GRUNDFORLØB 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Lokal undervisningsplan, GF2- SOSU, SOSU Aarhus Erhvervsfagligt hovedområde; Omsorg, Sundhed og Pædagogik Gældende fra 1. august 2015 Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen
1 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus Indhold Indledning... 2 Regler for adgang... 2 Mulige forløbsplaner for GF2 på social- og sundhedsuddannelsen... 4 Uddannelsesspecifikt fag i social- og sundhedsuddannelsen til: GF2... 6 1. Fagets formål og profil... 6 2. Faglige mål og fagligt indhold... 7 Tema 1: FØR mødet med borgeren... 7 Tema 2: I mødet med borgeren... 9 Tema 3: EFTER mødet med borgeren... 12 Naturfag på GF2 på social- og sundhedsuddannelsen:... 14 Dansk på GF2 på social-og sundhedsuddannelsen:... 15 Valgfag, støttefag og bonusfag på GF2 på social- og sundhedsuddannelsen for Århus Social- og Sundhedsskole... 17 3.Undervisningen på GF2 på social- og sundhedsuddannelsen...18 4. Tilrettelæggelse...18 5. Dokumentation...20 Sidst revideret d. 11. november 2015 1
2 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus Indledning Nedenstående lokale uddannelsesplan er beskrevet på baggrund at de lovmæssige krav til uddannelsen. Derudover er der taget afsæt i Århus Social- og Sundhedsskoles Fælles Pædagogisk Didaktiske Grundlag. Det betyder, at vi ser aktiv deltagelse som læringens drivkraft, og vi har derfor fokus på at skabe læringssituationer, som sker i produktive og medskabende læreprocesser og som bidrager til at udvikle elevernes/kursisternes forandrings- og innovationskompetencer. Vi har fokus på at den erhvervsmæssige praksis og de erhvervsfaglige kompetencer, er ledetråden i det pædagogiske arbejde, samt at uddannelsen og undervisningen tilrettelægges virkelighedsnært i samarbejde med praksis. Læring ses som en individuel såvel som social proces, derfor tilrettelægges læring, så den foregår i forpligtende arbejdsfællesskaber og netværk, hvor eleverne kan inspirere og engagere hinanden i undervisningsaktiviteterne. Intentionen er at styrke deres kompetencer til at agere professionelt i praksis Regler for adgang Reglerne for adgang til GF 2 på Social- og sundhedsuddannelsen på Århus Social- og Sundhedsskole er fastsat i 'Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser' (LBK nr. 157 af 17/02/2015) 5. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang hertil, hvis ansøgeren 1) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9. - eller 10. -klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve 5 a. En ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren 1) opfylder betingelsen i 5, stk. 1, nr. 1, og 2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Stk. 2. En ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, har dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse, eller hvis betingelsen i 5, stk. 1, nr. 1, ved regler fastsat i medfør af 4, stk. 2, helt eller delvis er fraveget for den pågældende uddannelse. Stk. 3. En ansøger har uanset stk. 1 adgang til grundforløbets 2. del, hvis der søges om optagelse i direkte forlængelse af gennemførelse af grundforløbets 1. del. Stk. 4. En ansøger uden en uddannelsesaftale, der omfatter grundforløbets 2. del, kan kun optages på grundforløbets 2. del tre gange. Sidst revideret d. 11. november 2015 2
3 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus 5 b. En ansøger med uddannelsesaftale har uanset bestemmelserne i 5 og 5 a, stk. 1-3, direkte adgang til grundforløbets 2. del, men optages dog på 1. del, hvis 1) det er omfattet af uddannelsesaftalen og 2) ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse, senest i august måned året efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse. 5 c. Optagelse på en skole til en uddannelses hovedforløb er betinget af, at eleven har gennemført 2. del af et adgangsgivende grundforløb, jf. dog 12, stk. 1, 4. pkt., eller har mindst tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal endvidere have indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2, 66 e, stk. 1, 66 l, stk. 1, og 66 p, stk. 1. Elever i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser, jf. 2, stk. 1, og elever på euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. 66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden uddannelsesaftale. Stk. 2. En skole kan optage elever uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet og eleven er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. 37, stk. 2, om optagelsen. Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i henhold til lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. 6. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der efter 5-5 c har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler med samme uddannelse. Sidst revideret d. 11. november 2015 3
