransen og håber at rigtig mange børn og barnlige sjæle vil være med på denne dag fuld af lys, glæde og forventning. Til gudstjenesten vil vi tage imod fredslyset fra Betlehem en flamme tændt ved flammen i fødselskirken i Betlehem og båret helt til Syv kirke! Medbring gerne et lys, og få flammen fra Betlehem med hjem til din egen stue! Børnegudstjeneste Torsdag 5. december Kl. 17:00-19:00 i Gadstrup kirke Kom op i kirken og hør præsten fortælle om Sønnen, der stak af og smag bagefter på de himmelske hotdogs i sognehuset. Målgruppen: 3-9 år. Julekoncert Søndag den 15. december kl. 16:00 i Dåstrup kirke Roskildekoret under ledelse af Roger Munck-Fairwood kommer på besøg med et afvekslende program, hvor hovedværket er den svenske komponist Anders Öhrwalls Gaudete. Værket er skrevet i 1962, hovedsagelig på grundlag af materiale fra samlingen Piae Cantiones (fromme sange) fra middelalderen, udgivet i 1582, og hvor Gaudete er én af julesangene. På koncertdagen er det i øvrigt højaktuelt, idet 3. søndag i advent også kaldes Gaudete søndag (glædens søndag). Koret akkompagneres af tre professionelle musikere (fløjte, klarinet og fagot), der også spiller kendte julemelodier i anderledes arrangementer. På programmet står desuden danske julesalmer, og publikum får også lejlighed til at røre stemmebåndene i et par fællessalmer. Der er gratis adgang til koncerten. 11

De ni læsninger Tirsdag d. 17. december kl. 19:30 i Gadstrup kirke Vi synger julen ind. De ni læsninger er en musikgudstjeneste med kor, fællessang og læsninger fra Bibelen. Med advents- og julesalmer og med læsninger fra Bibelen ledes tankerne hen på Jesus fødsel og julens komme. De ni adventslæsninger er en gammel engelsk tradition, som Gadstrup kirke har haft i mange år. Koret Cantemus medvirker og konfirmanderne læser højt fra Bibelen og bebuder julens komme. Kort om koret Cantemus: Kammerkoret Cantemus er hjemmehørende i Roskilde og blev dannet i 1982. Der er 2 til 3 sangere på hver stemmegruppe. Korets repertoire spænder fra renæssancen til det helt nutidige - der er stor vægt på det kirkelige, men koret holder også meget af at synge ikke-kirkelig musik. Kammerkoret Cantemus har ved flere lejligheder holdt koncerter i samarbejde med andre kor. Dirigenten: Korets dirigent er Tove Elkjær. Tove har været gymnasielærer i musik og fransk, og er nu freelance organistvikar. Hendes uddannelsesmæssige baggrund er cand. mag i musik og fransk fra Københavns Universitet og PO-eksamen fra Sjællands Kirkemusikskole. Julekoncert med Ramsøsangerne Onsdag 18. december kl.19:30 i Syv sognegård Ramsøsangerne afholder julekoncert under ledelse af korleder Rikke Thorø Kristiansen. Ramsøsangerne er et dygtigt og ambitiøst amatørkor med 27 sangere, som træner hver onsdag. Koret synger et bredt repertoire, der spænder vidt over klassiske satser til viser og rytmiske sange. Ved årets julekoncert synger koret kendte og mindre kendte danske julesange og salmer, krydret med et par udenlandske julesange på henholdsvis engelsk og norsk. Desuden medvirker fløjtenisten Jette Højsted ved koncerten, ligesom der bliver mulighed for selv at røre stemmerne med et par fællessalmer. Efter koncerten serveres gløgg og æbleskiver. 12

