Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver stillet i skriftlig fremstilling ved folkeskolens prøver. Hvert enkelt forløb gennemgår en af de opgavetyper, der forekommer ved prøven. Denne vejledning behandler en iprøve. iprøverne afviger fra de traditionelle prøver ved, at eleverne har adgang til internettet under prøven. Det betyder, at eleverne kan søge oplysninger på nettet, som de kan bruge i deres besvarelse. Eleverne kan arbejde med forløbene i smågrupper eller individuelt. Til hvert forløb er der en række opgaver, der skal guide eleverne igennem en undersøgelse af opgaveformuleringen for at give dem en strategi for, hvordan de kan afdække de krav og muligheder, opgaven giver. Her kan arbejdet slutte, men det vil være oplagt efterfølgende at lade eleverne skrive opgaven med mulighed for at få hjælp af de forskellige ressourcer i iskriv. NIVEAU: 8.-9. klasse VARIGHED: 1-5 lektioner Denne forløbsbeskrivelse er til iprøve 4. I forløbet skal eleverne skrive en erindring ud fra kortfilmen Pin up http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/pin#.uozcsdh3the. Forløbet kan anvendes, efter at eleverne har stiftet bekendtskab med genren erindring i genredelen i iskriv eller andetsteds. Vejledningen her gennemgår og uddyber det prøveforløb, eleverne møder i iskriv, der består af følgende faser: Læringsmål Hvad handler opgaven om? Skriv LÆRINGSMÅL Eleverne skal: lære at afdække de krav, en iprøve stiller. lære at samle vigtige oplysninger, de kan bruge i deres tekst. evt. skrive opgaven. Side 1 / 7
HVAD HANDLER OPGAVEN OM? SIDE 1 Læs opgaven Det første, eleverne skal, er at læse opgaveformuleringen grundigt. Derefter skal de klikke sig videre til spørgsmålene på de følgende sider, som hjælper dem med at undersøge opgaveformuleringen. Elevernes svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling med deres svar i Min opsamling. Opsamlingen kan de evt. bruge til en samtale i klassen om undersøgelsen af prøveopgaven. Sådan lyder opgaveformuleringen til iprøve 4: Se kortfilmen Pin up. Forestil dig, at du er filmens hovedperson, der mange år senere tænker tilbage på den oplevelse, filmen skildrer. Skriv i jegform en erindring om oplevelsen. Giv din erindring en ny titel. SIDE 2 Nøgleord i opgaveformuleringen Genlæs selve opgaveformuleringen. Find nøgleordene i opgaveformuleringen, og svar på spørgsmålene. Eleverne skal finde nøgleord fra opgaveformuleringen, fx ord, der fortæller, hvilken skriverrolle de skal have, hvilket emne de skal skrive om, hvilken genre de skal skrive i, hvem modtageren er, hvilken situation de skal skrive om og evt. andre krav. Her er nøgleordene understreget: Se kortfilmen Pin up. Forestil dig, at du er filmens hovedperson, der mange år senere tænker tilbage på den oplevelse, filmen skildrer. Skriv i jegform en erindring om oplevelsen. Giv din erindring en ny titel. Efter eleverne har fundet nøgleordene, skal de svare på spørgsmålene: 01 Hvad er emnet? Emnet er Pin up. Ordet vil sikkert være ukendt for eleverne, så ordets betydning bør forklares for dem. En pin up er en letpåklædt kvinde. Ordet kommer af, at billeder af pin upper oprindelig blev sat op på en væg på engelsk pinned up. 02 Hvad er din skriverrolle? Eleven skal forestille sig, at han er en gammel mand, der tænker tilbage på en oplevelse, han havde i sine drengeår. Den oplevelse, som filmen skildrer. 03 Hvilken fortællertype skal du bruge? Eleven skal skrive i jegform. Side 2 / 7
