Ergo-app en applikation til at fremme aktivitetsdeltagelsen for børn med ASF

Bacheloropgave i ergoterapi Modul 14 Et innovationsprojekt Ergo-app en applikation til at fremme aktivitetsdeltagelsen for børn med ASF Udarbejdet af: VIA University College Holstebro Vejleder: Tove Ptak Sensor: Ulla Garbøl Anslag: 83.996 Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen, CVU vita, i 14. modul, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med den studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret. Side 1 af 71

Side 2 af 71

Resumé Titel Ergo-app en applikation til fremme af aktivitetsdeltagelsen for børn med autismespektrumsforstyrrelser (ASF). Formål Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan vi som ergoterapeuter kan bidrage til at fremme aktivitetsdeltagelse for børn med autismespektrumsforstyrrelser ved hjælp af en applikation til smartphones. Projektet er blevet udarbejdet på baggrund af viden, om de problematikker børn med ASF kan have som følge af deres diagnose. I projektet vil vi undersøge, hvad vi som ergoterapeuter kan bidrage med ift. at anvende teknologiske hjælpemidler sammen med børn med ASF. I forhold til disse børn ser vi en mulighed i teknologien som et hjælpemiddel til at fremme aktivitetsdeltagelse i blandt andet socialt samspil, styrkelse af fleksibilitet i tankegang samt forbedring af motorisk planlægning, som netop er typiske problemområder hos børn med ASF. Metode Vi har valgt at arbejde ud fra det konstruktivistiske paradigme med en kvalitativ metode og en hermeneutisk tilgang. Vi har foretaget to semistrukturerede interviews. Interviewguiden, transskriptionen og analysen er udarbejdet ud fra Model of Human Occupation (MOHO). Vi har anvendt innovationsmetoderne som arbejdsprocesmodel. Resultat Begreberne i MOHO er med til at belyse børnenes ressourcer og problematikker. Vores undersøgelse viser, at vores målgruppe er motiveret for at lære igennem og arbejde med teknologien. Det er blevet tydeligt gennem undersøgelsen, at børnene har stort behov for struktur og forudsigelighed i deres hverdag, hvilket har indflydelse på børnenes aktivitetsdeltagelse. Side 3 af 71

Børnenes aktivitetsdeltagelse bliver påvirket af de tre punkter i triaden, hvorfor redskaber fra KAT-kassen er særligt anvendelige i vores applikation. Konklusion For at kunne fremme aktivitetsdeltagelse hos vores målgruppe er det vigtigt, at vi som ergoterapeuter har fokus på at motivere specielt disse børn igennem aktiviteter og interesser, de finder meningsfulde. En god måde at nå målgruppen på er gennem teknologien, og dermed er en applikation særligt relevant og brugbar for netop denne målgruppe. Vi kan som ergoterapeuter hjælpe det enkelte barn med at finde frem til individuelle behov og igennem Ergo-app støtte målgruppen i at bevare vaner og roller, opretholde værdier og interesser samt agere i sociale omgivelser, så aktivitetsdeltagelsen fremmes og vedligeholdes gennem genkendelighed, forudsigelighed og struktur. Et teknologisk hjælpemiddel som Ergo-app kan være en støtte for barnet, når støttepersonen ikke kan være til stede. Emneord: Ergoterapi, teknologiske hjælpemidler, applikation, smartphones, aktivitetsdeltagelse, innovation, børn, autismespektrumsforstyrrelser. (Anslag: 2318) Side 4 af 71

Summary Title Ergo-app - an application to facilitate occupational participation for children with autism spectrum disorder (ASD). Objective This project has the objective to study how we can contribute the advancement of occupational participation for children with ASD by the aid of an application. The project has been based on the knowledge of those difficulties that children with ASD may have due to their diagnosis. In this project we will examine what we as occupational therapists can contribute in regard to the utilization of technical appliances with children with ASD. For these children we see an opportunity by using technology as an aid to further occupational participation in among other things social interaction, reinforcing the flexibility of their way of thinking and the improvement of motor function planning, all typical problem areas for children with ASD. Method We have chosen to work deriving from the constructivist padigm with a qualitative method and a hermeneutic approach. We have conducted two semi-structured interviews. The interview model, transcription and the analysis is derived from the Model of Human Occupation (MOHO). We have applied the innovation method as working-process model. Results The terms in MOHO contribute to illuminate these children's resources and difficulties. Our studies show that that our target group has been motivated to learn through the use of technology. It has become evident through this study, that these children have a great need for structure and predictability in their daily routines, which have influenced their occupation participation. The children's occupation participation is influenced by the three elements in the triad, and thus making the tools from the KAT-toolbox especially usable in our application. Side 5 af 71

