oplevelseskatalog udvikling af landskabsoplevelser

oplevelseskatalog udvikling af landskabsoplevelser i LANGELAND KOMMUNE 1

INDHOLD OG INTRO Indhold Introduktion Grundlag - landskabskarakterkortlægning DET UNIKKE LANGELAND De overordnede strukturer Geologiske oplevelser 3 4 6 8 Naturoplevelser Kulturhistoriske oplevelser 10 12 UDVIKLING AF OPLEVELSER sunde bynære oplevelser Nor og fugle En aktiv blå flade Dramatisk terræn byer og bebyggelser Hovedgårde og slotte Ankomst og passage 14 16 18 20 22 24 26 28 Oplevelsesruter 30 Kolofon Oplevelseskatalog - udvikling af landskabsoplevelser i Langeland Kommune er udarbejdet af NIRAS Konsulenterne for Langeland Kommune. Fotos: NIRAS Konsulenterne og Langeland Kommune Layout, illustrationer: NIRAS Konsulenterne. Juli 2012 2

De vilde heste på Sydlangeland er blevet en stor succes - det er en af de mest kendte turistattraktioner på øen og samtidig er det et velfungerende naturplejeprojekt - en afgræsning af overdrevsarealerne på hatbakkerne, der sikrer dem som tydeligere elementer i landskabet. INTRODUKTION Langeland byder på en mangfoldighed af oplevelser. Overalt bliver man mødt af det smukke landskab. Variationen i terræn, naturtyper og kulturhistoriske fortællinger i landskabet er umiddelbar og unik. Afstandene til oplevelserne er korte og karakteren af oplevelserne skifter hele tiden. Så der er nok til alle, hvad enten man er til fods, til hest, på cykel eller i bil. Disse varierede oplevelser er en ressource vi, som kommune, skal passe på og bruge aktivt for at gøre Langeland til et endnu bedre sted at bo eller gæste. Men vi kan ikke gøre det alene. Dette oplevelseskatalog er udarbejdet for at vi fællesskab med andre aktører, og med øje for de mange interesser i det åbne land, kan sikre de mange værdier vi har, og gøre brug af vores potentialer til at skabe nye oplevelser. HVORDAN UDNYTTES POTENTIALERNE? En landskabelig herlighedsværdi bliver først en oplevelsesværdi i det øjeblik den bliver gjort synlig og tilgængelig. De synlige oplevelser kan derudover yderligere styrkes af at blive formidlet, og derved opnå større fortælleværdi. Synlighed, tilgængelighed og formidling er derfor grundpiller i vurderingen af forskellige landskabsområders oplevelsesværdi, fortælleværdi eller potentiale for udvikling. Der er i kataloget både medtaget udviklingspotentialer, der relaterer sig til der hvor landskabsoplevelserne er i dag men også der hvor de fleste mennesker færdes og hvor landskabet derfor er mest synligt. Derfor behandler vi i kataloget også de bynære arealer og de største vejstrækninger. Tilgængelighed er medtaget i kataloget som et særskilt afsnit om oplevelsesruter. Der udpeges i kataloget en række oplevelsestemaer, der alle rummer en umiddelbar landskabelig oplevelse af rumlig visuel karakter, men derudover har en fortælleværdi, der knytter sig til en natur- eller kulturhistorie, der kan formidles. FREMTIDENS UDFORDRINGER Naturen og det åbne land er generelt under pres. Der skal findes plads til nye anlæg, og vi ønsker i højere grad at kunne benytte det åbne land til en række aktiviteter. Dette stiller store krav til at planlægningen sker på et bæredygtigt grundlag med fokus på, hvad landskab og natur kan tåle. Vi ønsker med vores fremtidige indsatser både at styrke Langeland som et attraktivt sted at bosætte sig, og at gøre Langeland endnu bedre som turistdestination. At skabe oplevelser handler for os om at skabe livskvalitet og trivsel for det enkelte menneske og at sikre naturens mangfoldighed. OPLEVELSESKATALOGETS FORMÅL Oplevelseskataloget er et internt prioriterings- og beslutningsredskab for Langeland Kommune. Kataloget fremhæver en række principper og muligheder for udvikling, der kan danne grundlag for den fremtidige kommunale investering af ressourcer i landskabsoplevelser på Langeland. De principper og muligheder for udvikling, der opstilles i oplevelseskataloget, retter både fokus mod de eksisterende oplevelsesværdier, de potentielle udviklingsmuligheder, men også imod de sårbare områder der skal beskyttes. Herved giver oplevelseskataloget indspil til at kunne prioritere de fremtidige indsatser på et bæredygtigt grundlag. ANDRE PLANER Oplevelseskataloget understøtter (visioner og) mål i Langeland Kommunes Planstrategi og Kommuneplan. Ligeledes bygger oplevelseskataloget videre på og sammenfatter de interesser og målsætninger, der ligger inden for politikker for bl.a. sundhed og koordineres med den fremtidige udarbejdelse af en natur- og miljøpolitik. Vi ønsker at se på oplevelsesværdierne i et helhedsperspektiv, hvor målet er at udnytte synergierne mellem landskab, natur og kultur. For at styrke kendskabet til landskabets oplevelser og for at inddrage viden om landskabet mere systematisk i udviklingen af nye oplevelser, er der udarbejdet en landskabskarakterkortlægning af Langeland. Landskabskarakterkortlægningen danner basis for udviklingen af oplevelseskataloget, og sikrer samtidig at der i Kommunens sagbehandling kan tages hensyn til de landskabsværdier, der er grundlaget for landskabsoplevelserne på Langeland. 3