4 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus Mulige forløbsplaner for GF2 på social- og sundhedsuddannelsen GF 2-20 uger (EUV + EUD) Tidsrum 4 uger 4 uger 7 uger 3 uger 2 uger Tema Valgfag Tema 1 Før mødet med borgeren Virksomhedsforlagt undervisning Særlige undervisningsfokus Fordeling imellem fag Dansk E og D- niveau Støttefag Bonusfag Tema 2 I mødet med borgeren 2 dage 3 dage 1 dag 1 uge "Den sundhedsbevidste fagperson" Uddannelsesspecifik fag: 3 uger Naturfag: 1 uge Certifikater - brand og førstehjælp Uddannelsesspecifik fag: 5 uger Naturfag: 2 uger Tema 3 Efter mødet med borgen Certifikater - brand og førstehjælp Fagprøve grundfag Uddannelsesspecifik fag: 2 uger Naturfag: 1 uge Tema 4 Eksamen og dimission Prøve uddannelsesspecifikt Uddannelsesspecifik fag 2 uger Sidst revideret d. 11. november 2015 4
5 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus GF 2-20 uger (EUD) Tidsrum 6 uger 8 uger 4 uger 2 uger Tema Tema 1 Før mødet med borgeren Virksomhedsforlagt undervisning Særlige undervisningsfokus Tema 2 I mødet med borgeren 2 dage 3 dage 1 dag 1 uge "Den sundhedsbevidste fagperson" Certifikater Tema 3 Efter mødet med borgen Certifikater Fagprøve grundfag Tema 4 Eksamen og dimission Prøve uddannelsesspecifikt Fordeling imellem fag Uddannelsesspecifik fag: 3 uger Naturfag: 1 uge Valgfag: 2 uger Uddannelsesspecifik fag: 5 uger Naturfag: 2 uger Valgfag: 1 uge Uddannelsesspecifik fag: 2 uger Naturfag: 1 uge Valgfag: 1 uge Uddannelsesspecifik fag 2 uger Sidst revideret d. 11. november 2015 5
6 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus Uddannelsesspecifikt fag i social- og sundhedsuddannelsen til: GF2 Vejledende uddannelsestid; 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. 1.2 Fagets profil Faget retter sig mod social- og sundhedsområdet. Faget er opdelt i 3 temaer som skildrer en tematisering af de forskellige arbejdsopgaver, der kendetegner en arbejdsdag med samarbejde omkring rehabiliterende borgerforløb, som er kerneopgaven for en fagperson inden for social- og sundhedsområdet: FØR mødet med borgeren, I mødet med borgeren og EFTER mødet med borgeren. Sidst revideret d. 11. november 2015 6
7 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål samt 2.2 fagligt indhold Tema 1: FØR mødet med borgeren Formål: I dette tema skal du lære, hvordan du forbereder dig til at møde borgeren i hjemmet. Du får grundlæggende viden om den branche, du skal være en del af, kendskab til det samarbejde som foregår i sundhedsvæsnet og viden om DIN rolle i det. Derudover får du en viden om, hvilke rettigheder og pligter du har som ansat. Du bliver introduceret til informationsteknologi samt viden om, hvordan du bruger en borgers hverdagsplan, så du kan finde de informationer, du skal bruge for at være forberedt til mødet med borgeren. I temaet indgår en uge, vi har kaldt "Den sundhedsbevidste fagperson". Formålet med denne uge er, at du får grundlæggende viden om begrebet sundhed, kroppens opbygning og livsstilssygdomme, samt viden om din egen sundhed og kostens betydning. I dette tema vil du komme i virksomhedsforlagt praktik i 2 dage inden for ældreområdet. Sidst revideret d. 11. november 2015 7