Conclusion Bacheloropgave i ergoterapi To further occupational participation within our target group, it is essential that we as occupational therapists focus on motivating these children in particular, through activities and interests that they find meaningful. An effective way to reach this target group is through technology, which makes a smart-phone application particularly relevant and useful for this target group. We can as occupational therapists, help the individual child to identify individual needs and through Ergoapp to support the target group to maintain habits and roles, maintain values and interests and social interaction. All further to facilitate and maintain occupational participation through recognizability, predictability and structure. A technological appliance as Ergo-app can be a support for the child when the supporting adult is absent. Keywords: Occupational therapy, technological appliances, application, smartphones, occupational participation, innovation, children, autism spectrum disorder. (Anslag: 2400) Side 6 af 71

Indholdsfortegnelse Bacheloropgave i ergoterapi 1 Læsevejledning... 9 2 Problembaggrund... 10 2.1 Vidensøgning... 10 2.2 ASF... 10 2.3 Børn med ASF og ergoterapi... 12 2.4 KAT-kassen... 12 2.5 HANDS... 13 2.6 Persuasive Technology... 14 2.7 Afgrænsning... 14 3 Problemformulering... 15 4 Begrebsafklaring... 15 5 Design og metode... 16 5.1 Design... 16 5.2 Kvalitativ metode... 17 5.3 Hermeneutisk tilgang... 17 5.4 Innovationsmetoder... 18 6 Etik... 21 7 Valg og præsentation af respondenter... 22 7.1 Valg af respondenter... 22 7.2 Præsentation af respondenter... 23 8 Validitet... 24 8.1 Analyse... 24 8.2 Kildeudvælgelse... 24 8.3 Dataindsamling... 25 9 Indsamling og fremstilling af empiri... 25 9.1 Interviewguide... 25 9.2 Plan for og udførelse af interview... 26 9.3 Transskription... 27 10 Teoriafsnit... 28 10.1 Model of Human Occupation... 28 10.2 Sanseintegration... 28 Side 7 af 71

10.3 Bandura... 28 10.4 Antonovsky... 29 10.5 Jeg-støttende principper... 29 10.6 Sociale historier... 29 11 Analyse af empiriske data... 30 11.1 Vilje... 30 11.1.1 Opsummering af Vilje... 36 11.2 Vanedannelse... 37 11.2.1 Opsummering af Vanedannelse... 40 11.3 Udøvelseskapacitet... 41 11.3.1 Opsummering på Udøvelseskapacitet... 43 11.4 Omgivelser... 44 11.4.1 Opsummering på omgivelserne... 47 12 Resultater... 48 12.1 Tre forslag til udvikling af applikationen Ergo-app... 48 13 Diskussion... 51 13.1 Diskussion af metode... 51 13.2 Diskussion undersøgelsen... 52 14 Konklusion... 52 15 Perspektivering... 54 16 Litteraturliste... 57 Bilag 1 Vidensøgning... 60 Bilag 2 Interviewguides... 62 Interviewguide: Bøgeskolen... 62 Interviewguide: Moderen til pigen med Aspergers syndrom... 66 Bilag 3 Brainstorm... 70 Side 8 af 71

1 Læsevejledning I analysen blander vi eksempler fra vore interviews, da det nogle steder er mere relevant at inddrage eksempler fra det ene interview end fra det andet. I analysedelen vil der komme en kort opsummering efter hver komponent for at skabe et bedre overblik. I autismekredse benævnes mennesker uden autismespektrumsforstyrrelser neurotypiske, hvilket vi forkorter til NT i opgaven. Desuden forkortes autismespektrumsforstyrrelser til ASF. Alle personer og steder som nævnes i opgaven er anonymiserede. I opgaven har vi inddelt afsnittene med forkortelse af vores navne: - Ida Kristensen (IK) - Lykke Andersen (LA) - Marian Pedersen (MP) - Julie Therese Jensen (JU) Vi er alle ansvarlige for: Problembaggrund, afgrænsning, problemformulering, begrebsafklaring, resultater, opsummeringer, diskussion, konklusion samt perspektivering. God læselyst! Side 9 af 71