GRUNDLAG LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING LKM - LANDSKABSKARAKTERMETODEN Langeland Kommune har i 2011-2012 foretaget en landskabskarakterkortlægning af hele Langeland. I henhold til metoden inddeles landskabet i homogene landskabskarakterområder, der beskrives og vurderes i forhold til deres karakter. Landskabskarakter er defineret som samspillet mellem naturgrundlag, arealanvendelse og de rumlige/visuelle forhold der kendetegner et område og adskiller det fra de omkringliggende. Landskabskarakterkortlægningen kan downloades på Langeland Kommunes hjemmeside. Oplevelseskataloget er udarbejdet i forlængelse af en landskabskarakterkortlægning af hele Langeland Kommune. oplevelsesværdi, visuel forbindelse mellem land og vand samt særlige udsigtsmuligheder. der har et landskabeligt grundlag for oplevelser, men ikke er tilstrækkeligt synlig, tilgængelig eller formidlet. Vi ser landskabet som den oplevelsesmæssige hovedressource på Langeland. Landskabskarakterkortlægningen bidrager med viden om landskabets værdier samt sårbarhed og kapacitet i forhold til at rumme nye elementer. Dette er en afgørende ny viden, der danner grundlag for, at Langeland Kommune kan bidrage til at styrke og udvikle landskabsoplevelser. LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNINGEN Kortlægningen behandler landskabet, som vi oplever det i dag som sammensat af spor fra mange perioder, hvor geologien og landskabets dannelse er første tidslag. Ovenpå kan efterfølgende aflæses en række kulturhistoriske fortællinger om det levede liv og menneskets udnyttelse af landskabets ressourcer gennem tiderne. I landskabskarakterkortlægningen er der identificeret 16 karakterområder, der alle er beskrevet og vurderet. For alle karakterområder er der udpeget særlige oplevelsesrige landskaber. Her er fokus på områder med geologisk, naturmæssig og kulturhistorisk Udpegningen af oplevelsesrige landskaber danner grundlaget for systematisk at arbejde med at styrke og udvikle landskabsoplevelser. I oplevelseskataloget er de oplevelsesrige landskaber nuanceret og til dels suppleret så oplevelser med udspring i henholdsvis geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske værdier er udpeget særskilt. Dette synliggør dels områder med fortætning af oplevelser og dels områder med en bredde i oplevelsesmuligheder, hvor der eksempelvis er et samspil mellem natur- og kulturhistorie. Landskabsanalysens anbefalinger til planlægningen giver indspil til indpasning af nye tiltag i landskabet, så der tages hensyn til landskabets sårbarhed og kapacitet. Disse anbefalinger bruges således til at sikre, at nye oplevelser kan udvikles på et bæredygtigt grundlag, hvor benyttelse og beskyttelse er afstemt. VI BYGGER VIDERE PÅ DET VI HAR I kataloget er der lavet en sondring mellem fungerende landskabelige oplevelsesmuligheder og potentielle oplevelsesmuligheder, De eksisterende oplevelser på Langeland varierer. Der findes store eksisterende attraktioner, hvor der allerede i dag er etableret besøgssteder, formidling og hvor selve stedets kapacitet er tæt på fuldt udnyttet. Der er oplagte steder, hvor et skub i den rigtige retning kan skabe nye væsentlige oplevelser. Der findes mindre steder, der via små tiltag kan udbygge oplevelsespaletten og brede fortællingerne ud over hele øen eller i fremtiden kan danne vigtige støttepunkter. NYE OPLEVELSER Med de nye oplevelser er det målet at stille skarpt på muligheder for: At styrke oplevelser både for turister og for fastboende At fastsætte principper for øget adgang til det åbne land og kysten At gøre vandet til en yderligere styrke At udvikle tematiske formidlingspunkter 4

oplevelser kortlagt i landskabskarakteranalysen Visuelle sammenhænge mellem land og vand Oplevelsesrige landskaber Kulturhistoriske orienteringspunkter i landskabet Udsigtspunkter 5

DET UNIKKE LANGELAND DE OVERORDNEDE STRUKTURER Den karakteristiske vekslen mellem lukkede og åbne landskaber, det varierede terræn med bakker, skovbryn, moser og småsøer, samt det tilbagevendende udsyn over havfladerne, gør det langelandske landskab til en stadig skiftende og indholdsrig oplevelse. Sammenfattende karakteristik af landskabet på Langeland fra Landskabsanalysen fra 1972 PRINCIPPER Oplevelser for alle Alle målgrupper skal sikres oplevelser i relation til kyst og vand samt mulighed for at opleve ro og uforstyrrede kystlandskaber. God tilgængelighed Oplevelsesværdierne skal gøres tilgængelige via gode muligheder for adgang til kysten. Plads til naturen Nye oplevelser og adgang skal udvikles under hensyntagen til naturen og den sårbarhed. Øhavsstien DEN OVERORDNEDE STRUKTUR Hele Langeland er domineret af nærheden til kysten og de omgivende farvande. Dette udgør - sammen med det gennemgående højdedrag, der danner øens rygrad for infrastruktur og bosætning - de helt overordnede strukturer for Langeland. KYSTLANDSKABET Langeland har 140 km varieret kystlinje, og kun få steder er der mere end 3 km til nærmeste kyst. Det betyder at næsten hele øen er kystlandskab (kystnærhedszone). Kystlandskabet rummer et stort potentiale for landskabelige oplevelser. Ved kysten spiller kystkulturmiljøer, et dramatisk og dynamisk terræn samt varierede naturtyper sammen i en oplevelsesrig helhed. De dynamiske kyster er det mest vilde natur vi finder i Danmark. Hele Langeland formidler en særlig geologisk danmarkshistorie om isens bevægelser, med en særpræget geologisk arv af kyst, vådområder og hatbakker. Udligningskysterne Langelands østkyst mod Langelandsbæltet og den nordvestvendte kyst mod Svendborg Sund er udligningskyster. Her har bølger og havstrømme gennem århundreder flyttet materiale og udlignet kystlinjens form, så den i dag er næsten retlinet. Oplevelsen af kystlandskaberne er dog meget forskellige på henholdsvis den øst- og nordvestvendte kyst. Østkysten er kendetegnet ved høje og lave klintstrækninger, der veksler med lavt terræn præget af bugter og vige, der er blevet afsnøret med strandvolde og menneskeskabte diger og i dag ofte fremstår som sylter langs kysten eller udprægede flade dyrkningsarealer. Kysten er oftest præget af relativt smalle sandstrande, men nogle steder, især syd for Spodsbjerg, breder stranden sig ud. Strandene er generelt præget af lavt badevand. Oplevelsen af kysten er især præget af udsigten på langs af den lange kystlinje med et varieret landskab og udsigten ud over Langelandsbæltet, hvor man kan opleve de store fragtskibe, færger og anden skibstrafik. Fra den centrale del af østkysten er der udsigt til Lollands vestkyst og fra den nordligste del af kysten er der udsigt over Smålandsfarvandet samt udsigt til Storebæltsbroen. Nordvestkysten er præget af, at det kystnære terræn generelt er højere, hvorfor kysten ofte er præget af høje eller lave klinter, men der er også steder, hvor der ligesom på østkysten ses vekslen mellem lavbundsområder og klinter. Strandene er ofte smalle og præget af groft sand og sten, men ligesom på østkysten er badevandet lavt og børnevenligt. Afstanden til modstående kyst på Fyn og Tåsinge er kort, og disse kyster udgør derfor en væsentlig del af kystoplevelsen. Udsigterne både på langs af kysten og på tværs af vandet er præget af et varieret, men generelt skovpræget landbrugslandskab. Strandvoldskysten Den sydvestvendte kyst har karakter af udligningskyst, men kystlandskabet er i modsætning til øst- og nordvestkysten her præget af en udbredt strandvoldsdannelse. Oplevelsen af kysten er derfor karakteriseret ved variationen mellem korte klintstrækninger og tidligere bugter og vige, der er afgrænset eller lukket af tanger og strandvolde og fremstår som naturligt inddæmmede nor. Der er generelt udsigt på langs af kysten og de inddæmmede nor, hvilket adskiller kystoplevelsen fra de øvrige kyster og bidrager til en helt særlig kystoplevelse. Dertil kommer udsigten 6

