S 3166 - Offentligt Færdselsstyrelsen Bilteknisk Afdeling Dato: 11. oktober 2007 J. nr.: FS316-000032 NOTAT om reglerne om vinterdæk i Sverige og Tyskland Baggrund Folketingsmedlem Jens Christian Lund (S) stillede den 26. februar 2007 Transport- og Energiministeren følgende spørgsmål nr. S 3166: Svar: "Er ministeren enig i det synspunkt, der har været fremme på det seneste, at sommerdæk i vintervejr bør medføre en bødestraf, hvis de er årsagen til uheld mv.?" Jeg skal indledningsvis henvise til svaret på spørgsmål S 3165. Hvis en bilist på sommerdæk i vintervejr er årsag til en ulykke pga. for lang standselængde, vil det allerede i dag kunne være strafbart, fordi hastigheden ikke har været afpasset forholdene. Hvis en bilist på sommerdæk i vintervejr er årsag til, at eksempelvis Falck kaldes til assistance, sker dette på bilistens regning eller abonnement. Jeg kan oplyse, at Sverige og Tyskland har indført nye regler om vinterdæk, og jeg vil bede Færdselsstyrelsen indhente nærmere oplysninger fra de to lande. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen fg. transport- og energiminister På den baggrund har Færdselsstyrelsen i marts måned anmodet Sverige og Tyskland om oplysninger om reglernes ikrafttræden den færdselssikkerhedsmæssige effekt hvilke dæk der kræves politiets kontrol af bestemmelserne. Færdselsstyrelsen har modtaget svar af 20. april 2007 fra Trafikministeriet i Tyskland, og svar af 23. august 2007 fra Vägverket i Sverige. E:\ConvertIT\Release\dir\temp\405613.DOC
- 2 - Tyske regler Ikrafttrædelse Det tyske trafikministerium oplyser, at den tyske færdselslov længe har indeholdt følgende bestemmelse: Bilernes udrustning skal være tilpasset vejrforholdene. Den 1. maj 2006 indførtes en præcisende tilføjelse i 2, stk. 3a: Hertil hører særlig egnede dæk og frostsikker sprinklervæske. Færdselssikkerhed Dæk Politikontrol Det tyske trafikministerium oplyser, at formålet med præciseringen vedrørende dæk er at hindre, at biler sidder fast og hindrer færdslen. Ministeriet har ikke anmodet om et videnskabeligt studie af den færdselssikkerhedsmæssig effekt, og er heller ikke bekendt med et sådant studie. Det tyske trafikministerium oplyser, at det afhænger af det aktuelle føre i det enkelte tilfælde hvilke dæk der anses for egnede. I glat føre vil vinterdæk være velegnede. Det nævnes, at slidte vinterdæk kan være uegnede i glat føre, mens gode helårsdæk kan være egnede. Det udelukkes ikke, at almindelige dæk ( sommerdæk ) kan være egnede i vintermånederne. Ansvaret for at sikre tilstrækkeligt vejgreb ligger hos føreren. Det tyske trafikministerium oplyser, at kørsel uden vinterdæk ikke er strafbar. Overtrædelse af reglen om tilstrækkeligt vejgreb i glat føre koster en bøde på 20, og hvis færdslen hindres på grund af utilstrækkeligt vejgreb i glat føre, koster det en bøde på 40 med en anmærkning i kørekortregisteret ( et klip i kørekortet ). Det er op til de enkelte delstater hvordan loven tolkes og håndhæves. På baggrund af en artikel i biltidsskriftet AutoBild (nr. 46 af 17. november 2006: Kein Schleudern keine Strafe ) kan det oplyses, at i delstaterne Hamburg, Schleswig-Holstein, Nordrhein-Westfalen og Baden-Württemberg har man fastsat følgende regler: Der er ingen generel vinterdæk-pligt, og der er ikke end ikke i glat føre grundlag for rutinemæssig kontrol af, om der anvendes egnede dæk. For at politiet rejser tiltale kræves det, at der foreligge en konkret observation af en kørselssituation med manglende vejgreb (udskridning, stærkt forøget bremselængde el.lign.) forårsaget af uegnet dækmontering på glat vej. Hvis det glatte føre ikke kunne forudses, bortfalder straf for manglende tilpasning af dækmonteringen til føret.