2 Problembaggrund Bacheloropgave i ergoterapi Gennem uddannelsen har vi været igennem mange spændende fag og omkring mange interessante områder inden for ergoterapien. Specielt har vi fundet arbejdet med børn og deres udvikling interessant. Derfor vil vi beskæftige os med børn med ASF. I det følgende kommer vi ind på den viden, der har ledt os til vores problemformulering. Problembaggrunden er opdelt i følgende emner: Vidensøgning, ASF, Børn med ASF og ergoterapi, KATkassen, HANDS, Persuasive Technology samt Problemafgrænsning. 2.1 Vidensøgning Vi har søgt bredt om forskningsprojektet HANDS, hvilket senere beskrives nærmere, og autismespektrumsforstyrrelser på google.dk. Vi har været opmærksomme på, at denne viden nødvendigvis ikke er godkendt i forhold til de faglige og videnskabelige søgedatabaser, men har været opmærksom på kildernes pålidelighed. Under søgningen på HANDS på google.dk har vi fundet flere artikler omhandlende projektet HANDS. Derudover har vi søgt på: Human Computer Interaction (HCI) og Persuasive Technology. Vi har søgt på: autismespektrumsforstyrrelser for at få en bredere viden om emnet. Disse søgninger har hjulpet os på vej til at forme vores problembaggrund og problemformulering 1. 2.2 ASF Autisme er en medfødt, biologisk betinget udviklingsforstyrrelse. Det er en spektrumstilstand, hvilket vil sige, at man kan være mere eller mindre påvirket af tilstanden. For dem, som ikke taler eller kun taler lidt, er der udviklet andre måder at kommunikere på, så næsten alle mennesker med autisme kan kommunikere (Socialstyrelsen, Hvad er en autisme?). Ifølge WHO's diagnosekriterier skal man have vanskeligheder inden for tre områder, som kaldes triaden: (Andersen, Ingrid, Vej; Lauritzen, Gertrud, Quist; Stokholm, Gitte, 2010, s. 229). Vanskeligheder ved socialt samspil og forståelse. Børn med autisme har svært ved at kunne fornemme, bryde sig om og forstå andre folks følelser, overbevisninger og hensigter. 1 Bilag 1 Side 10 af 71

Vanskeligheder ved alle former for kommunikation verbal og nonverbal. Manglende fleksibilitet i tankegang og nedsat social forestillingsevne. Der findes fire former for autisme: Infantil autisme: Mennesker med denne form for autisme har vanskeligheder inden for samtlige punkter i triaden. Aspergers syndrom: Mennesker med denne diagnose har problemer med de to punkter i triaden, der drejer sig om socialt samspil og nedsat social forestillingsevne. Atypisk autisme opfylder et eller to af kriterierne i triaden. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret opfylder nogle af kriterierne for autisme, såfremt vanskelighederne ikke var tydelige, før barnet var mere end seks år gammelt (Socialstyrelsen, Hvad er autismespektret?). Vi finder Aspergers syndrom interessant, da børn med denne diagnose typisk er fascinerede af deres helt særlige interesser. Når det drejer sig om logisk tænkning, og når det handler om deres særinteresser, så ligger de i spidsen og overrasker deres lærere med deres gode svar (Attwood, 2008, s. 285). Vi ser disse typiske træk, som en ressource vi kan gøre brug af i udviklingen af en applikation. Aspergers syndrom betragtes som en undergruppe af autismespektrumsforstyrrelse og har sine egne diagnosekriterier. Det er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse og tilstanden påvirker udviklingen af en lang række evner (Attwood, 2000, s.18). Ifølge ICD-10 er Aspergers syndrom: karakteriseret ved samme kvalitative forstyrrelse af socialt samspil som ved infantil autisme, tillige med et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter. Den afviger fra en infantil autisme ved, at der ikke ses generelt forsinkelse eller hæmning af den sproglige eller kognitive udvikling. Tilstanden er ofte forbundet med motorisk klodsethed (WHO ICD-10 s. 168-169). Aspergers syndrom er en neural funktionsnedsættelse, der optræder hos normalt begavede mennesker som følge af en udviklingsforstyrrelse i hjernen (AspergerDK, Aspergers syndrom?). Undersøgelser har vist, at der oprindeligt er anomalier i specifikke områder af cerebellum. Cerebellum er vitalt vigtigt for Side 11 af 71