Svendborg Sund Det Sydfynske Øhav Langelands Bælt Marstal bugt ud over det åbne hav. I modsætning til de øvrige kystlandskaber, er der ikke visuel sammenhæng til modstående kyster. Strandene varierer meget langs kysten. Især syd for Bagenkop er strandene generelt præget af rullesten og stor bølgepåvirkning, mens strandene længere mod nord er præget af brede sandstrande med klitdannelser. Øhavskysten Kysten mellem Rudkøbing og Ristinge Halvø grænser ud mod Det Sydfynske Øhav. Herfra er der generelt lav bølgepåvirkning, og kystlandskabet er karakteriseret ved en meget bugtet kystlinje præget af mange nor og vige. Øhavskysten er en lækyst, hvor den oprindelige form er bevaret, og hvor strandenge strækker sig langs kysten. Den særlige kystoplevelse består her i udsigten over havet med de mange småøer, der ligger i forskellig afstand fra Langelands kyst, og skaber et varieret havbillede. Mest tydeligt er samspillet mellem Langeland og Strynø, Strynø Kalv og de små holme, men også de øvrige øer indgår i kystoplevelsen. Fra Ristinge Hale er der udsigt til Marstal Havn, hvorfra der er større skibstrafik. Generelt er øhavet dog præget af lystsejlads. LANGELANDS HØJDEDRAG OG RYGRAD Bakkelandet på midten af øen har rigtig mange steder visuel kontakt med kysten. Det rummer ligeledes landskabelige kvaliteter i kraft af det fine kuperede terræn, samt de særlige hatbakker, der er unikke for Langeland. Landsbyer er gennem tiden anlagt langs hovedvejen der løber fra Bagenkop i syd til Lohals i nord - og er på sydøen vokset i takt med den nu nedlagte jernbane. Her har det været læ og tørt at etablere ny bebyggelse. Næste udviklingsbølge har været de mange sommerhuse, der til gengæld er placeret langs kysterne med adgang til havet. Bosætningsmønsteret og den grundlæggende vejstruktur betyder, at man i den daglige færden på øen primært oplever det bakkede landskab. Det er ikke muligt at bevæge sig øen rundt langs kysten. Man bevæger sig fra midten af øen og hovedvejen og ud af en sidevej for at komme til kysten og havet. Dette har givet Langeland et forholdsvist uforstyrret kystlandskab - men også en stedvist utilgængelig kyst. Broen 7

DET UNIKKE LANGELAND GEOLOGISKE OPLEVELSER På jagt efter fossiler Langeland er et af landets bedste steder at finde fossiler i de løse sten og blokke, som isen har ført med. Her opleves landskabets og isens historie tæt på, og formidling af geologi bliver nærværende. Gode fossilstrande er: Syd for Hou fyr, Bøstrup Strand og Dimesodde syd for Bagenkop. PRINCIPPER 3 typer af fortællinger Geologiske oplevelsespunkter kan formidles med fokus på tre typer af fortællinger: Landskabets dannelse isens påvirkning, geologiske former og geologiske profiler. Landskabets dynamik de aktive processer som følge af vind, hav (og bevoksning). Landskabets udsigter - hvad kan jeg se fra toppen af landskabet og hvad fortæller kulturhistorien. FAKTA Hatbakkerne menes at være dannet nær isranden i de sprækker der opstår på langs af isranden, når gletscheren er aktiv. Aflejringer har efter isens tilbagetrækning stået tilbage som de karakteristiske hatbakker. Det fortælles, at bakkerne fik deres navn på en ekskursion med Københavns Universitet i starten af 1900-tallet, hvor en studerende så en påfaldende lighed mellem geolog Karen Callisens stråhat og bakkernes form. Hvorefter lærer Callisens hatbakker fik deres navn (Danmarks kyster). Dovns klint Langelands dannelse For 15.000 år siden var Langeland en del af en større landmasse, der strakte sig fra England til Sverige. Gennem forskellige perioder med temperaturudsving og isens gletcherpåvirkninger, er Det Sydfynske Øhav mellem Ærø, Langeland og Fyn dels gået fra land til vand og dels har gletcherranden, der har ligget tværs ned gennem Langeland fra nord til syd, skabt de helt særlige bakkeformationer - hatbakkerne. Hatbakkerne Hatbakkerne er et særligt langelandsk fænomen der præger landskabsoplevelsen. De op imod 1200 hatbakker ses overalt i landskabet. Bakkerne er typisk mellem 10 til 30 meter høje - nogen over 40 meter, og ligger som perler på en snor i parallelle rækker, svagt skævt på Langelands længderetning. Mest markant ses denne struktur ved Spodsbjerg og Nordenbro. På Sydlangeland opleves hatbakkerne særlig markant, navnlig i kystlandskabet, hvor de flere steder grænser op til de store nor. Her ligger bakkerne uden beplantning og står markant i terrænet. Hatbakkerne i den nordlige del er ofte skovklædte, og derved mindre fremtrædende i landskabet. Udsigtspunkter Hatbakkerne udgør ofte udsigtspunkter. Derudover er kystklinterne som ved Ristinge og Dovns oplagte steder at få et storslået vue ud over både Langeland, farvandene omkring og de modstående kyster. Det sydfynske øhav Der ligger særlige oplevelsesmuligheder gemt i historierne om dengang Det Sydfynske Øhav var land - bl.a. lå der syd for Strynø en stor ferskvandssø omgivet af løvskov. I Lindelse Nor er der stenalderbopladser under vand, som det er muligt at dykke ned og opleve. Det Sydfynske Øhav rummer dog også den helt umiddelbare oplevelse af den varierede kystlinje med både klinter, strandenge og strandvolde. Klinterne Oplevelsen af naturens kræfter, havets og vindens påvirkning er særlig stærk langs de dynamiske kystklinter ved Ristinge og Dovns. Ristinge Klint er måske den mest interessante kystformation både på Langeland og i øhavet generelt. Her og flere andre steder er der udover de nævnte udsigtsmæssige oplevelser ligeledes en række interessante geologiske fortællinger, der kan formidles for derved at understøtte oplevelserne. NOR, sylter, enge og strandenge På østkysten findes de Langelandske sylter saltvandspåvirkede engområder. Tidligere anvendte man sylterne til græsning og høslæt, men flere ligger i dag uudnyttede hen. Sylterne havde en særlig flora på grund af kombinationen af oversvømmelser af havvand og græsning. Mange af de øvrige enge og strandenge er gennem tiderne blevet drænet og opdyrket. Engene er halvkulturer, hvor der skal afgræsses eller slås hø for at opretholde de særlige plantesamfund, hvor man finder mange vilde blomsterplanter, græsser og sjældne arter som fx orkideer. Denne indsats er vigtig for at sikre naturtyperne, men også for at sikre græssende dyr i landskabet som oplevelse. 8