Musikgudstjeneste 2. juledag kl. 19:30 i Syv kirke Nu er der mulighed for at komme i kirke og slappe af. Syv Kirke lægger hus til en anderledes gudstjeneste 2. juledag. Fløjtenisten Lise Lykke vil - akkompagneret af vores egen organist Svetlana Koperskaia - spille musik af J.S. Bach, G.F.Händel og C.W Gluck. Vi skal selvfølgelig også synge salmer og sange fra højskolesangbogen, der passer til årstiden. Liturgien er arrangeret af præst Lis-Ann Rotem. Har du lyst til at komme og blot slappe af efter julens stress og jag, er her en mulighed. Nytårsaften Tirsdag d. 31. december kl.14:00 i Dåstrup kirke Når vi indleder et nyt år, håber og beder vi om, at det kommende år vil bringe os en masse godt. Gudstjenesten vil handle netop om at håbe og bede for det der skal komme. Efter gudstjenesten vil vi sammen skåle for det gamle, der ligger bag os og det nye, der kommer, inden vi sammen eller hver for sig går hjem for at høre Dronningens tanker om netop dette. Nytårskoncert Onsdag den 8. januar 2014 kl. 19:30 i Syv sognegård Aksel Skjoldan og Søren Juhl holder i lighed med tidligere år nytårskoncert med Champagnegaloppen, Pomp and Circumstance og et Lumbyepotpourri samt andre "nytårsagtige" numre. Vældig festligt med flag. Fællessang og Søren som åbner champagneflasker i takt til Champagnegaloppen. Der vil blive serveret champagne og kransekage. 13

Nytårsgudstjeneste Onsdag d. 1. januar kl. 14:00 i Gadstrup kirke Kom til nytårsgudstjeneste i Gadstrup kirke og få en unik sangoplevelse. Vi byder det nye år velkommen og stemningen bliver løftet af a capella sangere fra 8ktetten, som er glade rutinerede korsangere. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår med champagne og kransekage i våbenhuset. Poul Lindor gæsteprædiker Søndag d. 19. januar 2014 kl. 10:00 i Gadstrup kirke Poul Lindor gæsteprædiker over dagens tekst. Efter gudstjenesten er der kirkefrokost i sognehuset hvor Poul Lindor holder foredrag om - forskellen mellem land og by. Poul Lindor er født 18. november 1945, og er lokalpolitiker og tidligere borgmester i Roskilde kommune. Han er medlem af Socialdemokratiet og var før han blev borgmester i Roskilde, borgmester i den nu nedlagte Ramsø kommune, der sammen med Gundsø kommune og Roskilde kommune blev lagt sammen til den nye Roskilde kommune, som følge af kommunalreformen. Poul Lindor trak sig tilbage som borgmester den 5. maj 2011 og overdrog posten til den 30-årige Joy Mogensen, der var gruppeformand for den socialdemokratiske gruppe i byrådet. 14

Musikgudstjeneste med Between Strings Søndag d. 26 januar 2014 kl. 09:00 i Dåstrup kirke Dåstrup kirke byder indenfor til musikgudstjeneste med efterfølgende kirkekaffe-koncert i Dåstrup kirkes sognehus. Between Strings vil spille udvalgte stykker for guitar, cello og fløjte. På programmet er musik, som giver lytteren tid til at fordybe sig i melodien og lade tankerne vandre. Man vil bl.a. kunne høre Villa- Lobos's passionerede arie 'Bachianas Brasileiras', kontemplative stykker for solo guitar og japansk inspireret fløjtemusik. Begge musikere har rod i Birkerøds alsidige og inspirerende musikmiljø. Jacob Olsen begyndte i en alder af 16 år at studere guitar hos Kent Birkemose Schmidt og har i de sidste 10 år optrådt ved en lang række koncerter, ferniseringer og receptioner. Han har to gange deltaget i den store internationale musikfestival Orchestrades Universelles i Brive-la-Gaillarde i Frankrig. Ida Johanne Kühn Riegels er uddannet cellist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Morten Zeuthen og Jakob Kullberg. Hun har optrådt i Californien, England, Sverige, Tyskland, Frankrig og Danmark. Som elev af Kæthe Kristiansen har hun, på blokfløjte, vundet førstepræmie til Berlingske Tidendes Musikkonkurrence og har bl.a. også modtaget undervisning af Michala Petri. Hun er initiativtager til koncertklubben Kagekoncerter'. Salmemaraton Tirsdag d.28.januar kl.17:30 i Syv kirke Igennem de sidste 3 år har salmesangskaravanen draget rundt mellem provstiets kirker og har efterhånden sunget sig igennem størstedelen af de 791 salmer i den danske salmebog. Vi synger 15 salmer hver gang og tirsdag d.28.januar komme karavanen her til Syv kirke, hvor vi skal synge nr.661 675 i den danske salmebog. Undervejs vil der blive fortalt en smule, men fokus ligger på sangen og musikken. Midtvejs vil der være en pause hvor der vil blive serveret en sandwich og lidt at drikke. Arrangementet er åben for alle og vi glæder os til at fylde vores skønne kirke med mere og mindre kendte salmer. 15