regulering af muskeltonus, lemmernes bevægelse, timing af bevægelse, tale, kropsholdning, balance og sansemodulering (Attwood, 2000, s. 123). 2.3 Børn med ASF og ergoterapi Den ergoterapeutiske intervention ift. børn med ASF har til formål at bedre deres muligheder for deltagelse i daglige aktiviteter. Det er derfor nødvendigt at analysere faktorer hos barnet, hvilket f.eks. kan gøres ud fra komponenterne i Model of Human Occupation. Nødvendige forudsætninger for udvikling og aktivitet er sansning og bevægelse, hvilket spiller en væsentlig rolle for sundhed og trivsel (Andersen, I. V., et al., 2010, s. 230). Børn med ASF har et anderledes sensorisk bearbejdningsmønster og lever en mere intens version af livet, hvor de oplever ting mere eller mindre intenst. Børn med ASF foretrækker i højere grad end NT børn kendte aktiviteter og udvikler dermed ikke nye bevægemønstre f.eks. gennem leg (Andersen, I.V., et al., 2010, s. 229-30). Da børn med ASF tænker i billeder og har en god visuel hukommelse, bør vi som ergoterapeuter støtte barnet gennem tilrettelæggelse af aktiviteter med vægt på det visuelle (Andersen, I. V., et al., 2010, s. 244). Børn med ASF kræver længere tid til at tilegne sig viden om motoriske handlinger og mentale tilstande end NT børn. Der indgår ofte en kropsbevidsthedstræning, der tager udgangspunkt i kognitiv læring af kropsbevidsthed, da barnet pga. sin funktionsnedsættelse skal lære bevidsthed om kroppen ad kognitiv vej. Mange af de sansemotoriske vanskeligheder, børn med ASF har, stammer fra manglende automatisering af bevægelser. Derfor er det vigtigt, at vi som ergoterapeuter har fokus på at træne børnenes bevægelser flere gange dagligt og i forskellige sammenhænge (Andersen, I. V., et al., 2010, s. 229). Mennesker med ASF er forskellige ligesom NT ere. De har individuelle behov, og er ofte meget styret af deres vaner og rutiner. Som ergoterapeuter har vi en stor rolle i forhold til børn med ASF, da vi fokuserer på det enkelte barn og kan fremme aktivitetsdeltagelsen gennem meningsfulde aktiviteter. 2.4 KAT-kassen Vi har som forberedelse til bachelorforløbet deltaget i et todages kursus i Århus omhandlende KAT-kassen og Den Kognitive Børnesamtale. Side 12 af 71