Øren Dynamisk kystdannelse Hønsebjerg Udsigt Hatbakker udsigt kyst skovklædt og overdrev Hatbakker omkring flådet Løkkeby enge Vejlen Inddæmmet Udsigt Henninge nor Inddæmning Lindelse nor Klassisk Øhavskyst Strynø og holme Dannelse af øer Hatbakker omkring Næbbeskov Lindelse nor Inddæmmet Udsigt Risting klint Udsigt Sylten Hatbakker mellem Lindelse og Snarremose Udsigt Ristinge hale og Storeholm Sylten Påø lavbundsområde Ristinge Nor Inddæmmet Udsigt Udsigt Tryggelev Nor Salme Nor Inddæmmet Nørreballe Nor Hatbakker ved Nordenbro Lunde og Magleby Nor Inddæmmet Udsigt Klise Nor Hatbakker Sydlangeland Fakkebjerg Dovns klint K Kelds nor 9

DET UNIKKE LANGELAND NATUROPLEVELSER PRINCIPPER Mere sammenhængende natur For at øge biodiversiteten skal vi sætte ind imod at naturarealet indskrænkes og opsplittes, at der drænes og afvandes yderligere, at der sker tilgroning og at der tilføres pesticider og næringsstoffer til miljøet. Tilgængelig natur At færdes i naturen - enten på stilfærdige vandreture, under mere aktive friluftsaktiviteter eller i udendørs undervisningsforløb - er med til at øge vælvære, stresse af, give motion, og derved skabe en sundere livsstil. Naturområde afgræsset af de vilde heste NATURTYPER OG OPLEVELSER Langeland byder på en stor variation i naturoplevelser. Naturværdierne knytter sig til en lang række naturtyper, herunder de 3 beskyttede naturtyper, som dækker ca. 6 % af kommunens areal, og de udpegede Natura 2000 områder, der dækker ca. 15 % af kommunens landareal. KYSTER Blandt de største naturoplevelser er kysternes særlige dyre- og planteliv. Strandene og kysterne er en vigtig del af Langelands natur, og det er afgørende for oplevelsesværdien at naturen her får plads til at udvikle sig og at kysterne friholdes for byggeri og unødig kystsikring. Fuglelivet langs kysten er særlige oplevelser. Mange lokaliteter som fx Lindelse Nor, Siø, byder på oplevelser af store flokke af fugle der raster, fouragerer eller opholder sig i yngleperioderne. SYLTER OG NOR Sylter og nor er særlige kystnaturtyper der kendetegner Langland og rummer et stort potentiale for at styrke øens naturoplevelser. De langelandske sylter ligger langs østkysten og er engarealer, der om vinteren oversvømmes af saltvand. Sylternes særlige flora er mange steder under pres, og der er, om muligt, behov for at reetablere naturtypen. Norene langs vestkysten er oprindeligt havdækkede lavninger i morænelandskabet. Alle nor er med tiden forsøgt inddæmmede og kun få er i dag påvirket af havet. De naturgenoprettede nor rummer bl.a. en central del af fuglelivet på Langeland. VANDLØB OG SØER Der er ikke mange naturligt slyngede vandløb og søer på Langeland. Nogle af de mest karakteristiske vandelementer i landskabet og i landsbyerne er de mere kulturskabte af slagsen. Gadekærene i de små landsbyer er både kulturhistorisk og naturmæssigt værdifulde. Ude i det åbne land vidner de snorlige afvandingskanaler om de mange landvindingsprojeketer der har bidraget til at omdanne søer og ikke mindst nor til landbrugsjord. MOSER, FERSKE ENGE OG OVERDREV De lysåbne naturtyper byder på oplevelser af et væld af blomsterplanter. De afgræsses kulturlandskaber skaber bindeled mellem den egentlige landbrugsdrift og naturområderne, og vidner og tidligere tiders agerbrug. I bakkelandet og navnlig på hatbakkerne er de afgræssede overdrev med til at fremhæve terrænformerne så landskabsformen opleves særligt tydeligt. SKOVE OG STUBHAVER Langeland er skovfattigt sammenlignet med resten af Danmark. Skovene er generelt små. Der findes mest skov på nordøen, mens Midt- og Sydlangeland er langt mindre skovklædte. Skovene byder på mange og varierede oplevelser, fra gamle til unge træer, fra det åbne skovudtryk til de lukkede og tætte skove. Bøgeskovenes søjlehaller findes ved fx Stigtehaverne, i Karskov og ved Skovsgård. Den lysåbne egeskov med frodig underskov er ligeledes en skovtype der ses på Langeland. Dette bl.a. ved Illebølle Fredsskov og i Lunden ved Kelds Nor. En særlig skovtype på Langeland er stubhaverne eller stævningsskovene. Her har driftformen helt tilbage fra bondestenalderen givet de karakteristiske flerstammede unge træer. En af Langelands urørte skove findes ved Longelse Bondegårdsskov, her opleves skoven som den udvikler sig, hvis skoven ikke dyrkes eller plejes. 10

Nordlangelands skove Vester og Øster Stigtehave Vestre Stigtehave skov eh te Snøde Hesselbjerg stævningsskov (fredet) Karskov (skov og strand) Egeløkke skov TRANEKÆR skov, hegn, moser, store marker Hestehave skov Siø Tættest bestand af vandfugle Skov Fårevejle Stengade skov Rudkøbing Mose Vejle og fredskov Longelse bondegårdsskov Drejet Henninge Nor Strandenge ved hestehave Bredholm og Strynø Kalv Strandeng og strandvold Skov, strand, strandeng Longelse Snarremose Sø Illebølle fredskov Hennetved haver Skov, strand, strandeng Skovsgård Ristinge halvøen klintens flora Næs Præstegård skov stævningsskov (fredet) Tryggelev, Nørreballe og Salme Nor Afvandingslandskab og Natura 2000 Klise Nor Lunden Kelds Nor Fugleliv og strandengsflora Gulstav området Variation af skov (stævningsskov), kyst og mose. vilde heste 11