04 Hvilken genre skal du skrive i? Genren er en erindring. 05 Hvem er din modtager? Da der ikke i opgaveformuleringen er angivet en bestemt modtager, må eleven vurdere, hvem der kunne tænkes at være modtager, fx børn og børnebørn. 06 Hvilken situation skal du skrive om? Eleven skal skrive om den oplevelse, filmen fortæller. 07 Hvilke andre krav skal du opfylde? Eleven skal forestille sig at være filmens hovedperson, som er den første person, vi ser i filmen siddende på trappetrinnet foran hoveddøren. Eleven skal give erindringen en titel. 08 Er det et krav, at du søger oplysninger på nettet? Uddrag af Vejledning til folkeskolens prøver i dansk : Eleven skal anvende internettet til at søge information og inspiration, hvis det fremgår af opgaveformuleringen, for at kvalificere besvarelsen. Det gælder indhold, form og sprog og kan fx dreje sig om faktuelle oplysninger, genrekarakteristikker, layout og retskrivning. Eleven må forberede sin skrivning blandt andet ved at søge på nettet og læsning af multimodale tekster, arbejde med levende billed- og lydmodaliteter, undersøge forskellige relevante forhold i relation til opgaveformuleringen, og på den baggrund udforme sin besvarelse. Elevernes færdigheder og viden i kritisk informationssøgning på nettet er naturlig forudsætning for denne prøve. Det vil sige, at eleven, hvis det er ekspliciteret i opgaveformuleringen eller i øvrigt er relevant, skal være i stand til at anvende målrettede strategier og teknikker til systematisk informationssøgning på nettet, som de også er ekspliciteret i fællesmål. Eleven skal kunne vurdere links på søgeresultatsider og kunne navigere på tværs af flere hjemmesider. For at forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk, skal eleven kunne skelne mellem forskellige typer af afsendere, have viden om målgrupper og være i stand til at undersøge og vurdere informationer ud fra et kildekritisk perspektiv. I denne prøveopgave er det ikke et krav, at eleverne skal søge oplysninger på nettet, men eleven kan vælge at undersøge forskellige relevante forhold i relation til opgaveformuleringen som faktuelle oplysninger om begrebet en pin up, oplysninger om 50 erne og genrekarakteristik, layout og retskrivning. Side 3 / 7
SIDE 3 Hvad går opgaven ud på? 09 Skriv kort med dine egne ord, hvad opgaven går ud på. Eleverne skal sætte ord på, hvad opgaven går ud på for at sikre, at de har forstået opgaven og kommer omkring alle de krav, opgaven stiller. SIDE 4 Teksten det vigtigste Når der hører tekstmateriale, fx tekst, film, billeder og lignende, til den opgave, eleverne skal skrive, skal de være sikre på, at de har forstået de oplysninger tekstmaterialet giver. I denne opgave består tekstmaterialet af filmen Pin up. 10 Se filmen Pin up og skriv et kort referat af filmens handling, eller noter nøgleord fra filmens handling. Eleverne kan vælge mellem at skrive et referat af filmen eller skrive nøgleord fra filmens handling. Formålet med opgaven er, at eleverne får tænkt handlingen igennem, da de skal bruge filmens handling, når de skal skrive erindringen. Filmens hovedperson er en dreng på 13 år. Vi møder ham i filmens første scene, hvor han sidder foran hoveddøren til den boligblok, hvor han bor. Han har netop bedt til gud og kigger nu på nogle spillekort med letpåklædte damer pin upper. Hans tre kammerater har samme interesse. De ser alle på et billede af en nøgen dame, der spiller guitar. I det samme kommer en ung dame, som netop er flyttet ind i deres boligblok. Hun ligner den nøgne dame på en prik, og hun har en guitar med sig. Om hun er den samme som den nøgne dame på billedet, får filmens hovedperson til opgave at finde ud af. Han ringer på hendes dør, men tør ikke stille spørgsmålet. I stedet ender alle drengene med at sidde i den unge dames sofa, hvor de spiser småkager og drikker saftevand. Langt om længe får de spurgt, om hun vil spille guitar for dem. Hun siger overrasket ja, men hun skal først klæde om, og drengenes forventninger og håb stiger. Men hun kommer frem i en uniform fra Frelsens Hær. Hovedpersonen mener, at denne situation ændrede hans liv, og siden følges han med hende, når hun skal ud at synge. Han bærer hendes guitar. Om hun er pin uppen, får vi aldrig af- eller bekræftet. Men hovedpersonen har et billede af den nøgne guitarspiller i salmebogen. 