KAT-kassen er et samtaleredskab, sammensat af en række elementer der kan anvendes hver for sig eller sammen i samme samtale. Redskabet støtter barnet i at blive bevidst om egne tanker, følelser og handlinger. En væsentlig del af udbyttet af redskabet handler om, at barnet bliver bevidst om sammenhænge, der er mellem dets tanker, følelser og reaktioner, og at barnet bliver støttet i udvikling af sin selvopfattelse og af sin sociale kompetence. Det kognitive er de processer, som omhandler tanker, indtryk, opfattelser, holdninger og erkendelser. Det affektive står for de processer, som omhandler følelser, indre og ydre sansninger, intuition og kropsbevidsthed, der karakteriserer følelsesmæssige processer. Ved at træne barnet, når det arbejder med disse processer, kan man hjælpe det til større selvforståelse og bedre sociale færdigheder, som kan være med til at fremme livskvaliteten hos barnet. KAT-kassen har fokus på barnets egne sociale- og udviklingsmæssige erkendelsesprocesser, som en hjælp til at støtte barnet i at forstå, hvordan de indre sammenhænge mellem tanker og følelser er med til at styre dets handlinger. Hvis barnet oplever succes ved hjælp af en mere hensigtsmæssig indre styring, kan dette virke motiverende for dets handlinger. Igennem denne proces er det vigtigt at hjælpe barnet til at blive bevidst om sin lyst eller ulyst til at handle hensigtsmæssigt og til at få bearbejdet sine handlemuligheder. En del af denne bearbejdning består i, sammen med barnet, at afdække, hvilke strategier barnet hidtil har gjort brug af for at få opfyldt sine behov, og at hjælpe barnet til at få et bredere perspektiv på konsekvensen af disse strategier (Callesen, K, Nielsen, A.,M., Attwood, T., 2009) 2.5 HANDS HANDS er et innovations- og forskningsprojekt i Danmark, Sverige, England og Ungarn, som blev startet i juli 2008. Formålet med projektet har været at udvikle IKT-løsninger (informations- og kommunikationsteknologi) for børn og unge med ASF. IKT-løsningerne er baseret på ny forskning inden for menneske-computer-interaktion (human-computer-interaction, forkortes herefter som HCI). Ved hjælp af HCI har HANDS haft til formål at forbedre disse børns og unges ageren i sociale og dagligdags aktiviteter. Projektet har på den måde også haft det mål at få unge mennesker med ASF bedre integreret i Side 13 af 71

samfundet, hvorved en social marginalisering med deraf følgende negative konsekvenser for den enkelte og samfundet har kunnet undgås (The HANDS Project - DK version). Igennem HANDS-projektet er der blevet udviklet et program til smartphones og PDA er, som giver barnets støttepersoner mulighed for at tilrettelægge et undervisnings- og støtteforløb, som er tilpasset den enkelte. Dette gør, at barnet vil kunne få en mere tryg og velfungerende hverdag. Programmet og applikationen skal så at sige give børnene med ASF en hjælpende hånd i dagligdagen og desuden være en støtte, når støttepersonen ikke kan være til stede. Vi ser således HANDS som et interessant hjælpemiddel, der kan være medvirkende til at bedre livskvaliteten hos mennesker med ASF samt øge aktivitetsdeltagelsen i hverdagen. 2.6 Persuasive Technology I HCI anvendes en ny teknologi, den såkaldte Persuasive Technology, som går ud på at lade smartphones og PDA er spille en interaktiv rolle over for barnet med ASF, således at vedkommende effektivt motiveres og overbevises til handling. På denne måde er det ikke kun brugeren, der aktivt kontakter smartphonen eller PDA en, men også smartphonen eller PDA en, der kontakter brugeren (Gulstad, 2007, Hvad er Persuasive Technology?). Teknologien kan give brugeren en såkaldt prompting, der minder vedkommende om at huske en given aktivitet på et bestemt tidspunkt. Prompting er således en metode, hvor teknologien giver brugeren påmindelser. Teknologien kan være med til at skabe adfærdsændringer hos barnet med ASF. I artiklen Børn med autisme kan få en hjælpende hånd fra mobiltelefonen nævnes det som en som fordel ved Persuasive Technology, at..den ikke fordrer interaktion med andre mennesker, hvilket netop er det, mennesker med ASF ofte har svært ved. Karakteristisk for mennesker med ASF er desuden, at de holder af at tilbringe megen tid ved computeren, hvilket gør HANDS-applikationen ekstra brugbar og anvendelig for denne gruppe (Fedders, Line, Emilie, 2011). 2.7 Afgrænsning Undersøgelser viser, at mange børn med ASF har problemer med motorisk planlægning og koordinering af bevægelser, hvilket begrænser børnene i aktivitetsdeltagelse. Som ergoterapeuter ser vi sanseintegration som noget af det grundliggende for udvikling og aktivitet, hvilket har indflydelse på, hvordan vi trives. Vi er klar over at størstedelen af børn med ASF har brug for styrkelse af deres sanseintegration. Dette vil vi dog Side 14 af 71

