Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet, Formand for
Hvis motion er sundt så giv det til de syge. Lettere omskrivning af Jakob Haugaard
Risikopersonen Mange mennesker modtager medicinsk behandling uden at være syge, men fordi de er i særlig risiko for at blive syge.
Risikopersonen Det gælder f.eks. personer med følgende symptomer: Hypertension = forhøjet blodtryk Hyperkolesterolæmi = forhøjet kolesterol, ofte ledsaget af forhøjet triglycerid Insulinresistens = forløber for Type 2 Diabetes Adipositas = fedme
Risikopersonen bliver ofte behandlet med følgende: Blodtrykssænkende medicin Kolesterolsænkende medicin Medicin mod overvægt Medicin mod insulinresistens
Er livsstilsændringer et alternativ? Er regelmæssig fysisk aktivitet et alternativ til medicin?
Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Metode: Litteratursøgning af Cochrane reviews/ Systematiske metaanalyser Randomiserede kontrollerede forsøg Er der effekt af træning?
Er der effekt af træning? Positiv effekt af træning på: sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet Stærk evidens Moderat evidens Beskeden evidens A B C D Ingen evidens
Hypertension Positiv effekt af træning på: Stærk evidens Moderat evidens Beskeden evidens A B C D Ingen evidens sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet
Muskelkontraktion Neurohumerale Vaskulære Perifer resistens Insulinfølsomhed Kredsløb
Randomiserede kontrollerede studier: Aerob fysisk træning virkning på blodtryk
Whelton et al Intern Med 2002; 136(7):493-503. American College of Sports Medicine Position Stand Med Sci Sports & Exercise 2004
Fysisk træning effekt på hvilende blodtryk Whelton et al Intern Med 2002; 136(7):493-503. Metaanalyse: 54 randomiserede kontrollerede studier N = 2.419 normotensive og hypertensive voksne 21-79 år (median 45), flest mænd 4-52 uger (median 16 uger) 1-7 sessioner pr. uge (3 pr. uge) Systolisk 3,84 mm Hg (-4.97 til -2.72) p<0,001 Diastolisk 2,58 mm Hg (-3.35 til 1.81) p<0,001
Effekt på systolisk blodtryk
Effekt på diastolisk blodtryk
Alle forsøg Systolisk blodtryk mmhg Diastolisk blodtryk mmhg -3,84-2,58
Overvåget træning Systolisk blodtryk mmhg Diastolisk blodtryk mmhg -4,13-2,68
Antihypertensiv medicinering ikke indgivet Systolisk blodtryk mmhg Diastolisk blodtryk mmhg -4,23-2,91
Blodtryk som primært resultat Systolisk blodtryk mmhg Diastolisk blodtryk mmhg -4,39-2,87
Middel-nettoændring i blodtryk - etnicitet 0-2 -4-6 -8 Hvid Asiatisk Sort -10-12 Systolic Diastolic
Middel nettoændring i blodtryk netto vægtændring 0-0,5-1 -1,5-2 -2,5-3 -3,5-4 -4,5 Systolic Diastolic <-1.5kg -1.5-0.2kg >0.2kg Gennemsnitlig interventionsinduceret vægtændring 0,42 kg
Middel nettoændring i blodtryk - træningstype 0-1 -2-3 -4 Cykling Gang eller Jogging Blandet -5-6 Systolic Diastolic
Middel nettoændring i blodtryk - træningshyppighed 0-1 -2-3 -4 <120 min 120-150 min >150 min -5-6 Systolic Diastolic
Middel nettoændring i blodtryk - træningsintensitet 0-0,5-1 -1,5-2 -2,5-3 -3,5-4 -4,5 Systolic Diastolic Lav Moderat Høj
Ambulant måling af blodtrykket 11 studier anvendte ambulant blodtryksmåling. Udgangsværdi 135/86 mm Hg Virkning af træning 3.0/3.2 mm Hg
Virkning af aerob træning hos patienter med hypertension
Hypertension - vægtet nettoeffekt på blodtryk af træning Arch Intern Med 157: 2413-46. 1997 Med Sci Sports Exerc 33(Suppl) S484-S492, 2001 Ann Intern Med 136: 293-503, 2002 Med Sci Sports Exerc 2004 Hypertensiv Systolisk Diastolisk Normotensiv Systolisk Diastolisk -7,4 mmhg -5,8 mmhg -2,6 mmhg -1,8 mmhg
Dynamisk aerob træning sænker blodtrykket hos personer med normalt blodtryk og hos personer med hypertension. Beviskategori A
Styrketræning effekt på hvilende blodtryk Kelly et al al Hypertension 2000 Metaanalyse: 11 studier N = 320 Systolisk 3 mm Hg Diastolisk 3 mm Hg
Styrketræning sænker blodtrykket i normotensive og hypertensive voksne. Beviskategori B
de mest overbevisende data findes for dynamisk aerob træning. Beviskategori A
Har effekten af træning klinisk værdi?