11 Overvej, hvornår filmens handling ca. foregår, og hvad det betyder for handlingen. Da hovedpersonen i filmen er 13 år og det ifølge opgaveformuleringen er mange år senere, må filmen foregå omkring 1950 erne. Det er vigtigt, at eleverne ved, at handlingen foregår i en anden tid for at kunne forstå drengenes måde at tænke på. Dengang var moralen helt anderledes. Der blev ikke åbent talt om sex, og der var ikke fri adgang til pornobilleder. Pin up-billederne var datidens frække billeder. Side 4 / 7
SIDE 5 Søgning og brug af internettet I denne iprøve er det ikke et krav, at eleverne skal bruge nettet til at søge oplysninger, men de kan vælge at gøre det. Selvom eleverne er vant til at søge og bevæge sig rundt på internettet, er det vigtigt, at de får en instruktion i, hvordan de søger effektivt og kritisk. Elevernes færden på internettet begrænser sig for manges vedkommende til nogle snævre interesseområder, og der er ingen garanti for, at de ved, hvordan de skal søge om andre emner. Derfor er der i elevernes forløb indsat denne tekst om søgning på nettet. Teksten kan bruges som udgangspunkt for en snak i klassen, eller eleverne kan læse den alene: Side 5 / 7
SIDE 6 Søg på nettet 12 Hvad vil du søge oplysninger om på nettet? Eleven kan fx vælge at søge faktuelle oplysninger om begrebet en pin up, oplysninger om den tid, som handlingen foregår i, eller oplysninger om genrekendetegn, layout og retskrivning. 13 Hvilke websider har du valgt ud til din søgning? Eleverne skal kopiere den adresse, der står i browserens adressefelt, på de sider, som de bruger oplysninger fra. Adresserne skal de tage med sidst i besvarelsen som en kildeliste. 14 Skriv i stikordsform de oplysninger, du har fundet. Eleverne skal skrive de vigtigste oplysninger, de har fundet gennem deres søgning. Det skal blot være som stikord/nøgleord, så eleverne kan fastholde de emner, der skal være med i besvarelsen. 15 Lav en kildeliste over de kilder, du har anvendt til din besvarelse. Eleverne skal bruge den liste, de lavede i opgave 10. Listen skal placeres sidst i besvarelsen som en kildeliste, så læreren eller andre kan se, hvilke kilder eleven evt. har benyttet i besvarelsen af opgaven. SIDE 7 Genrekendetegn 12 For at opfylde kravene skal du kende genrekendetegnene for den genre, du skal skrive i. Skriv genretræk, du skal opfylde. Før eleverne skal i gang med at skrive, skal de have styr på genrekendetegnene for en erindring. Til det formål kan de bruge genreplakaten for en erindring, kan hentes i Basen. SIDE 6 Layout 13 Skriv de vigtigste elementer, som du skal huske at have med i dit layout. Da layout er en vigtig del af besvarelsen, skal eleverne tænke over, hvordan de vil anvende billeder og andre grafiske elementer. Fra siden er der link til layoutplakaten med gode råd til layout af en erindring. Side 6 / 7
DEL Opsamling Hvis eleverne har arbejdet sammen om undersøgelsen, kan de dele deres svar på denne side. Forløbet kan afsluttes med en klassesamtale om undersøgelsen, eller eleverne kan skrive opgaven. SKRIV Skal eleverne skrive opgaven, kan de hente hjælp i Basen til at planlægge, skrive og evaluere deres tekst. Eleverne kan vælge mellem følgende ressourcer til genren erindring: Planlægningsassistent Værktøjer, fx tankekort Genreplakat Skrivemål Layoutguide Evalueringsassistent Eleverne kan uploade deres færdige tekst til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under Prøveopgaver i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Side 7 / 7