kun i begrænset omfang beskæftige os med i denne undersøgelse, da det ikke har relevans for pigen, vi tager udgangspunkt i. Pigen præsenteres i afsnittet Præsentation af respondenter. Mennesker med Aspergers syndrom har problemer inden for to områder i triaden; socialt samspil og manglende fleksibilitet i tankegang. Ifølge ICD-10 har mennesker med Aspergers syndrom generelt ikke forsinkelse i sproglig eller kognitiv udvikling, hvilket bl.a. begrunder vores valg af fokus på denne diagnose, da det åbner op for muligheden at interviewe børn med Aspergers syndrom. Mennesker med Aspergers syndrom kendetegnes ofte ved tendensen til at blive fascineret af en særinteresse (Attwood, 2000, s. 99). Vi ser dette som en ressource, vi kan gøre brug af i udviklingen af en applikation. Børn med ASF holder ofte af at tilbringe tid ved computere, derfor finder vi det relevant at inddrage teknologien som et hjælpemiddel for disse børn. Forskningsprojektet HANDS har inspireret os til at undersøge nærmere, hvad vi som ergoterapeuter kan bidrage med ift. at udvikle og anvende teknologiske hjælpemidler sammen med børn med ASF. Ift. disse børn ser vi en mulighed i teknologien som et hjælpemiddel til at fremme aktivitetsdeltagelse bl.a. i socialt samspil, styrkelse af fleksibilitet i tankegang samt forbedring af motorisk planlægning. Da børn med ASF tænker i billeder, har vi et ønske om at udvikle et visuelt redskab, som kan fremme disse børns aktivitetsdeltagelse. Gennem denne undersøgelse ønsker vi som ergoterapeuter at komme frem til idéer til udviklingen af en applikation til smartphones. 3 Problemformulering Med udgangspunkt i vores problembaggrund vil vi undersøge: Hvordan kan ergoterapi bidrage til at fremme aktivitetsdeltagelsen for børn med autismespektrumsforstyrrelser ved hjælp af en applikation til smartphones? 4 Begrebsafklaring Ergoterapi arbejder med menneskets krop, psyke og livskvalitet. Ergoterapeuter hjælper det enkelte menneske gennem forskellige meningsfulde aktiviteter, træning eller tilpasning af omgivelserne, så det Side 15 af 71

bedre kan håndtere hverdagen (Ergoterapeutforeningen og Ergoterapeutuddannelserne i Danmark Hvad laver en ergoterapeut?). Aktivitetsdeltagelse indebærer involvering i arbejde, leg og dagligdagsaktiviteter, som er ønskede og/eller nødvendige for ens trivsel. Aktivitetsdeltagelse forudsætter, at man udøver aktivitet af personlig og social betydning og det påvirkes af: Udøvelseskapacitet, Vanedannelse, Vilje og forhold i Omgivelserne (Kielhofner, 2010, s. 115-116). Børn: Vi tager udgangspunkt i en pige med Aspergers syndrom. Når vi finder det relevant, inddrager vi eksempler fra en skole for børn med ASF. Vi omtaler disse som vores målgruppe. Vi har valgt alderen 8-12 på baggrund af evner til at kunne læse og anvende smartphones. Autismespektrumsforstyrrelser: Aspergers syndrom er en diagnose i autismespektret, og vi har valgt at tage udgangspunkt i ovennævnte pige. Børnene på skolen inddrages for at få en dybere forståelse for, hvordan ASF påvirker aktivitetsdeltagelsen. Disse børn vil blive præsenteret i afsnittet, Præsentation af vores respondenter. Applikation eller app er et enkelt softwareprogram, der kan hentes fra internettet og virker på smartphones. En app har nogle helt enkle funktioner og er designet til at udfylde brugerens behov ved at føje flere funktioner til smartphonen (Addo App ApS, Alle taler om det, men hvad er en App?). Smartphone er en mobiltelefon, der giver let mulighed for at bruge funktioner, som man kender fra PC, f.eks. at gå på internettet og bruge e-mail. En smartphone bruger styresystemer som Android og iphone OS og er oftest kendetegnet ved at have en touch skærm (3, Hvad er en smartphone?) 5 Design og metode I det følgende beskrives hvordan vores bachelorprojekt er designet samt vores metodiske overvejelser ift. videnskabsteoretisk og metodisk tilgang. Som arbejdsprocesmodel anvendes innovationsmetoder med udgangspunkt i innovationshåndbogen, som beskrives sidst i afsnittet. 5.1 Design Vi har valgt at designe vores opgave ud fra det konstruktivistiske paradigme, hvor verden ses ud fra et socialpsykologisk perspektiv, der er konstrueret af mennesker og bestemt af den sammenhæng, kultur eller Side 16 af 71