Systolisk blodtryk dødelighed pga. slagtilfælde Lewington S,Lancet 2002; 360(9349):1903-1913 Alder +80 +70 +60 +50 61 studier N = 1 million N = 12,7 millioner studieår 120 140 160 180 mmhg 1
Systolisk blodtryk og dødelighed pga. IHD Alder +80 +70 +60 +50 +40 61 studier N = 1 million N = 12,7 millioner studieår 120 140 160 180 mm Hg
Fald i blodtryk på 10/5 mm Hg 40% mindre chance for at dø af slagtilfælde 30% mindre chance for at dø af Iskæmisk Hjertesygdom
Fald i blodtryk på 2 mm Hg 10% mindre dødelighed pga. slagtilfælde 7% mindre dødelighed pga. Iskæmisk Hjertesygdom
Træningens kliniske effekt Dødelighed pga. slagtilfælde 30% Dødelighed pga. IHD 20%
Hypertension Positiv effekt af træning på: Stærk evidens Moderat evidens Beskeden evidens A B C D Ingen evidens sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet
Dyslipidæmi Positiv effekt af træning på: Stærk evidens Moderat evidens Beskeden evidens A B C D Ingen evidens sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet
Muskelkontraktion LPL LPL fører til øget HDL Kredsløb
Dyslipidæmi og træning Leon et al Med Sci Sports Exerc 2001; 33(6 Suppl):S502-S515 Metaanalyse: 51 (28 randomiserede forsøg), N = 4.700 Det herlige HDL stiger 4,6% (p<0,05) Det lede LDL falder 5% (p<0,05) Triglycerid falder 3,7% (p<0,05)
Det gode kolesterol HDL og træning Træning O,125 mmol/l IH død: 10-30%
Dyslipidæmi Effekten af mængden og intensiteten af træning på plasmalipoproteiner W.E.Kraus et al. NEJM 347, 2002. løbe 32 km / uge 50 år (n=111) BMI: 29 kg/m 2 6 måneder løbe 19 km / uge gå 19 km / uge
Dyslipidæmi Effekten af mængden og intensiteten af træning på plasmalipoproteiner W.E.Kraus et al. NEJM 347, 2002. løbe 32 km / uge 50 år (n=111) BMI: 29 kg/m 2 6 måneder løbe 19 km / uge gå 19 km / uge Konditionsøgning
Dyslipidæmi Effekten af mængden og intensiteten af træning på plasmalipoproteiner W.E.Kraus et al. NEJM 347, 2002. løbe 32 km / uge Mest effektiv 50 år (n=111) BMI: 29 kg/m 2 6 måneder løbe 19 km / uge gå 19 km / uge Lige effektive
Dyslipidæmi Positiv effekt af træning på: Stærk evidens Moderat evidens Beskeden evidens A B C D Ingen evidens sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet
Insulinresistens Positiv effekt af træning på: Stærk evidens Moderat evidens Beskeden evidens A B C D Ingen evidens sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet
Muskelkontraktion Kredsløb GLUT4 AMPK Bugspytkirtel
Relativ risiko for type 2 diabetes 1 Dårlig fysisk form God fysisk form 0.5 0 Diabetes i familien Ingen diabetes i familien Hu et al. JAMA 1999
Forekomst af type 2 diabetes n = 9.000 8 7 6 5 4 3 Ikke i form Iform I bedre form 2 1 0 BMI<27 Normalvægtig BMI>27 Overvægtig Wei et al.. Ann Intern Med. 1999
Kumulativ forekomst af diabetes (%) 40 Randomiseret forsøg,n=~3200 Gennemsnitsalder=54 år;begge køn,usa Placebo 30 Metformin 20 Livsstil 10 0 0 1.0 4.0 2.0 3.0 NEJM:346,393-403,2002 År
Kumulativ forekomst af diabetes (%) 40 Randomiseret forsøg,n=~3200 Gennemsnitsalder 54 år;begge køn,usa Placebo 30 Metformin 20 Livsstil 10 0 0 1.0 4.0 2.0 3.0 År NEJM:346,393-403,2002
Kumulativ forekomst af diabetes (%) 40 Randomiseret forsøg,n=~3200 Gennemsnitsalder 54 år;begge køn,usa Placebo 30 Metformin 20 Livsstil 10 0 0 1.0 4.0 2.0 3.0 År NEJM:346,393-403,2002
Randomiseret forsøg Finland, Lancet 2006
Post-intervention
Insulinresistens Positiv effekt af træning på: Stærk evidens Moderat evidens Beskeden evidens A B C D Ingen evidens sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet
Konditionsbegreber Når vi normalt taler om kondition, så mener vi kredsløbskondition, dvs den maximale ilt-optagelse. Kredsløbskonditionen øges ved fysisk aktiv med høj intensitet, dvs den fysiske aktivitet, hvor man bliver forpustet, får høj puls og ikke kan snakke, mens man er aktiv.