- 3 - Svenske regler Ikrafttrædelse Vägverket i Sverige oplyser, at den 1. december 1999 indførtes følgende regel i den svenske færdselslov: I vinterføre i perioden 1. december til 31. marts skal biler op til 3,5 ton tilladt totalvægt og påhængskøretøjer hertil være forsynet med vinterdæk eller ligeværdig udrustning. Der er undtagelser for bl.a. udenlandske køretøjer, køretøjer ældre end 30 år mv. Færdselssikkerhed Vägverket i Sverige oplyser, at Väg- och Transportforskningsinstitutet (VTI) i 2002 udførte en undersøgelse af den færdselssikkerhedsmæssige effekt af loven (VTI rapport 479-2002). Undersøgelse omfatter politirapporterede uheld 2 år før, henholdsvis 2 år efter bestemmelsens ikrafttræden. Undersøgelsen fandt en reduktion på 8 % i ulykker med døde og svært tilskadekomne, og som kan henføres til større brug af vinterdæk med og uden pigge i månederne december, januar, februar og marts. Reduktionen er ikke statistisk sikker (fra +8% til 22%). Det er desuden undersøgt, om der var samfundsmæssig nytte af at indføre tilsvarende krav om vinterdæk for tunge køretøjer (VTI meddelelse nr. 884-2000). Undersøgelsen viste, at der ikke var samfundsmæssige fordele ved at indføre tilsvarende krav om vinterdæk til tunge køretøjer. Dæk Vägverket i Sverige oplyser, at Sverige definerer vinterdæk som dæk, der fremgår af dækbranchens positivliste over vinterdæk og som tillige er M+S-mærket. Hvis et M+S-mærket dæk ikke fremgår af positivlisten, er det dækproducenten, som afgør, om dækket er et vinterdæk. Der er ingen målbare præstationskrav til vinterdæk i Sverige. Helårsdæk anses ikke som vinterdæk i Sverige.
- 4 - Politikontrol Vägverket i Sverige oplyser, at ved håndhævelsen af reglen er det politiet, som bedømmer om det aktuelle føre anses som vinterføre. Der skal ikke foreligge kørefejl for at politiet kan optage rapport, hvilket således kan ske ved rutinekontroller. Analyse På baggrund af de indhentede oplysninger har Færdselsstyrelsen vurderet behovet for at ændre de danske bestemmelser. Danske regler I den danske færdselslov er der bestemmelser om, at hastigheden skal afpasses til blandt andet føret (vej- og vejrforholdene), og om at hastigheden aldrig må blive større, end føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Køretøjet skal endvidere kunne standses foran enhver forhindring, som kan påregnes: 41 Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den kørende skal herved tage vej-, vejr- og sigtforholdene, køretøjets tilstand og belæsning samt færdselsforholdene i øvrigt i betragtning. Hastigheden må aldrig blive større, end at føreren bevarer fuldt herredømme over køretøjet. Der skal kunne standses på den strækning af kørebanen foran køretøjet, som føreren har udsyn over, og foran enhver hindring, der kan påregnes. Transport- og Energiministeren kan med hjemmel i Færdselslovens fastsætte regler om køretøjers indretning og udstyr og tilbehør. Der kan med hjemmel i denne bestemmelse fastsættes regler om vinterdæk i Danmark: 68 Transport- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om køretøjers indretning, udstyr og tilbehør og om personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer samt fastsætte, hvilke påskrifter og mærker køretøjer af kontrolmæssige grunde skal være forsynet med. Man kunne indføre regler efter én af følgende to modeller: Enten a) en skrap regel som den svenske, som ubetinget kræver vinterdæk hvis vejen er glat. Det er en overtrædelse ikke at køre med vinterdæk selv om der ikke laves kørefejl.
