Mit barn har borderline hvordan støtter og hjælper vi pårørende bedst?

Transkript

1 Mit barn har borderline hvordan støtter og hjælper vi pårørende bedst? Mie Poulsgaard Jørgensen, Psykolog og ph.d studerende i Børne- og Ungdomspsykiatrien Region Sjælland

2 Hvem er jeg? Uddannet psykolog fra Aalborg Universitet Flere års klinisk erfaring med behandling af personlighedsforstyrrelser og PTSD i psykiatrien Siden 2016 været ansat i Børne- og Ungdompsykiatrien i Region Sjælland på M-GAB projektet (mentaliseringsbaseret gruppeterapi til unge med borderline eller subtærskel borderline personlighedsforstyrrelse) og er nu i gang med Ph.d studium

3 Dagsorden Hvad ved vi om de pårørende til mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse? Hvordan hjælper man de pårørende? MBT-F i MGAB forsøget Opsamling og spørgsmål

4 Pårørende til mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse Tidligere opfattelser af familiens rolle i udviklingen af BPD o Tidligere opfattede man BPD som en lidelse, der i høj grad udsprang af traumer eller omsorgssvigt i barndommen. o Disse opfattelser hænger ved, trods at man i dag har kunnet vise, at vejene til BPD er multifaktorielle (både biologiske, genetiske, sociokognitive og miljømæssige forklaringer).

5 Mange veje til personlighedsforstyrrelse Mobning (Kaess & Chanen, 2014) Svært temperament i barndommen (Zanarini et al., 2006) Eksternaliserende lidelser i barndommen (Burke & Stepp, 2012) + Flere! Ringe opdragelsesstile (Johnson et al., 2006) Børnemishandling (Battle et al., 2004) Forældrenes temperament (Fassino et al., 2009). Forældres psykiske lidelser (White et al., 2003) Oplevelser af separation, traumer og tab i barndommen (Crawford et al., 2009) Dysfunktionelt familiemiljø (Afifi et al., 2011)

6 o Se bl.a. hvordan netpsykiater.dk fortsat beskriver årsagen til BPD:

7 o Der er bred enighed om, at familie og venner spiller en væsentlig rolle i udviklingen af BPD o F.eks. har tidligere undersøgelser kunnet konstatere følgende: Mere oplevet kritik og følelsesmæssig overinvolvering hos familier med BPD sammenlignet med familier med skizofreni (Chanen, 2017) Familier til personer med BPD lider ofte selv af affektive lidelser, er impulsive, har stofmisbrug og har personlighedsforstyrrelser (Sansone & Sansone, 2009) Familien tilhører en lav socioøkonomisk klasse (Kaess & Chanen, 2014) Belastende oplevelser i barndommen både traumer og belastende begivenheder i familien (Stepp et al., 2016) Tilknytningsvanskeligheder, ustabilitet fra moderen og vrede hos forældrene (Kaess & Chanen, 2014) Dårlig moder-barn relation, moders BPD, faders misbrug, depression og selvmordsadfærd og BPD symptomer (Stepp et al., 2013)

8 Forstyrret tilknytning, omsorgssvigt fra moderen, afvisning fra moderen, særdeles upassende adfærd fra forældrene, for mange skift i omsorgspersoner, fysiske og seksuelle overgreb og tab af forælder (Larrivée, 2013) At omsorgsgivere ikke var tilstede eller var uforudsigelige ift. at yde følelsesmæssig støtte (Stepp, 2012) Dårlig sammenhæng i familien, lav støtte fra moderen og at forældrene havde angstlidelser, misbrug eller dyssocial personlighedsstruktur eller moderen havde depression (Stepp et al., 2013). Ignorering, svigt eller afvisning af barnets følelser (Johnson et al., 2002) Manglende støtte i forhold til at håndtere følelser i kombination med højt konfliktniveau (Adrian et al., 2011) Opfattet kritik fra omsorgsperson (Whalen et al., 2015)

9 o Meget negativt fokus på pårørende i undersøgelserne generelt o Hvad med opfattelsen af familien som en ressource? Positiv følelsesmæssig adfærd fra moderen (f.eks. støttende, validerende adfærd og positive følelser) hænger sammen med et fald i BPD symptomer hos unge over tid (Whalen et al., 2014).