det samfund, som de indgår i. Dette indebærer, at der ikke findes én, men flere sandheder. Vores innovationsproces har hjulpet os med at strukturere samarbejdet med vores respondenter, så vi sammen har kunnet finde frem til løsningsforslag i udviklingen af en applikation til vores målgruppe. I denne sammenhæng er vi afhængige af hinanden, og skaber sammen viden (Dehlholm-Lambertsen, Maunsbach, 1998, s.7). Det vil sige, den viden, vi får fra vores respondenter, skaber sammen med vores ergoterapeutiske teorier, en viden om, hvordan vi kan udvikle en applikation, som imødekommer behovet hos børn med ASF. Vi har løbende haft kontakt med Bøgeskolen og moderen til pigen med Aspergers syndrom, hvilket stemmer overens med den hermeneutiske forskning (Jerlang, E., et al., 2008, s. 290). (IK) 5.2 Kvalitativ metode Igennem interviews ønsker vi at få viden om ressourcer og problematikker hos børn med ASF med fokus på Aspergers syndrom samt forældrenes og personalets erfaringer for, at vi kan få et indblik i barnets handlinger, tanker og følelser, hvilket den kvalitative forskning netop studerer (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 437). Vi lægger vægt på at forstå vores respondenter ud fra vores ergoterapeutiske teorier (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s.37-38). Vi anvender Model of Human Occupation (forkortes herefter som MOHO) som rammeteori. Denne beskrives i teoriafsnittet. Igennem vores litteratursøgning og kurser om børn med ASF har vi fået en viden om vores undersøgelsesfelt. På baggrund af denne viden har vi udformet en interviewguide 2 tematiseret ud fra Kielhofners komponenter i MOHO, hvilket kan give os en bredere viden om, hvordan ressourcer og problematikker hos målgruppen, påvirker deres hverdag. Desuden viser erfaringen, at de bedste interviews foretages af interviewere, som har stor viden om det emne, interviewet drejer sig om, da de kan stille de mest relevante spørgsmål (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s.37-38). (LA) 5.3 Hermeneutisk tilgang Vi har lavet semistrukturerede interviews, hvilket ifølge den hermeneutiske tilgang er en måde, hvorpå data kan indhentes (Jerlang, E., et al., 2008, s. 291). Eftersom vores tilgang er hermeneutisk, er det ikke relevant for os at medtage betoninger, pauser mm. i transskriptionen. For os har selve indholdet af samtalen været det vigtige. Havde vores tilgang været fænomenologisk, ville det have været nødvendigt 2 Bilag 2 Side 17 af 71