DET UNIKKE LANGELAND KULTURHISTORISKE OPLEVELSER I slutningen af 1700-tallet var Grevskabet Langeland et af Danmarks største og rigeste godser med i alt 14 hovedgårde, mange store avlsgårde, 447 bondegårde, 688 huse, adskillige møller og samtlige Langelands 14 landkirker. Arealmæssigt omfattede grevskabet ca. 3/5 af hele Langeland. Tranekær Mølle PRINCIPPER Tidslag De mange kulturhistoriske tidslag i landskabet skal synliggøres og formidles. Kaffepletter og støttepunkter med historie Udviklingen af nye oplevelses- og støttepunkter sker ikke tilfældigt. Nye kaffepletter i landskabet skal være steder med en historie, der udover at være et hvilested også bidrager med en synlig fortælling/spor i landskabet. Andre støttepunkter skal ligeledes have historisk dybde og samle fortid, nutid og fremtid. De skal kunne rumme en ny funktion og samtidig formidle en gammel historie der giver identitet. Som de gamle transformatortårne der genanvendes til kunstudstilling, ønsker vi at skabe nyt liv i gamle bygninger, monumenter mv. Kulturoplevelser Det meste af Langeland fremstår med få tekniske elementer og der er noget urørt over oplevelsen af det samlede kulturlandskab. De fleste bygninger på Langeland er opført før 1. verdenskrig, og helhedsoplevelsen er lidt som en tidslomme. Selvfølgelig har byerne Rudkøbing, Bagenkop, Tullebølle og Humble deres parcelhuskvarterer, og sommerhusområderne er der også. Men oplevelsen af et barndommens landskab, der er forblevet det samme, er en kvalitet der kan understøtte udviklingen af nye oplevelser. Et at de mest urørte områder er Strynø, der med byen, havnen, møllen og de omkringliggende velbevarede markstrukturer til sammen udgør et intakt og oprindeligt landsbymiljø. Langeland rummer en særlig fortælling om den kolde krig - Langelandsfortet var nemlig en central bastion i sikringen af Østersøområdet. Fortet der ligger smukt indpasset i landskabet er i dag museum og en af øen større attraktioner. De tydeligste fortællinger i Langelands landskab er: Spor efter landvinding I kystlandskaberne mod øhavet og Marstal bugt ses store inddæmmede nor og vådområder. Fra midten af 1800-tallet blev landvindingsprojekter mulige. Mange af områderne bliver stadig pumpet og træder frem i kystlandskabet som store opdyrkede eller afgræssede flader. I Nørreballe Nor er det tidligere drænede nor naturgenoprettet med et åbent vandspejl. Oplevelsesmæssigt 12 rummer området både fortælleværdi som naturområde og fuglelokalitet og som et nutidigt billede af natursynet, der har flyttet sig væk fra et produktionssyn på naturen. porten til verden og fiskelejerne Langeland har rummet rigtig mange havne med international sejlads og færge- og fiskerihavne gennem tiderne - og herudover en masse småpladser, hvorfra der er foregået mindre fiskeri og lokal fragt. I dag opleves kun færgesejlads fra Spodsbjerg og et aktivt havnemiljø i Rudkøbing. Langs resten af kysten har ferie- og fritidslivet overtaget og er nu dominerende med sommerhusområder og faciliteter til lystsejlerne. Der er et stort oplevelsespotentiale i at formidle de eksotiske historier om de skibe og mennesker der besejlede verdenshavene, både i byer hvor skibene har hørt hjemme - som Rudkøbing og skipperbyerne Lohals, Bagenkop og Strynø, der har huset en masse sømænd. gods og hovedgårde Hovedgårdene præger oplevelsen af Langeland. Der er mange, de er store og de repræsenterer en stor variation i stilarter. Hovedgårdslandskaberne fremstår med store marker og skove, sammenhængende bygningskomplekser og karakteristiske landskabselementer som voldsteder, parker, alléer mv. Navnlig Tranekær Gods, med hovedsæde på Tranekær Slot, har haft stor indflydelse på Langelands udvikling frem til starten af 1900-tallet. De mange forskellige besiddelser forpagtet af godset udgør i dag det mest interessante og sammenhængende kulturmiljø på øen, der både rummer en hel umiddelbar oplevelse og en lang række kulturhistoriske fortællinger der kan supplere oplevelsen af det fine kulturmiljø. Godset har i det hele taget påvirket det Langeland der er i dag. Det var blandt andet Tranekær Gods der modsatte sig en jernbane på Nordlangeland - hvilket har betydet en meget begrænset byudvikling på nordøen. Kulturhistoriske orienteringspunkter Kulturhistoriens symboler som fyrtårne, møller, stendysser og kirker ses mange steder i landskabet. Langeland rummer en af landets største koncentrationer af stengrave fra den tidlige bondestenalder. Mest kendt er Kong Humbles grav og Hesselbjerg langdysse. Disse elementer giver landskabsoplevelsen tidsdybde og fortælleværdi, og rummer store formidlingspotentialer. Yderligere kan de tydelige spor i landskabet bruges som ledelinjer i forbindelse med oplevelsesruter i det samlede net af stiforbindelser.

Hov udskiftningsstruktur Hov Fyr Lohals Kystkulturmiljø Steensgård Hovedgårdslandskab Stoense kirke Snøde kirke Snøde udskiftningsstruktur Egeløkke Hovedgårdslandskab Åsø kystkultur Nedergård Hovedgårdslandskab Tranekær slotsmølle Tranekær slot Tranekær slotsby Frugtplantager omkring Peløkke Rudkøbing havn Strynø udskiftningsstruktur Strynø mølle Stengade Skanse Oehlenschlägers bøg spodsbjerg havn Nørre Longelse mølle rd rd m mølle Møllegaard Søvertop hovedgårdslandskab Henninge Nor Fuglsbølle kirke Lindelse mølle Lindelse kirke Vestergård Hovedgårds landskab Ristinge by og kirke Bjerreby mølle Vejlen Lindelse Nor Ramshøj havn Bagenbjerg mølle Rudkøbing mølle Fårevejle Hovedgårds landskab Strynø by Tranekær Fyr Kong Humbles mb b bles grav Ristinge Nor Skovsgård mølle kkiirr Humble kirke Skovsgård og Hjortholm Hovedgårds landskab Hesselbjerg mølle Hesselbjerg langdysse Tryggelev kirke Nørreballe Nor Nordenbro mølle Magleby Nor Bagenkop Kystkulturmiljø Magleby aag g kirke rkke Broløkke Hovedgårdslandskab Bagenkop mølle Bagenkop Ba age ag kkirke e Søgård Hovedgårdslandskab Keldsnor Fyr 13

UDVIKLING AF OPLEVELSER EKSISTERENDE OG POTENTIELLE OPLEVELSER OPLEVELSESPUNKTER Det samlede billede af eksisterende oplevelser DET ER MÅLET AT udnytte OG BYGGE VIDERE PÅ DE EKSISTERENDE STYRKER og oplevelser I DET LANGELANDSKE LANDSKAB. Herved ØKONO- MISEREs der MED INDSATSen OG DE KENDTE OPLEVELSER bruges til at BYGGE BRO TIL nye BESLÆGTEDE OPLEVELSER. GRUNDLAG FOR OPLEVELSESUDVIKLING Udvikling af oplevelser på Langeland skal bygge på de eksisterende landskabs-, natur- og kulturværdier, som er kortlagt på de forudgående sider. Udover disse oplevelser findes der en række eksisterende og potentielle sammenhængende oplevelsesområder (kortlagt ovenfor), som rummer et stort formidlingsmæssigt potentiale. OPLEVELSESVÆRDI OG FORTÆLLEVÆRDI Alle de kortlagte oplevelser har en umiddelbar oplevelsesværdi det vil sige det man opfatter, når man står i landskabet uden nogen medfølgende formidling. Det kan være en smuk udsigt, et særligt kulturmiljø, oplevelsen af dyrelivet og så videre. 14 Alle oplevelsespunkter har også en fortælleværdi der kræver en yderligere formidling - en natur- eller kulturhistorie der knytter sig til stedet. Nogle er små historier, andre knytter sig til store betydende fortællinger der er særlige for Langeland som eksempelvis fortællingen om hatbakkerne. OPLEVELSESTEMAER På baggrund af landskabsanalysen er der her udpeget en række betydende oplevelsestemaer, der knytter sig særligt til de betydende fortællinger om Langelands unikke landskab, natur eller kulturhistorie. Disse suppleres med oplevelsestemaer der fokuserer på mulighederne for at skabe oplevelser, der kan styrke Langeland som et attraktivt sted at bo og færdes - både for fastboende og gæster. Målene for de enkelte temaer er: Sunde bynære oplevelser - at udvikle oplevelser der hvor borgerne bor, som styrker muligheden for hverdagsoplevelser - navnlig med fokus på sundhed, motion og rekreation. Nor og fugle at udvikle og beskytte den særlige naturoplevelse af både vådområderne og fuglelivet. En aktiv blå flade - at gøre oplevelser på vandet og af kystens landskaber mere tilgængelige. Dramatisk terræn - at formidle Langelands hatbakkelandskab og de mere omfattende fortællinger om Langelands dannelse. Byer og bebyggelser at styrke og formidle landsbyerne og deres omkringliggende landskaber som en betydende kulturhistorisk fortælling. Hovedgårde og slotte at styrke og sikre de landskabelige kvaliteter og oplevelsesmuligheder i hovedgårdslandskaberne. Ankomst og passage - at styrke at ankomsten til Langeland og vejen fra A til B i sig selv indeholder kvaliteter, styrker den samlede oplevelsesværdi. FOKUSERET FORMIDLINGSINDSATS For hvert tema er der udpeget hovedlokaliteter indenfor de sammenhængende oplevelsesområder. Hovedlokaliteterne er kendetegnet ved en god tilgængelighed og særlig stor fortælleværdi. Det kan både være steder, hvor der er en stor eksiste-