10 Hvordan har familiemedlemmerne det? Syv ud af de ni kriterier for BPD påvirker relationer direkte: angst for forladthed intens vrede ustabile relationer impulsivitet suicidal eller parasuicidal adfærd følelsesmæssig ustabilitet De øvrige tre kriterier (manglende identitetsfornemmelse, tomhed og stressrelateret paranoia eller dissociation) påvirker relationer indirekte Mange pårørende har været vidne til intens vrede og/eller suicidal eller selvskadende adfærd og er ofte meget belastede af deres omsorgsgivende rolle, selvom de vil deres pårørende det bedste!

11 De undersøgelser, der er lavet på pårørende til personer med BPD viser, at de oplever både objektiv og subjektiv byrde i forhold til deres omsorgsgivende rolle: Objektiv byrde Økonomiske problemer, indskrænkelse af omsorgspersonens fritid, brudte rutiner og social funktion (på arbejde og i relationen til venner og familie) Subjektiv byrde Attituder og følelser herunder skam, sorg, håbløshed, manglende følelse af mestring/hjælpeløshed, stigma, skyld, bekymring og bitterhed og de kan svinge i følelser mellem kærlighed og vrede overfor deres pårørende Psykiske lidelser i forbindelse med at være pårørende: øget depression eller angst og posttraumatiske symptomer Faktisk oplever de mere byrde og sorg end pårørende til personer med andre alvorlige psykiske lidelser (Bailey & Grenyer, 2013; Giffin, 2008)

12 Hvordan hjælper vi de pårørende? Der er i dag gryende interesse for at hjælpe de pårørende, idet de i højere grad ses som en vigtig ressource ift. det outcome, patienterne også kan få af deres behandlingstilbud Af programmer til pårørende med BPD kan nævnes: STEPPS (familien inddrages i behandlingen), familiemøder indenfor rammen af Transference-Focused Psychotherapy, Psykoedukationsgrupper for pårørende (f.eks. Gunderson og Berkowitz (2002) psychoeducational multiple family groups eller Pearce et al. (2017) s Making Sense of BPD (MS-BPD), Family Connections (Dialektisk Adfærdsterapi), Families And Carers Training and Support (FACTS) (Mentaliseringsbaseret terapi, MBT) og MBT-Parent (MBT) Er psykoedukation tiltrækkeligt? Hoffman et al. (2003) fandt, at desto mere vidende pårørende var om diagnosen, desto højere depressionsscore, mere følelse af byrde, flere psykologiske symptomer og mere fjendtlig indstilling overfor deres pårørende

13 M-GAB forsøget hvad gjorde vi? Kort om forsøget 112 unge fra Børne og Ungdomspsykiatrien i Region Sjælland med mindst 4 DSM-5 kriterier for borderline personlighedsforstyrrelse Rekruttering fra 4 klinikker: 2 i Roskilde, 1 i Holbæk og 1 i Næstved Første patient blev rekrutteret i september 2015 og den sidste blev rekrutteret i marts 2017 Alle patienter blev færdige med deres behandlingsforløb i april 2018 og er nu i gang med follow-up

14 MBT-Behandlingsprogram MBT-I (3 gange) MBT-G (37 gange) Caseformulering (3 sessioner) Case-formulering Case-formulering MBT-F (6 gange) 0. uge 3. uge 40. uge

15 MBT-F i MGAB forsøget MBT-F: Fokuserer på forælder-barn forholdet og at øge forælderens kapacitet til refleksiv funktion (Nijssens et al., 2013), dvs. forælderens evne til at reflektere over deres egen og barnets indre mentale oplevelse (Slade, 2005) 6 gange á 1.5 timer (ca. 1 gang hver anden måned)

16 MBT-F 1. gang Dagsorden Introduktion til MBT-F Introduktion til mentalisering og de tre former for mentalisering (automatisk mentalisering, kontrolleret mentalisering og hypermentalisering) og hvorfor det er vigtigt at arbejde med mentalisering Eksempler