8 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus Mål: At du på et grundlæggende niveau kan håndtere de arbejdssituationer, der ligger i at planlægge et rehabiliterende borgerforløb. Du har kendskab til at søge information, planlægge ukomplicerede forløb for den enkelte borger samt kendskab til det tværfaglige samarbejde og din rolle heri. Du har en viden om sundhed, du har afprøvet forskellige former for motion og bevægelse, og du har kendskab til, hvilken betydning din egen sundhed har for dig som fagperson. Varighed 3 uger Undertemaer Viden, færdigheder og kompetencer Indhold Indsamling af viden samt planlægning af mødet med borgeren Det tværfaglige samarbejde omkring borgeren Vidensmål: 1.10 Kroppens basale opbygning, dens organsystemer og basale funktioner 1.14 Rehabiliterende opgaver og virkningen af disse 1.17 Fagsprogets betydning og de mest almindelige fagudtryk 1.18: Kulturforståelse og borgerinddragelse Færdighedsmål: 2.1 Grundlæggende metoder og redskaber 2.1.3 Anvendelsen af relevant IT i det tværfaglige samarbejde 2.1.4 forklaringen af betydningen af at videregive observationer og udførte opgaver til relevante samarbejdspartnere 2.1.9: Forklaring af kroppens normale funktion og aldringsproces 2.1.15 Anvendelsen af fagsprog i både skrift og tale Kompetencemål: 4.2 forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, og formidle observationer af opgaver til relevante samarbejdspartnere ved brug af informationsteknologi Vidensmål: 1.1 Social- og sundhedsvæsnets opbygning og faggruppens placering heri 1.2 Tværsektorielt, tværfagligt samarbejde, herunder teamsamarbejde 1.19 Psykologiske og sociologiske processer, der omhandler individets samspil med andre Færdighedsmål: 2.1.1 Forklaring af betydning af egen fagrolle i det tværprofessionelle Introduktion til Borgerjournal - fagbegreber Borgerens hverdagsplan Kroppens opbygning Livshistorie, kulturforståelse og identitet Aldringsprocessen Behov Elementer af problemløsningsmodellen Hverdagsrehabilitering Aktiviteters betydning for mennesker Døgnrytme Introduktion til Borgerjournal - fagbegreber Borgerens hverdagsplan Kendskab til forskellige fagområder indenfor Social- og Sundhedsvæsnet Egen fagidentitet og andres kompetencer Sidst revideret d. 11. november 2015 8
9 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus Den sundhedsbevidste fagperson samarbejde 2.1.3: Anvendelsen af IT i det tværfaglige arbejde 2.1.18 Agere professionelt i et fagligt fællesskab Kompetencemål: 4.1 Forklare borgerens forløb i social-og sundhedsvæsenet og faggruppens rolle heri. Vidensmål: 1.11 hyppigst forekommende livsstilsrelaterede sygdomme, herunder KOL, diabetes, demens, hjerte-kar lidelser 1.15 Sundhedsbegrebet, herunder sundhedsfremme og forebyggelse Færdighedsmål: 2.1.9 Forklaring af kroppens normale funktion og aldringsproces 2.1.11 Forklaring af hvordan man fremmer og hæmmer motivation til livsstilsændringer og til egenomsorg 2.1.13 Identifikation af forskellen på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Gruppeidentitet Sundhedsbegrebet Forebyggelse og sundhedsfremme Livsstilssygdomme Stress Motion og bevægelse Sundhedsprofil Tema 2: I mødet med borgeren Formål: I dette tema skal du lære, hvordan du møder borgeren professionelt, og hvordan du løser grundlæggende pleje - og omsorgsopgaver hos borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Du får kendskab til, hvordan du løser praktiske opgaver - så som rengøring, tøjvask og hjælp til digitale teknologier. Du lærer, hvordan du arbejder rehabiliterende hos borgeren på et grundlæggende niveau, samt hvordan du passer på dig selv ud fra ergonomiske principper. Du får kendskab til etik, kommunikation og konflikthåndtering. Du får endvidere viden om kultur, samspillet mellem mennesker, herunder hvad der motiverer mennesker. Du gennemfører førstehjælp og brandbekæmpelse. I dette tema vil du komme i virksomhedsforlagt praktik 3 dage inden for ældreområdet. Mål: Du kan på et grundlæggende niveau håndtere simple pleje- og omsorgsopgaver hos borgeren. Du har grundlæggende færdigheder i at arbejde hverdagsrehabiliterende, samt løse praktiske opgaver inden for rengøring og tøjvask. Du opnår færdigheder i at kommunikere på en etisk og respektfuld måde i mødet med borgeren, samt du er i stand til at håndtere simple konflikter. Sidst revideret d. 11. november 2015 9