Pin up Se kortfilmen Pin up. Forestil dig, at du er filmens hovedperson, der mange år senere tænker tilbage på den oplevelse, filmen skildrer. Skriv i jegform en erindring om oplevelsen. Giv din erindring en ny titel. Pin up fra Filmcentralen s 1:1 Alinea
BERETTE GenrekenDETEGn ERINDRING Formål At berette om en begivenhed i en persons liv. Opbygning og kendetegn Delt i 3 hoveddele: begyndelse, midte og slutning. Dengang jeg En erindring er en personlig beretning, hvor en person fortæller om en oplevelse, han eller hun har haft, og tænker tilbage på under skrivningen. Begyndelsen giver svar på spørgsmålene hvem, hvor og hvornår. Midten fortæller hvad, der skete. De enkelte begivenheder fortælles i kronologisk rækkefølge den ene begivenhed efter den anden. Slutningen runder teksten af med en personlig kommentar eller vurdering af, hvad begivenheden har betydet for personen. Sprog Teksten fortælles af en jegfortæller. Vi hører jegfortællerens tanker, kommentarer og vurderinger af begiven heden. Teksten fortælles i datid. Mange handleverber, fx gå, løbe, spise, svømme, hoppe. Overgangsord, der viser tid og rækkefølge, fx først, senere, lidt efter, pludselig, endelig, næste dag. Alinea
GENRE OG LAYOUT Du skal give din tekst et layout, der passer til tekstens genre. En teksts udseende er nemlig vigtig for, hvordan den bliver oplevet af læseren. erindring gode råd til layout SKRIFTSTØRRELSE Titel: 16-36 punkt, fed Brødtekst: 12 punkt, normal SKRIFTTYPE Vælg en letlæselig skrift med fødder fx times New Roman eller garamond DIREKTE TALE Marker direkte tale/ replikker med replikstreg eller anførselstegn: Kom nu! sagde jeg Kom nu! sagde jeg ERINDRING Fjeldtur i uvejr Det er helt sikkert det farligste, jeg nogensinde har oplevet. Så da vores lærer bad os skrive om en farlig oplevelse, var jeg ikke et øjeblik i tvivl. Jeg ville skrive om den fjeldtur, jeg var på sammen med mine klassekammerater og vores lærere, da vi i slutningen af 7. klasse var på lejrskole i Norge. Vi havde glædet os til fjeldturen, så humøret var helt i top, da vi udstyret med mad, drikke og fornuftig påklædning begav os af sted i fint vejr. Vi gik på stier, der snoede sig mellem træer og med rislende vandløb, der løb snart på den ene, snart på den anden side af os. Så det første stykke vej gik let. Vi havde to unge norske guider med. De kendte fjeldet og vidste, hvordan man skulle bevæge sig sikkert. Det troede vi i hvert fald. Pludselig holdt stien op. Foran os tårnede en fjeldside sig op. Den var næsten nøgen, kun nogle store klippestykker stak frem hist og her. Og så var den stejl. Det var, som om fjeldsiden rejste sig næsten lodret op af jorden. Smed vi en sten op på fjeldsiden, rullede den hurtigt ned igen. Og den skulle vi gå eller rettere kravle op ad. Jeg var ved at gå i panik. Hvordan skulle jeg, der altid havde været bange for højder, kunne klatre op ad den næsten lodrette væg? Aldrig i livet! Med bankende hjerte så jeg flere af mine klassekammerater begynde at kravle langsomt op ad bjerget. Da turen kom til mig, kunne jeg simpelt hen ikke tage mod til mig. Længe stod jeg og kiggede fortvivlet. De andre fra klassen blev utålmodige og begyndte at komme med opmuntrende tilråb: Kom nu, Selma, du kan godt. Det er fantastisk heroppe. Småtudende og med hjertet helt oppe i halsen begyndte jeg famlende den lange vej opad. Prøvende søgte mine hænder og fødder efter steder at gribe fat. Forsigtigt kæmpede jeg mig opad, mens jeg gentog for mig selv: Lad være med at se ned! Hver gang min fod smuttede, eller en sten løsnede sig og raslede ned ad fjeldsiden, for