Konditionsbegreber Men der er også et nyt begreb, som vi kalder stofskiftekondition eller metabolisk fitness. Man kan øge sin stofskiftekondition uden at øge sin kredsløbskondition væsentligt. Man styrker sin stofskiftekondition ved masser af moderat fysisk aktivitet, f.eks. rask gang.
Stofskiftekondition = Metabolisk fitness = effekt på blodtryk kolesterol insulinresistens
Adipositas
Kaloriebalance Meget mad Meget fysisk aktivitet
Kaloriebalance Lidt mad Lidt fysisk aktivitet
Fedmemafiaen Caloric Balance Caloric Balance Little food Little exercise = Much food Much exercise
Motionsmafiaen Caloric Balance Caloric Balance = Little food Little exercise Much food Much exercise
Adipositas Positiv effekt af træning på: Stærk evidens Moderat evidens Beskeden evidens A B C D Ingen evidens sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet
Man kan også tabe sig af at motionere men der skal meget til. Energiforbrug ved at tilbagelægge 1 km svarer i kcal til det man vejer i kg.
Man kan også tabe sig af at motionere men der skal meget til. En person, der vejer 50 kg og går eller løber 1 km, forbrænder 50 kcal. En person, der vejer 100 kg og går eller løber 5 km, forbrænder 100 x 5 = 500 kcal.
Pas på med belønningsmåltider!!!
Badevægten er ikke det eneste succes-kriterie.
Badevægten fortæller ikke om muskel-fedt ratio og stofskifte
Adipositas Positiv effekt af træning på: Stærk evidens Moderat evidens Beskeden evidens A B C D Ingen evidens sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet
Principper Træning af kredsløbskonditionen der skal indlægges intervaller med høj intensitet Træning af stofskiftekonditionen der skal mængde til
Borg skala Borg skala (6-20) for numerisk oplevet anstrengelse under muskelarbejde som cykling, gang eller løb. 6 7 Meget, meget let 8 9 Meget let 10 11 Ret let 12 13 Noget anstrengende 14 15 Anstrengende dette er snakkegrænsen, hvor man ikke længere kan tale i hele sætninger. 16 17 Meget anstrengende 18 19 Meget, meget anstrengende 20
Eksempel på træning med brug af Borg Skala
Forhøjet kolesterol Program 1 10 min opvarmning, 15 min noget anstrengende, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Meget, meget let
Forhøjet kolesterol Program 2: 10 min opvarmning, 3 min noget anstrengende, 2 min anstrengende, gentages 3 gange, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6
Forhøjet kolesterol Program 3: 10 min opvarmning, 2 min noget anstrengende, 3 min anstrengende, gentages 3 gange, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Meget, meget let
Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Forhøjet kolesterol Program 4: 10 min opvarmning, 15 min anstrengende, 5 min nedvarmning 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Meget, meget let
10 x 2 x 12 i træningscenter
10 x 2 x 12 Varm op på cykel eller løbebånd 5-10 minutter ved Borg skala 12. Der er 10 øvelser. Der udføres 2 sæt af hver øvelse. Et sæt består af 12 gentagelser.
Et større effektivt program 10 2 12 10 øvelser, 2 sæt i hver øvelse, 12 gentagelser i hvert sæt Afbalancering af: Styrkeeffekt Hypertrofieffekt Volumen Tidsforbrug Skadesrisiko Variation
Øvelser uden maskiner 1. Step-ups 2. Skulderpres 3. Mavebøjninger 4. Rygøvelse 5. Armstrækninger 6. Armbøjere 7. Skulderabduktioner 8. Benbøjninger 9. Lægøvelse 10.Stående rowing
10 x 2 x 12 Belastningen skal tilpasses således, at man føler sig temmelig anstrengt på den sidste gentagelse i hver sæt og kun med maksimal anstrengelse kunne have lavet 3 gentagelser yderligere.