OPLEVELSESOMRÅDER OPLEVELSESRUTER Eksisterende Potentielle Eksisterende og velfungerende oplevelsesområder der udgør centrale formidlingspunkter for Langelands oplevelsestemaer og som kan virke som trædesten til at introducere ligende oplevelser på mindre kendte lokaliteter Potentielle udvidelser af, eller helt nye oplevelsesområder der med en større eller mindre indsats kan styrke Langelands palet af oplevelser (også det bynære) Potentielle nye oplevelsesruter og sammenhænge der ved at kæde oplevelserne sammen kan styrke deres fortælleværdi rende formidlingsindsats, eller hvor der er et stort potentiale for at udvikle en formidlingsindsats. Disse hovedlokaliteter kan bruges som udgangspunkt for at udbrede kendskabet til andre tematisk relaterede lokaliteter. Man kan eksempelvis bruge Tranekær Slot til at udbrede kendskabet til de relaterede hovedgårde og skove rundt om på Langeland og dermed lede folk ud til mindre kendte oplevelser på Langeland. OPLEVELSESSAMMENHÆNGE Der findes ikke kun oplevelser gemt i de enkelte steder og oplevelsesdestinationer på Langeland - mange landskabelige værdier opleves i bevægelse i en række forskellige hastigheder - i bil, til fods etc. Tilgængelighed til de landskabelige værdier er sammen med en formidlingsindsats grundstenen i udviklingen af landskabsoplevelser. Der er derfor afslutningsvis beskrevet en række principper og muligheder for udviklingen af spor og stier i landskabet, der kan samle fortællinger om et geografisk område eller et tema i et oplevelsesforløb. 15

SUNDE BYNÆRE OPLEVELSER I RUDKØBING, KYSTBYER OG BYER I LANDSKABET adgang til og langs kysten RUDKØBING havn Bynære arealer - Rudkøbing plantage mose skov adgang til Fårevejle og Lindelse Nor adgang til plantager og mose + + + + Bynære arealer - byer i landskabet Bynære arealer - kystbyer SUNDHED - ET FOKUSOMRÅDE De bynære landskaber rummer et stort potentiale for at styrke borgernes mulighed for at dyrke motion i hverdagen. Antallet af livsstilssygdomme er stigende. Let og spændende adgang til den bynære natur vil i fremtiden have stor betydning for sundhed og livskvalitet både fysisk og psykisk. De bynære landskaber skal på den baggrund styrkes oplevelsesmæssigt. Der skal være let adgang ud i det grønne, i form af varierede turmuligheder og muligheder for rundture. Der skal også være varierede hvile-, opholds- og aktivitetspladser, der kan fungere som udflugtsmål og pauser på ruten. Vi behandler i det efterfølgende de bynære områder omkring Rudkøbing særskilt, og de bynære områder omkring henholdsvis kystbyer og byer i landskabet samlet. RUDKØBING Rudkøbing har en række mindre grønne områder, men den store landskabelige kvalitet er de omkringliggende naturområders synlighed i byen. Udsigterne over Svendborg Sund og Det Sydfynske Øhav samt den direkte adgang til havet ved både havn og strand er en stor kvalitet i byen. Herudover er Vejlen og skovområder syd for byen en del af baggrundstæppet når man befinder sig i byen. Den østlige afgrænsning af Rudkøbing rummer større erhvervsområder og er desuden præget af en stor koncentration af vindmøller i det omkringliggende landskab. Dette gør områderne øst for byen mindre tilgængelige og mindre attraktive rekreativt. Dette opvejes dog af de rekreative bynære muligheder nord og syd for byen langs kysten. Tekniklandskabet er en stor udfordring for oplevelse fra landevejen. Netop hovedvejen fra Langelandsbroen og videre mod Spodsbjerg danner en barriere for adgangen til det bynære landskab mod nord ud af byen. Udvikling af nye sunde rekreative muligheder omkring Rudkøbing knytter sig især til arealerne langs kysten specielt i og syd for Rudkøbing. Med masterplanarbejdet for Rudkøbing Havn er der i dag et stærkt fokus på at gøre havnearealerne til et rekreativt område med forbedret adgang til vandet. Områderne syd for Rudkøbing med fredskoven og Vejlen er allerede i dag et aktiv for byen. De er en del af et større område med rekreative potentialer, der ligeledes omfatter Fårevejle hovedgårdslandskab og Lindelse Nor længere mod syd. Plantagerne ved Peløkke nord for byen er koblet til Rudkøbing med Øhavsstien. Disse plantageområder er således tilgængelige, men en mere ukendt landskabsoplevelse, der kan formidles som en del af de bynære rekreative muligheder. KYSTBYER Kystbyer som Bagenkop, Spodsbjerg og Lohals samt de store sommerhusområder rummer alle, som Rudkøbing, værdien i at have kystlandskabet som en integreret del af byens oplevelsespotentiale. Både de større havnebyer som de mindre byer langs kysten er præget af turisme. At sikre bynære rekreative muligheder skal således både tilgodese de fastboende og sommergæsterne. Generelt er adgangen til - og langs kysterne - en vigtig problemstilling at løse på Langeland. Mange steder kan man komme ud 16

