ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE



Relaterede dokumenter
ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Sundhedsteamet. c) Understøtte nationale kampagner og information vedrørende tobaksområdet G

Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?


Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Notat om status for Forebyggelsespakkerne (SST) i Rebild Kommune

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

KORTLÆGNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER I RINGSTED KOMMUNE Indhold


Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Status. Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben

Indledning Læsevejledning

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Bilag 2. Spørgeskema udsendt til alle landets kommuner i 2015

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar,

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

SSU Temadag om sundhed

Forebyggelsespakke Overvægt

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Haderslev Kommune VS Sundhed og Forebyggelse Nørregade Haderslev. Tlf Fax

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Prioritering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Forslag til indsatser i Sundhedspolitikkens årsplan Social og Sundhedsudvalget 14. Januar 2019

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Status på kommunernes brug af forebyggelsespakken

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

SUNDHEDSPOLITIK Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 1

Status på kommunernes brug af forebyggelsespakken

Generelle tværgående sundhedsindsatser

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Sundhedsindsats i boligområder.

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

Bilag 4 Samlet overblik seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Afdækning af tilbud og initiativer til fremme af god mental sundhed, og forebyggelse af dårlig mental sundhed hos børn og unge i Region Syddanmark.

Kommunernes udfordringer i forhold til rygestop og socialt udsatte

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Fredensborg den Lene Dørfler og Eva M.

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Monitorering af kommunernes forebyggelsesindsats 2017

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Kortlægning af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?

Forord. Borgmester Torben Hansen

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet. Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed

SESSION 2 IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKEN OM ALKOHOL

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Kursus til undervisere i den opsporende samtale. Slagelse januar 2014

Transkript:

SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker til kommunerne med faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Pakkerne omhandler alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skolerne, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak.(se www.sst.dk og søg på forebyggelses-pakker ). Anbefalingerne er opdelt i anbefalinger på grundniveau og på udviklingsniveau. Forebyggelsespakkerne indeholder anbefalinger, som retter sig mod forvaltningsniveau, samt en række anbefalinger, der retter sig mod praksisniveau, dvs. medarbejdere med borgerkontakt og deres ledere. Til brug for medarbejdere med borgerkontakt samt deres ledere er der udarbejdet 5 målgruppespecifikke oversigter. Disse oversigter samler netop de anbefalinger, som direkte relaterer sig til deres arbejde. De 5 oversigter omhandler målgrupperne spædog småbørn, skolebørn, unge, voksne og ældre borgere. Med oversigterne får medarbejdere og deres ledere et hurtigt overblik over hvilke anbefalinger, der specifikt retter sig mod deres arbejde, og oversigterne er derfor ikke en gennemgang af samtlige anbefalinger i forebyggelsespakkerne. I oversigterne indgår udelukkende anbefalinger på grundniveau, og for at sikre oversigten præsenteres anbefalingerne i forkortet form. De 5 oversigter kan derfor ikke stå alene. Der henvises til forebyggel- sespakkerne for den fulde ordlyd af anbefalingerne og for anbefalinger af mere generel karakter, fx anbefalinger til den kommunale forvaltning. Oversigterne er ikke udtømmende for det samlede sundhedsarbejde, der udføres i forhold til målgrupperne, men udelukkende for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forhold til de 11 emneområder. I de enkelte forebyggelsespakker er begreber som fx handleplaner, strategier og politikker i vid udstrækning benyttet synonymt. I oversigten er det søgt at gøre begrebsanvendelsen mere ensartet, og således benyttes alene begrebet handleplaner, selvom der i forebyggelsespakkerne benyttes andre begreber, og selvom der kan være mindre betydningsforskelle. Omfanget og antallet af anbefalinger fra de enkelte forebyggelsespakker, er afhængig af den prioritering og konkretisering, der er sket i disse. Der kan derfor være arenaer, hvor et enkelt forebyggelsesområde fylder uforholdsmæssigt meget, og andre arenaer, hvor forebyggelsesområderne er mere ensartet repræsenteret. I oversigten henvises til de enkelte forebyggelsespakker ved brug af forkortelser: Således refererer (T side 18) til forebyggelsespakke om tobak, side 18. Pakkerne forkortes sådan: Alkohol (A), Fysisk aktivitet (FA), Hygiejne (H), Indeklima i skolen (IS), Mad og Måltider (MM), Mental Sundhed (MS), Overvægt (OV), Seksuel Sundhed (SS), Solbeskyttelse (SB), Stoffer (ST), Tobak (T). 2

INTRODUKTION OVERSIGTEN MED ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE giver et overblik over forebyggelsespakkernes anbefalinger vedrørende rådgivning i hjemmet og vedrørende de kommunale arenaer, fx dagcenter, værested, sundhedscenter, alkohol- og stofbehandlingscenter og plejecenter. Ligesom i forebyggelsespakkerne er anbefalingerne opdelt i kategorierne: rammer, tilbud, information samt tidlig opsporing. 3