10 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus Varighed 5 uger Undertemaer Viden, færdigheder og kompetencer Indhold Etik og kommunikation med borgeren herunder konflikthåndtering Plejesituationer og støtte til sundhedsfremmende aktiviteter under hensyntagen til borgerens ressourcer Vidensmål: 1.16 Kommunikationsteori, herunder konflikthåndtering og kommunikation i forhold til forhold til forskellige målgrupper 1.18 Kulturforståelse og borgerinddragelse Færdigheder: 2.1.14 Metoder til aktiv lytning og til at kunne udvise empati i samarbejdet 2.1.16 Demonstration af metoder til involverende og konfliktnedtrappende kommunikation med borgere og pårørende 2.1.17 Demonstration af hvordan man møder patienter og borgere på en etisk, empatisk og respektfuld måde. Kompetencemål 4.6 Anvende faglig, målrettet kommunikation i skrift og tale med samarbejdspartnere, borgere og pårørende 4.7 Møde borgere på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge simple konflikter i jobudøvelsen Vidensmål: 1.4 patientrettigheder og forhold, der knytter sig til lovgivningen på social- og sundhedsområdet, herunder tavshedspligt 1.8 Gældende ergonomiske principper ved personlig og praktisk hjælp, med og uden hjælpemidler. 1.9 Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen. 1.11 hyppigst forekommende livsstilsrelaterede sygdomme, herunder KOL, diabetes, demens, hjerte-kar lidelser 1.12 Omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, under hensyntagen til etik, og borgerens intimsfære og blufærdighed 1.13 Grundlæggende pædagogisk teori herunder faktorer der fremmer og hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til vejledning og guidning. 1.14 Rehabiliterende opgaver og virkningen af disse Kommunikation, empati og aktiv lytning Etik og moral Normer og kultur Konflikthåndtering Borgerinddragelse i hverdagslivet Tavshedspligt Personlig pleje Håndhygiejne Omsorg/egenomsorg Hverdagsrehabilitering særlig fokus på borgerinddragelse. Aktivitetsanalyse Guidning, spejling Velfærdsteknologi Ergonomiske principper Sidst revideret d. 11. november 2015 10
11 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus 1.21 De mest anvendte digitale og velfærdsteknologiske hjælpemidler Færdighedsmål: 2.1.6 Demonstration af hvordan man indretter arbejdspladsen og bruger sin krop, under hensyntagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige og ergonomiske regler 2.1.7 Redskaber til at udføre personlig og praktisk hjælp, så smitteveje mellem borgere brydes 2.1.10 demonstration af hvordan man yder omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse under hensynstagen til borgerens helbredsstilstand og intimsfære 2.1.11 forklaring af hvordan man fremmer og hæmmer motivation til livsstilsændringer og til egenomsorg 2.1.12 Demonstration af hvordan man igangsætter rehabiliterende aktiviteter under hensynstagen til den tværfaglige indsats. Lovgivning om: vejledningspligt, oplysningspligt, Kvalitetsstandarder Tavshedspligt Motivation Forskellige typer af aktiviteter (Kognitive, kreative, kulturelle, fysiske, social mm) Rengøring og praktisk hjælp hos borgeren Kompetencemål: 4.3 Udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje hos borgeren 4.4 med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang yde omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med funktionsnedsættelser 4.5 med udgangspunkt i borgerens ønsker og livskvalitet igangsætte og understøtte sundhedsfremmende aktiviteter. Vidensmål: 1.8 Gældende ergonomiske principper ved personlig og praktisk hjælp, med og uden hjælpemidler. 1.9 Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen. 1.21 De mest anvendte digitale og velfærdsteknologiske hjælpemidler Færdighedsmål: 2.1.6 Demonstration af hvordan man indretter arbejdspladsen og bruger sin krop, under hensyntagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige og Borgerservice Netbank Post - herunder digital post Indkøb Rengøring Ergonomiske principper Sidst revideret d. 11. november 2015 11
12 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus ergonomiske regler 2.1.7 Redskaber til at udføre personlig og praktisk hjælp, så smitteveje mellem borgere brydes 2.1.20 Anvendelsen af de mest almindelige digitale og teknologiske hjælpemidler og metoder til at vejlede borgere i brugen af disse Kompetencemål: 4.3 Udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje hos borgeren 4.4 Med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang yde omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med funktionsnedsættelse 4.9 vejlede og støtte borgere i kontakten med det digitale Danmark i brugen af de mest almindelige teknologiske hjælpemidler Tema 3: EFTER mødet med borgeren Formål: I dette tema får du viden om, hvilke arbejdsopgaver der ligger efter du har været hos borgeren. Du vil få kendskab til, hvordan du kan evaluere din egen indsats, hvordan du samarbejder med