FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar,

Transkript

1 FURESØ SUNDHED OG HANDLING Mandag den 21. januar,

2 LIDT SUNDHEDSAMBASSADØR-HISTORIK 3. september 2012 Kick off 1. oktober 2012 Det positive og brede sundhedsbegreb 23. oktober 2012 Sundhedspædagogik i et inkluderende perspektiv 19. november 2012 Bevægelseskultur og bevægelsesglæde 26. november 2012 Bevægelseskultur i dagtilbud 21. januar 2013 Sundhedspolitikker og handleplaner

3 EN SUNDHEDSFREMMENDE POLITIK 4 politik-forståelser 1) Dagsordensættende 2) Fordeling og omfordeling af ressourcer 3) Visioner for en ønskværdig fremtid 4) Problemdefinitioner og løsninger

4 FURESØ KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK (0 23 ÅR) Børn og ungepolitik 2013 At hver og en af dem får de bedste mulige vilkår og muligheder i livet Børn og ungepolitik siden Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber Sundhedsambassadørernes primære formål At børn og unge udvikler sunde vaner, så flere af fremtidens voksne er sunde

5 SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale forebyggelsesarbejde. I juni 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen de første forebyggelsespakker. Nu er der følgende: Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Tobak Seksuel sundhed Hygiejne Indeklima i skoler Mad og måltider Solbeskyttelse Sundhedsstyrelsen arbejder på forebyggelsespakker om overvægt og euforiserende stoffer i 2013.

6 SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER Til brug for medarbejdere med borgerkontakt samt deres ledere er der udarbejdet 5 målgruppespecifikke oversigter. Oversigterne samler de anbefalinger på grundniveau, som direkte relaterer sig til deres arbejde. De 5 oversigter omhandler målgrupperne: Spæd- og småbørn Skolebørn Unge Voksne Ældre Hent yderligere inspiration i forebyggelsespakkerne til kommunerne: ning/kopi%20af%20sst-fbpakker.aspx

7 DE SEKS FOKUSOMRÅDER Demokrati og Medborgerskab Læring og Læringsmiljøer Fællesskab og Inklusion Forældre og Forældresamarbejde Faglig indsats og Sammenhæng Den generelle forebyggende indsats Fokusområderne udmøntes og realiseres gennem institutionernes arbejde. De overordnede mål skal omsættes til konkrete handlinger og initiativer.

8 SUNDHEDSFREMME PÅ FORMEL Sundhedsfremme = Sundhedsundervisning * Sundhedspolitik Katrine Bertelsen, kber@ucsyd.dk, Pia Paustian, ppau@ucsyd.dk,university College Syddanmark

9 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB - FAGHÆFTE 21 De tre faglige synsvinkler Årsager og betydning Visioner og alternativer Handling og forandring

10 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB - FAGHÆFTE 21 Årsag og betydning Eleverne undersøger, hvorledes egne erfaringer kan ses i sammenhæng med emnet, således at det får betydning for deres liv. I denne forbindelse står levevilkår og livsstil centralt. Emner behandles på baggrund af biologiske, samfundsfaglige, kulturelle og historiske forhold. Visioner og alternativer Eleverne arbejder med at udvikle og begrunde alternativer og visioner i relation til det valgte emne. Forhold fra andre kulturer og lande inddrages.

11 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB - FAGHÆFTE 21 Handling og forandring Eleverne arbejder med at udvikle handlemuligheder på baggrund af de opstillede visioner. Endvidere beskæftiger eleverne sig med at skabe forandringer i forhold til eget liv, skolens liv og samfundslivet. Synliggørelse og bearbejdning af muligheder og barrierer for handling og forandring i et demokratisk samfund står centralt.

12 PROJEKT/HANDLEPLANSTANKER PÅ TEGNEBRÆTTET Brainstorm + Baseline

13 FREMTIDIGE ARBEJDSOMRÅDER OG FOKUSPUNKTER Individniveau Teamniveau Organisationsniveau Struktur Kultur Proces

14 DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/SKOLE Målsætninger, handlinger og indsatser Medarbejderne skal støtte børn og unge i at danne sociale relationer og venskaber, og de skal arbejde for at finde inkluderende løsninger, der gør, at børn og unge så vidt muligt kan blive i deres nærmiljø. Institutionslivet supplerer familiens fællesskab. I institutioner og skoler øver børn og unge sig i balancen mellem individuelle og kollektive hensyn. Børn og unge gør, hvad de voksne gør.

15 DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/SKOLE Mulige dialog spørgsmål til den generelle forebyggende indsats Hvordan indretter vi os, så børn og unge har mulighed for at bevæge sig hver dag? Hvordan understøtter vi børns og unges opmærksomhed på egne ressourcer og samspil mellem forskellige kompetencer? Hvordan hører vi børns og unges egne udsagn om trivsel og udvikling?

16 BEGREBSRAMME FOR EN SUNDHEDSPOLITIK Sundhedspolitikken og skole/institutionens værdier Det positive og brede sundhedsbegreb Tema i sundhedspolitikken eks. Den sunde skole/institution, Bevægelseskultur på skolen/institutionen, Mit sunde børneliv Begrundelse for temaet Hvorfor er dette tema netop vigtigt for skolen/institutionen Visionen for det valgte tema og begrundede tema Eks. At alle på skolen/i institutionen har.., at alle på skolen/ i institutionen får muligheder for at. Konkret (e) mål Hvad ønsker vi fremmet? Handleplan Hvad gør vi konkret for at opnå de/det opstillede mål?

17 UDKAST TIL KONKRET HANDLEPLAN Skolens/ institutionens navn Baggrund - er der en rød tråd med andre projekter, politikker enten centralt (skolepolitik / sundhedspolitik etc.) eller lokalt fx på skolen (fx bevægelsespolitik), hænger projektet sammen med Faghæfte 21, læreplanstemaerne eller har skolen/ institutionen et resultatkrav der understøtter handleplanen Formål Målgruppe Beskrivelse af fokus for handleplanen Tidsplan Metode/fremgangsmåde Resultater Projektansvarlig(e) Deltagere Interne/eksterne samarbejdspartnere Dokumentation/formidlingsform

18 DET VIDERE ARBEJDE HJEMME I SKOLEN/INSTITUTIONEN Bogen Den sundhedsfremmende skole af Børge Koch og Karsten Sørensen Hent yderligere inspiration i forebyggelsespakkerne til kommunerne: ning/kopi%20af%20sst-fbpakker.aspx

19 SUNDHEDSFREMMENDE OPGAVE TIL DAGINSTITUTIONER Hvordan sættes læreplans-temaerne i spil i et sundhedsperspektiv? - 1: Barnets alsidige personlighedsudvikling - 2: Sociale kompetencer - 3: Sprog - 4: Krop og bevægelse - 5: Naturen og naturfænomener - 6: Kulturelle udtryksformer og værdier Planlæg et sundhedsforløb og beskriv de overordnede mål, tanker, aktiviteter mm. ud fra SMTTEmodellen

20 SUNDHEDSFREMMENDE OPGAVE TIL SKOLEN Hvordan kan skolens røde tråd i sundhed se ud? Hvilke holdninger og evt. retningslinjer har skolen som organisation for systematisk brug af faghæfte 21? Hvordan bruger fagene det sundhedsperspektiv, som anvendes i faghæfte 21? Undersøg hvilke tiltag (sundhedstraditioner og sundhedsvisioner) der er er på skolen?

21 TAK FOR I DAG Og god arbejdslyst med handleplanerne