Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det er, i al korthed en hel masse helligdage man har lagt sammen til én dag med fokus på bøn. Alle de eftermiddage I er kommet her i kirken har vi holdt andagt. Jeg har bedt en bøn og så har vi bedt Fadervor sammen. Og jeg har tit tænkt, at I måske synes det er lidt underligt med alt det bøn..men jeg tror det egentlig ikke, for hvis man ikke skulle kunne bede her i kirken, eller hvis ikke det er præsten, der kan lære jer at bede, så ved jeg snart ikke..bøn er et udtryk for tillid til at Gud er der, at han på en eller 1
anden måde hører os, også selvom vi ikke fatter det. Bøn er et udtryk for tillid til, at vi ikke skal være bange for livet. Jesus siger det selv: Frygt ikke, tro kun.. De ord siger Jesus på et tidspunkt til en bekymret far til en stor pige...og mon ikke også der sidder sådanne bekymrede fædre til store piger her i dag.. Julenat sagde englen til de forfrosne hyrder på marken, frygt ikke...og i den tomme grav påskemorgen sad der en engel og sagde, frygt ikke, til de skræmte kvinder... Det er altså det nye: at vi ikke skal frygte. For Gud er med os.. Gud så nemlig menneskenes frygt og angst og ensomhed og sendte sin søn, for at ingen nogensinde skal være alene mere... Jesus sagde: Frygt ikke, tro kun. For jeg er med Jer. I er alle døbte, og hvad enten I var babyer, lidt større eller ret store, fik I løftet fra Vor Herre selv: 2
Jeg er med Jer, alle dage, indtil verdens ende... Alle dage. Også de dage, hvor man ikke kan elske noget som helst, hverken sig selv eller sin næste, og da slet ikke Gud, som vi af og til kan tro helt har glemt os... Men det har han ikke, og de dage hvor vi tror det, er han der også..det må vi prøve at stole på. For Gud er vores far i himlen, vi er altså Guds børn, og vi kan derfor også være urimelige og hyle og skrige og råbe på Gud i vore bønner, ligesom et lille bitte barn kan skrige efter sine forældre.... Og på konfirmationsdagen er det vist noget med, at man siger, at nu træder I konfirmander ind i de voksnes rækker 3
Og det er vel på en måde også rigtigt, i hvert fald er konfirmationen et tegn på, at I er i gang med at udvikle Jer til voksne mennesker. Men her i kirken betyder konfirmationen at I må blive ved med at være børn. Her i kirken får vi at vide, at over for Gud må vi være som børn. Ja, vi må ikke bare være som børn. Vi er Guds børn. At være et lille barn, det kan oversættes til, at være sig selv og ikke anstrenge sig for at være en anden. At have tillid til, at man er god og rigtig præcis som man er. Det er evangeliet. Det er det, Jesus fortæller os. Så frygt ikke, for livet, konfirmander. Tro kun. På Gud, og på at det nok skal gå. Uanset hvad der sker, så er han med Jer.. 4
Det håber jeg, at I har fået med fra undervisningen her i kirken..at I er elskede som dem I er..og at når I, i løbet af Jeres liv, kommer til at lave noget lort, rent ud sagt, som I fortryder, så har I, i Jeres dåb fået at vide, at I er tilgivet... I hvert fald synes jeg, at I er gået op i undervisningen.. I har villet lære noget om hvem Gud er.. Og jeg har forsøgt at fortælle Jer at Gud er ikke hvad som helst. Gud er ikke bare noget med religiøsitet eller spiritualitet. Nej, Gud er noget helt bestemt. Gud er nogen. Han er kommet til verden i et helt bestemt konkret menneske: Jesus Kristus. Og I har hørt mange af Jesu lignelser i undervisningen..i har dramatiseret dem, I har set film og I har læst tegneserie og vi har læst i den rigtige bibel.. Ja, jeg har jo uploaded et par 5
billeder af konfirmander der læser i Bibelen, og mine kolleger har spurgt: hvordan gør du? Hvorfor løber de ikke rundt? De billeder er helt sikkert opstillede.. Men sådan er mine konfirmander: artige, som små søde lam.. Så kan det godt være, at det aldrig nogensinde er sket at alle har været tilstede på én gang, at dem der så kommer, kommer til tiden.. Men når I så er her, så er I med og jeg synes vi har haft nogle spændende samtaler om hvorfor Gud er, som han er. I er virkelig nogle kloge og dygtige børn, og man skal forberede sig godt, når man skal fortælle Jer om kristendommen..og det er godt, for man skal ikke bare lade sig spise af med hvad som helst.. Det kan jeg en lille historie om: 6