andre fagpersoner inden for sundhedssektoren, og hvad der er din rolle heri. Du skal også lære om, hvad der kendertegner en professionel fagperson, så du kan agere professionelt i dit arbejde. Du skal også lære om lovgivning på social og sundhedsområdet, herunder dokumentation og arbejdsmiljø. En central funktion i dit arbejde er din evne til refleksion, derfor vil grundlæggende viden og færdigheder i refleksion være en væsentlig del af dette tema. Mål: At du kan begynde at reflektere i faglige sammenhænge, dokumentere, indgå i tværfaglige samarbejder samt kende din rolle som fagperson. Du kan arbejde i de situationer, der ligger efter mødet med borgeren på begynderniveau. Varighed ca. 2 uger Undertemaer Viden, Færdigheder og kompetencer Indhold Dokumentation af observationer, handlinger mm. hos borgeren Vidensmål: 1.2 Tværsektorielt, tværfagligt samarbejde, herunder teamsamarbejde 1.5 brancherettet informationsteknologi, herunder elektronisk kommunikation og informationsindsamling Sundhedsfaglig dokumentation Borgerjournal Arbejde med fagsprog og faglig Sidst revideret d. 11. november 2015 12
13 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus Dig selv som fagperson 1.6 Sundhedsfaglig dokumentation og ansvar herfor. 1.17 Fagsprogets betydning og de mest almindelige fagudtryk inden for sundhedsområdet Færdighedsmål: 2.1.3 Anvendelsen af relevant IT i det tværfaglige arbejde 2.1.4 Forklaring af betydningen af at videregive observationer og udførte opgaver til relevante samarbejdspartnere 2.1.15 anvendelsen af fagsprog i både skrift og i tale 2.1.19 metoder til at reflektere i en faglig sammenhæng Kompetencemål: 4.2 forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, og formidle observationer af opgaver til relevante samarbejdspartnere ved brug af informationsteknologi 4.6 anvende faglig, målrettet kommunikation i skrift og tale med samarbejdspartnere, borgere og pårørende Vidensmål: 1.3 Rettigheder og pligter som fagperson i et ansættelsesforhold på social-og sundhedsområdet 1.7 Sikkerheds- og arbejdsmiljøorganisationen, herunder det psykiske arbejdsmiljø med fokus på trivsel og forebyggelse af vold 1.20 Selvevalueringsredskaber, herunder evaluering af egen læring 1.22 Metoder til at reflektere i en faglig sammenhæng Færdighedsmål: 2.1.2 forklaring af det faglige og personlige ansvar, der er forbundet med at arbejde inden for social-og sundhedsområdet 2.1.5 Forklaring af arbejdsmiljøorganisationens betydning for medarbejdernes trivsel, herunder egen indflydelse på et godt psykisk arbejdsmiljø 2.1.8 Redskaber til at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø 2.1.19 Metoder til at reflektere i en faglig sammenhæng argumentation Fagidentitet Tværfagligt samarbejde Arbejdsmiljøloven Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og forebyggelse af vold Metoder til evaluering, egen læring og refleksion i faglig sammenhæng Kompetencemål: 4.6 anvende faglig, målrettet kommunikation i skrift og tale med samarbejdspartnere, borgere og pårørende Sidst revideret d. 11. november 2015 13
14 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus 4.8 udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring, med fokus på egne ressourcer og begrænsninger Naturfag på GF2 på social- og sundhedsuddannelsen: Niveau Fagmål E D Niveau E 1. Har kendskab til naturfaglige begreber og enkle modeller, så eleven kan forklare erhvervsfaglige problemstillinger med naturfagligt indhold, 2. har kendskab til matematiske udtryk og kan redegøre for enkle beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 3. under vejledning kan arbejde eksperimentelt med faget, 4. kan diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund, 5. kan arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 6. under vejledning kan indhente og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, samt anvende relevante it-værktøjer og 7. kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner. Niveau D 1. Kan udvælge og anvende begreber og modeller til at forklare natur- og erhvervsfaglige problemstillinger og fænomener, 2. kan anvende matematiske udtryk og redegøre for beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 3. kan arbejde eksperimentelt med faget gennem forsøg, undersøgelse, eksperiment, observation eller iagttagelse, 4. kan forholde sig til og diskutere fagets betydning for den teknologiske udvikling og for dets påvirkning af mennesket, erhverv og samfund, 5. kan begrunde og demonstrere sikkerhedsmæssigt korrekt arbejde med udstyr og kemikalier, 6. kan indhente og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, 7. kan vælge og anvende relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling samt præsentation, 8. kan udføre og vurdere eksperimentelt arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre og 9. med sikkerhed kan dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med naturfaglige emner Sidst revideret d. 11. november 2015 14