Foredrag Torsdag d. 23. januar kl. 19:30 i Syv sognegård Peter på landevejen/peter i grøften eller som han rigtigt hed, Hardy Hedager, havde i hvert fald én ven gennem de sidst 30 år af sit liv nemlig aftenens foredragsholder Tommy Hansen. Tommy Hansen fik gennem årene Peters fortrolighed og har dermed som den eneste fået Peters livshistorie over 86 år. Peter havde ikke et spiritusproblem, men en skuffende familiehændelse og sygdom sendte ham på gaden allerede, da han var 40 år. Peter havde ikke fast opholdssted og fik aldrig et cpr. nr. og har dermed aldrig modtaget noget fra det offentlige. Tommy Hansen har optaget deres samtaler, som foregår som en form for dialog, hvor Peter forsvarer sin livsstil, og som forventet ofte fremfører sit had til det offentlige i almindelighed og politiet i særdeleshed. Kyndelmissegudstjeneste Torsdag den 6. februar kl. 19:30 i Dåstrup kirke Vi fejrer Kyndelmissedagen med lysgudstjeneste og efterfølgende kaffe og pandekager i Dåstrup sognehus. Kyndelmisse betyder lysmesse og står for lysets tilbagevenden og desuden er det dagen for jomfru Marias afslutning på renselsesdagene efter Jesu fødsel. Altså en dag for lys og renhed, en god måde at gå foråret i møde på. Vi tænder lys, synger vintersange og deles om læsningerne om lyset. Harry Potter-gudstjeneste Søndag d. 9. februar kl.14:00 i Syv kirke En visuel gudstjeneste om lys og mørke. Vi fejrer gudstjeneste på en lidt anderledes måde end vi plejer. Præst Christina Ebbesen, som har beskæftiget sig meget med kristendom og fantasy, prædiker over det evige tema: kampen mellem godt og ondt. Hun har skrevet flere bøger om Harry Potter og kristendom, så mon ikke prædikenen vil byde på temabidder om den unge troldmandslærling? Der vil være billeder at kigge på under hele gudstjenesten, så det også bliver en visuel oplevelse. Vel mødt til en gudstjeneste på evangeliets grundlag, men med et nyt udtryk. 16

Foredrag om Daells Varehus Tirsdag d. 11. februar 2014 kl. 19:30 i Gadstrup sognehus "Husker du kassebukserne og det laksefarvede undertøj?" Tag på en nostalgisk rejse med kvindekultur og stilhistorie gennem 9 årtier, med udgangspunkt i Daells Varehus' kataloger, og genoplev barndommens kassebukser, mors kitler og laksefarvede lingeri, når designer og foredragsholder Marlene Voigt dykker ned i vores fælles "kulturarv". Marlene har arbejdet med design i en længere årrække. Hun er uddannet designer og tidligere medindehaver af modefirmaet Nur Rock (bl.a. kendt fra TV2 s programserie Springet ). I dag holder hun foredrag landet rundt. Har givet flere interviews til danske medier om stilhistorie og Daells Varehus. Foredrag Tirsdag d. 25. februar kl. 19:00 i Syv sognegård Cand. mag og dr. phil. i filosofi og psykologi Eva Nordentoft holder sit foredrag under overskriften Én trosbekendelse flere kirker. Vi nærmer os 500-året efter reformationen. I den forbindelse er der kommet et dokument: fra konflikt til fællesskab som munder ud i 5 teser: 1. Alle overvejelser skulle begynde med synet på den ene trosbekendelse 2. Overfor det moderne samfund skulle man understrege det kristne fællesskab 3. Katolikker og lutheranere skulle søge den synlige enhed. 4. Evangeliets budskab skal være midtpunktet for fællesskabet 5. Kun de kristnes enhed gør det kristne budskab troværdigt Foredraget beskæftiger sig med disse teser, samt den situation, det kristne budskab står overfor i en sekulær verden med mange bud på livsholdning og tolkning. 17