KYSTBYER adgang ud i landskabet BYER I LANDSKABET evt gadekær til strand evt havn adgang til og langs kysten til skov stisløjfer i de bynære landskaber PRINCIPPER Brug de lokale kræfter Der er allerede en lang række LAG initiativer: Koordiner de fremtidige rekreative projekter i mindre byer med LAG. Gør cykeltrafikken sikker Forbedre forhold for cyklister på udvalgte strækninger med cykelstier langs hovedvejene og hastighedsdæmpende foranstaltninger på de små kommuneveje. Tænk i højere grad cyklen ind som transportmiddel til borgernes daglige gøremål. Skabe varierede kystbyoplevelser Målret oplevelserne så de tilgodeser både naturen, de fastboende og øens sommergæster. Understøt oplevelsen af urørt natur, hvor naturbeskyttelsen er i fokus. Skab sunde oplevelser til mange besøgende og aktiviteter, hvor naturen er robust. Styrk den aktive byrand Skab stifobindelser og rundture i byranden og de bynære landskaber ved de små byer. Sammenbind byerne rekreativt med grønne forbindelser til udvalgte større rekreative landskaber som skove eller strande. MULIGHEDER RUDKØBING Mere aktivt vand Renover søbadet på havnen med plads til vinterbadning. Skab bynær badestrand ved Bellevue. Skab plads til sejlerturisme i den gamle fiskerihavn. Flere stier og muligheder for motion Udbyg stiforløb omkring Vejlen med motionsstøttepunkter og bedre tilgængelighed for handicappede. Skab et sløjfeforløb fra Rudkøbing til Henninge og Lindelse Nor. Skab en kyststi/sløjfe mod nord ud af byen med forbindelse til Peløkke, Rifbjerg og Kulepile. Skab stisløjfe omkring Rudkøbing Mose. Udvikle nye tilbud i byranden Ny bynær natur sydøst for Rudkøbing i forbindelse med nyt byudviklingsområde. Børneskov i fredskoven. Hundeskov syd for vejlen. KYSTBYER Forbedre de rekreative muligheder på land og vand med udgangspunkt i havnene. Skab stiforbindelser langs med kysten. INDLANDSBYER Skab en strategi for bevaring af kulturarv i byerne, når der rives ned. Brug fx tomme grunde efter nedrivning til rekreative formål. til kysten, men ikke færdes på langs af kystlinjen. Kystbyerne har i den sammenhæng et stort potentiale som portaler til oplevelser langs kysten, hvorfra man kan udbygge og forbedre adgangen til - og langs vandet. Der er i dag en restrummelighed i sommerhusområderne på i alt 245 grunde i tilknytning til eksisterende sommerhusområder. Det er vigtigt, at der med udbygningen af sommerhusområderne, såvel som i de eksisterende områder, sikres adgang gennem områderne til såvel kyst som ud i baglandet. De rekreative muligheder langs vandet er de mest oplagte potentialer. Men byranden og overgangen til baglandet rummer også potentialer der kan styrkes. Kvaliteterne langs vandet er både omfattet af de attraktive havnekulturmiljøer og muligheden for adgang til vand og badestrande. Ligeledes udgør de kystrelaterede landskaber som klinter, strandvolde, strandenge og nor områder, hvor flere oplevelsesværdier spiller sammen: Udsigter, naturoplevelser, geologi og læring samt muligheden for at styrke forskellige oplevelsesruter. BYER I LANDSKABET Byerne langs højderyggen i landskabet knytter sig til infrastrukturen mange af dem som slyngede vejbyer. Byerne har primært kant ud mod marker og nogle steder kant mod skov. Fælles for dem er, at der sjældent er mere end et par km til vandet og en strand. Byerne er generelt omkranset af marker, der ikke umiddelbart er offentlige tilgængelige. Adgangen ud i det omkringliggende bynære landskab sker derfor på de eksisterende landeveje. Landevejene er ikke alle steder egnede til rekreative forbindelser på grund af de ofte smalle veje. En forbedret stiforbindelse til den nærmeste strand eller skov samt simple faciliteter på stranden eller i skoven vil kunne forbedre de rekreative muligheder for den enkelte by i landskabet. I de bynære landskaber, hvor det er muligt, kan blot smalle grønne stiforbindelser i bykanten være vigtige sunde og rekreative spor for hverdagsmotion, hvor oplevelsen af landbrugslandskabet bliver gjort tilgængeligt for mange. Disse stiprojekter ud langs markskel kan være tidskrævende og kræver en god dialog med ofte en lang række lodsejere. Det skal generelt afvejes, hvor der skal investeres. Er det i landskabet, i byranden eller vil man prioritere at forbedre tilgængelighed og faciliteter for et nærtliggende rekreativt område ved eksempelvis kyst eller i skov med større oplevelsespotentiale. Dette må være en afvejning i forhold til hver enkelt by i landskabet. 17

NOR OG FUGLE Naturoplevelser og natursyn Lindelse nor Klassisk Øhavskyst Vejlen Inddæmmet Henninge nor Inddæmning Lindelse nor Inddæmmet + Sylten Sylten Løkkeby enge + Ristinge Nor Inddæmmet hovedlokalitet Nørreballe Nor Påø lavbundsområde Sylten nord for Spodsbjerg Tryggelev Nor Salme Nor Inddæmmet Lunde og Magleby Nor Inddæmmet Klise Nor hovedlokalitet Kelds nor norene BYDER PÅ STÆRKE NATUROPLEVELSER AF ET RIGT FUGLELIV OG EN STOR OPLEVELSE AF DE SMUKKE NATURTYPER I DE VÅDE OMRÅDER. NORENE RUMMER DESUDEN DEN INTERES- SANTE FORTÆLLING OM ET SKIFTENDE NATURSYN FRA LANDVIN- DING OG INDDÆMNING AF NORENE TIL NATURGENOPRETNING OG OPRETTELSE AF FUGLERESERVATER. OPLEVELSESVÆRDIEN Norene er en del af et sammenhængende og sammensat landskab med et væld af elementer: De store lavninger i terrænnet både de tørlagte og våde omkranset af et bakkelandskab med små slyngede bebyggelser langs smalle veje. Tilsammen udgør det sammensatte landskab en stor landskabsæstetisk oplevelse at færdes i. De synlige lavninger i landskabet og deres afvekslende karakter af stadig at være tørlagt eller naturgenoprettet til vådenge eller vådområder bidrager sammen med diger, dæmninger, pumpestationer m.m. til oplevelsen af et kulturpåvirket landskab med interessante fortællinger om menneskets tekniske formåen, når det kommer til at tæmme naturens og vandets kræfter. De nor der i dag er ført helt eller delvist tilbage til deres naturlige tilstand, bidrager til en øget artsrigdom af såvel flora og fauna og giver muligheder for at opleve en uforstyrret natur, hvor den menneskelige færdsel er begrænset til et minimum. SPOR I LANDSKABET Norlandskaberne rummer et stor formidlingspotentiale, fordi det sammensatte norlandskab rummer talrige synlige natur- og kulturspor. Selv de nor der stadig er tørlagt, som Magleby Nor, kan opfattes i landskabet som en meget stor lavning med så godt som ingen bebyggelse. Hertil kommer de mange tekniske anlæg fra landvindingstiden, pumpestationer og dæmninger, der ligger som elementer i landskabet, der med fordel kan være formidlingspunkter i landskabet. Mellem lavningerne i landskabet har man fra de omkransende hatbakker et fint udsyn til både fortidsminder og mere nutidige landbebyggelser, der slynger sig i landskabet. De synlige spor af mange års bosættelse hænger tæt sammen med områdets naturgrundlag man har bosat sig hvor der var tørt. Der er bl.a. mange fortidsminder omkring Lindelse og Henninge Nor og udgravningerne indikerer, at den gode adgang til vandet har betydet, at der her har ligget et handelscentrum tilbage i middelalderen. Fuglelivet i norene omfatter en lang række ande- og vadefugle og helt særligt er den sjældne oplevelse af havørne der yngler. De rastende fugle er afhængige af gode uforstyrrede vådområder med den rette vegetation. Man kan derfor også opleve fine lysåbne naturtyper specielt i fuglereservaterne, hvor naturplejen er målrettet et artsrigt fugleliv som ved Nørreballe, Tryggelev og Salme Nor. HOVEDLOKALITETER DE GODE EKSEMPLER Tryggelev - Nørreballe - og Salme Nor Fuglereservatet omkring Nørreballe, Tryggelev og Salme Nor er en hovedlokalitet for oplevelsen af det fugleliv der knytter sig til de naturgenoprettede nor. De tre nor har været sammenhængende - i dag kan man gå på dæmningen mellem Nørreballe og Salme nor og se den gamle pumpestation. Der er desuden opstillet fugleskjul ved bronzealderhøjene Trehøje. Der er generelt fine faciliteter til at kunne observere fuglelivet og 18