15 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus Dansk på GF2 på social-og sundhedsuddannelsen: Niveau Fagmål E Kommunikation 1. Eleven kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation 2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssig i samarbejde og samvær med andre 3. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling 4. Eleven kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation 5. Eleven kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg Læsning 1. Eleven kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag 3. Eleven kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen D Fortolkning 1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster 2. Eleven kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Fremstilling 1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen 3. Eleven kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog 4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse Sidst revideret d. 11. november 2015 15
16 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus Kommunikation 1. Eleven kan kommunikere reflekteret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation 2. Eleven kan diskutere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre og reflektere over forskellige former for kommunikation 3. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt og reflekteret til kommunikation, informationssøgning og formidling 4. Eleven kan skelne mellem, reflektere over og vurdere virksomheders interne og eksterne kommunikation 5. Eleven kan forklare sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse og samfund Læsning 1. Eleven kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag 3. Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende diskutere disse læsninger Fortolkning 1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster 2. Eleven kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller 3. Eleven kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere tolkningen 4. Eleven kan reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse Fremstilling 1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag 3. Eleven kan sammenligne og gå i dialog i erhverv og uddannelse om egne og andres skriftlige produkter, herunder skriveformål, målgruppe, genre og sprog 4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv og uddannelse Sidst revideret d. 11. november 2015 16
17 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus Valgfag, støttefag og bonusfag på GF2 på social- og sundhedsuddannelsen for Århus Social- og Sundhedsskole Valgfag Støttefag Bonusfag Dansk Engelsk - - Matematik - - - Skemaet viser en oversigt over de valgfag, som udbydes fra august 2015. Rækken af valgfag udbygges løbende. "Psykologi i dit arbejde som social- og sundhedsfagperson" - - 2.2 Certifikater, eleven gennem undervisning i dette fag skal have opnået (evt. have opnået kompetence svarende til): Førstehjælp og brandbekæmpelse; placeres i tema 2 eller tema 3. Sidst revideret d. 11. november 2015 17
18 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus 3.Undervisningen på GF2 på social- og sundhedsuddannelsen 3.1 Generelle pædagogiske og didaktiske overvejelser Undervisningen på SOSU Aarhus tager som nævnt i indledningen udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske didaktiske grundlag. Det fælles pædagogiske didaktiske grundlag er tematiseret i tre overskrifter: 1. Erhvervsfaglighed og praksisnærhed 2. Fællesskab og netværk 3. Innovation og produktive læreprocesser Det fælles pædagogiske didaktiske grundlag danner basis for tilrettelæggelse af undervisningen, syn på lærerrolle og elevrolle (FPDG Århus Social- og Sundhedsskole 2013). 4. Tilrettelæggelse 4.1. Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet. 4.2. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. Sidst revideret d. 11. november 2015 18
