2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, MBT team
Fokus i præsentation Redegørelse af MBT Introgruppe, som den ser ud i Psykoterapeutisk Klinik, MBT team med fokus på grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi.
Hvem er vi? Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, MBT team. Behandlingsteam bestående af 10 behandlere: Psykiatere, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere. Målgruppen er pt. med komplicerede personlighedsforstyrrelser, primært BPD. Kombineret MBT behandling. Vi har 6 slow open grupper med 7 patienter i hver. Gruppeterapi x 1 ugentligt og individuel terapi x 1 ugentligt i 1½ år. Behandlingen indledes af forløb i MBT Introgruppe.
Gode grunde til psykoedukation Psykoedukation (læring om en egen psykisk lidelse) er efterhånden en væsentlig del af mange behandlingsforløb. Randomiserede kliniske forsøg tyder på, at gruppebaseret psykoedukation har en selvstændig positiv effekt overfor flere grupper af psykiske lidelser. Evidens for gruppebaseret psykoedukation kan opsummeres til, at generelt ser gruppeundervisning ud til at have positiv effekt på psykosociale udfald som psykisk sundhed, mestring, relationer og kendskab til egen lidelse (Karterud & Bateman, 2011).
Form og rammer Gruppen er en lukket gruppe, som mødes 9 gange med ca. 12 deltagere, ad modum MBT-I Karterud & Bateman. To psykologer som gruppeterapeuter. Gruppen placeres som det første i behandlingen, som en nødvendig forudsætning for terapien. Pt. bliver løbende placeret i en dynamisk gruppe efter anciennitet og får tildelt en individuel terapeut. Der kan forekomme en kort ventetid efter Introgruppen.
Gruppens formål Gruppen har flere formål: Traditionel psykoedukation indsigt i centrale MBT begreber som fx. tilknytning og følelser. Forberedelse til terapi og fremme en mentaliserende holdning. At gøre behandlingsstrukturen forståelig og forudsigelig. Læring om grundlaget for behandlingsmodellen, hvilket er vigtigt for behandlingsalliancen. Screening i forhold til mødestabilitet og øvrig parathed til at indgå i behandlingen.
Indkaldelsesprocedure Pt. er visiteret til og har stået på venteliste til behandling (op til 1 år), bliver indkaldt til MBT Introgruppe. Tp. indkalder pr. tlf. og aftaler behandlingsstart med pt. Godt for alliancen og fremmødet, men meget tidskrævende. Brevindkaldelse alene øger risiko for sparsomt fremmøde.
Indhold og program 1. møde: Mentalisering og mentaliserende holdning, hvad er det? 2. møde: Hvad indebærer det at have problemer med mentalisering? 3. møde: Hvorfor har vi emotioner og følelser hvilke er grundlæggende? 4. møde: Hvordan mærker og regulerer vi emotioner/følelser? 5. møde: Betydningen af tilknytningsforhold. 6. møde: Tilknytning og mentalisering. 7. møde: Hvad er en personlighedsforstyrrelse? 8. møde: Om mentaliseringsbaseret behandling. 9. møde: Klargøring og afslutning.
Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi Ud over det forberedende teoretiske psykoeduktive element arbejder vi også mere direkte og praktisk med at forberede pt. på at indgå i terapien. Deltagerne øver sig i at bringe eksempler fra eget liv på banen og det er vores erfaring, at de relativt hurtigt opnår en vis grad af tillid i Introgruppen. Her er grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi ganske fin.
Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi Klargøring af hændelser: Ideen er, at de lærer at identificere hændelser, som kan bringes op i psykoterapien. Uenighed, misforståelser og forskellige perspektiver: Ideen er, at forskellige perspektiver bidrager til bedring af mentaliseringsevnen. Mennesker reagerer på hinanden: Ideen er, at pt. skal lære at forholde sig åbent, nysgerrigt og undersøgende.
Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi Beskyttende og afgrænsende interventioner: Det forekommer, at pt. deler yderst følsomt materiale i Introgruppen. Her er det vigtigt med beskyttende og afgrænsende interventioner, da det ikke er muligt og ej heller formålet at bearbejde sådant materiale i Introgruppen.
Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi Tp.: Hvis jeg lige må stoppe dig lidt og forbinde, det du siger, med begrebet en mentaliserende kultur. Så må vi nok sige, at det ikke er mentaliseringsfremmende igennem barndommen at få at vide, at man ikke er god nok. Altså den kultur du beskriver, har nok ikke været specielt fremmende for udviklingen af din mentaliseringsevne. Dette er en vigtig problemstilling at tale videre om, når du starter i psykoterapien. Tp.: Det lyder meget ubehageligt og her taler vi om en tilknytningskonflikt, der for dit vedkommende måske har at gøre med overdrevne signaler. Noget der vil være rigtig relevant at tage op i psykoterapien.
To be continued. Tak for jeres opmærksomhed. ann.nilsson@regionh.dk kirsten.rosenkrantz.grage@regionh.dk Psykoterapeutisk Klinik, Region H