- 5 - eller b) En lempelig regel som den tyske, hvor der i glat føre blot kræves dæk, som giver tilstrækkeligt vejgreb. Der skal foreligge en kørefejl for at bestemmelsen er overtrådt. Facts om dæk Det kan læses i Færdselsstyrelsens fact-notat fra 10. november 2006, som hviler på oplysninger fra en række uafhængige kilder, at vinterdæk på sne- og isbelagt vej har 45% kortere bremselængde og tilsvarende bedre trækkraft, mens de på våd eller tør vej har 10 15% længere bremselængde uanset temperaturen. Glatførebekæmpelse I Danmark foretages en ret effektiv, ofte forebyggende glatførebekæmpelse på vejene, som derfor sjældent er glatte, og vejene er i den største del af vinteren tørre eller våde. Dækbranchens oplysninger om at vejene i gennemsnit 32 dage i perioden 1. november til 31. marts er snedækkede, hviler på en overfortolkning af meteorologiske data. DMI har således oplyst følgende over for Færdselsstyrelsen: De observationer af snedække DMI er i besiddelse af gælder som gennemsnit i terrænet i observationsområdet som helhed, og er således ikke nødvendigvis repræsentative for vejstrækninger. Der kan endvidere være tale om gammel sne fra tidligere dages snefald i området. DMI er ikke i besiddelse af data, som kan give et sikkert udsagn om, hvor mange dage vejene er dækket af sne eller is. Svenske og tyske regler Den færdselssikkerhedsmæssige effekt på 8% i Sverige er ikke sikker, og kan næppe overføres til Danmark, som i modsætning til Sverige kun har få dage om året, hvor vejene er glatte. De svenske regler tillader ikke brug af helårsdæk, som kan have egenskaber, som svarer til gode vinterdæk. Definitionen af vinterdæk er i Sverige lagt ud til dækbranchen uden krav til dækkenes præstationer, hvilket ikke giver en klar definition og giver en tvivlsom retsbeskyttelse af den enkelte dækbruger, og potentielt vanskeligheder for nye aktører på dækmarkedet.
- 6 - De tyske regler hviler på forbedring af fremkommeligheden og ikke på forbedring af færdselssikkerheden. På dage med glatte veje kan der iflg. reglerne efter omstændighederne anvendes enten vinterdæk, helårsdæk eller gode alm. dæk ( sommerdæk ). Tyskland har, og Sverige havde i 1999, en ganske betydelig dækindustri, hvilket kan have haft betydning for at reglerne er indført. Forbrugeroplysning om dækvalg På Færdselsstyrelsens hjemmeside med forbrugeroplysninger om biler www.bilviden.dk findes et program - en dækvalghjælper - hvor den enkelte bilejer, som er i tvivl, kan få oplysninger om et hensigtsmæssigt dækvalg alt efter biltype, kørselsbehov og eksisterende dæk på bilen. Programmet er udarbejdet i samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed. Bilejerne kan med hjælp herfra foretage et korrekt oplyst valg af dæk til vinterperioden. Ifølge oplysninger fra dækbranchen benytter godt halvdelen af bilisterne i Danmark vinterdæk i vinterhalvåret. Konklusion Færdselsstyrelsen finder ikke at der er behov for regler om vinterdæk af følgende grunde: Sne er ikke et færdselssikkerhedsmæssigt problem i Danmark. Selv i Sverige, der har betydelig mere sne og langt mindre glatførebekæmpelse end Danmark, er der ikke påvist nogen sikker færdselssikkerhedsmæssig effekt. I Danmark kommer langt flere til skade, når vintervejret udebliver i forhold til de perioder, det er glat. Dette skyldes, at hastigheden holdes lav, når det er glat, mens det køres hurtigere, når vejen er tør eller våd. Tyskland har indført deres regler af fremkommelighedshensyn, ikke af sikkerhedsmæssige hensyn. På sne kan man køre lige så sikkert på almindelige dæk ved at sætte farten ned. Det bør fortsat være lovligt. Selv en lempelig regel som den tyske vil utvivlsomt medføre øget brug af vinterdæk og dermed ringere bremseegenskaber i den største del af vinterhalvåret, hvor vejen er våd eller tør (10 15% længere bremselæng-
- 7 - de). Og naturligvis også påføre bilisterne øgede udgifter og øge dæksalget, selvom dækkene holder længere, fordi de kun slides halvdelen af året. I gennemsnit vil man så komme til at køre på dobbelt så gamle dæk, som hvis man for eksempel kører på helårsdæk. Færdselsstyrelsen finder på det ovennævnte grundlag, at de eksisterende danske regler, kombineret med god forbrugeroplysning, er hensigtsmæssige.