10 øvelser 2 sæt i hver og 12 gentagelser 1. Mave 2. Ryg 3. Brystpres 4. Træk 5. Knæ-ex 6. Haser 7. Benpres 8. Læg 9. Skulder 10. Træk
Mave Maveøvelser kan laves på flere måder, men for svage, overvægtige eller utrænede personer kan det være en fordel at starte i den type af maskiner, hvor man sidder i oprejst position.
Ryg Rygøvelser kan laves på mange måder, men svage, overvægtige eller utrænede personer finder det ofte ubehageligt at skulle have hovedet nedad, hvorfor det kan være en fordel at starte rygtræningen i den type af maskiner, hvor man sidder i oprejst position.
Brystpres Der kan vælges en type af brystpres, hvor der enten presses vandret fremad eller skråt opad. Håndtagene fattes i lidt mere end skulderbreddes afstand.
Vandret træk Til at starte med er det en fordel at vælge en maskine, hvor man sidder oprejst, og der gives støtte foran på brystet. Senere kan der vælges mere frie horisontale trækbevægelser.
Knæstræk De fleste maskiner til isolerede knæekstensioner er ret ens. Ved smerter under patella er det en fordel med en maskine, hvor kraftig fleksion i knæleddet kan undgås.
Knæbøjning Den bedste træning af hasemuskulaturen opnås i de maskiner, hvor man ligger på maven og laver knæfleksioner, men til at starte med vil svage, overvægtige eller utrænede personer finde det mere attraktivt med den type, hvor man sidder oprejst med benene strakt frem foran sig.
Benpres Maskinen bør have indstillingsmuligheder, så bevægeudslaget kan tilpasses personer med forskellig kropsbygning. Af hensyn til blodtryksvariationer bør maskinen ikke være af den type, hvor benene presser skråt opad, men i stedet i det vandrette plan.
Lægøvelser Her kan vælges en maskine, hvor man står oprejst eller sidder med benene bøjede eller strakt foran sig. Tilstræb så stort bevægeudslag som muligt.
Skulder En øvelse hvor armene føres sidelæns ud fra kroppen til vandret. Her kan anvendes en specialmaskine, men en bedre træningseffekt opnås ved anvendelse af lette håndvægte.
Lodret træk Typisk anvendes en maskine, hvor en stang hænger i et kabel. Stangen fattes lidt bredere end skulderbredde og trækkes lodret ned mod brystet. Afhængigt af balancen kan overkroppen lænes lidt tilbage. Underarmene skal hele tiden pege i trækretningen. Øjnene følger stangen.
10 øvelser 2 sæt i hver og 12 gentagelser 1. Mave 2. Ryg 3. Brystpres 4. Træk 5. Knæ-ex 6. Haser 7. Benpres 8. Læg 9. Skulder 10. Træk
Normal øvelsesafvikling 12 12 Øvelse 1 12 12 Øvelse 2 12 12 Øvelse 10 12 12 Øvelse 9 12 12 Øvelse 3 12 12 Øvelse 4 12 12 Øvelse 8 12 12 Øvelse 7 12 12 Øvelse 6 12 12 Øvelse 5
Cirkelprincippet Øvelse 1 Øvelse 2 12 12 Øvelse 10 12 12 12 12 12 12 Øvelse 3 Øvelse 9 12 12 12 12 Øvelse 4 Øvelse 8 12 12 12 12 12 12 12 12 Øvelse 5 Øvelse 7 Øvelse 6
Parrede øvelser Øvelse 1 12 12 12 12 Øvelse 2 Øvelse 3 12 12 12 12 Øvelse 4 Øvelse 5 12 12 12 12 Øvelse 6 Øvelse 7 12 12 12 12 Øvelse 8 Øvelse 9 12 12 12 12 Øvelse 10
Kaos Øvelse 2 Øvelse 1 12 12 12 12 Øvelse 3 12 Øvelse 10 12 12 12 12 Øvelse 4 12 12 Øvelse 9 12 12 12 12 Øvelse 5 12 Øvelse 8 12 12 12 12 Øvelse 7 Øvelse 6
Ti x To x Tolv i hjemmet
Ti x To x Tolv i sygesengen Bente Klarlund Pedersen. Motion på Recept. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer: Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen Fotograf: Ernst Tobisch Sponsorering: Trygfonden