Fastelavn Søndag den 2. marts 2014 kl.14:00 i Gadstrup kirke og sognehus Kan du gætte, hvem jeg er? kan du gætte, hvem jeg er? For jeg har fået maske på. Misk, mask, maske på. Kan du gætte, hvem jeg er? Kom til fastelavn i Gadstrup kirke. Vi samles i kirken til fastelavnsgudstjeneste. Derefter slår vi katten af tønden og spiser fastelavnsboller i sognehuset. Her vil Mr. Mox optræde med sit fantastiske trylleshow. Fastelavn Søndag den 2. marts kl. 14:00 i Syv sognegård Vi starter med en familiegudstjeneste, hvor der prædikes i børnehøjde. Efter gudstjenesten går vi udenfor og slår katten af tønden. Vi slutter af inde i sognegården med at spise fastelavnsboller. Kom gerne flot udklædt! 18

Tak for denne gang Gartnerne ved Dåstrup kirkegård og Ørsted kirkegård takker af for denne gang Fra den 1. januar 2014 er gartnerne Flemming Vincents og Kim Madsen ikke længere tilknyttet Dåstrup kirkegård og Ørsted kirkegård. Siden 2009 har Roskilde kirkegårde haft en samarbejdsaftale med Ørsted menighedsråd og Dåstrup menighedsråd om drift og administration af de 2 kirkegårde. Flemming og Kim har således plejet og vedligeholdt gravstederne på kirkegårdene i 5 år, men fra 1. januar 2014 har det ny Ørsted-Dåstrup menighedsråd ønsket at ansætte nye medarbejdere til arbejdsopgaverne på kirkegårdene. Vi vil derfor gerne takke borgerne i Ørsted og Dåstrup for den store venlighed som vore gartnere er blevet mødt med i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Tak for et godt samarbejde til medarbejderne ved kirkerne og i administrationen. Det har været spændende at arbejde sammen og få tingene til at lykkedes til borgernes tilfredshed. Flemming og Kim vil fortsat være tilknyttet Syv Sogns kirkegård og glæder sig til et fortsat godt samarbejde med Syv Sogns menighedsråd i 2014. Henning Lektonen Kirkegårdsleder, Roskilde kirkegårde Ørsted og Dåstrup menighedsråd siger tak Ørsted-Dåstrup menighedsråd vil gerne sige tak til Roskilde kirkegårde og i særdeleshed Kim og Flemming for deres pligtopfyldenhed og deres flid i forbindelse med deres arbejde på vores kirkegårde. Kirkegårdene er blevet passet flot og Flemming og Kim har altid udvist stor imødekommenhed over for både pårørende, konfirmander, kollegaer og andre der færdes på kirkegården. Vi sender jer af sted herfra med ønsket om god vind og vejr fremover. Med venlig hilsen Menighedsrådet i Ørsted-Dåstrup Tak til præstesekretær i Gadstrup, Ena Nielsen Ena Nielsen går på efterløn den 31. december 2013. Tak for din indsats i Gadstrup sogn og held og lykke fremover. 19

Næste Kirkenyt udkommer d. 1. marts 2014 Læs alt om veteranklubbens program forsat, forårets aktiviteter, årets konfirmationer osv. 20