Småskalalandskabet omkring Nordenbro Vesteregn med snævre slyngede vejforløb i det bakkede landskab PRINCIPPER Synliggør norene i et helhedsbillede Det samlede norlandskab med lavbundsområder, hatbakker og slyngede vejbyer rummer som helhed store landskabelige kvaliteter og oplevelser. Denne landskabelige helhedskvaliteter skal sikres og synliggøres. Helhedsorienteret formidling Formidlingsindsatsen kan styrkes ved at formidle natur- og kulturaspekterne i et helhedsbillede eller tidslinje, hvor områdernes forskellige elementer ses som lag: Naturgrundlaget med kyst og hatbakker, naturen og dyrelivet, kulturpåvikningen med byer, inddæmning og naturgenopretning. Fokus for formidling i de forskellige nor varieres, så oplevelsen stedvist er uforstyrret natur og fugleliv (med begrænset adgang) og stedvist kulturlandskabet (med intensiv færdsel, installationer og aktive oplevelser knyttet til vandet). Pleje styrker naturoplevelserne Afgræsning af områderne og sikring af vandkvalitet er afgørende for områdernes kvalitet som fuglelokalitet og dermed oplevelsen af ynglende og rastende fugle. MULIGHEDER Naturgenopretning er aktuelt Området Nord for Tryggelev Nor kan udvikles til et sammenhængende naturområde med stor variation i naturtyper. Flere sammenhængende vådområder vil styrke dyrelivet yderligere. Naturgenopretning af sylter langs østkysten kan skabe nye naturoplevelser. Formidling af oplevelser Den eksisterende formidling af fuglelivet er stærk omkring Nørreballe og Tryggelev Nor. Herfra kan formidlingen af andre fulgelokaliteter på Langeland udvides. Formidling af fuglelivet til en bredere målgruppe kan ske ved at fortælle om de rastende fugles ruter verden over, med de imponerende afstande de tilbagelægger og de eksotiske steder de ellers opholder sig. Formidlingen af natursyn og norenes kulturhistorie om hhv. inddæmning og naturgenopretning har et stort udviklingspotentiale, fx omkring Klise og Magleby Nor. De gamle pumpestationer kan indrages som nye formidlingsstationer. Pumpehus ved Klisebjerg Formidling af vandets kræfter og inddæmningsteknikkerne kan udvikles med en vandlegeplads, hvor man kan bygge dæmninger og pumpe vand mm. generelt en fin formidlingsindsats. Området er desuden et godt eksempel på en styret færdsel af de besøgende og en naturpleje der sikrer og styrker fuglelivet. Det er vigtigt at fastholde området som uforstyrret og det er ikke ønskeligt at skabe øget adgang til området. Til gengæld kan man med fordel udnytte, at området er velbeskrevet og velkendt ved at brede formidlingsindsatsen ud til også at omfatte andre fine fugleområder på Langeland. Både for at sprede de besøgende mest muligt ud, men også for at bruge samme model for en styret adgang og målrettet naturpleje til at skabe tilsvarende områder andre steder på Langeland. Magleby og Klise Nor Klise Nor nord for Bagenkop var det første sted Naturstyrelsen udsatte vilde heste som naturplejere. De vilde heste er blevet en af de mest berømte attraktioner på Langeland og Klise Nor har af den vej fået rigtig mange besøgende. Fra pumpestationen ved Klisebjerg er der mulighed for en storslået udsigt over det store tørlagte Magleby Nor, der ligger som en stor åben flade, brudt af de tidligere øer og med de slyngede bebyggelser i Magleby og Søndenbro oppe på kanen af noret. Magleby Nor er udpeget som et betydende kulturlandskab, hvor man kan opleve landvindingens tekniske anlæg grøfter, sluse og pumpestation. Her er der rigtig gode muligheder for at skabe en formidlingsmæssig indgang til norene som kulturlandskaber. FREMTIDSSIKRET UDVIKLING De eksisterende oplevelsesværdier - naturoplevelserne knyttet til fuglelivet, den samlede oplevelse af det smukke landskab og den kulturhistoriske oplevelse af norenes udvikling er alle sårbare overfor indgreb i landskabet i form af ny skov, bebyggelse og anlæg. Den største trussel mod de samlede og smukke landskaber med hatbakkerne, strukturen af de små og stor nor og de små slyngede vejbebyggelser, er udvidelse af de eksisterende landbrug. Nye anlæg skal derfor generelt indpasses så diskret som muligt. Oplevelsen af fuglelivet er samtidig sårbart overfor alt for meget menneskelig færdsel, der skal værnes om det uforstyrrede og derfor skal adgangen til fugleområderne fortsat - og yderligere afgrænses til særlige passager og udsigtspunkter. Den kulturhistoriske oplevelse af norene kan, hvor det ikke forstyrrer fuglelivet understøttes med bedre tilgængelighed og yderligere formidling. Dette omfatter meget begrænsede nye anlæg - og primært adgang til eksisterende anlæg som pumpestationer og dæmninger. Man kan således med fordel skabe rum til formidlingen af norene som kulturlandskaber omkring specielt Magleby Nor og formidlingen af naturoplevelserne omkring Tryggelev og Nørreballe Nor, så de naturprægede og kulturprægede oplevelser ikke konflikter. Grundlæggende vil det være en stor fordel at sprede de besøgende mest muligt ud på forskellige områder, så der ikke bliver et uhensigtsmæssigt pres på enkelte naturområder. Dette kræver, at der skabes flere muligheder for at opleve norene eller sylterne som fugle- og naturområder. 19