jeg sammen. Klynkende og pustende af anstrengelse kravlede jeg centimeter efter centimeter opad, mens de andre fra klassen heppede på mig. Endelig, efter hvad der føltes som flere timer, nåede jeg toppen, hvor ivrige hænder greb fat om mig. På en gang både stortudende og leende dejsede jeg om på jorden. Jeg havde gjort det! Jeg havde overvundet mig selv. Nu kunne intet slå mig ud. 1:2 LINJEAFSTAND 1 eller 1,15 Alinea MARGEN Lige venstremargen Harmonisk højremargen Vælg automatisk orddeling Husk at tjekke orddelinger Oppe på toppen var udsigten fantastisk. Men vi fik ikke lov til at nyde udsigten ret længe, for vi skulle videre hen over fjeldet og finde et sted at spise vores mad. Mens vi gik, ændrede vejret sig. Det blev koldere og koldere, og flere steder lå der rester af sne og is. En af pigerne fra klassen gled og faldt om på jorden. Den mandlige guide konstaterede, at hun havde forstuvet foden og ikke kunne støtte på den. Hvad nu? Resolut tog guiden hende på ryggen og ville med det samme bære hende hele vejen ned, så hun kunne komme i behandling. Den anden guide skulle så sørge for, at vi andre kom sikkert ned. Det skulle snart vise sig, at det var mere, end hun kunne magte. Efter en kort spisepause begyndte vi den lange vej hjemad til hytterne. Vi balancerede på en sti helt ude ved kanten af fjeldsiden, som gik næsten lodret ned. Vi var alle trætte, bange og opgivende. Lærerne forsøgte at opmuntre os, men jeg fornemmede, at de også var ved at miste tilliden til den unge guides evner til at få os sikkert ned. Guiden forsikrede, at hun havde helt styr på nedstigningen, vi skulle bare lige lidt længere ind over fjeldet, så ville der komme en nem sti nedad. Altså forlod vi stien og gik tværs over fjeldet. Når vi spurgte, hvornår vi kom til stien, lød svaret: Vi er der lige om et par minutter. Uheldigvis viste det sig, at der var faldet et kraftigt lag sne på det sted, hvor hun havde tænkt sig, at vi skulle ned. Hvordan skulle vi med vores gummisko komme sikkert ned ad den snebelagte sti? Det havde guiden imidlertid en nem løsning på. Sæt jer på bagdelen og glid ned ad stien, svarede hun. Før hun havde talt færdig, var halvdelen af klassen hujende og råbende på vej ned ad fjeldet. De bumpede i rasende fart på rumpen ned ad bjergsiden. Fortvivlet forsøgte lærerne at stoppe den halsbrækkende glidetur. Men for sent. De fleste var allerede i fuld fart på vej nedad. Lærerne havde set de farlige klippeblokke, der her og der stak op af sneen, men de måtte give op og håbe på det bedste. Sammen med lærerne og resten af klassen begyndte jeg den farefulde nedstigning. Mange gange måtte vi hen og trække ERINDRING AFSNIT Del teksten i afsnit Marker underafsnit med et indryk på 0,5 cm Marker hoved afsnit med linjeoverspring 2:2 KLUMMEBREDDE Vælg en passende klummebredde, gør den evt. lidt smallere end i standardopsætningen nogle, der var ramlet ind i et klippestykke, fri af sneen. Forslåede, udmattede og helt på den anden side af angst sled vi os langsomt nedad. Skridt for skridt følte vi os forsigtigt frem, mens benene eksede under os af anstrengelse. Da vi langt om længe kom tilbage til hytterne, viste det sig, at alle elever og lærere på mirakuløs vis var kommet ned i god behold. Dødtrætte og mærkede af den barske tur. Behøver jeg sige, at lærerne var synligt lettede over at se, at alle elever var sluppet nogenlunde helskindede gennem fjeldturen? Efterfølgende klagede lærerne over de uduelige guider for at undgå, at andre ville komme i samme situation som os. Og mig? Ja, jeg havde overvundet min højdeskræk og var glad for at have bevist over for mig selv, at jeg kan tackle vanskelige situationer. Efter den oplevelse kan jeg klare hvad som helst. Alinea