RAMMER Ledere sikrer, at der etableres total røgfri miljøer i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, fx dagcenter, sundhedscenter (T side 16). Ledere sikrer, at der udarbejdes handleplaner vedrørende mad og måltider for kommunens kantiner (MM side 16), for mad og måltider ifm. madservice til ældre borgere (MM side 17), overvægt, herunder forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt (OV side 19, OV side 20), for udmøntning af kommunens alkohol- og stofpolitik (A side 14, ST side 19) og for systematisk opsporing af ældre borgere med alkoholproblemer (A side 20). Medarbejdere med kontakt til ældre borgere gør brug af Socialministeriets pakker for ældre borgere om selvmordsforebyggelse (MS side 19). Ledere sikrer, at der udarbejdes handleplaner for mad og måltider i kommunale institutioner, botilbud og væresteder for ældre borgere med særlige behov (MM side 17). HYGIEJNE Ledere i kommunens institutioner og i hjemmeplejen sikrer, at der udarbejdes lokale handleplaner for god hygiejne (H side 15), ligesom de sikrer god håndhygiejne på kommunens institutioner, herunder bosteder (H side 18). Medarbejdere i kommunens institutioner, herunder plejecentre og medarbejdere i hjemmeplejen, har den nødvendige viden om hygiejne, herunder om håndhygiejne (H side 15), om generelle infektionshygiejniske retningslinjer og om uniformshygiejne (H side 15), og arbejder ved genbrug af hjælpemidler, også i forbindelse med transport og genbehandling efter de generelle infektionshygiejniske retningslinjer (H side 19). Ved pleje af særligt sårbare og svækkede borgere arbejder medarbejderne efter de generelle infektionshygiejniske retningslinjer (H side 18). Kommunens institutioner, herunder dagcentre og plejecentre kan modtage information og rådgivning om implementering af god hygiejne, også ved akutte infektionsudbrud (H side 20, H side 18) fra kommunen. Medarbejdere på bosteder og former samt aktiverings- og samværstilbud medvirker til at forebygge overvægt blandt brugerne (OV side 20). Ledere i kommunale bo- og plejetilbud til ældre har fokus på, at boliger så vidt muligt indrettes, så beboerne har mulighed for privatliv (SS side 17). 4

TILBUD Ledere i plejecentre og i hjemmeplejen sikrer, at der tilrettelægges aktiviteter med henblik på at fremme trivsel, sociale relationer, fysisk aktivitet, forebyggelse af ensomhed og funktionstab hos ældre (MS side 19). Ved de forebyggende hjemmebesøg sættes fokus på sund mad og gode måltidsvaner, betydning af normalvægt (MM side 18, OV side 24), god hygiejne (H side 21), alkoholvaner (A side 20), mental sundhed (MS side 19) og fysisk aktivitet (FA side 16). Medarbejdere med kontakt til ældre borgere henviser ved alle relevante lejligheder til de nationale rygestoptilbud (T side 18) samt til kommunens alkoholrådgivnings-/behandlingstilbud (A side 18). ÆLDRE BORGERE MED SÆRLIGE BEHOV Sundhedscenter eller lignende tilbyder kurser, målrettet ældre borgere med kronisk sygdom og pårørende vedrørende håndtering af dagligdagen, symptomer mv. med henblik på at fremme den mentale sundhed (MS side 20). Sundhedscenter eller lignende etablerer opsøgende indsatser til grupper af borgere, som er særligt sårbare over for rygning, fx kronisk syge, gravide, eller som har en høj rygeprævalens, fx kortuddannede, nogle etniske grupper (T side 19). Udsatte ældre, som har psykiske lidelser og livsstilssygdomme understøttes med forskellige indsatser, fx støttekontaktperson (SKP) og opsøgende indsatser (MS side 19). Sundhedscenter eller lignende tilbyder kort rådgivende samtale til ældre borgere med overforbrug eller skadeligt alkoholforbrug og pårørende (A side 16) samt løbende reaktive rygestoptilbud til ældre borgere, der vil holde op med at ryge, herunder rådgivning om overvægt ved rygestop (T side 18, OV side 23). Alkoholbehandlingscenter arbejder med målgruppedifferentierede tilbud, fx tilbud til ældre (A side 16). 5

INFORMATION TIDLIG OPSPORING Medarbejdere med kontakt til ældre borgere informerer om de nationale rygestoptilbud (T side 21) og om kommunens alkohol- /stofrådgivnings- og behandlingstilbud (A side 18, ST side 25). Medarbejdere i fx sundhedscenter og hjemmeplejen informerer ældre borgere om aldersforandringers indvirkning på seksuallivet (SS side 21) samt i forbindelse med kroniske sygdomme, hvordan seksualitet og parforhold kan påvirkes af disse sygdomme (SS side 21). Besøg ved hjemmeplejen hos ældre borgere tilrettelægges med aktiv pleje, så det sikres at borgerens funktionsniveau vurderes og der handles med henblik på at forebygge tab af funktionsevne (FA side 23). Sundhedscenter eller lignende etablerer samarbejde med almen praksis om rådgivning og henvisning til kommunale rygestoptilbud blandt nyopdagede kronisk syge patienter (T side 22). Medarbejdere med kontakt til ældre borgere sikrer systematisk tidlig opsporing i forhold til borgere med alkoholproblemer (A side 20). Ved de forebyggende hjemmebesøg identificeres ældre med overvægt (OV side 27). 6