19 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus 4.3. Samspil med andre fag Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag i grundforløbets 2. del. 4.4. Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i faget Undervisningen tilrettes efter forskellige metoder med det fællestræk, at de alle er praksisnære, tværfaglige og helhedsorienterede. De metoder og organiseringsformer der vil forventes at blive anvendt: Simulationsbaseret undervisning. Konkret vil noget undervisning være simulationsbaseret, så eleven kan træne færdigheder i trygge omgivelser uden handletrang. Metoden træner udvikling af viden, holdninger og færdigheder. Læring er baseret på eksperimentering og refleksion. Faserne i simulationstræning, er: o Prebriefing, eleverne arbejder med en case, forbereder scenariet og aftaler spilleregler o Simulation, scenariet afvikles i praksislignende omgivelser o Debriefing, den længste fase, hvor der teoretiseres over praksis gennem refleksion over egne handlinger - bidrager derved til transfer. Storyline. Konkret vil undervisningen indeholde caseforløb med en narrativ handlingsstruktur og en problemløsende tilgang, hvor der lægges an til at eksperimentere i en praksislignende kontekst. Aktiviteterne i Storyline igangsættes og styres af nøglespørgsmål. Nøglespørgsmålene skal udfordre eleverne til at være problemsløsende, kritiske og fremadskuende. Nøglespørgsmålene er formuleret, så de giver anledning til en række nye spørgsmål, som eleverne må stille og søge svar på, før det er muligt at besvare det stillede nøglespørgsmål. Eksperimenterende og undersøgende undervisning Virksomhedsforlagt undervisning. Konkret vil elevernes undervisning flyttes til ud i praksis i aftalte perioder. Den virksomhedsforlagte undervisning styres af tematiseringen og vil derfor for GF2 blive tilrettelagt i samarbejde med praksis på basis af fælles udviklede mål, som gælder for de enkelte temaer. Den virksomhedsforlagte undervisning skal præsentere eleven for eksempler på det erhverv, som eleven uddanner sig ind i. Lektieværksted Det uddannelsesspecifikke fag inddeles i praksisscenarier, som i høj grad kobles sammen med naturfag. Dette sikrer praksisnærhed og tværfaglig tilgang, som understøtter de faglige helheder. Valgfag tilrettelægges særskilt. Sidst revideret d. 11. november 2015 19
20 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus 5. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, port folio, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt. 6. Evaluering og bedømmelse 6.1. Løbende evaluering Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. 6.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål. For at eleven kan indstilles til prøven skal eleven, af underviserne vurderes parat til at opfylde de krav, som eleven skal opfylde ved overgang fra GF2 til Social- og sundhedsuddannelsen. 6.3. Afsluttende prøve Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen. Eleven eksamineres ud fra pensum for det uddannelsesspecifikke fag, som det er gennemgået de foregående 12 uger. Der er afsat 6 dage til det afsluttende prøveforløb. Prøven afvikles som hovedregel i par. Der afsættes 30 minutter pr. elev til den afsluttende prøve. (60 minutter pr. par) Der gives en individuel karakter. Prøven bedømmes bestået/ikke-bestået. Prøven afholdes som afsluttende del af GF2. 6.3.1 Eksaminationsgrundlag: Prøven tilrettelægges som et case-arbejde fokuseret omkring en lærerproduceret praksissituation, der danner grundlag for en prøve. Der er tale om én samlet praktisk og teoretisk prøve. I prøven lægges der særligt op til planlægning, handling og refleksion i forhold til en konkret praksissituation. Første dag trækker eleverne i eksamenspar en af i alt fem mulige vinkler på en lærerproduceret praksissituation, som de derefter skal arbejde med. Sidst revideret d. 11. november 2015 20
21 Lokal undervisningsplan, GF2-SOSU, SOSU Aarhus 6.3.2 Bedømmelseskriterier Ved prøven bedømmes elevens viden, færdigheder og kompetencer i henhold til de krav som fremgår af BEK nr. 1015 af 23/09/2014 bilag 94. Sidst revideret d. 11. november 2015 21