præcist at skrive ned, hvad respondenterne havde sagt verbalt og udtrykt nonverbalt (Kvale & Brinkmann, 2009, s.45). Transskriptionen beskrives i et senere afsnit. Ved at anvende vores ergoterapeutiske teorier og ved hjælp af vores respondenter søger vi at finde frem til en forståelse af, hvordan vi som ergoterapeuter kan fremme aktivitetsdeltagelsen for vores målgruppe (Thurén, Torsten, 2008, s. 109). Vi anvender MOHO som analyseredskab og supplerer med andre relevante teorier f.eks. Antonovsky s Følelse af Sammenhæng. Disse beskrives ligeledes i teoriafsnittet. Indføling er udover empiri og logik en erkendelseskilde i hermeneutikken. Den hermeneutiske tolkning er vigtig, når det handler om at forstå vores målgruppes handlinger og resultaterne af disse. Ifølge Maslow må man leve sig ind i og føle sig ind i et andet menneskes situation, hvis man vil opnå en viden og en forståelse af mennesket (Jerlang, E., et al., 2008, s. 289).(JU) 5.4 Innovationsmetoder Vi anvender innovationsmetoder med udgangspunkt i innovationshåndbogen 3. Vi ser et behov for et nyt produkt via inkrementel- og brugerdreven innovation med fokus på målgruppens behov og med udgangspunkt i respondenternes udsagn (Lybecher, Søren, 2007, s. 14, 38). Vi vil i nedenstående skabelon gennemgå vores innovationsmetode og de faser, vi har bevæget os i, hvilket er fase 0 til 3. Fase 4, 5 og 6 beskrives i afsnittet Perspektivering og kan, hvis muligt, gennemføres efter dette forløbs afslutning i samarbejde med eksperter. FASER METODE TILTAG / HANDLING Fase 0 - Fokus Vi har i denne fase udviklet en klar retning og skabt overblik over sociale og teknologiske arbejds- og undersøgelsesområder. Denne fase har hjulpet os til at 0.1 Kick-off workshop Vi har i starten af projektforløbet lavet en bred vidensøgning for at undersøge, hvor meget viden der findes på området. Derudover har vi haft kontakt til koordinator og kontaktperson i Foreningen Autisme som ekstern samarbejdspartner. Vi har i fællesskab dannet en ramme for projektet. 3 Erhvervs- og Byggestyrelsen, juni 2010, http://www.ebst.dk/file/102719/haandbog_innovationsmetoder.pdf Side 18 af 71

forme og afgrænse vores problembaggrund. Bacheloropgave i ergoterapi Fase 0 - Fokus 0.4 Trendanalyse Vi har undersøgt, hvad der findes på markedet inden for vores undersøgelsesfelt og fandt inspiration i HANDS-projektet. Dette projekt anvender persuasive technology, hvilket vi finder interessant i forhold til at udvikle løsninger til vores målgruppe. Ved at tænke på brugerbehov og teknologi, er vi nået frem til vores problemformulering. Fase 0 - Fokus 0.5 Researchguide Udarbejdelse af problemformulering hjælper os til at skabe et overblik over, hvordan vi skal lave research, og hvilket spørgsmål vi vil belyse. Dette er med til at effektivisere analysen. Fase 1- Research Vi vil opnå viden om brugernes behov og situation i forhold til arbejds- og undersøgelsesområderne, der er defineret i opstartsfasen. 1.1 Etnografisk interview Ud fra vores valg af metode har vi lavet åbne semistrukturerede interviews baseret på MOHO-teorien. Denne form for interview hjælper os tættere på en forståelse af målgruppens ressourcer og problematikker i hverdagslivet. Det er vigtigt, at vi i denne fase har fokus på børnenes behov og inddrager, hvad de finder interessant og motiverende. Dette hjælper os til at Side 19 af 71

identificere brugerbehov og indsamle data, som kan anvendes i analysen, hvilket hjælper os til at samle inspiration til nye produkter eller til fornyelse af eksisterende produkter. Bacheloropgave i ergoterapi Fase 1 - Research 1.5 Ekspertinterview Som supplement til vidensøgningen har vi deltaget i foredrag og kurser. Dette har givet os en værdifuld viden, som kan hjælpe os videre med projektet. Desuden har dette sat fokus på vigtige områder, skabt overblik over mangler og givet projektets tilgang troværdighed for den videre analyse. Fase 2 Analyse Vi analyserer det indsamlede researchmateriale, så der skabes overblik og identificeres udviklingspotentialer. Her har vi fokus på at få indsigt i udviklingspotentialer i forhold til målgruppen med henblik på at finde løsninger til applikationen. Fase 3 Idé og koncept I denne fase udvikler og udvælger vi konceptidéer, som har potentiale til at blive 2.1 Mønsteranalyse Analyse af vores research ud fra den ergoterapeutiske teori, MOHO, er sammenkoblet med andre relevante teorier, hvilket har skabt struktur i vores datamateriale og er med til at fremtvinge en retning for innovationspotentialer, som kan videreudvikles til værdifulde løsninger. 3.1 Brainstorm I denne fase har vi bevæget os ind på den kreative platform og lavet en brainstorm. Dette vil vi arbejde videre med i et tværfagligt samarbejde, hvis Side 20 af 71