17 MBT-F 2. gang Dagsorden Introduktion til alle personlighedsforstyrrelserne Særlig gennemgang af diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse

18 MBT-F 3. gang Dagsorden Introduktion til en mentaliseringsbaseret model for udvikling af borderline personlighedsforstyrrelse Arv vs. miljø Introduktion til tilknytning og tilknytningens funktion Tryg Utryg Ambivalent - Distanceret/undvigende Sammenhængen mellem tilknytning og mentaliseringsevne Sammenhængen mellem tilknytning, mentaliseringsevne og borderline personlighedsforstyrrelse

19 MBT-F 4. gang Dagsorden Grundfølelser gennemgås Følelsers funktion Følelsesregulering og følelsesmæssig dysregulering Borderline personlighedsforstyrrelse og følelsesregulering (svært ved at identificere, udholde, forstå og udtrykke følelser) Arbejdet med følelsesregulering i terapi

20 MBT-F 5. gang Dagsorden Formål med behandlingen (personlig udvikling, en mere sikker identitetsfølelse, blive bedre til at forstå sig selv og kunne regulere sine følelser) Opsummering på hvad vi ved om borderline personlighedsforstyrrelse og mentalisering Hvad opnår man med bedre mentaliseringsevne? Hvordan arbejder man med mentalisering i terapien Introduktion til kædereaktion (hændelse à reaktion/følelse à bearbejdning) Hvordan får patienterne det optimale udbytte (stabilt fremmøde, tage hændelser op, aktiv deltagelse) Hvordan kan pårørende støtte (opbakning og ikke nedgøre behandlingen)

21 MBT-F 6. gang Dagsorden Opsamling på mentaliseringsbegrebet og hvilket udbytte man får af bedre mentaliseringsevne Opsamling på, hvordan man får bedst udbytte af terapi (stabilt fremmøde, tage hændelser op fra ugen og i terapirummet, have en mentaliserende holdning, aktiv deltagelse, forsøge at knytte sig til gruppen) Rammer for terapien herunder tavshedspligt og at kontakt til andre gruppemedlemmer udenfor klinikken ikke opfordres, Hvad er mentaliseringsbaseret terapi og den terapeutiske holdning i MBT Eksplorativ-supportativ kontinuum (støttende overfor udforskende)

22 Feedback fra terapeuterne i MBT-F til inspiration, læring og udvikling Generelt i forhold til de pårørende o Behov for mere fokus på de sociale omstændigheder i behandlingstilbud Gruppen skal ikke være den eneste støtte! o Forældreopbakning blev oplevet som en vigtig faktor i forhold til patienternes udbytte af terapien

23 Feedback fra terapeuterne i MBT-F til inspiration, læring og udvikling Forældrenes udbytte af MBT-F o De pårørendes største udbytte var mødet med andre pårørende til unge med BPD o Varierende grader af ressourcer i familierne de velfungerende forældre og plejeforældre trak læsset o Meget ringe fremmøde årsager ukendte o DOG observerede terapeuterne, at der var stort drop-out i forældregruppen efter gang om tilknytning. Terapeuterne var af opfattelsen, at forældrene måske føler for meget ansvar og bliver ramt af skyld og skam, kommer i forsvarsposition og lukker ned for evnen til at reflektere o For meget psykoedukation i forhold til intervention?

24 Feedback fra terapeuterne i MBT-F til inspiration, læring og udvikling Praktisk i forhold til MBT-F o Giv forældrene psykoedukation og introduktion inden opstart i MBT-F (i forhold til diagnose og i forhold til MBT-F forløbet) o Bedre med korte intervaller mellem MBT-F gange (ikke hver anden måned som i MGAB forsøget) o Godt med en ekstern terapeut (ikke gruppeterapeut) i MBT-F forløbet à mindsker følelse af vrede på terapeuterne for at tage patienternes parti (f.eks. hvis der er lavet underretning)

25 Opsamling/Spørgsmål Del gerne jeres tanker og kommentarer til inspiration Tak!