Det var i en lille indisk landsby hen under aften. En gammel vismand kom til landsbyen og slog sig ned under et stort skyggefuldt træ i landsbyens udkant. Han havde ikke andet med sig end en lille pose på nakken. Han havde ikke siddet ret længe under træet, før en mand fra landsbyen kom ud til ham. Jeg har drømt om dig i nat, sagde manden. "Men dog", svarede vismanden, "det lyder da helt utroligt, for du kender mig jo ikke". "Jo", sagde manden, "jeg drømte, at du havde noget, som du ville give til mig." "Jamen, jeg har ikke noget", sagde vismanden, "andet end min lille pose her, så det må vist være en misforståelse." "Nej", svarede manden, "min drøm var ganske klar! jeg skulle gå ud til dig, for du havde noget til mig". "Jamen, jeg har ikke andet end dette her", sagde vismanden, "så må det jo være den". Og så tog han en 7
kæmpestor diamant ud af sin pose og gav den til manden. Manden tog den bævende i sine hænder og løb hjem i sin hytte og lagde den på sit lille bord, hvor den lå og strålede og glimtede. Manden kunne ikke sove hele natten. Nu var alle økonomiske problemer løst for ham resten af livet. Han kunne købe lige hvad han ønskede sig. Han behøvede ikke at arbejde mere. Men ud på morgenen, kom manden alligevel på andre tanker, så da det blev lyst, tog manden diamanten igen og gik ud til vismanden og gav ham diamanten og sagde: "Her har du den tilbage". Vismanden spurgte: "Hvorfor det? Jeg gav dig den. Det er din." "Ja", sagde manden, "men du må have noget, som er endnu mere værdifuldt end denne diamant, siden du sådan uden videre kunne give den 8
fra dig. Vil du ikke godt give mig dette endnu mere værdifulde?" Der slutter historien. Hvad mon det var, vismanden havde, der var mere værd end den kostbareste diamant? Hvad mon det var for en kraft, der gjorde vismanden så stærk, at rigdom og penge intet betød for ham? Noget, der er mere værd end guld og diamanter? Jeg håber, at I er kommet på sporet af noget værdifuldt i løbet af jeres konfirmandundervisning. Jeg håber, at I i jeres konfirmationsforberedelse har det lidt lige som manden i historien, at I er kommet på sporet af noget vigtigt. På sporet af det Guds rige, der er mere værd end alverdens rigdomme. At I er blevet klar over, at Gud har noget stort at give os, noget, som ikke kan måles og vejes eller gøres op i penge, noget, som faktisk kan være svært at udtrykke med 9
almindelige ord. Men noget, som man kan leve sit liv på? Ingen af os kan nogensinde blive til en rigtig lille Jesus. Ingen af os.. Vi er mennesker, og det kan være svært for os at gøre det rigtige og bare være sådan nogle jubelkristne hele tiden... Faktisk siger apostlen Paulus noget meget præcis om os mennesker og hvordan vi er og tænker: Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke. Men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg... Og sådan er det jo desværre tit med os. Men jeres konfirmation skal minde Jer om og huske Jer på, at I blev døbt til at tilhøre Jesus det blev I, de fleste da I var små, og nogle af Jer for ganske nylig. Jesus fortælle jer, at han elsker jer præcis som I er det gør han i dag på jeres konfirmationsdag, og hver 10
eneste søndag fremover lyder det budskab her i kirken. Kristus vil, at I skal bygge jeres liv på hans kærlighed og tilgivelse. Jeres konfirmation skal minde jer om alt det. Se, det er evangeliet. At vi alle er elskede som vi er. Det mest værdifulde i verden. Meget mere end alle verdens diamanter og al rigdom til sammen. Tillykke med i dag og amen! Lovprisning Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. 11
Kirkebøn Gud, vi beder dig: Kom til os med din kærlighed - og fortæl os, at vi er dine børn, uanset hvor voksne vi bliver, og at dit løfte ved døbefonten gælder hele livet igennem. Lyttende Gud. Du hører vor tavse bøn. Du hører vort skrig om hjælp. Hvor ingen andre hører, hører du. Giv os kræfter til at holde fast ved den tro, som kan bære os, når vore egne kræfter er for små - og giv os mod til at holde fast ved den kærlighed, du viser os. 12
Træk os med ud i livet, Gud - og vær du vort holdepunkt. Løft os op, så vi kan se det, der ikke kan ses - og tro det, der ikke kan forstås: at du er med os alle dage indtil verdens ende. Hold din hånd over vort folk og fædreland. Vær med vor dronning Margrethe d. 2. og hendes familie og alle, der har ansvar i vort land. Vi beder for de unge mennesker der i dag bliver konfirmeret, og for børn og unge i hele verden. Lad din kærlighed skabe rammen om vort liv, så vi kan leve i tillid til, at du holder fast i os, uanset hvad der sker. Komme dit rige - ske din vilje! AMEN. Motet 13
Meddelelse: Efter selve konfirmationshandlingen er der altergang, og konfirmanderne begynder. Altergangen er kontinuerlig, det vil sige, at man kommer op og får en oblat, dypper den i vinen, og går ned i igen. Bægerne tager man på bakkebordene. Velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! 14